biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Danmark 1904-2020
København 1904-2020
Premiere 1911-2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

• 2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Standard

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Dato: 01.10.2021
Standard set fra baggården fra Kong Georgs Vej, 7. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev

STANDARD BIOGRAF
Falkoner Allé 73
Åbnet 29. februar 1908

Ny biografsal:
Åbnet 25. oktober 1914
Lukket 9. november 1941

Standard Biograf annoncerer lige omkring åbningen som ’Standard Biografteater’. Det indrettes i 1908 i et nydeligt hus opført seks år forinden i fem etager. I de mellemliggende år har der ligget en forretning med baglokale strækkende sig ind i et smalt baghus. Indgangen fra gaden sker gennem en lille dør flankeret af to store udstillingsvinduer på hver side. Fra en lille vestibule med billetsalg gik man næsten direkte ind i salen med lærredet placeret stort set ud til gaden, mens operatørrummet lå omme bag den langstrakte sal med 106 pladser fordelt på 21 rækker med udgang mod gården.

Det er cykelhandler G. Christoffersen, der har fået bevilling til at drive biograf på stedet, hvor dørene slås op lørdag den 29. februar 1908. Programmet består denne dag af Albert Capellanis franske version af eventyr om ”Aladdin”, ”Høstfest i Spreewald”, ”Brandvæsenet arbejder” om slotsbrand i Madrid, ”Villys tryllestav” og komedien ”Hvo som graver”. Programmet vises en uge og der annonceres med et ’smukt, hyggeligt og ventileret lokale’. Kort efter bytter man ’ventileret’ ud med ’brandsikret’. I måneden efter åbningen annoncerer man lidt sporadisk i dagspressen, men herefter formodedes et tilstrækkeligt lokalpublikum åbenbart at finde vej på egen hånd. Om søndagen spilles nonstop fra kl. 14 til 20, mens man på øvrige dage starter første forestilling kl. 16.

Biografen havde ofte en ganske ung gratist ved navn Victor Lars Corneliussen, siden bedre kendt som sangeren og komponisten Victor Cornelius. Lige fra åbningen i 1908 snød den kun ti-årige Victor sig ind ad bagdøren, mens den faste pianist var travlt beskæftiget med at kurtisere sin veninde. Nogle år senere fik han selv lov at spille ved pianoet som afløser og som 16-årig var han pianist i en biograf i New York, før han vendte hjem til karriere i Danmark.
 
Læs mere her:

Standard, Frederiksberg

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
Amorin tøjudlejning har indrettet sig i Standard. Her set fra Falkoner Alle, den 7. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev

Allerede efter nogle år var man ved at sakke bagud i forhold til komfort. Det lykkes ligesom for Sønderbros Biografteater fire år senere at få tilladelse til at bygge helt om. Den bagerste del af biograflokalet bliver foyerpassage ind til en ny og større sal på 270 kvadratmeter, der opføres bagved strækkende sig på tværs i en tilbygning i gården. Standard får nu 292 pladser om end lidt hårde træstole med tyndt betræk og fortsat uden tilstrækkelig benplads. Biografen er ikke særlig lang, men forholdsvis bred og højloftet og dermed bliver der plads til et for tiden ganske stort lærred. Der er både midtergang, to sidegange og et dekorativt proscenium med seks søjler, et par lamper og en ganske lille scene med fortæppe. Fra loftet med bjælker og stuk hænger store lysekroner. Væggene er udsmykket med pyntestænger fra gulv til loft mellem malerier hængt op henover to meter høje træpaneler. Der er udgang til gården i begge sider og god ventilation i rummet. Vestibulen hæves med nogle trin op mod billetsalget til højre og den nydannede foyer, der nu også får en lille chokoladekiosk.

Ud mod gaden er facaden shinet op. Navnet ’Standard’ hænger sammen med et par lamper over indgangen, hvor der over døren også er et ur, mens butiksvinduerne på hver side fortsat er fyldt med plakater og billeder. Der er yderligere plakatskabe på murene. Der genåbnes søndag den 25. oktober 1914 med ”Kriminalgåden i panserhvælvingen” samt ekstranumre med forestillinger fra kl. 16 til midnat. Fra 1915 kalder man sig ofte blot Standard og i begyndelsen af 1920’erne en periode Standard Teater.
 
 
Efter cykelhandlerens død overtages bevillingen af hans enke, men må dele den med skuespilleren, fru Ellen Price. De får ikke et lykkeligt forhold, men lever snarere som hund og kat, indtil de ’bliver skilt’ i 1926, hvor Price kortvarigt indgår i bevillingsforholdet til Kino-Palæet uden at foretage sig andet end at hæve en årlig gage. I det daglige er Standard siden 1925 ledet af John Henningsen, der frem til 1926 også er bevillingshaver til Edison-biografen. Under ham får ”Det store under” med charmøren Adolphe Menjou premiere den 11. september 1925. Biografen moderniseres samme år.

Efter fru Christoffersens død overgår bevillingen nu til enkefru murermester A. Louishansen, der skrev sit efternavn på denne måde. Louis Hansen havde tidligere stået for opførelsen af mange private og offentlige bygningsværker netop på Frederiksberg. Det er nu sjovt med alle de ældre damer, der får bevillingen til Standard. Man kan ikke se det på repertoiret, hvis man ellers nærer nogen fordomme i forbindelse med, hvad ældre damer måtte tænkes gerne at ville se.

I julen 1930 forkæler man sig selv og publikum med hele to julegaver i form af ”Da Sorte Morgan blev fanget” med Eddie Cantor samt ”Grænserøverne” med Jack Holt. Et solidt spændingsprogram på to timer og publikum er stærkt fornøjet. Westerns har allerede længe gjort stor lykke i biografen på Falkoner Allé. Hverken de nærmeste konkurrenter, Roxy på Godthåbsvej eller Rialto noget længere væk viser westerns og Apollo også kun ganske få, så man har genren for sig selv på Frederiksberg. Den modsatte vej, hvor Alléen bliver til Jagtvej, møder man dog Colosseum, der nok kan finde på at tage dem op men ikke så ofte, at det gør noget. Desuden ligger Colosseum på Nørrebro trods alt også omkring 800 meter væk.

I 1932 slår man sig midlertidigt på nogle tysksprogede premierefilm. ”Nattens mysterier” med den populære Harry Piel gik endog trods manglende vrinsk, men den østrigske ”Hemmeligheden i sovevognen” med Ossi Oswalda gad folk nu bestemt ikke. En prinsesse i skjul var lige godt ikke nogen standardvare. Biografens 25-års jubilæum fejres i stor stil i 1933 med festivitas og oppyntet foyer og sal. Man har hurtigt fundet tilbage til de velkendte rammer og spiller med udsøgt fornøjelse stribevis af titler, der har kørt i Vesterbros Teater eller Colosseum forud. En del overtages direkte fra Vesterbro-biografen.

I 1933 drager Henningsen til Windsor og den daglige drift overtages nu af Anton Møller frem til 1935, hvor han søger over til D.S.B. Kino. Fru Louishansen dør i 1936 og i juni 1937 får den (også) skrantende Frede Skaarup endelig den biografbevilling, han har drømt om i 25 år. Han følte sig snydt i forbindelse med Det Lille Teater, som han selv ejede, da teatret blev omdannet til biograf i 1922, hvor han efter et par år alligevel selv tegnede repertoiret, mens en anden hævede gagen. Nu kunne han mange forgæves ansøgninger senere selv bestemme det hele i 1937. Bevillingen til Standard måtte nu alligevel fremstå som et fald fra tinderne for den tidligere så magtfulde underholdningsmogul, der senest havde fungeret som impresario. Fra indehaver af landets mest kendte underholdningsetablissementer til en revolverbiograf på Frederiksberg. Til gengæld gik biografen fortsat knaldgodt. ”Præriesjakalens dødskørsel” er langt at foretrække fremfor en sovevogn, da denne nye western med Dick Foran får premiere i oktober 1936. Måneden efter er der atter en ny western, denne gang ”Handlingens mand” med Ken Meynard og blot to uger senere er Meynard oppe på hesten igen i ”De maskerede ryttere”. Filmene spiller en uge hver til stor succes.

Man sørgede naturligvis indimellem for lidt lødigere programmer for at tækkes bevillingssystemets bedrevidende forvaltere. De fleste nye titler kommer fra Columbia og Paramount, som atter i 1938 er leveringsdygtige i samme varesortiment, men denne gang kniber det med at holde de nye film på plakaten en hel uge. Folk er ved at kræve lidt mere end de time lange westerns og alle Standards sidste premierefilm er naturligvis westerns. Den sidste premiere finder sted fredag den 3. marts 1939 i form af Hopalong Cassidy-filmen ”Præriens helte” (også kendt som ”Med døden i hælene”).
 
 
I 1941 søger Skaarup bevillingen til Regina og får den. Man gav ham den med let skamfølelse og han kunne nok havde fået det meste, han havde peget på, hvis det var. Samtidig gav man ham netop Regina i håbet om, at Skaarup kunne rejse det lidt udskældte repertoire på H.C. Ørstedsvej, mens man allerede havde indset det håbløse i at kunne forvente sig nogen som helst forbedring på Falkoner Allé.

I september 1941 overvejer myndighederne, hvilken Standard man ønsker sig efter Skaarup. Om bevillingen overhovedet skal opslås eller om den skal slås op som ledig med en dertil knyttet betingelse om ombygning eller renovering. En tredje mulighed kunne være at opslå en ny, generel bevilling gældende hele kvarteret. Uopfordret modtager man flere ansøgninger, men vælger løsningen at nedlægge biografen. Skaarup når i øvrigt slet ikke at overtage Regina, idet han dør lige efter nytår. Søndag den 9. november blev ”Swingpigen” med Lana Turner vist for sidste gang i Standard. Der var ingen cowboyhelte til afsked.

Foyeren og salen har indeholdt forskellige erhvervslejemål siden, oprindelig kom der danselokale. Både sal og operatørrum eksisterede praktisk talt uforandret helt frem til 1995, hvor loftet blev sænket. Her kom der endda film indenfor dørene igen, da der en del år herefter var videoudlejning. I dag holder tøj- og kostumeudlejningsforretningen Amorin til i de gamle lokaler, men både ude og inde er det efterhånden svært at finde spor af forhenværende biografdrift med nyindsatte vinduer og andre omforandringer i både sal, foyer og på facaden.
 
 
   

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om Standard, Frederiksberg
 
 
   

• Gå til
Standard
 
Gå: tilbage - op
Opdateret lørdag, 18 december 2021 14:04:34