biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Toftegaards Bio

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
Toftegård den 4. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev

TOFTEGAARDS BIO
Vigerslev Allé 33
Åbnet 26. december 1937
Lukket 30. maj 1976

Det er biografeksperterne Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe, der står bag denne storbiograf bygget af gul tegl. Biografen har et halvtrist indgangsparti nogle meter nede ad Vigerslev Allé med klinker, gullige mursten og to små plakatskabe. En åben passage fører med flere plakatskabe på hver side ind til billetsalget og dørene mod foyeren. Siden flyttes indgangspartiet helt ud til gaden. Salen strækker sig bag foyeren ned langs Gammel Køge Landevej, der på dette tidspunkt var beplantet med høje træer som en allé. Den monstrøse sal var dermed slet ikke så synlig i gadebilledet som den blev sidenhen. Indvendigt er lærredet placeret ’bagvendt’ således, man går ind foran, mens salen breder sig ud bagtil med operatørrummet placeret i en ophøjet tilbygning bagved. På et kantet hjørne ud mod selve Toftegaards Plads er der tankstation. Herover funkler biografens navn i aftentimerne med to meter høje og flammende røde neonbogstaver, mens nogle mindre på 80cm lyser over indgangspartiet. Til højre herfor er der restaurant, som siden blev til en berømt eller berygtet bar alt efter temperament.

• Gå til stoleplan Toftegårds Kino
• Gå til Maggi Baaring's Vægdekoration i Toften

Med sine 877 pladser kan Toftegaards Bio snildt karakteriseres som en storbiograf. Særligt med tanke på placeringen et godt stykke vej fra Københavns centrum og der var end ikke balkon, så salen er ganske markant. Hermed fik Valby Teater på Valby Langgade ovre på den anden side af Valby Station en konkurrent, men i mange år var der plads til dem begge.

Væggene i salen er forneden mørkerøde, der glider over i en mere orange tone foroven mod loftets okkergule farver opdelt af grønlige lameller med indirekte belysning. Rummet er ved åbningen stilmæssigt rent med et mindre, forhøjet proscenium blot med fortæppe foran lærredet. Der er ingen scene men relativt god gulvplads fra 1. række og selv mellem rækkerne var der en for tiden imponerende god afstand, så der var virkelig tale om en ganske stor sal med et højt og fladt loft. Stolenes grønne læder siges at matche farverne fornemt og da de kommer fra Odense Stolefabrik ved man som altid, kvaliteten er i orden. Filmmaskinerne kommer fra det tyske Bauer og så er den tekniske side bestemt også, som den skal være. Der var to rækker med ekstra god benplads og gennem de første 21 rækker én bred midtergang og bagerst to op mod endevæggen.
 
Læs mere her:

Maggi Baaring's Vægdekoration i Toften

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
Toftegaard præsenteres for en indbudt kreds den 21. december og åbner for offentligheden 2. juledag 1937. Thomas Peter Hejle er direktør for biografen, der drives på Dansk Kulturfilms bevilling. Hejle havde såmænd optrådt en enkelt sæson på Dagmar Teatret, men ellers helliget sig en karriere som skolelærer og i 1924 skabt Dansk Skolescene, der havde til hensigt at åbne teaterscenerne op for skolebrug. Nogle år senere tog han initiativ til oprettelsen af Dansk Kulturfilm, der skulle udvikle filmene til undervisningsbrug og han er leder af Statens Filmcentral mellem 1938 og 1946. Han skrev endda et enkelt filmmanuskript til Svend Methlings ”Kongen bød” om stavnsbåndets ophævelse, der får premiere i Palads i marts 1938. I december 1937 er man på Kulturfilmen samtidig i gang med optagelserne af en stor naturfredningsfilm og det er selvfølgelig Kulturfilmens samlede virke, der har været bevillingsrådet og Justitsministeriets bevæggrund for at tildele biografbevillingen. Man havde oprindelig fået det lille Rahbek Teater på Vesterbrogade, men før overtagelse blev det skiftet ud med en helt ny biograf. Det er ikke hensigten at vise et dybt kunstnerisk repertoire i den meget store Toftegaards Bio, der ligger i kommunens udkant.

Kulturfilmens egne optagelser skal efter planen vises for skolebørn i det mere centralt beliggende Nørrebros Teater, der netop i efteråret 1937 er ved at få installeret de fornødne tekniske udstyr. Toftegaards Bio vil blive drevet ’efter forretningsmæssige principper’ og dermed indtjene penge til organisationens øvrige formål. Biografen kommer nu alligevel til at vise mange særligt børneegnede titler. Til forhåndspræsentationen er statsminister Stauning som æresmedlem af Kulturfilmens bestyrelse tilstede, ligesom justitsminister Steincke vanen tro er troppet op i det stiveste puds.

Åbningsfilmen er en danmarkspremiere på den tyske ”En dronning valgte” med Jenny Jugo fra det lille Aero Film. Filmen vises på premieredagen kl. 16, 18, 20 og 22. Søndage er der altid fire forestillinger, mens der øvrige ugedage vanligt spilles kl. 19.10 og 21.10. Anmeldelserne fortalte, at filmen ikke var så lødig, som man kunne forvente. Alt taget i betragtning. Det gjorde naturligvis ikke publikum mindre interesseret og filmen blev da også vist en uge. Herudover blev biografen ikke premierebiograf, men det var heller ikke hensigten. Trods ordene der faldt ved åbningen, fandt biografen en smuk stil med et yderst sobert repertoire, der strakte sig fra det dansk familiære til det europæiske ærbødige med glimrende amerikanske film særligt efter krigen. Helt premiereløs blev man nu alligevel ikke på den lange bane. Den 23. oktober 1939 kan man således dele den norske ”To levende og en død” sammen med Grøndals Teatret.

Hejle erstattes i 1940 af skuespilleren Kai Holm, som var modstandsmand. Under krigen skjulte han et større våbenlager på biografens loft, der siden blev distribueret til små depoter på privatadresser. Kulturfilmen sørgede for andet end smalfilmsdistribution. Heldigvis opdagede tyskerne det ikke. Ikke ufortjent kunne Toftegaard dermed som mange andre – men ikke alle – tage del i de amerikanske premierefilm, der efter krigen var fløjet ind i stort antal fra England. Dels med den bagtanke at danskerne fik en tilstrækkelig antidosis i forhold til de mange propagandistiske film på lærredet forud. Man var endnu ikke helt sikker på, hvor en stor del af danskerne havde deres sympatier. På Toftegaards Plads kunne man således den 14. maj 1945 give ”Min kone er en heks” med Veronica Lake og Friedrich March premiere som eneste teater. Filmen blev en kolossal succes og spillede til den 4. juni. Så mange valfartede til Valby, at Dagmar tog filmen på plakaten nogle uger senere og holdt den på programmet i 6½ uge. Den 18. juni er der endnu en helt særlig film til biografen i form af dokumentardramaet ”Målet i nat” og i januar 1947 lægger man gerne premierelærred til ”Arnhem-filmen”, der siden blev endnu mere populær som repremiere under titlen ”Faldskærmsheltene fra Arnhem”.
 
 
Højre siden af Toftegaard Bio med det store flotte maleri af Maggi Baaring. Foto: Tom W. Petersen

I 1941 dekorerede tegner og kunstmaler Maggi Baaring alle salens vægge med nogle kolossale malerier i kraftige farver med en dansende Harlekin og Columbine, Chaplin, Fred Astaire og Ginger Rogers samt Fy & Bi og mange andre kendte skuespillere på filmstrimler i bevægelse med et filmkamera til at opfange det hele. En ny loftsbelysning sættes op i loftets sider, der fremhæver de interessante billeder, som publikum kunne gå på opdagelse i, inden reklamerne startede.

I 1946 administrerer Kulturfilmen og Kai Holm World Cinema på en midlertidig bevilling. Da bevillingen nogle år senere efter Olaf Fønss’ død overgår til Arbejdernes Oplysningsforbund, får Holm da tilbudt direktørposten for Cirkusbygningens biograf. Fra sommeren 1950 varetages ledelsen af Toftegaards Bio herefter først kortvarigt af Anders Roose, der også er inspektør for Skolescenens Amager Bio. Kort efter overgår direktørposten sidst i 1950 til Helge V. Assens, der fortsætter driften uforandret. Atter i 1952 er der en premierestund i biografen i form af en lille komedie med titlen ”Bange for piger”. Buster Keaton er med i en birolle, men filmen kan kun klare tre spilledage. En mere af slagsen dette år falder ud på samme måde. Toftegaard holder sig klogelig til de populære film, der er taget af i centrumbiograferne og får dem meget hurtigt på programmet i Valby. Man er afjort distributørernes førstevalg lige efter Park og Triangel, når det kommer til det mere lødige repertoire. Bevillingsrådet havde aldrig grund til at se Toftegaards repertoire nærmere efter i sømmene. Selvom Kai Holm før Helge V. Assens aldrig havde anset film som en kunstart, kunne man jo godt have god smag.
 
 
I 1953 er der såmænd en søndagspremiere kun denne dag på en Hopalong Cassidy-western med titlen ”En himmelhund til hest” fra det lille Kosmo Film, der nøjedes med at vise en lang række af deres både mindre og kortere titler om søndagen i biografer rundt om i landet. Selv som premiere. En del havde provinspremiere før København og ellers lod det til at være tilfældigt, hvilken københavnsk biograf, der var først, men de spille dem som regel alle sammen før eller siden og gerne mange gange. Der var altid brug for en god western om søndagen til ungerne, der havde fri fra skole. Samme efterår ses også de første undervisningsegnede premierer fra Statens Filmcentral. Det bliver her til flere bemærkelsesværdige film som bl.a. ”Kulminedrengene” fra England, hvor de stakkels unge knægte forberedes til et skrækkeligt arbejdsliv under jorden. Disse film spillede endda som premierer i skolernes efterårsferie og kunne også stamme fra mere eksotiske steder som Rusland eller Japan. En danskproduceret børnefilm skrevet og instrueret af John Hilbert primært til skolefilmsbrug blev præsenteret i marts 1953 med titlen ”Tykke Ibbes mareridt” og biografen fik såmænd en populær børnefilmklub med navnet ’Hopalong Cassidy-klubben’. En helt ordinær amerikansk, svensk eller tysk premiere fandt også vej i ny og næ.

Assens er særdeles interesseret i de nye brede filmformater med fokus på Todd-AO og skriver en lang artikel til Biografbladet i 1956. Ved moderniseringen og installation af CinemaScope i 1958 bliver alle stole skrigende røde, mens vægpaneler og døre males blågrønne. Vægmalerierne røres der ikke ved. Mærkeligt nok fik Assens aldrig selv 70mm indenfor dørene.
 
 
Toftegård den 4. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev

Toftegaard tog sjældent del i bropremiererne på de danske film. Første gang man for alvor slog sig sammen med de andre, skete i forbindelse med en stribe danske repremierer fra omkring 1960 og frem. Først i 1966 med Lily Broberg og Axel Strøbye i ”Hold da helt ferie” var der dansk premierefilm på lærredet. Det er egentlig ganske bemærkelsesværdigt, at en så stor biograf skulle vente næsten 30 år på dette. Herefter fulgte flere af mere simpel kvalitet, bl.a. genindspilningen af ”De røde heste”. Man viste også ”Mig og min lillebror og storsmuglerne”, som ingen vel kan synes helt ondt om. Den 18. december 1970 deler man sammen med fire andre biografer i København premieren på ”Og så er der bal bagefter”. En vemodig film om en skuespillertrup med Christian Arhoff i hans formentlig eneste rigtig gode rolle nogensinde. Juleballet, der var uden Lille Per, kom ikke heldigt fra start, hvor der var problemer med avisannonceringerne. Nogle dage efter premieren forsøger man nye spilletider kl. 18 og 20 i Toftegaard i stedet for kl. 19 og 21 for at imødegå biografens lidt ældre publikums ønske om at være tidligere hjemme på de mørke vinteraftener. Man tager således forskud på folks vaner mange år senere og kollegerne holder øje med erfaringerne, men man oplever ikke den store forbedring. Edvard Flemings fremragende film måtte allerede skiftes ud tirsdag den 29. december med ”Baronessen fra benzintanken”. Samme erstatningstitel finder også vej til Grøndal, Merry og Nora, så det har været en forfærdelig trist jul alle steder.

I begyndelsen af 1975 søgte Assens om få tilladelse til at omdanne biografen til to biografer, men fik afslag fra kommunen med den begrundelse, at der ikke var tilstrækkeligt med parkeringspladser! Senere i 1975 overtager A.W. Andersen direktørposten og driver den sammen med Amager Bio videre frem til søndag den 30. maj 1976 med Assens som inspektør. Biografen har haft sin sidste premierefilm fire uger forinden, hvor Nordisk Film havde synkroniseret den tyske ”Forår på Elmehøj” til danske stemmer af bl.a. Peter Steen (se bl.a. også under Merry 1-2-3). Sidste program bliver en af de sidste Korch-klassikere, ”Krybskytterne på Næsbygård” kl. 16, 19 og 21.
 
 
Et sidste kik på Maggi Baaring's fine malerier inden Bio rives ned i december 2021. Foto: Thomas Hauerslev

I 1965 havde Tove Lindbo Larsen, der siden havde hvervet som Grønlands- og kirkeminister i Anker Jørgensens regering, startet en pensionistklub i Toftegaards Bio ved navn Toveklubben. Efter biografens lukning flyttede klubben først til Carlton og siden øvrige biografer. Som en af de få eksisterer den endnu i dag og er ganske velbesøgt med ugentlige visninger i vintersæsonen i Palads.

Toftegaards Bio blev bygget om til supermarked, hvor tankstationen blev fjernet fra hjørnet og en ny, lav tilbygning går ud i et med resten af butikken. Det kunne kommunen altså godt give tilladelse til. Helt muret til så biografens gamle indgangsportal omkring hjørnet noget slukøret ud. Der kom i stedet et større indgangsparti mellem salens gamle udgangsdøre. Gulvet blev jævnet ud og lokalet udstyret med et nedsænket loft. For en del år siden satte en medarbejder en stige op under loftspladerne og konstaterede, at de gamle malerier var der endnu. Bygningen blev ved en senere etageadskillelse åbnet op med små vinduer øverst i enden ned mod operatørrummet, men mindst ét sted nær den gamle indgang fra foyeren kunne man fortsat ane de gamle vægge ovenfor. De tidligere biograflokaler rummede til sidst et Meny-supermarked, der lukkede i juli 2021. Bygningen står i dag foran nedrivning.
 
 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om Toftegaard Bio, København + Maggi Baaring's Vægdekoration i Toften
 
 
  

• Gå til
Toftegaards Bio
 
Gå: tilbage - op
Opdateret onsdag, 24 november 2021 09:39:55