biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

3 Falke Bio

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
3 Falke Bio ca 1982. Foto: Thomas Hauerslev

TRE FALKE BIO (3 FALKE BIO)
Falkoner Allé 7
Åbnet 24. oktober 1958
Lukket 14. december 1982

Samme sted og lokaler:

AUDIENCE / AUDITORIET
Åbnet 4. november 2004

Tre Falke Bio annoncerer alle dage som ’3 Falke Bio’, men omtales i biografkapitlerne med bogstaver, ligesom den er noteres således i premierelisten af praktiske hensyn i forbindelse med de mange datoangivelser samt lighedsprincip i forhold til de danske filmtitler, der ligeledes alle er angivet med bogstaver. De tre falke refererer til falkene i Frederiksberg Kommunes byvåben.

Sidst i 1950’-erne er København og Frederiksberg ved at være moden til en række nye storbiografer. Den sidste kæmpebiograf, Saga, var åbnet ved årsskiftet 1941-42, mens Kino-Palæet var genopbygget i 1950 efter schalburgtagen i 1944. Både i krigs- og efterkrigsårene havde man oplevet stormløb på biograferne, der så deres bedste tid nogensinde. Dansk film havde fået en kolossal opblomstring i 1950’erne med ’Far til Fire’- og ’Morten Korch’-filmatiseringerne og fra USA var der kommet nye bredformater som widescreen og CinemaScope. Tv var begyndt at tilrane sig interesse i dagligstuerne, men der var fortsat brug for underholdning ude i byen og her havde biograferne for længst overhalet teatrene som den mest populære underholdningsform. Som modspil til tv, der naturligvis var meget længere fremme i USA, var man her gået endnu et skridt videre med et nyt storformat, nemlig 70mm-filmen, der giver et knivskarpt billede på lærredet. Den 13. oktober 1955 havde Fred Zinnemanns ”Oklahoma” baseret på Rodgers & Hammersmiths første musical således premiere i det nye 70mm superformat
Todd-AO i Rivoli Theatre i New York. Tre år senere kommer 70mm til Danmark, da Tre Falke Bio åbner den 24. oktober 1958 med sekssporet stereofonisk magnetlyd (læs meget mere om 70mm film og De Store Formater på Biografmuseet.dk).

• Gå til mere om 3 Falke Bio, Skandinaviens første Todd-AO Teater
• Gå til Todd-AO, - det sensationelle filmsystem med 6-sporet, stereofonisk lyd
• Gå til Repertoireoversigt for 3 Falke Bio 1958-1982
• Gå til 3 Falke Bio | 3 Falke Bio med Todd-AO lærred
• Gå til 3 Falke Bio parkeringsoversigt

Midt i årtiet er der mange byggepladser i spil til de nye biografer. Området omkring det oprindelige Palads Teater bliver flittigt diskuteret og det samme gør flere placeringer omkring Vesterbrogade. Området på den anden side af Vesterport Station kommer til at huse Imperial, hvor byggeriet af biografen forsinkes til 1961 og Kino-Palæet erstattes af et nyt i 1959, man allerede i 1958 står et nyt kæmpebyggeri færdigt på Falkoner Allé mellem Howitzvej og Sylows Allé. Her åbner hele to kæmpescener, ’Falkonerscenen’ med plads til 2.200 og ’Tre Falke Bio’ lige ved siden af med plads til 1.000 gæster fordelt amfiteatralsk i terrasseform på 28 rækker. Falkonerscenen indrettes som et moderne rum, der kan anvendes som både teater, koncert-, kongres- og udstillingshal, mens biografsalen, der regnes som den bedste nogensinde i Danmark, indrettes efter tidens højeste tekniske standarder. Falkonercentret indeholder desuden butikker, kontorer, restaurant og hotel med 154 værelser. Hele byggeriet består af sytten etager og koster omkring 33 millioner kroner. Hotellet åbner allerede den 20. maj 1958. Byggeriets arkitekt er Ole Hagen og kommer til verden på grunden, hvor Frederiksberg Rådhus tidligere havde ligget, før det flyttede over på hjørnet af Smallegade overfor Rialto-biografen.

Det er Liberalt Oplysningsforbund (LOF), der har fået bevillingen til Tre Falke Bio og her ansætter man Alfred August Andersen som direktør. Andersen har senest gennem seksten år fungeret som filmbooker for Warners danske distributionskontor og havde et indgående kendskab til branchen.

Der er indgang til salen i siderne via en bred, todelt trappe med opgang midt i foyeren. Fem højttalere er placeret bag det kolossale, buede lærred på 18,5 x 8,2 meter, Danmarks hidtil største, mens et antal Bang & Olufsen-effekthøjttalere er placeret rundt om i salen. Lærredet med en krumning på knap tre meter blev udskiftet i både 1963 (til "Lawrence af Arabien"), i 1967 og i 1976. Der er to fortæpper, et gult i mohairvelour og bagved et lysegråt af glasfiber, men i modsætning til de fleste øvrige biografer intet proscenium med draperier, ornamenter eller anden pynt. Lærredet og tæppet fylder det hele, men der er dog en stor scene foran. I siderne bag bag lærredet findes små rum til omklædning og rekvisitter ved foredrag og øvrige særarrangementer. Fra salen er der godt udsyn fra alle rækker selv helt nede foran. Sæderne fra Odense Stolefabrik er turkisblå. Der er en række med ekstra benplads bagerst på gulvet, mens terrassen ovenfor indeholder logepladser.

Operatørrummet skyder et par rækker ind i salen bagtil og er indrettet med DP70 kinomaskiner fra Philips, mens en klassisk Ernemann-maskine tager sig af reklameafviklingen på 35mm. Hvor salen var unikt indrettet, havde man ikke gjort sig lige så umage i foyeren, hvor man havde glemt at tage praktiske hensyn i forbindelse med pauserne, hvor publikum skulle nyde en drink som i teatrene. Der var ganske enkelt alt for lidt plads og i øvrigt heller ingen garderobe. I midten af foyeren ligger en lille is- og chokoladekiosk overfor trappen, mens der var almindelig bar og kaffebar i enderne. Alle disse var bortforpagtet og kaffebaren forsvinder sidst i 1960’erne. Der var også telefoner samt et springvand i det ene hjørne, der gennem projektørlys skiftede farve. Dette var pyntet med kunstige blomster, som piccoloerne jævnligt blev sat til at vande. Der hang også kunstige blomsterdekorationer fra loftet og ved indgangen til salen. Springvandet havde i øvrigt også karakter af ønskebrønd, hvor de nedkastede mønter skulle tilfalde ’Red Barnet’, men de så vist aldrig en øre. Pengene forsvandt på mystisk vis altid.

Billetkontoret var placeret under en baldakin på pladsen i gården udenfor. Indgangen fra gaden gik mellem nogle forretninger frem til en gårdhave uden alt for mange blomster, der gik under betegnelsen ’3 Falke Square’. Pladsen blev først overdækket i 1980’erne. Ligesom ved nyindretningen af Kino-Palæet i 1950 havde man opsat et avanceret rækkesystem over billetlugerne med røde pærer til at angive udsolgt i de forskellige prisklasser, men eftersom Tre Falke udpræget blev benyttet via forsalg som i de levende teatre, var det ikke helt så anvendeligt. De tre kasser ligner til forveksling de senere billetkontorer i Imperial og Rialto i hhv. 1961 og 1962, der blev videreudviklet efter samme, velfungerende model med pengebakker som i busserne og taleruder samt detaljeret salsoversigt. Indgangen til foyeren skete umiddelbart til venstre, hvor plakatskabe fylder væggene hele vejen ind. Over indgangspartiet hænger en kæmpeplakat i samme model, der endnu er kendt fra Imperial.
 
Læs mere her:

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem med 6-sporet, stereofonisk lyd

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
Forsalget til åbningen fredag den 24. oktober 1958 starter først fire dage forinden, mandag kl. 12., men allerede efter en time er første forestilling udsolgt. Aftenforestillingen spiller kl. 19.30 og varer cirka tre timer og et kvarter med pause. Som forprogram vises den elleve minutter lange ”The Miracle of Todd-AO”, mens hovedfilmen er Rodger & Hammersteins musical ”South Pacific” med Mitzi Gaynor instrueret af Joshua Logan. Lørdag spilles kl. 15 og 19.30, mens forestillingerne om søndagen finder sted kl. 16 og 20. Tre Falke Bio præsenteres som ’byens nyeste og mest moderne storbiograf’ med ’det sensationelle nye filmsystem Todd-AO’. Man er blot den fjerde biograf i Europa, der får installeret systemet. Der er forpremiere torsdag den 23. oktober, hvor også pressen inviteres.

Forfilmen med rutchebanetur og skiløb i Rocky Mountains imponerede vidt og bredt, men pressen fandt ikke samme fornøjelse i hovedfilmen. I Politiken blev den kaldt ’en god, gammeldags operette’, hvilket ikke var så positivt ment, som det lyder med overskriften ’Operation Todd-AO’. Allerede om fredagen var der udsolgt til aftenforestillingerne hele weekenden og efter den første spilleuge kunne man notere sig en belægning på 93% til disse. Biografen havde garanteret minimum seks ugers spilletid. På dette tidspunkt var belægningen om aftenen på 82% efter at være krøbet lidt opad fra 66% i uge fire. Der var lagt op til en ny premiere 2. juledag, men det blev der alligevel ikke noget af. Første uge var der solgt 7.698 billetter i Tre Falke og mellem jul og nytår blev der solgt 7.449 så hvorfor skifte program? Alligevel kan man nu godt undres en smule. Filmen holdt sig fint, men første halvår af 1959 lå belægningen trods alt kun omkring de 50%.

”South Pacific” er på programmet alle aftener, men allerede fra den 15. december 1958 viser Tre Falke juleshow for børnene. Det er et MGM-show med tolv kortfilm, hvor de fleste er tegnefilm med Skipper Skræk og Tom & Jerry. Dette er på plakaten til og med lillejuleaften. Biografen fortsætter sporadisk en tradition med tegnefilmsprogrammer for børnene, men de kommer primært til at finde sted i efterårsferien, hvor der trækkes lod om præmier før forestillingerne. Øvrige weekender vises sommetider særforestillinger foruden rejsefilm i påsken. Disse var særligt populære i biograferne op til omkring 1960 og blev ofte suppleret med ledsagende foredrag. ”South Pacific” er på plakaten helt til den 3. marts 1960 og det var danmarksrekord for en premierefilm!

Allerede inden det første år var gået, havde man rundet en kvart million billetter og det var tanken at invitere Mitzi Gaynor til Danmark i forbindelse med et-års jubilæet, men det ville blive for dyrt. Endnu et storformat kæmpede i USA om publikums gunst i 1950’erne, nemlig Cinerama, som ender med at komme til Kinopalæet, men allerede i april 1959 luftes planer om at installere systemet i Tre Falke. Her er man dog vældig godt tilfreds med Todd AO-systemet og intensiverer selv markedsføringen af ”South Pacific”. Tre Falke Bio udgav således forskellige reklamefrimærker, der blev brugt på al post, der udgik fra biografen.

Først den 4. marts 1960 kan Tre Falke Bio blænde op for sin næste premierefilm i rækken, ”Familien Trapp i Amerika”, som nu havde ventet over et år på at få premiere. Det var en fortsættelse af den tyske ”Familien Trapp”, som havde spillet tre uger i Palladium i 1957 og derfor et lidt løjerligt valg som opfølgende film i Tre Falke. Filmen spillede da også kun til den 28. marts, men på premieredagen var der udsolgt. Her gik overskuddet til flygtningehjælpen gennem ’Giro 607’. Volmer Sørensen var konferencier, mens Gerda Gilboe og Preben Uglebjerg samt Radiofoniens drengekor stod for underholdningen. Til filmene hører det kuriosum, at historien om familien Trapp atter i 1965 danner baggrund for en ny film, denne gang ”The Sound of Music” med Julie Andrews, der til den tid kommer op i Imperial.

Tirsdag den 29. marts 1960 er der med tre måneders forsinkelse københavnerpremiere på Walt Disneys ”Tornerose”. I stedet for Metropol på Strøget, der sædvanligvis er premierehus for Disneys tegnefilm, kommer den op i Tre Falke. Her kan man nemlig præsentere filmen i Technirama 70, hvad Metropol ikke kunne byde på. Filmen har som planlagt haft premiere i provinsen julen forinden, hvor Europa Bio i Aalborg således 2. juledag 1959 indviede deres nye Todd-AO anlæg med 70mm-kopien, der var tiltænkt Tre Falke. I USA blev filmen det år kun overgået i besøg af ”Ben-Hur”, men i Danmark bliver den ikke nogen succes. ’Ikke noget for børn – ej heller for voksne’, skrev pressen. Den vises sammen med en Anders And-tegnefilm samt den halv time lange kortfilm ”Grand Canyon”, der modsat Disney-programmet imponerede med sin billedside, selvom orkestermusikken her blev udskældt. En del af Tre Falkes efterårsprogrammer kommer siden til at bestå af Disneys korte tegnefilm, hvor nogle er premieretitler. ”Bambi” fra 1942 kommer også på plakaten, men Tre Falke gør sig ikke yderligere i de animerede strimler.

I april 1960 lægger biografen hus til årets Bodil-prisuddeling og den 16. maj skiftes program til René Cléments ”Den bitre jord”, som bliver en fiasko og det samme gør de umiddelbart efterfølgende premieretitler. David Leans ”Broen over floden Kwai” er omvendt en god film på programmet som repremiere i juli, men først med Otto Premingers ”Porgy og Bess” den 19. august 1960 er der for alvor endnu en succes på plakaten. Filmen var i 70mm og blev vist i over fire måneder, hvilket var europarekord for denne.

2. juledag 1960 vender ”South Pacific” tilbage. Det oprindelige spilleforløb havde strukket sig over knap halvandet år, men denne gang skulle det blive endnu vildere. Efter forestilling nr. 1.000 runder biografen en halv million solgte billetter, hvilket betyder en gennemsnitlig belægning på 50%. Først den 15. februar 1963 var der atter ny premiere på programmet. ”South Pacific” havde da rundet 683.000 billetter og filmen kom op igen samme sommer og atter i 1964, 1967 og 1976. Tre Falke Bio annoncerede i hele landet og folk kom sommetider i busser langvejs fra. ”South Pacific” blev sammenlagt den største succes i dansk biografhistorie og en tilsvarende gigantsucces i mange øvrige biografer rundt om i verden. I London spillede filmen således 232 sammenhængende uger i Dominion Theatre, men var i Rom et kolossalt flop, så det gik begge veje. I København kunne man notere sig en gæst, der var så glad for Mitzi Gaynor, at han så filmen flere hundrede gange. Altid fra 1. række nr. 1.

August Andersen forsøger i 1962 at få lønforhøjelse og bedre pensionsordning, men LOF vil ikke høre tale derom. Først da han søger bevillingen til Bispebjerg Bio, giver LOF sig. Man ville trods alt alligevel ikke miste sin dygtige biografdirektør. Den 15. februar 1963 kan Andersen således fortsætte sit gode arbejde med promoveringen af den allerførste Todd-AO film, ”Oklahoma”, der først nu får sin danske premiere. Filmen spiller helt til den 25. juli. Den 20. august får ”Mytteri på Bounty” med Marlon Brando premiere i 70mm og er på plakaten til den 14. oktober. To dage senere er der atter en 70mm premiere af de helt store. Dagen i forvejen har Omar Sharif overværet gallapremieren på David Leans ”Lawrence af Arabien” med Peter O’Toole i hovedrollen. Filmen havde vundet syv Oscars, bl.a. for Bedste Film og er i de senere år bedst kendt under originaltitlen "Lawrence of Arabia”. Overskuddet fra forpremieren gik til Red Barnet, som Tre Falke ofte støttede – blot ikke gennem afkast fra ønskebrønden. Filmen fik ved premieren en lidt kølig modtagelse i Danmark, men der var udsolgt i Tre Falke mange aftener, hvor man til denne film benyttede fjorten dages forsalg. ”Lawrence” var på plakaten til den 22. marts 1964 og dukkede op igen i Tre Falke fire gange siden.

En række forestillinger blev overværet af forskellige repræsentanter fra kongehuset, men man kunne også være heldig at møde Kong Frederik, Dronning Ingrid eller tronfølgerparret til en helt almindelig forestilling. I pauserne havde de deres helt eget lokale. Når man også deler gård med hotellet og Falkonerscenen kunne man desuden og helt bogstaveligt støde ind i Mick Jagger, Cliff Richard, Louis Armstrong, Paul McCartney eller Liza Minnelli. Selv The Jackson Five kom forbi. Hvilken tid dengang!

Den 28. august 1964 er der atter 70mm premiere i Tre Falke Bio og igen med gallapremiere til fordel for Red Barnet. Det er denne gang den lidt matte ”Becket” med Richard Burton, John Gielgud og Peter O’Toole. Filmen bliver en habil succes og er på plakaten i to måneder. Den afløses mandag den 26. oktober af ”Borte med blæsten”, der her vises for første gang i Tre Falke men bestemt ikke sidste. Selvom man denne gang ikke kan prale med 70mm, bliver den en gevaldig succes. Filmen fra 1938 havde først haft danmarkspremiere i Dagmar i 1958, men selv om tusindvis af danskere inden da havde taget ’Scarlett-bådene’ til Landskrona for at opleve romancen, var folk slet ikke færdig med den endnu. Filmen havde allerede været oppe i Rialto to gange i 1960, men først nu blev den en rigtig kæmpesucces i Tre Falke. Filmen kom op igen hele syv gange siden. Ved juletid 1964 måtte man tage den af plakaten på grund af kontraktlige forpligtelser med Paramount, der udlejede den næste danmarkspremiere, selvom man dermed måtte bryde kontrakten med MGM, der udlejede ’blæsten’. Tre Falke forsøgte at minimere tallene op til jul ved at annoncere småt, mens MGM modsat selv begyndte at indrykke annoncer og sagen endte i fogedretten. Stormen rides af i og med, man lover at genoptage filmen straks efter, premieretitlen er udspillet. Her kom man dog til at væbne sig med tålmodighed!

Hvor man nu sædvanlig benyttede fjorten dages forsalg, var der til julepremieren hele fire ugers salg forud. Der er tale om George Cukors ”My Fair Lady” baseret på George Bernard Shaws ”Pygmalion” med Audrey Hepburn og Rex Harrison som professor Higgins. Det bliver atter en gigantisk 70mm-succes for biografen, der først tager filmen af plakaten igen den 30. august 1966. Filmen var da blevet set af 418.000 på Falkoner Allé, hvor filmens titel var fortrykt på billetterne. Den 31. august bider Tre Falke i det lidt sure æble og skriver i en stor annonce, at man nu i henhold til fogedrettens dom genoptager verdens største og bedste film. Tre Falke havde sædvanligvis et glimrende forhold til MGM og filmselskabet har nu bekostet en ny kopi. Kinopalæet havde vist filmen i mellemtiden i knap to måneder i foråret 1965, så den 8. november 1966 er det sidste dag for denne gang, men den kommer op igen mange gange siden. Den 9. november er der nu atter en Trapp-historie i Tre Falke og det er denne gang ”The Sound of Music”, som hermed får repremiere i 70mm-kopien, der blot et halvt års tid forinden var taget af i Imperial, hvor den havde spillet 5½ måned. I Tre Falke kan den mønstre publikum til yderligere 3½ måneds spilletid og også denne kommer op adskillige gange mere. Første gang blot to måneder senere. Det var virkelig storfilmenes årti.

Over tre dage gøres klar til ’Dimension 150’ som første sted i Europa. Et nyt og endnu større lærred går helt fra gulv til loft med en billedvinkel på 150 grader. Det skal være på plads til gallapremieren fredag den 3. marts 1967 på John Hustons ”Bibelen… i begyndelsen”. Lærredet blev sat op foran det gamle og pillet ned igen, efter filmen blev taget af programmet. Det blev kun benyttet denne ene gang i Danmark.
 
 
Mandag den 20. november 1967 er der ny, stor danmarkspremiere til Tre Falke. Denne gang på ”Det beskidte dusin”, en rigtig ’mandfolkefilm’ med Lee Marvin, John Cassavetes, Charles Bronson, Jim Brown og mange flere. Det foregik vanen tro i 70mm og atter en succes var i hus. Filmen varede 2½ time og blev vist som helaftensfilm med pause. Helaftensfilm var Tre Falkes ’varemærke’ for succes. Den spiller til den 7. marts 1968 og kommer op ikke helt et dusin gange yderligere, men det er ikke langt fra. I 1970’erne blev filmen den sikre repremieresucces i et tiår, hvor det ellers tyndede ud i de enorme helaftenssucceser. Tre Falkes sidste store premiere i tiåret lægger sig i samme spor, nemlig "Ørneborgen" med Richard Burton og Clint Eastwood; den suverænt bedste Alistair MacLean-filmatisering nogensinde og en af verdens allerbedste krigsfilm. Før denne måtte man blandt øvrige også gennem en 70mm titel ved navn ”Doktor Dolittle”. En uskadelig men temmelig kedelig film hvor Rex Harrison som den gode doktor kunne tale med sine dyr. Tre Falke oplevede noget større succes, da Harrison var professor for Audrey Hepburn i rollen som Eliza Doolittle i Pygmalion-filmatiseringen.

Mandag den 20. januar 1969 når vi frem til ”Ørneborgen”. Der er europapremiere og filmen bliver årtiets sidste kæmpesucces. Samme dag fik Carol Reeds musical ”Oliver!” premiere i Kinopalæet og blev den store taber i den sammenligning. Også denne var i 70mm, så man kunne opleve hele to 70mm-danmarkspremierer samme dag! Objektivt set ville man nærmest have forventet de to premierefilm placeret omvendt i de to biografer, men ”Oliver” blev distribueret af Columbia, som Tre Falke ikke havde vist film fra siden ”Lawrence”, mens ”Ørneborgen” kom fra den faste leverandør MGM, hvor man for længst havde lagt alle skærmydsler bag sig. ”Oliver!” bliver i øvrigt taget op i Tre Falke ti dage i 1972.

”Ørneborgen” måtte i første omgang nøjes med 4½ måneds spilletid, men også denne kommer op en håndfuld gange yderligere og er mange år frem også en succes alle andre steder, den sættes op. Den 6. juni indtager Barbra Streisand lærredet som ”Funny Girl”. Nu er Columbia indenfor igen og har atter en 70mm kopi til Tre Falke. Det bliver årtiets sidste film i biografen, da William Wylers film er på plakaten lige til den 22. januar 1970. Dagen efter er der endnu en spændingspremiere i storformat, denne gang på John Sturges’ ”S.O.S. Nordpolen”. Det er atter en MacLean-filmatisering og den er særdeles underholdende om end ikke helt på højde med ”Ørneborgen”. Succesen er dog fin nok; den vises til den 13. april.

Efter turen til Nordpolen er der endnu en helaftensfilm på plakaten og atter i 70mm. Det er denne gang en ny Streisand-film, hvor man også hører Louis Armstrong. Der er tale om Gene Kellys ”Hello Dolly”, som vises frem til den 20. august. Tirsdag den 10. november 1970 er der premiere på genindspilningen af ”Goodbye, Mr. Chips” med Petula Clark og Peter O’Toole. 70mm fornægter sig ikke, men publikum ses der ikke mange af til denne. Fem uger senere går det atter mere lystigt for sig i ”Kelly’s helte” med et oplagt cast bestående af Clint Eastwood, Donald Sutherland og Telly Savalas m.fl. I 3½ måned er der ’run’ på Tre Falke. Den 2. april 1971 står Rod Steiger i spidsen for slaget ved ”Waterloo”, som bliver biografens sidste premiere i 70mm i lange tider.

Tirsdag den 31. august 1971 står Andrew L. Stone bag filmatiseringen af en film om den norske komponist Edvard Grieg. Titlen er ”Song of Norway”, men filmen hører ikke til de heldigere. Der burde være et interesseret publikum, men for første gang i årevis er der nu ikke tale om en 70mm-premiere og filmen bliver ikke så stor en succes som forventet. Den holdes dog på plakaten til den 11. oktober. Samme skuffelse oplever man med ”Spillemand på en tagryg” den 15. december 1971. Norman Jewisons film er glimrende og fuld af sang, men trods 2½ måneds spilletid er det ikke tal som forud. I 1972 handler to nye film om hhv. zaren og Marie Stuart og i august bliver linoleumsgulvet udskiftet og stolene renoveret. Bagerste række på gulvet ombetrækkes med rødt, ligesom de forreste rækker på terrassen bliver røde. Her justeres stolerækkerne desuden en anelse, hvilket reducerer antallet af siddepladser til 976.

Den 26. december 1972 får Tre Falke sin største succes i 1970’erne. For første gang har man den endda slet ikke alene. Man må dele premieren med Palladium. Det er første del af ”Godfather”-sagaen, som vises lige til den 10. september 1973. Det er med andre ord en gevaldig succes! Fra den 11. september vises den rædsomme genindspilning af ”Tabte horisonter” med Peter Finch og endnu værre står det til med Norman Jewisons ”Jesus Christ Superstar” fra den 30. oktober, men det er selvfølgelig en smagssag. Filmen varer blot en time og 45 minutter, men vises som var den helaftensfilm på Tre Falkes indgroede 19.30-forestilling. Fra den 17. december vises Robert Aldrichs ”Jernbanens hårde drenge” på samme facon. Fra 22. april 1974 deles endnu en kæmpesucces med Palladium, denne gang ”Papillon” med Steve McQueen og Dustin Hoffman. Det var denne gang en ægte helaftensfilm som i de gode, gamle dage og er på plakaten til den 9. juni.

Filmene spiller kortere og kortere tid i løbet af 1974. Julepremieren på MGM’s ”That’s Entertainment” med den danske titel ”Det er underholdning” er en hyldest til selskabets gamle film og filmstjerner, men Tre Falke tillader sig at stave James Stewart forkert på premiereannoncen og får det først rettet to uger senere. Efter den tredje uge tages filmen af plakaten igen.
 
 
Den 31. januar 1975 sker der atter noget nyt. Her kommer det nyinstallerede ’Sensurround’ i brug til katastrofefilmen ”Jordskælv” med Charlton Heston. Der blev opstillet nye højttalere og forstærkere til at illudere de enorme rystelser med ødelæggelser til følge, der udspillede sig oppe på lærredet. Rystelserne forårsagede også en ødelæggelse i salen, da en lampe faldt ned. Filmen blev en glimrende succes og spillede til den 25. maj. Fra 29. maj 1975 vises ”The Godfather, 2. del” sammen med Palladium. Tre Falke holder den længst på programmet, nemlig frem til den 16. november og ved juletid deles Steven Spielbergs ”Dødens gab” med Imperial. Herefter kaster man sig i foråret 1976 over en del af de klassiske 70mm film, hvor bl.a. ”Ben-Hur” kommer op i Tre Falke for første gang og endda i helt ny 70mm kopi. Også ”Panserslaget ved Ardennerne” vises for første gang her i biografen i 70mm. Først i august er der en ny danmarkspremiere, ”Luftens helte” med Malcolm McDowell. Sensurround-systemet kommer i brug igen til ”Slaget om Midway” med Henry Fonda og Charlton Heston, der vises fra 4. oktober til 22. november.

Fra den 26. december 1976 vises ”Flugten fra fremtiden”. Dette kunne Tre Falke nok i virkeligheden også godt tænke sig. August Andersen fortsætter som direktør helt frem til sommeren 1977 og der findes en lang række underholdende anekdoter om ham og biografen på Biografmuseet.dk. Allerede i 1969 var Andersen klar over, at biografens bedste tid lå bagude. Der ville aldrig igen komme film som ”South Pacific”, ”My Fair Lady” eller ”The Sound of Music” og deri havde han ret. Tre Falke Bio havde nu alligevel givet overskud helt frem til 1975, men efter underskud i 1976 sælger Liberalt Oplysningsforbund Tre Falke til Lademann Film med overtagelse pr. 1. juli 1977. Andersens sidste to premierefilm var nogle stygge flops, nemlig ”Moses” med Burt Lancaster, der var en tv-serie på seks afsnit klippet sammen til biograffilm. Endnu værre gik det med ”Cinderella og prinsen”, som man ydermere måtte dele med Tivoli Bio. Begge viste filmen i elleve dage og den blev på landsplan set af 1.700. Det var Tre Falkes ubetinget største fiasko til dato. Fra fredag den 17. juni holdes lukket i to uger for en genopfriskning. Lademann genåbner fredag den 1. juli kl. 15 og 19.30 med nypremiere på ”West Side Story”. Herefter vises også eftermiddagsforestillinger på hverdage.
 
 
Den 15. august 1977 deler man Richard Attenboroughs ”Broen ved Arnhem” med Palads. Storfilmene kan man ikke længere have alene. De samme bitre erfaringer gjorde man sig ved siden af i Rialto. ”Arnhem”-filmen går nu fornuftigt nok og holder sig på plakaten til den 3. november, hvilket er længere end Palads, men denne er heller ikke endnu bygget om til multibiograf. Det sker året efter og så begynder det at se rigtig sort ud for de store Frederiksberg-biografer. Fra 4. november 1977 kan man endnu notere sig en solopremiere på endnu en genindspilning af ”En stjerne fødes” denne gang med Barbra Streisand og Kris Kristofferson. Den vises til den 22. januar, men fortsætter herefter i centrum i Cinema I-V, hvor den indspiller ganske mange penge. Det lykkedes også Lademann at få ”Orca – dræberhvalen” med Richard Harris til Tre Falke, men det hele store scoop i foråret 1978 bliver Spielbergs ”Nærkontakt af tredie grad” fredag den 3. marts 1978. Filmen har man mutters alene og den stærkt omtalte film vises kl. 16, 19 og 21.25. Lørdag og søndag er der fire daglige forestillinger. Der er tilmed nærkontakt i 70mm, men man annoncer slet ikke med det. Således var det op til publikum selv at forundres og begejstres over denne pragtkopi på en af verdens allerbedste film.
 
 
”Nærkontakt af tredie grad” vises i tre måneder, men allerede i maj 1978 sælger Lademann hele sit filmimperium videre til Henrik Sandberg. Her får man nu både Imperial, Kinopalæet og Tre Falke Bio ind under paraplyen under fællesbetegnelsen ’København's Stjernebiografer’, der i centrum også omfatter ABCinema og Cinema I-V, ligesom man på sidelinjen driver Studio 1-2. Indtil samme år havde man desuden haft Merry 1-2-3 i Amager Centret. I juli følger man op med endnu en science-fiction film i form af den italiensk-producerede ”Øjne bag stjernerne”, som ikke gør det store væsen af sig i løbet af to ugers spilletid. Den afløses af endnu en italiensk produktion, denne gang Umberto Enzis ”Det store panserslag”. Med al respekt for italienske film, er det titler, som passer markant bedre til øvrige biografer. Under Sandberg kalder man blot biografen ’Tre Falke’.

I august går der disco i den i Tre Falke med ”Thank God it’s Friday”, der skulle deles med både Cinema I-V og Tivoli Bio. I Rialto fik man måneden efter ”Grease”, som vist var så langt at foretrække i forhold til succeskriteriet, men her spiller man nu ”De vilde gæs” i Tre Falke sammen med Imperial. Denne spændingsfilm med Roger Moore, Richard Burton og Richard Harris lå da også meget nærmere det klassiske repertoire i forhold til sammenlignelige film som ”Det beskidte dusin” og ”Ørneborgen”. Efter et par uger skiftes gæssene ud med en move-over fra Studio 1-2 på ”Mission Capricorn One”, der forinden havde haft premiere i Imperial. Så havde man set det med!

Den 11. december 1978 vises ”Dødens gab 2” sammen med Nørreport og Palads, men skæbnen med Rialto havde man tilfælles. Der var strengt taget ikke mange flere premierefilm til disse to storbiografer udenfor centrum, men qua familieforholdet bliver der lidt flere snapse til Tre Falke et års tid længere. Således er der en gigantpremiere på Michael Ciminos ”The Deer Hunter” den 30. marts 1979 atter sammen med Nørreport og Palads. Herudover i 1979 ”Superhelt på timeløn” med Jean-Paul Belmondo og ”Jagten på naziguldet” med Sophia Loren og George Kennedy. En tysk discofilm i juni hører ikke hjemme i Tre Falke; så passer ”Concorde 820 forsvinder” sig trods alt bedre måneden efter, selvom det blot er et italiensk plagiat af ”Airport”-filmene. Samme måned er en moderne udgave af ”Troldmanden fra Oz” med titlen ”The Wiz” et flop af gigantiske dimensioner. Hverken Diana Ross eller Michael Jackson kunne ændre på det faktum. Man genvinder lidt af æren med ”Kampstjernen Galactica” den 1. august, som er en biograffilm skabt på baggrund af en populær tv-serie. Der bliver brug for jordskælvsrystelserne i sensurround-systemet, om end handlingen denne gang er flyttet ud i rummet. En ny omgang ”Stjernekrigen” var det nu ikke, men fortsættelsen, ”Krigen i universet”, kommer også op i Tre Falke et halvt års tid senere.
 
 
Den 3. september 1979 er der for første gang en premierefilm, der kan måle sig med ”Nærkontakt”, nemlig ”Kina syndromet” med Jack Lemmon, Michael Douglas og Jane Fonda. En fremragende film til tiden. Filmen vises behørigt i to måneder. Efter denne er tiden tydeligvis desværre løbet fra Tre Falkes klassiske repertoire. Peter Hyams ”Krig og kærlighed” med Harrison Ford, Christopher Plummer og Lesley-Anne Down vil ingen se. I julen 1979 deles en ’ægte’ ”Airport”-film med ABCinema og Cinema I-VI, hvor det denne gang drejer sig om concorden. Fra den 29. februar 1980 har man ”The Rose” med Bette Midler alene, men filmen går langt bedre i biograferne omkring Rådhuspladsen efterfølgende. Kun én film yderligere får premiere under Sandberg og det er endda kun en københavnerpremiere sammen med Nygade på ”S.O.S. Miami Airport”, som handler om…

Efter to år opgiver Sandberg Tre Falke igen ved udgangen af juni, men en ung mand fra Jylland står på spring. Det er Per Hauberg, der i forvejen driver Malling Bio, som nu får en livslang drøm opfyldt. ’En Jyde Kommer til byen’ skriver Hauberg i annoncerne, da han slår dørene op den 1. juli 1980 med tegnefilmshow og den første ”Far til fire” om eftermiddagen efterfulgt af ”Ørneborgen” kl. 19.30. Dagen efter vises desuden ”Trold kan tæmmes” med Elizabeth Taylor og Richard Burton så sent som kl. 22.45. Lærredet er 144 kvadratmeter stort og Hauberg har de allerstørste intentioner med biografen. Han drev udover Malling Bio også sit eget filmselskab, Hauberg Film, oprindelig Mafia Film (MAlling FIlm Agentur), men måtte hurtigt sande, at særligt københavnske biografer ikke var meget for at handle med mafiaen.

Biografens barer var allerede nedlagt og nu lukker Hauberg også kiosken og erstatter den med slikautomater, men baren genåbnes dog til helaftensfilmene med pause. Herudover holdes personalet til et minimum. Trods kreative annoncer og et ambitiøst program med masser af gamle 70mm film, blandt dem "Doctor Zhivago" i Tre Falke for første gang, bliver det københavnske filmeventyr en bekostelig affære, som Hauberg mange år frem må afdrage på til sin bank, selvom han opnår huslejenedsættelse og salen i dagtimerne benyttes til konferencer. Hauberg lukker Tre Falke ved udgangen af april 1981. Måneden forinden var en langvarig aviskonflikt brudt ud og det blev det afgørende søm i kisten. Alle dage driver han fortsat Malling Bio, som er områdets stolthed. En biograf drevet med kærlighed som ingen anden.

Et sidste forsøg gør Louis Jubelsky, der drev biograf i Helsingør og Snekkersten, da han genåbner Tre Falke Bio søndag den 1. november 1981 med ”USS Nimitz – forsvundet i Stillehavet”. Filmmaskinerne i operatørrummet blev forsynet med nye kolber og tonehoveder og den 29. december lokkes der med en københavnerpremiere på ”Vestens skøre gutter”. Det var en relativt skæg men fjorten år gammel westernkomedie med Rita Pavone og Terence Hill. Den 23. april 1982 kan Jubelsky endda give Tre Falke en danmarkspremiere på ”Rum-piraterne” med Robert Vaughn og George Peppard. Filmen distribueres af Warner-Metronome. Den samler ikke mange gæster, men holdes på plakaten til den 8. maj. De nye huslejevilkår havde betydet afregning i forhold til tilskuerantal på samme måde som filmlejen, men desværre gik det heller ikke denne gang.

I begyndelsen af 1980’erne søger al publikum ind mod centrum godt hjulpet på vej af distributørernes uvilje mod de brobiografer, der overhovedet er tilbage. ”Rum-piraterne” blev Tre Falkes sidste premiere. Fra 19. juli 1982 genoptages ”S.O.S. Nordpolen” som den sidste 70mm film. Den vises i to uger. Den 14. december 1982 vises allersidste offentlige forestilling og det blev Kubricks ”Spartacus”, der fik den ære. Filmen var vist for første gang i Tre Falke en uge i februar samme år og nu fik den et sidste spilleforløb, der strakte sig over tre uger. En samlet oversigt over Tre Falkes repertoire findes på biografmuseet.dk, ligesom premiererne og de fleste repremierer er at finde på ’premierelisten’ over alle biografpremierer i Danmark mellem 1911 og 2020.

Efter lukningen blev det store, buede lærred fjernet og klippet ned til et mindre, der blev sat op fladt på bagvæggen. Biografen lagde herefter hus til de allerede programlagte børne- og pensionistklubforestillinger til og med april 1983. Tre Falke Bio blev herefter til ’Tre Falke Scenen’, hvor bl.a. shows med ’Linie 3’ og Eddie Skoller fik kolossal succes. Billetsalg og foyer bestod stort set uændret, men i salen blev operatørrummet fjernet for at give plads til en lysskakt til foyeren samt en ny trappe. 70mm-udstyret endte i Slagelse. Allerede sidst i 1982 var scenen gjort større ved, at man have inddraget de første tre rækker, så salen kunne bruges til koncerter og lignende. Herefter var der 920 pladser tilbage. Ved lukningen blev yderligere 55 pladser fjernet og scenen var nu 380 kvadratmeter stor. Siden fjernede man alle ’gulvrækkerne’ for at gøre rummet egnet til tv-optagelser. Stolene kunne genindsættes efter behov, da gulvet blev holdt plant. Der ville da være 844 sæder til rådighed.
 
 
3 Falke Bio er den store kasse på hjørnet af Falkoner Centeret den 4. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev

I 1986 var biografens sidste premiere-leverandør, Warner-Metronome, interesseret i at genåbne biografen efter ombygning til flere sale, men det blev ikke ført ud i livet. I 1996 er der for en enkelt aften atter en 35mm forestilling i det gamle Tre Falke. Til årets Arnold-prisuddeling vises ”The Long Kiss Goodnight” som forpremiere. Otte år senere rumsterer planerne om at indrette screeningsbiograf til forpremierer på større film. Forpremierer var ved at blive en rigtig effektiv og populær måde at skaffe word-of-mouth op til en given premiere, men de færreste sale var udstyret med særlig mange pladser og man aflyste også nødigt alt for mange forestillinger. Hermed blev grunden lagt til ’Audience’. Navnet var blevet til gennem en konkurrence i Frederiksberg Bladet.

Idéen til screeningsbiografen er udviklet af Erik Hamre, Entertainment Service, forhenværende direktør for Buena Vista, i dag Disney, foruden han i mange år frem til 2020 også er indehaver af den velkørende Gentofte Kino. Forpremiererne er tænkt at finde sted i samarbejde med distributørerne, interesseorganisationer, virksomheder og øvrige medier og biografen tænkes også at kunne indgå i byens filmfestivaler som Natfilmfestivalen og børnefilmfestivalen Buster.

Radisson SAS, der på dette tidspunkt ejer hele Falkoner Centret, indgår i samarbejdet, der har fået 250.000 kr. i støtte af både Frederiksberg Kommune og Filminstituttet. Alle stolene er nu turkisblå, men det er de samme gamle fra år 1958, hvilket man bestemt godt kan mærke. Et nyt operatørrum bliver opført på de bagerste rækker og planen er at vise film 60-80 dage om året. Der inviteres til åbning den 6. januar 2005 med ”The Phantom of the Opera”, men allerede den 4. november året forinden er der vist film. For første gang er der nu også garderobe i tilknytning til salen.

Audience spiller efter hensigtserklæringen en del år og tillader sig allerede første år i april også at vise helt ordinære forestillinger for et betalende publikum. Det sker med Mel Gibsons ”The Last Temptation of Christ”, der vises ved seks forestillinger fra skærtorsdag den 24. marts til påskelørdag. Ikke alle er lige begejstret for de nye tiltag. Hos Nordisk Film Biografer anser direktør John Tønnes således biografen som en klar konkurrent, men Audience kommer nu på ingen måde til at gøre livet farligt for biografkæden, der to år senere åbner Falkoner Biografen ved siden af på Sylows Allé. En del år kører Audience-konceptet videre, men nogen tid før overgangen til de digitale film ophører 35mm visningerne atter i Falkonercentret. I 2013 er der teaterforestilling i form af ”Skatteøen” i den gamle sal.

Fra 2017 bygges hele huset om og genåbner etapevis i sommeren 2019. Hotellet er i dag en del af Scandic-kæden og stråler i lyse og hvide farver under navnet Scandic Falkoner. Det er udvidet til at rumme 334 værelser. Falkonersalen har fået nye farver, men er herudover ikke synderlig forandret. Der er amfiteatralsk plads til op til 1.929 tilskuere ved teaterbrug, men det kan på en halv time omdannes til et 806 kvadratmeter flat gulv.

Audience er blevet til ’Auditoriet’. Foyeren er nu en integreret del af hotellet og i salen består operatørrummet bagerst. Alle de gamle, udtjente stole er fjernet og erstattet af nye i lilla og gulvet er nu belagt med tæpper, mens væggene er blåmalet. Det er tænkt til anvendelse som både konference-, klasselokale eller cabaret med plads til mellem 200 og 500, men skulle nogen en skønne dag finde på atter at indrette biograf, så er lokalet stort set atter klar til dette formål og kan i sin videste udstrækning rumme 800 gæster.
 
 

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om 3 Falke Bio, Skandinaviens første Todd-AO Teater
 
 
  

• Gå til
3 Falke Bio
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 15 november 2021 17:54:25