biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Røde Mølle / Ryesgades Kino / Ry-Kino

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
Ryesgade, med Røde Mølle den 27. september 2021. Indgangen lå bag de to containere ved kantstenen. Ved tagkanten sad det store skilt. Foto: Thomas Hauerslev

RØDE MØLLE / RYESGADES KINO / RY-KINO
Ryesgade 51-55
Åbnet 27. november 1926
Lukket 27. januar 1959

Røde Mølle åbner på Ryesgade lørdag den 27. november 1926. Biografens navn eksisterede også i Sverige, der havde ’Röda Kvarn’-biografer i næsten alle større byer og Paris havde (og har stadig) sin ’Moulin Rouge’-varieté. I Stockholm fandt den første visning sted, hvor der mange, mange år forinden havde ligget en rød mølle. Herefter flyttede biografen lidt rundt, før man fandt sin endelige placering på Biblioteksgatan i december 1915 med plads til 863 gæster. Det blev en af Sveriges fineste biografer, som eksisterede frem til 2006, hvor den på dette tidspunkt var Stockholms næstældste. Svensk Filmindustri (SF), havde ejet biografen lige siden stiftelsen i 1919. Da Röda Kvarn lukkede på Biblioteksgatan, blev lokalerne omdannet til butiksgalleriet Urban Outfitters og i 2018 til et mekka af caféer og restauranter. Salen er smukt bevaret i sin oprindelige form med det overdådigt udsmykkede, hvælvede loft, balkon og sideloger, huller ind til operatørrummet osv. Der hænger kæmpelysekroner ned fra loftet, som nu ikke sad der ved biografens lukning, men hvor er det dog smukt. Hele renoveringen blev gjort med den bagtanke, at rummet en skønne dag igen kunne benyttes til biograf eller anden underholdning. Man kunne nok have ønsket sig mange danske biograflokaler bevaret med samme elegance. Der findes adskillige gamle biografhuse rundt om i Sverige, også så nær som i Malmö og Helsingborg, hvor man kan gå på opdagelse og finde indvendige spor af fordums biografpaladser. I Danmark er det kun udvendigt, man kan mindes biografer som Nørreport, Platan, Roxy og Toftegård. Kun i det gamle Triangel fornemmer man fortsat biografrummet i sin helhed, men der er nu ganske trøstesløst i dag. Heldigvis eksisterer en række Röda Kvarn-biografer fortsat rundt om i Sverige med daglige filmforestillinger. Man skal ikke længere end til Karlsgatan 7 i Helsingborg for at besøge en af slagsen.

•  Gå til stoleplan Ry Kino

Nu skal man jo ikke her fortabte sig i svensk biografhistorie og ser vi ikke længere end til Amager, var det såmænd også tanken, at Aladdin i 1923 skulle have heddet Røde Mølle, men nu var historien fra Sverige jo så forfærdelig spændende. Skal vi endelig til at koncentrere os om Ryesgade, gjorde den københavnske ’Røde Mølle’ bestemt også opmærksom på sig selv de første år. Biografen var nu ganske vist placeret på en mindre parallelgade til Blegdamsvej mellem Østerbrogade og Tagensvej. I dag er den bogstaveligt talt hugget over ved Tagensvej, idet der ved nedrivningen af en række boliger blev skabt et grønt areal, der oprindelig kun skulle være midlertidigt, da man i byplanlægningen havde forestillet sig en motorvej helt ind til søerne. Ryesgade er derfor en meget stille gade. I 1986 var der BZ-oprør, men 60 år forinden var Ryesgade en mindre handelsgade, der blev betragtet som lang og halvkedelig. Det var derfor kærkomment med nyt liv og med det udgangspunkt ikke den mest tossede placering for en biograf, selvom Triangel Teatret netop var åbnet tæt ved en måned forinden.

Hvad gjorde man så på Ryesgade for at lokke publikum til? Man byggede naturligvis en mølle oppe på taget ligesom i Paris, der ved aftentide lyste med kraftigt, rødt lys. Det var ikke en kopi i naturlig størrelse, men man annoncerer med, at møllen som pejlemærke kan ses helt fra søerne. Det var smart! Kapelmester Carl Johan Meinung og skuespiller Julie Rosenberg er bevillingshavere. Meinung havde tidligere haft bevilling til sommerbiografen i Tivoli. Allerede før åbningen af Røde Mølle i november var Meinung imidlertid blevet ramt af en hjerneblødning og dør kort efter i januar 1927, hvorved bevillingen overgår til hans enke.

Røde Mølle har et ganske bastant indgangsparti og det skyldes, at biografen er indrettet i en rød murstensbygning, der de foregående ti år havde tilhørt maskinfabrikken Nielsen & Winther. Huset var opført i 1916 af arkitekt Axel Berg. Der er tre partier med indgangsdøre og udstillingsbilleder imellem. På muren til venstre er der stribevis af plakattavler med funklende glødelamper og en miniaturemodel af en rød mølle, der drejer rundt. Det tog sig slet ikke småt ud på Ryesgade.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
Salen har to udgange mod gården til højre med passage bagom gennem porten for enden af biografsalen og to direkte ud til gaden og er ganske lang og relativt smal med balkon og bjælkeloft. Der er dog plads til hele 572 gæster på smalle træstole fordelt på 32 rækker på gulvet og 14 på balkonen. Der er ekstra bænke i siderne således, man kan nå op over 600 ved fuldt hus. Bænkene blev siden skiftet ud med rigtige stole, men vendte som bænkene den forkerte vej, så man skulle dreje hovedet af led. Disse blev til sidst fjernet, mens den første række også blev annulleret, hvorved antallet af siddepladser faldt til 561. Kapelmester Knud Lemke dirigerer seksmands orkestret, der skulle være aldeles fortræffeligt. Salen er naturligvis malet rød med blomsterornamentering. Der er i øvrigt den finesse, at salen ikke har noget lærred. Udover Røde Mølle var det kun Apollo på Langelandsvej, der ikke havde ulejliget sig med denne ellers ganske væsentlige detalje. I stedet have man opsat en særlig stenmur, som man mente, gav en bedre lysgengivelse. Tobaksrygning er tilladt og efter sigende blev der pulset løs, så lokalet var tykt af røg. Foyeren har is- og chokoladekiosk og er af en pæn størrelse med endnu flere plakatskabe. Efter billetsalget umiddelbart indenfor indgangen, strækker salen sig bagtil parallelt med gademuren.

Åbningsfilmen hedder ”Stormnatten” og har Lionel Barrymore på rollelisten. Den betragtes som flot og lidt barsk. Der er ugerevy samt forskellige forfilm, der bl.a. følger filmskuespillernes hverdag i Hollywood. Den vises i seks dage og er en danmarkspremiere og efterfølges af ”Professor Ekko” med Lon Chaney, der også er en drabelig spændingshistorie. I december pyntes op med to store juletræer med elektrisk lys på hver side af prosceniet. Der går et års tid, før biografen får sin næste premierefilm, som er en tysk titel med Lya De Putti kaldet ”Guldets forbandelse”. Denne har premiere den 17. oktober 1927 og der er forfilm med ”Chaplin som vagabond”. Resten af dette år viser Røde Mølle hele syv premierefilm! Premiererne fortsætter ind i 1928, hvor biografen leverer så tilfredsstillende tal, at indtil flere forskellige distributører lægger billet ind. Primært dog kun når der ikke er plads i centrumbiograferne. Nogle af filmene kommer fra ganske små distributører og disse kommer efterhånden til at fylde lovlig meget, efterhånden som biografen omkring 1930 begynder at komme i økonomiske problemer.

Allerede et par år i forvejen prøver man at trække mere end blot lokalbefolkningen til huse ved at holde to-års fødselsdagsfest ’i det store smukke biografteater’ i anledningen af premieren på ”Damen med masken” med den kønne Arlette Marchal. ’Hun vil henrive enhver til begejstring’, lokker man. Hele to orkestre spiller til denne film og der er desuden solosang, som man ofte benyttede i året inden tonefilmens gennembrud. Man viser samtidig ekstraforestillinger om eftermiddagen med børnevenlige westerns. De store personaleomkostninger betyder naturligvis, at man må have fuldt hus næsten hver gang, for at det løber rundt.
 
 
Den 28. februar 1930 er der premiere på den svenske ”Hattemagerens bal” instrueret af Edvard Persson. Filmen kom fra det lille Valkyrie Film, der var flittig leverandør til Røde Mølle af sine relativt få titler. Denne blev selskabets sidste. Filmen spillede ganske vist i to uger, hvilket var ’mølle-rekord’, men biografen betalte ikke filmlejen. I hvert fald ikke rettidigt. Ikke desto mindre får man endnu en særdeles attraktiv film sidst i marts, da man her kan give den engelskproducerede ”Susi er vanvittig” med Anny Ondra fra det amerikanske First National danmarkspremiere. Dette selskab skulle nu nok blive betalt og med den populære skuespiller i hovedrollen, kunne den trække rigtig godt i ti dage. Premieren finder i øvrigt sted samme dag som Østerbros kun femte biograf gennem tiderne kan slå dørene op, nemlig Capitol på Lyngbyvej nær Hans Knudsens Plads. Røde Mølle ender med at lukke på et tidspunkt midt i 1931, hvor man forsøgsvis nu spiller teaterforestillinger i stedet, men de bliver ikke nogen succes i Ryesgade. Direktionen havde ikke haft råd til installationen af tonefilmsudstyr.

Tirsdag den 8. december 1931 genåbner biografen som ’Ryesgades Kino’. Man har nogle velgørenhedsforestillinger midt på måneden og varmer langsomt op til den egentlige indvielse 2. juledag med ”Sølvstimen”, der måneden forinden har haft premiere i World Cinema. Der er højst sandsynligt nu blevet opsat et lærred og orkestret er ikke længere, i stedet er der investeret i tonefilmsudstyr fra Zeiss-Ikon. De røde møller er fjernet udenfor, der er i stedet opsat et lysende Kino-skilt lodret på husets mur. De gamle lamper omkring plakattavlerne bliver siddende mange år endnu. Man har opgivet at tiltrække det brede publikum langvejs. Biografen er herefter lagt an til at fungere som reprisebiograf for lokalpublikummet. Alene det nye navn antyder det. I juni 1933 bliver biografens navn forkortet til Ry-Kino.
 
 
Den daglige drift varetages af C.P. Christensen, men den nye direktør og bevillingshaver hedder Knud Scavenius. Han er en kendt grosserer, men væsentligere var han fætter til udenrigs- og senere statsminister Erik Scavenius, hvilket nok kan have hjulpet ham gevaldigt til at opnå biografbevilling. Nok havde han gennem sin involvering i filmimport fået en del udenlandske film til landet, men det var typisk ikke den slags initiativer, der blev belønnet med en biografbevilling. Op mod krigen gør han sig de ihærdigste anstrengelser på at få en generel importaftale i stand med de store tyske filmselskaber, så han kan kan tage konkurreren direkte op med de store danske filmselskaber, der på dette tidspunkt hjemtager de fleste tyske film til Danmark, nemlig primært Nordisk og Palladium. Det hele ender ganske anderledes, da de tyske filmselskaber UFA og Tobis selv ender med at forestå langt den største del af den tyske filmdistribution i Danmark under krigen. Alt dette får nu ikke den store betydning for Ry-Kino.

Alligevel er det i lyset af Knud Scavenius gevaldige interesse i tysk film interessant, at amerikanerne også har en danmarkspremiere klar til Ry-Kino i maj 1945. Eller måske netop på grund af hans slægtsskab med statsminister Scavenius, hvor det selv i dag fortsat diskuteres, hvor dennes sympati i virkeligheden lå. I alle tilfælde viser Ry-Kino ”Musikkens trylleri” med Allan Jones. Samme film vises også i Windsor og det er den mindst succesfulde af den enorme bunke amerikanske titler, der får premiere den 14. maj. Kun seks dage holder den sig på plakaten. Elleve år senere kan biografen notere sig endnu en danmarkspremiere. Det er denne gang den østrigske ”Wienerhjerter” fra 1947 med Hans Moser, der gennem Atlas Film får en temmelig forsinket danmarkspremiere den 9. januar 1956. Publikum kendte da ikke længere til premierefilm på Ryesgade og dagen efter blev filmen pillet af igen.

I februar 1949 oplevede Ry-Kino, som så mange andre forud, en større brand i operatørrummet. Brandvæsenet mødte talstærkt op, men ilden havde ikke bredt sig til resten af biografen og få dage senere kunne der atter vises film. Man var altid imponerende hurtige til at få opsat nyt udstyr og genoptaget driften uanset, hvor slemt det måtte have set ud. I 1957 overtager Heriette Olivia Scavenius bevillingen efter sin mands død og fortsætter den nedslidte biograf en rum tid endnu, men tirsdag den 27. januar 1959 vises ”Far til fire og ulveungerne” som biografens sidste program. Dagen derpå annonceres med ’lukket pga. reparation’, men man åbner ikke igen. I stedet deponerer ’Henny’ Scavenius sin bevilling hos Justitsministeriet. Ingen viser den fjerneste interessere i at overtage Ry-Kino og allerede kort efter lukningen føres lokalerne stort tilbage til tiden før biograf med etageadskillelse, men står længe uudnyttet hen. Facadens plakatskabe fjernes også og efterlader en tom gavl, der næsten ligner den oprindelige, dengang huset var maskinfabrik.

Først i 1969 omdannes resterne af biografen til ’Klub 27’ for udsatte unge. Man var flyttet fra en anden adresse, deraf navnet. Klubben lukkede igen efter kort tid på grund af hashsalg. Mange år senere rykkede Udlændingestyrelsens Borgerservice ind i lokalerne. Det er fortsat det samme, røde murstenshus, men stuen er for længst åbnet op med vinduer og murstenene dækket med hvidt puds. I dag har Rigshospitalet kontorer i bygningen, der fortsat minder om en gammel fabrik. Huset er faktisk ikke særlig kønt.
 
 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om
 
 
  

• Gå til
Røde Mølle / Ryesgades Kino / Ry-Kino
 
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 12 november 2021 08:53:32