biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Victoria Teatret

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
Victoria Teatret lå på hjørnet af Frederiksberggade 1 og torvet, den 23. september 2021. Foto. Thomas Hauerslev

VICTORIA TEATRET
Frederiksberggade 1
Åbnet 8. november 1911
Lukket 2. maj 1923

Victoria Teatret åbner på Frederiksberggade på Strøget søndag den 8. november 1911. Det første år er biografen Københavns største med 356 pladser. Det er også den flotteste, man endnu har set. Både salen men særligt foyeren var helt overdådigt udsmykket. De øvrige biografer på Strøget fik skarp konkurrence og biografen blev for en stund byens førende.

Det er redaktør Victor Figgé, der har fundet en ny placering for sin tidligere biograf, nemlig Løvebiografen på Amagertorv, der blot tre år forinden var åbnet under navnet ’Luksustoget’, hvor man udelukkende viste rejsefilm. Da interessen for de længere spillefilm voksede markant omkring 1910, faldt interessen tilsvarende for rejsefilmene, der nu også i Løvebiografen udelukkende blev vist som forprogrammer. I den omdannede biograf oplevede man fulde huse til titler som ”Den hvide slavehandel” og ”Blandt københavnske apacher”, hvor folk stod i kø langt ned ad Strøget. Der måtte naturligvis en langt større sal til og den finder han ganske tæt ved i juli 1911.

Hjørnebygningen på Frederiksberggade og Nytorv er opført i jugendstil efter arkitekt Victor Nyebølle i 1904-07 af Københavns Grundejerbank i store, lyse sten med et markant hjørnetårn. Filosoffen og teologen Søren Kierkegaard var født på adressen i 1813 og en mindetavle ses endnu i dag på muren. Et stort hjørnelokale, der havde været benyttet til udstilling, men som det ellers havde vist sig vanskeligt at udleje permanent, passer perfekt til den nye biograf.

Der kommer indgang til biografen fra hjørnet, som er afrundet med en tyk søjle med passage bagom ind til et dobbeltparti indgangsdøre i træ. På hver side lokker udhængsskabe med plakater. Titlen stod også skrevet på et banner over facaden ud mod Frederiksberggade, hvor der findes en yderligere indgang med selvstændigt billetkontor. Fra hjørneindgangen er der salg af reserverede billetter med direkte indgang til salen foran, mens man højre om når frem til en overdådig, indre foyer udstyret med elegante hvilesofaer og spejlpaneler mellem tykke, runde søjler med stukudskæringer. Fra loftet hænger smukke lysekroner og i midten af det hele ligger det yndigste springvand med blomster som en vinterhave. Ingen biograf kunne måle sig, før Palads Teatret åbner et år senere i den gamle hovedbanegård.

Salen var ikke mindre stilren. En midtergang førte ned genem salen, før rækkerne længere foran strakte sig igennem ned mod scenen, hvor en stor tribune med orkesterplads hvilede foran et for tiden ganske mægtigt proscenium med stort lærred. Det relativt højloftede lokale havde enorme hvælvinger i loftets sider og buet loftsrunding med operatørrum placeret fremskudt bagerst i salen oppe under loftet. Der er to udgangsdøre ud mod Nytorv til venstre, mens tre døre til højre fører ind til foyeren, der også er udstyret med toiletter, hvad de færreste biografer på dette tidspunkt er.

Biografen åbner med Louis Von Kohls danske komedie ”Taifun” med kendte teaterskuespillere i rollerne. Forestillingen skulle have været pænt forvirrende, hvis man ikke i forvejen kendte til stykket fra Det Kongelige. Victoria Teatret blev nu alligevel en kæmpesucces fra dag ét, eller var det rettere dag to? Et indbudt premierepublikum til første forestilling måtte vente tre kvarter, da de tekniske installationer havde fået besøg af drillenisser. En del utålmodige gæster i foyeren til senere forestillinger var af den opfattelse, det plaskende springvand i den smukke foyer udmærket kunne afprøves i form af et bad til direktionen, eller hvem det nu var, man syntes, havde godt af et styrtebad.

Victoria Teatret bliver regulær premierebiograf og Figgé får med tiden fast leveringsaftale med Sophus Madsens Dansk-Svensk Film, der oprettes kort efter biografens åbning. Sammen med Panoptikon Teatret, der var åbnet året forinden netop med førnævnte Kohl som leder, bliver man kortvarigt byens førende biograf udi danske titler. I Panoptikon overtages ledelsen i øvrigt af Eduard Schnedler-Sørensen, der en tid også havde arbejdet for Løvebiografen og involverer sig yderligere i filmselskabet Fotorama med distribution af titlerne fra Nordisk Film. Således er polerne ved at være trukket skarpt op på det københavnske biografkort, hvor Kinografen er tredjespiller og på landsplan i forhold til filmdistribution af titlerne, hvilket i sig selv er en relativt ny ting. Få år forinden købte og videresolgte biograferne selv deres filmkopier.

De kommende år viser Victoria succesfulde danske titler som eksempelvis ”Det blå blod” og ”Bjørnetæmmeren”. Filmene varer sjældent over en time og indeholder derfor en række forprogrammer. Hvor Panoptikon længe havde tilstrækkeligt med danske produktioner fra Nordisk, kommer Dansk-Svensk Films fra forskellige producenter og selskabet leverer derfor også en stribe udenlandske film til biografen. Omkring første verdenskrig fylder de udenlandske næsten det hele. Der ses særligt mange film fra Tyskland som ”Stephan Hullers Ed” af og med danske Viggo Larsen og ”Den anden” med Albert Bassermann. Franske film spillede også ganske succesrigt i biografen. Mange spillede kun en uges tid, men der var som regel fuldt hus mange gange om dagen. Forestillingerne starter allerede om eftermiddagen, så rigtig mange går gennem Victorias døre.

Et fransk firma begyndte i 1913 at sende nykomponeret musik ud på noder sammen med filmene. Det blev i Danmark første gang praktiseret af violinisten og komponisten Fini Henriques, der skabte musikken til filmen ”De dødes ø” med Robert Schyberg, der fik premiere i Victoria den 24. oktober 1913. Publikummet var naturligvis særdeles nydeligt på Frederiksberggade og der var sjældent optræk ballade, ser man ellers bort fra åbningsdagens optræk til buksevand. Der var dog rapporter om kraftig piften rettet mod pianisten, der spillede en vemodig sørgemarch, da en frastødende skurk var udåndet i en kortere film med titlen ”Kampen om millionerne”. Til sidst råbte og skreg publikum så højt, at lyset blev tændt og der blev først ro, da dødsscenen gik over lærredet igen, nu med menuetten fra ”Elverhøj”, som publikum stillede sig tilfreds med. Publikum måtte da siges at gå op i de levende billeder med liv og sjæl.

Fra 1916 dukker Fotoramas titler også op i Victoria Teatret. Distributørerne begynder at udleje lidt på kryds og tværs af hidtidige skel. Også Biorama på Østerbro, der både producerede film i de tidligste år og havde egen biograf på Østerbro samt filmdistribution, fik flere af deres større titler op i centrum gennem Victoria.

I september 1917 vises den hidtil længst kørende succes i biografen. Denne film er italiensk og er en farligt spændende krimi med titlen ”Abens hånd”. En fortsættelse følger. I oktober samme år er Robert Dinesens ”Hotel Paradis” efter manuskript af Dreyer også en væsentlig succes. Den 2. september 1918 vælter en pige hele biografen. Ikke bogstaveligt men oppe fra lærredet. Komedien ”Miss Jackie fra flåden” får publikum til at valfarte til filmen, som vel kan siges at minde om de danske ”Piger til søs”-film fra 1970’erne. Hovedrollen spilles af Margarita Fischer og ophavet er amerikansk. Victoria havde ellers kun sjældent hentet sit repertoire fra den anden side af Atlanten, men nu holdt man afgjort ved. Miss Jackie i diverse fortsættelser var altid så hjertelig velkommen her på Strøget. Der var guld og grønne skove hver gang. Den første film slog alle hidtidige rekorder med halvanden måned på programmet. I april 1920 er miss Jackie eksempelvis i hæren – man fornemmer jo tydeligt stilen mellem de gamle soldaterkammerater og flådepiger, havde de været optaget her i landet. Der kom seks ”Miss Jackie”-film yderligere i de danske biografer, men det var nu fup og svindel. I USA havde de intet med hinanden at gøre, men da de alle var stumfilm, kunne man jo kalde dem, hvad man ville. Publikum kunne ikke høre nogen forskel, da alle tonerne kom fra klaveret eller et lille orkester. ’Serien’ var således den mest succesfulde på dansk jord, før Fy & Bi leverede den ægte vare fra starten af 1920’erne.

Den nydelige biograf roder sig også ud i en filmbedrageri-affære. Det var nu ikke så alvorligt igen, som det lyder, men en spøjs historie om en film med den populære russiske skuespillerinde Alla Nazimova, der var emigreret til USA, hvor hun blev stumfilmstjerne i Hollywood. Det viser sig, at ”Madonnas roser” utilsigtet er blevet vist stærkt forkortet i Victoria henover to uger i december 1919. Hele sidste akt manglede ganske enkelt. Man får dermed først filmens slutning at se i Merry Teatret fra januar. I december havde anmelderne og publikum godt nok også syntes, at filmen havde en ejendommelig udgang. Det forstod man vel så udmærket. Ingen fandt vist nogensinde ud af, hvor det sidste akt var blevet af og hvordan det dukkede op. Det har sikkert været en pinlig affære.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
I marts 1920 får den første svenske filmatisering af ”Synnøve Solbakken” stor succes. Filmen vises en måned og får mange repremierer siden rundt om i biograferne. Den kommer endda op i Palads. På dette tidspunkt blander de svenske film sig ofte i repertoiret, der nu ellers primært består af amerikanske titler. Fra efteråret suppleres biografens program med titler fra egne rækker, idet teatrets anden direktør siden 1916, fhv. redaktør C.C. Christensen starter udlejningsselskab, mens det endnu ikke er helt strengt forbudt at blande film- og biografinteresser. Filmene er franske, tyske og engelske foruden et par amerikanske, som kommer op i egen biograf, så længe det endnu er muligt.

I starten af 1923 får man sig en grim overraskelse. Det viser sig, at bygningens ejer har til hensigt at overtage biografen og omdanne den til bankfilial. Victoria Teatrets ledelse strittede på det kraftigste imod. Biografen var velholdt og ikke særlig gammel, men alle forsøg på at undgå at blive smidt på porten faldt til jorden. Biografen skulle være ude senest den 17. april. Man får dog en stakket frist til den 2. maj, hvor det definitivt var slut. Sidste film gennem filmmaskinerne i Victoria Teatret blev Johannes Guters tyske ”Livets cirkus”, der spillede tre dage fra mandag den 30. april til onsdag den 2. maj 1923. Håndværkerne går straks i gang med ombygningen til banklokale. De seneste mange årtier lå Danske Bank fortsat på adressen.

Figgé, der nu er biografløs, får i stedet bevillingen til Det Lille Teater, da Hjalmar Davidsen i februar 1924 åbner Alexandra Teatret stort set lige ovre på den anden side af Nytorv få meter nede ad Nygade. Figgé blander han sig ikke i den daglige drift på den nye adresse. Den tager Frede Skaarup tager sig personligt af. Fjerdespilleren blandt magtfulde danske filmdistributører i stumfilmsårene. Victoria Teatrets anden direktør får en fod indenfor i Metropol, hvor han vist ikke føler sig helt velkommen. Filmdistributionen ophører kort efter biografens lukning, nu den ikke længere giver den helt store mening. Der var desuden truet med repressalier fra de magtfulde distributører rettet mod provinsbiografer, hvis man dristede sig til at aftage film fra den nytilkomne lilleput. Spillet var benhårdt i de år og det var ikke altid lovlige midler, der blev taget i brug.

Huset på Frederiksberggade står endnu stort set, som det blev bygget. Bankforretningen er flyttet ud, men det er ikke længe siden. I dag sælges sportssko fra adressen under navnet ’JD’. Indendørs ville man aldrig tro, der nogensinde havde været en smuk foyer med springvand, overdådige udsmykninger og en smuk biografsal bagved. Udvendigt fornemmer man slet ikke alderen. Tårnet står i smuk samhørighed med bygningen overfor, der for tiden er ganske nøgen. Kun ydermurene står her tilbage. Når museumsfolk er færdige med at studere deres fund i udgravningerne under kælderen, kommer der afgjort en flot indgangspassage til Frederiksberggade fra Nytorv og Gl. Torv ned mod Rådhuspladsen. På strækningen må man i 2021 også undvære Metropol og Bristol, men slår man et smut ned ad Mikkel Bryggers Gade, glemmer man for en stund alle de vidunderlige biografpaladser, der er forsvundet i området.
 
 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om
 
 
  

• Gå til
Victoria Teatret
 
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 14 november 2021 17:50:50