biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Vester Vov Vov

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
VESTER VOV VOV / CAFE-BIOGRAFEN VESTER VOV VOV
Absalonsgade 5
Åbnet 22. september 1975

Absalonsgade er opkaldt efter biskop Absalon, der fik overdraget København i 1167. Gaden kom til i 1870, hvor en række bygninger med typisk fem etager skød op i det snart tætbefolkede arbejderkvarter. Absalonsgade 5 op mod Vesterbrogade blev opført i 1869-70 efter tegninger af arkitekt Carl William Frederik Lendorff. Her blev der indrettet romersk bad. Siden kom der først te- og spisehus og siden farvehandel med speciale i cykellak. I 1975 bliver lokalerne omdannet til biograf.

Folkene bag initiativet er en gruppe på ti unge mennesker, bl.a. brødrene Peter og Torben Wolsgaard samt Torben Holm Larsen, der fortsat i dag driver Albertslund Biograferne. Etableringen finder sted med lån fra Det Danske Filminstitut. En af inspirationskilderne var Cafe Biografen i Kompagnistræde, der var åbnet året forinden. På Vesterbro fik man som bydelens eneste cafébiograf skabt sin helt særegne profil, hvor alle de tilsvarende biografer i 1970’erne var opstået i den gamle middelalderby. Fire af initiativtagerne boede allerede i gaden, så placeringen forekom helt naturlig.

En af de mest originale påfund var valget af biografsæder. Der var nemlig ikke tale om traditionelle biografstole men derimod flysæder. Fra en SAS-hangar i Kastrup hentede man 56 orange luksussæder fra et gammelt KLM-fly og de fyldte naturligvis en del i salen. Der var endda askebæger i armlænene, som dengang var tilladt at benytte i højere luftlag, mens det naturligvis var forbudt at benytte dem til formålet her solidt forankret i Absalonsgade. De var desuden udstyret med klapbord, hvor man kunne parkere sin kaffe, øl eller hvad man nu nød under forestillingen. Stolene blev nærmest biografens varemærke. Operatørrummet bliver udstyret med en helt ny og for Danmark sjælden filmmaskine fra italienske Prevost. Den opgiver ævred i 2002.

En ganske usædvanlig ting ved biografen, er dens særlige navn. ”Vester-Vov-Vov” var titlen på en dansk stumfilmsfarce fra 1927 med Carl Schenstrøm og Harald Madsen som Fyrtårnet og Bivognen, i folkemunde straks forkortet til Fy & Bi. Idet biografen samtidig var beliggende på Vesterbro, hvad var så mere naturligt end at kaldte den nye biograf ’Vester Vov Vov’? Den unge skuespiller og senere teaterinstruktør Erling Schroeder medvirkede i filmen, der såmænd var hans spillefilmsdebut. Han takkede ja til invitationen om at kaste glans over biografåbningen mandag den 22. september 1975, hvor filmen forblev på programmet i to uger, selvom der oprindelig kun var planlagt otte forestillinger. Før forestillingen k. 18 fortalte Schroeder anekdoter om filmens tilblivelse og de gode gamle dage. Schenstrøms søn var også tilstede og hans barnebarn, filmhistorikeren Carl Nørrested (1943-2014), var mange år flittig gæst i biografen. Der var desuden danmarkspremiere på Nagisa Ôshimas japanske ”Ceremonien”, der blev vist kl. 19.30 og 21.30.

Hele facaden er hvid. Som logo på vinduesreklamer og i avisannoncer har man alle dage benyttet ’Fy & Bi’-profilen med tilladelse fra Palladium. Udvendigt har huset ikke ændret sig meget gennem årene, men foyeren med flisegulv er renoveret ved flere lejligheder og udvidet. De første år var der indgang i det midterste af de nuværende tre vinduespartier, der strækker sig fra gulv til loft til venstre for den nye indgangsdør i husets højre side. De øvrige fungerede dengang som udstillingsvinduer med plakater og billeder på tavler i bunden. Vinduerne er øverst afrundet i to separate vinduer i rundbueform. I 1975 lå caféen i højre side, hvor der i dag er indgang. Den blev flyttet i 1983, hvor caféen flytter over i midten af rummet bag væggen ind til salen. Oprindelig trådte man ind gennem en niche til en foyer med tre, store runde borde og to firkantede med stolepladser til omkring tyve gæster. Lokalet var indrettet med palmer og forskellige genstande udlånt af Mekanisk Museum. Der var desuden skiftende kunstudstillinger, der blev fornyet en gang om måneden. En meget gammel filmfremviser med kulbuelys har været opstillet i foyeren lige siden åbningen. Modellen er en Ernemann V produceret i årene 1933-1940.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
Vester Vov Vov den 18. november 2021. Foto: Thomas Hauerslev

I venstre side fører en spindeltrappe af mørkeblåt smedejern op til biografens kontor samt en lille balkongang under foyerens gamle, kvadrerede glasloft, der om hjørnet strækker sig foran salen. Spindeltrappen og kontoret blev indrettet omkring år 1900 over den gamle portindgang, hvor der kom vareindlevering direkte til lageret gennem en dør, som siden blev biografens nødudgang. Det gamle lagerrum var adskilt med mellemdæk, som i 1975 blev revet ned og den slidte trætrappe, der førte op til øverste dæk blev genanvendt som billet- og bardisk. Man fjernede mellemdækket for at få en biografsal i de rigtige dimensioner. Toiletterne var placeret til højre for salen ved siden af indgangen.

Åbningspremieren var kommet i stand på venlig foranledning af Dagmars direktør, filminstruktør Henning Carlsen, som den nye biografs ledelse får et glimrende forhold til samt instruktøren Christian Braad Thomsen og hans Kollektiv Film. Peter Wolsgaard bliver i øvrigt få år senere kortvarigt leder af Dagmar. Torben Wolsgaard forklarer, at man gerne vil vise danmarkspremierer på en række af de bedste film, men er udmærket klar over, man i det daglige bliver nødsaget til at supplere med gode repriser. Dem kommer der også rigtig mange af. Flere stumfilm bliver importeret som danmarkspremierer, bl.a. Sergei Eisensteins overraskende, nærmest chokerende ”Strejke” fra 1925, der først kom til landet i 1979 samt Dziga Vertovs mesterværk ”Manden med kameraet” fra 1929, der først fik ordinær premiere så sent som den 15. november 2012. Desuden viser biografen en tidligere kraftigt beskåret film som ”Moderen” efter Maxim Gorky, der første gang kan ses i sin helhed i februar 1976 og Eisensteins storværk ”Alexander Nevskij” fra 1938 fik danmarkspremiere i 1977. Øvrige klassikere fra øst tæller ”Den yderste dom” og ”Ivans Barndom”, mens klassikere fra USA tæller stribevis af titler med Buster Keaton og Charlie Chaplin. Så sent som i 2008 gav en repremiere på Marx Brothers’ ”Halløj i operaen” en helt forrygende påskesucces, hvor hver eneste forestilling var udsolgt i dagevis.
 
 
Allerede i de tidligere år havde man gode modtræk til de manglende premierefilm. Biografen arrangerede således en række store filmkavalkader med Buster Keaton og Francois Truffaut. Allerstørst var en Ingmar Bergman-kavalkade, hvor man viste samtlige af instruktørens film med undtagelse af et par stykker, Bergman ikke selv var særlig glad for. Det var et scoop af de helt store. Wolsgaard havde skrevet et personligt brev til instruktøren, der hver uge modtog hundredevis, som han praktisk talt aldrig svarede på. Til Svenska Filminstitutets store overraskelse svarede han denne gang og gav skriftlig tilladelse til alle sine produktioner, der også omfattede en sjælden reklamefilm med Bibi Andersson for sæbemærket Bris, som aldrig havde været vist herhjemme, men som man nu viste i Vester Vov Vov som morsom optakt til forestillingerne. Et rabatkort til fem forestillinger kunne erhverves for 150 kr. Øvrige tiltag oppe midt i 1980’erne var ugentlige jazzkoncerter i foyeren med store navne som Niels Lan Doky. Arangementerne var så succesfulde, at de ikke bare overdøvede, men også overskyggede biografdriften.

Som naturlig fortsættelse af det store arbejde med at samle kavalkader til biografen, starter biografen også egen filmdistribution. Man går sammen med Peter Refns Camera Film i genimporten af en del japanske film af Akira Kurosawa, der vises i begge biografer. Få år senere importerer og distribuerer man film i biografens eget navn. Det giver særligt i 1990’erne et par rigtig fine succesfilm på et tidspunkt, hvor det var hundesvært at få biografdrift og filmdistribution til at gå op i en højere enhed med store udgifter forbundet med både erhvervelsen af filmrettigheder og filmkopier samt filmdistribution med begrænsede støttemidler samtidig med et generelt kraftigt faldende besøgstal i biograferne. Det vendte heldigvis efter 1992. Netop dette år oplever biografen et sandt scoop med sin import af Gus Van Sants ”My Own Private Idaho” med River Phoenix og Keanu Reeves. Filmen bliver set af 14.000 på landsplan og får også premiere i København i Palads, men det er i Vester Vov Vov, man oplever langt den største publikumstilstrømning. Her er filmen på plakaten fra den 18. september til den 20. juni året efter. I sommeren 1997 har man en mindre men fortsat ganske gedigen succes med Pål Sletaunes norske ”Junk Mail – postbudet der vidste for meget”, der samtidig også kom op i Dagmar og Grand.

Biografens allerstørste succes får man et par år senere. Det er Wim Wenders’ musikalske nostalgi ”Buena Vista Social Club”, der er på plakaten lige fra den 22. oktober 1999 frem til 25. oktober 2001. Altså i over to år! Der er andre film, der sammenlagt har været på programmet lige så længe men ikke i ét samlet forløb. Engang i 1980’erne foreslog en operatør, om det ikke var en idé at sætte John Landis’ ”Blues Brothers” op som midnatsforestilling. Biografen spillede på dette tidspunkt altid en meget sen aftenforestilling, hvor der som regel var fint besøg. Filmen faldt vel lidt udenfor det sædvanlige repertoire, men Wolsgaard tænke ’hvorfor ikke?’. Der var immervæk et kultnavn som John Belushi på plakaten sammen med ikoniske navne indenfor musikken som Aretha Franklin, Cab Calloway, Ray Charles og James Brown. Det blev en fænomenal succes og filmen var gennem et årti biografens største midnatssucces. Hver gang den blev taget af programmet, vendte den snart tilbage.

Det var først meget sent, der endelig kom premierefilm til Absalonsgade fra de store distributører. Grands Camera Film havde udover filmene i samarbejdet givet biografen et par bittesmå solopremierer siden 1980’erne, hvor Peter Refn nok mente, det var omsonst at give dem premiere i Mikkel Bryggers Gade. Vi skal imidlertid et godt stykke op i 1990’erne, før de store distributører meldte sig på banen. AB Collection var udover Camera først med ”Hold Me, Thrill Me, Kiss Me” i december 1992, som nu var en ganske beskeden film med Sean Young. Herefter skrives 1997, før Nordisk giver Vester Vov Vov premiere på David Cronenbergs kontroversielle ”Crash” sammen med Palads. Man kan se for sig, at både Dagmar og Grand formentlig har takket nej men tænk hvilket potentiale, de store distributører er gået glip af? Det gav selvfølgelig plads og spillerum for de små distributører, som Wolsgaard altid har været umådelig flink overfor, selvom man på et tidspunkt også her måtte begynde at takke nej til flere film. En række titler overtog man fra de større artbiografer, når disse sluttede. Det var således i 1990’erne helt almindeligt med ’den ugentlige move-over’ fra Grand. Det var dermed ikke fordi, man ikke handlede med ’de store’, men først med ”Buena Vista Social Club” fra Warner-Metronome, gik det for alvor op for selskaberne, at Vester Vov Vov kunne imponere på de rette titler. I 2000-tallet kom man efterhånden med på flere film og efter digitaliseringen ser billedet naturligvis ganske anderledes ud overalt. Nu handler det blot om at vælge de bedste til biografens profil.

Allerede sidst i 1970’erne udtrådte størstedelen af den oprindelige kreds af initiativtagere og det var nu praktisk talt Torben Wolsgaard, der ene mand tog sig af den daglige ledelse. Peter Wolsgaard var siden bl.a. direktør for Det Danske Filminstitut og giver fortsat i dag en hjælpende hånd nu som biografens ærede ’seniorarbejder’. Der var efter 1980 fortsat fem personer tilknyttet ejerkredsen, men sidst i 1980’erne var det efter nogle udfordrende år nødvendigt at gøre noget markant for at opretholde driften. Det blev til en betragtelig ombygning med indretning af en ny sal i kælderen, hvor der først skulle graves ud og støbes nyt fundament, mens den oprindelige sal blev forbedret. Her kørte man atter en tur ud til hangaren i Kastrup, hvor SAS denne gang havde købt et Swiss-Air fly, der skulle have skiftet sæderne. Således kom der nye, grå flysæder i den gamle sal. De tidligere blev doneret til Ungdomshuset på Jagtvej. Til den nye sal 2 var man kørt over til Ølgod-egnen efter orange biografstole fra en nedlagt biograf. Disse skiftes siden ud med nyere fra Kino i Roskilde. Flysæderne i sal 1 forsvandt først permanent nogle år senere, hvor stolene i 2 også blev udskiftet til en helt ny model. I forbindelse med ombygningen flyttes toiletterne ned i kælderen og er siden moderniseret. I stedet for de oprindelige galleriudstillinger opsættes en række klassiske filmplakater i storformat, hvor en yderst sjælden en af slagsen fra Cannes-festivalen 1981 er hovedattraktionen ved siden af spindeltrappen. Til højre for den nye sal 1 skabes et udvidet foyerområde. I forbindelse med de populære Natfilmfestival-forestillinger opsættes et ekstra billetsalg heroppe for at klare spidsbelastningerne. Der var engang, man kunne vise film for udsolgte huse i to sale fra tidlig aften til langt ud på natten.
 
 
Direktør Torben Wolsgaard i billetsalg/cafedisken i 2000. Foto: Thomas Hauerslev

Ombygningen kom i stand i samarbejde med folkene bag Café-Biografen i Odense, Jørgen B. Christensen og Ole Nielsen, der også drev Cinnamon Film. Ombygningen var projekteret til at koste halvanden million, men udgifterne endte med at løbe op i over to millioner kroner. Biografen i Odense drives fortsat med stor succes, men Christensen og Nielsen trak sig ud af biografen i Absalonsgade med tab efter omkring halvandet års tid. Længe efter ombygningen måtte Wolsgaard fortsat slås med økonomiske problemer på grund af ekstraomkostningerne i forbindelse med udvidelsen, men biografen klarede heldigvis skærene og der gik heldigvis ingen skår i venskaberne på grund af tabene.

Ombygningen varede mange måneder, men den 7. oktober 1988 kunne man genåbne med danmarkspremiere på Laurie Andersons musikdokumentar ”Home of the Brave” fra Cinnamon Film i den nye sal 1. Carlton på Vesterbrogade lukker omtrent samtidig med, den nye sal 2 åbner. Her havde man i 1987 bekostet en formue på ombygningen til tre sale og vist et udpræget kunstnerisk repertoire siden genopstandelsen i 1986, men biografen gik konkurs. På Vesterbro var man nu dermed igen eneste art-biograf, men for Wolsgaard var det ikke nogen lykkelig udvikling. Et sundt og levende biograf- og filmmiljø skaber øget publikumsbevågenhed. På samme måde kan man se koncentrationen af teatre på Frederiksberg, der kom til omkring hundrede år forinden, hvor der tidligere var forlystelseshaver, man så side om side på stykket omkring Frederiksberg Allé.

I 1993 indrettes foyeren med nye, bløde sofaer, stole, caféborde og håndlavede, flettede bænke, der alt sammen kom fra Maison Drucker i Paris. Den eminente kvalitet viser sig ved, at alt står stort set som nyt knap 30 år efter. Kun bænkene udenfor har mærket lidt af tidens tand. I 2011 skiftes stolene i begge sale med plads til hhv. 70 i den blå sal 1 og 60 i den røde sal 2. Begge er i dag fuldt digitale og kan desuden vise diverse videoformater. I foyeren er der udover klassiske Fy & Bi-plakater – hvor man stadig er på jagt efter originalerne – i foyerområdet til højre for sal 1 sjældne plakater for ”Festen” og ”Idioterne” fra filmfestivalen i Cannes maj 1998 signeret af hhv. Thomas Vinterberg og Lars von Trier. Der er desuden plakater med autograf af James Marsh for sin Oscar-succes ”Man on Wire”, der havde danmarkspremiere til fulde huse i biografen den 16. januar 2009 under overværelse af instruktøren samt Tomas Alfredsons for sit svenske vampyrmesterværk ”Lad den rette komme ind”, der var blevet en tilsvarende kæmpesucces blot tre uger forinden.

Vester Vov Vov har siden 1993 været en del af Europa Cinemas under EU’s Media-program, hvor betingelsen er, at den overvejende del af repertoiret består af europæiske film. Biografens publikum har varieret gennem årene. I begyndelsen, hvor alle hverdagsforestillinger lå om aftenen, var der oftest tale om et yngre publikum. Efterhånden som flere eftermiddagsforestillinger kom til og man i begyndelsen af 2000-tallet spillede så tidligt som fra kl. 12, tiltrak man også et modent publikum. Det var på et tidspunkt, hvor profilen lå meget nær Grands. Det decideret ældre segment lader til at være faldet fra igen, men man har stadig publikum i alle aldersgrupper. Fra september til maj er der eksempelvis gratis børneforestillinger med særligt kortfilmsprogram om formiddagen. Det er mere usædvanligt med et ordinært børnefilmsrepertoire. Dette har alle dage klaret sig bedst andetsteds, men skoleforestillinger viser man med kolossal succes. Særligt omkring år 2000, hvor tyske titler som Leander Haussmanns ”Sonnenallee – udsigt til frihed” og Wolfgang Beckers ”Goodbye, Lenin!” i hhv. 2002 og 2003 kaldte på stribevis af ekstraforestillinger. Den sidste blev ovenikøbet også en gevaldig publikumssucces i det ordinære repertoire med 120.000 solgte billetter på landsplan. Spanske film fungerede på samme facon også rigtig godt og biografen er i det hele taget rigtig god til europæiske film. En række danske film er de seneste mange år vist med engelske undertekster, hvilket ligeledes har vist sig utrolig succesfuldt.
 
 
Direktør Torben Wolsgaard ved siden af en Ernemann V produceret i årene 1933-1940. Foto: Thomas Hauerslev

Absalonsgade blev i begyndelsen af 1980’erne til en museumsgade. Det var en gave fra Københavns Kommune i anledning af Københavns Bymuseums 75-års fødselsdag. Museet lå på hjørnet af Vesterbrogade skråt over for biografen. Absalonsgade blev nu belagt med brosten på stykket foran biografen ned til Svendsgade og udstyret med gaslygtepæle, plakatsøjle, en gammel telefonkiosk, busstoppeskilt til Linje 14, en gammel brandhane samt Københavns klassiske, grønne hvilebænk. Genstandene var ikke specifikke for Absalonsgade, men afspejlede typisk københavnsk gadeinventar i tiden omkring 1860 og 1935. Flere af objekterne er desværre i dag flyttet permanent til Frilandsmuseet i forbindelse med en renovering af gaden i 2021, men telefonkiosken har fået lov at blive stående. Omkring 2010 var der planer om at indgå samarbejde med museet i forbindelse med biografdrift i museumslokalerne, men tiderne viste sig ikke tilstrækkelig gunstige. Vestebros Ungdomsgård ligger lige overfor biografen med have uden foran, hvor biografen sammen med foreningen ’Cinema Closer’ viste open-air film i sommeren 2011. Her blev der i forbindelse med den gamle kiosk, der nu fungerer som stolelager, indrettet en lille firkant, hvor sommergæsterne kan nyde en drink eller kop kaffe før eller efter filmen eller blot som behageligt pusterum i hverdagen. Året rundt sættes bænke op udenfor biografen i åbningstiden. Et kæmpetræ giver på visse tider af døgnet behagelig skygge. Biografens café har gennem årtier været overordentlig populær. I dag er Aperol Spritz en yndet drink. Tidligere kunne man ofte se forhenværende statsminister Anker Jørgensen nyde en god kop kaffe på bænken ude foran. Også han elskede den gamle museumsgade og det unikke miljø.

I 2021 er Torben Wolsgaard fortsat direktør og daglig leder af biografen nu med sin bedre halvdel, Kina, ved sin side med ansvar for biografens repertoire. De seneste år har man officielt kaldt sig ’Cafe-biografen Vester Vov Vov’ som svar på, at man i de få tilbageværende avislister simpelthen blev cuttet af, hvis der manglede spalteplads. Det var aldrig i begyndelsen af alfabetet, man strøg biografer. Efter dette havde stået på alt for længe, besluttede Wolsgaard at ændre navnet, så man nu begynder med ’C’. Samtidig kan direktøren her i 2021 se tilbage på 46 år i biografen. Det nærmer sig faktisk en københavnerrekord. Esther Gad i Grand er endnu den eneste, der har rundet 50 år i samme hus. Her var det dog hendes mand, der de første 25 år sad i direktørstolen. 2025 bliver dermed et skelsættende år. Sjovt også at tænke på, at filmen ”Vester-Vov-Vov” i 1975 var stort set lige så gammel, som biografen er i dag. Hvor filmen allerede måtte siges at virke temmelig forældet i 1975, er biografen i dag friskere end nogensinde. Nogle ting bliver bare bedre og bedre med alderen.
 
 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

 
 
  

• Gå til
Vester Vov Vov
 
Gå: tilbage - op
Opdateret torsdag, 18 november 2021 16:32:55