biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Tycho Brahe Planetarium / Planetarium

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
TYCHO BRAHE PLANETARIUM / PLANETARIUM
Gl. Kongevej 10
Åbnet 1. november 1989

Tycho Brahe Planetarium er opført på hjørnet af Gl. Kongevej og Vester Søgade for enden af Sankt Jørgens Sø. Det er opkaldt efter den danske astronom Tycho Brahe (Thyge Ottesen Brahe, 1546-1601). På adressen lå tidligere en pumpestation for byens første vandværk opført af Københavns Vandforsyning i 1891. Da dette lukkede i 1950, blev lokalet benyttet af Københavns Vejvæsen som lager for vejsalt m.v. I oktober 1975 blev stedet indrettet som et kombineret teater- og koncertlokale og fik naturligvis navnet ’Saltlageret’. Det var Gasolin, der havde fornøjelsen at åbne det nyindrettede hus. Det blev særdeles populært og sorgen var stor blandt stamgæsterne, da man var nødt til at lukke i 1987 på grund af opførelsen af det nye planetarium med Omnimax-biograf. Urania-fonden, der står bag Planetariet, som det kaldes i folkemunde, betalte tre millioner kroner til indretningen af et nyt spillested, sjovt nok i Pumpehuset i Studiestræde. Saltlageret blev revet ned den 18. maj 1987.

Gå til galleri Planetariet bygges 1985-1989
Gå til galleri Glimt fra Planetariet's IMAX 70mm Festival, september 2008

I årtier havde der været tale om at give København et planetarium og da ægteparret Bodil og Helge Pedersen i 1983 testamenterede 50 millioner kroner til Københavns Kommune til netop dette formål, kunne planerne endelig føres ud i livet. Bygningen er tegnet af arkitekt Knud Munk og grundstenen blev lagt den 22. februar 1988. Det er en bronzeplade nedstøbt i gulvet, der angiver, hvor planeterne Saturn og Uranus stod netop denne dag i 1988. Bronzepladen kan ses i foyeren.

Den store kuppelsal har 272 pladser placeret amfiteatralsk med særdeles kraftig hældning og et enormt lærred på 750 kvadratmeter. Opbygningen giver en illusion af at være ude i selve universet. Salen er en 38 meter høj, skråt afskåret cylinder med taget hældende ned mod søen. Huset rummer herudover en lav bygning med et mindre auditorium, der viser kortfilm. Desuden vises skiftende udstillinger og Planetariet huser tillige restauranten Cassiopeia.

’Tycho Brahe Planetarium og Omnimaxteater’ åbner onsdag den 1. november 1989. Man forventede mellem 350.000 og 400.000 besøgende om året, men allerede i april 1991 runder man en million gæster. Biografen viste de første mange år forestillinger hver hele time, hvor filmene typisk varede 35-40 minutter, mens det samlede program sneg sig op på omkring 50 minutters spilletid. Åbningsfilmen var Graeme Fergusons ”Rejsen i rummet”. Normalt lå billetprisen for voksne på 65 kroner, mens børnene kom ind for lidt under en halvtredser. De længere film måtte man betale 100 kr. for at se og det var en høj pris at betale dengang. Det gjaldt bl.a. Rolling Stones-koncertfilmen ”At the Max”, der fik premiere i IMAX den 10. januar 1992. Koncertfilmen var i øvrigt en sjælden afstikker fra natur- og rumfilmene, der sædvanligvis udgjorde repertoiret. En koncertfilmspremiere yderligere fandt sted den 1. maj 2009 med bandet U2 i 3D.
 
Læs mere her:

Tycho Brahe Planetarium og Omnimaxteater



Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
Tycho Brahe Planetarium - eller blot Planetariet - den 22. september 2021. Foto: Thomas Hauerslev

Tycho Brahe Planetarium konkurrerede sjældent med de øvrige biografer. Der findes dog undtagelser som Ron Frickes "Samsara", der kom op i Planetariet et par dage efter den almindelige 35mm-premiere den 28. august 2013 i adskillige biografer rundt om i København. Senest havde Todd Douglas Millers ”Apollo 11” premiere i en 47 minutter lang ’First Steps Edition’ den 20. juni 2019 en uge før den ordinære version på 93 minutter kom op i CinemaxX’ store IMAX-sal.

Hver film kunne spille meget længe. Det var således ikke ualmindeligt, en titel holdt sig på plakaten et helt år eller længere. En oversigt over de fleste film i Planetariet kan ses i den samlede liste over biografpremiererne i Danmark, ligesom der kan læses langt mere om Planetariets tekniske detaljer, Omnimax og IMAX på biografmuseet.dk.

Omkring 2019 var det årlige besøg faldet til omkring en kvart million gæster. Siden 2018 kalder man sig blot ’Planetarium’, men hedder officielt fortsat også ’Tycho Brahe’. Kuppelsalen blev renoveret i 2020, hvor antallet af forestillinger var kraftigt reduceret eller aflyst pga. coronasituationen. Der har generelt været færre nye film på programmet de senere år og og der er heller ikke længere så mange daglige visninger som tidligere, men i stedet bedre tid mellem forestillingerne. Man ser samme tendens i de øvrige biografer. Lige for tiden er det nødvendigt som følge af grundigere rengøring mellem forestillingerne men også af hensyn til publikums komfort og i erkendelse af, der efterhånden sjældent er stuvende fuldt.
 
 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om Tycho Brahe Planetarium og Omnimaxteater
 
 
  

• Gå til
Tycho Brahe Planetarium / Planetarium
 
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 19 november 2021 04:37:03