biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Danmark 1904-2020
København 1904-2020
Premiere 1911-2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

• 2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Kino-Teatret (Ballerup) / Ballerup Kino

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 15.03.2022
Kino-Teatret Ballerup (1924)

KINO-TEATRET (BALLERUP) / BALLERUP KINO
Stationsvej 26 (i dag Centrumgaden)
Åbnet 17. oktober 1924
Lukket 1. februar 1974

Købmand Julius Dinesen åbner fredag den 17. oktober 1924 et biografteater i Ballerup, der fik plads til 184 gæster. Begivenheden fejres med manér, hvor Ballerup Musikforening sammen med et andet stort orkester spiller ’Ballerup-marchen’ før åbningsforestillingen. Det er ”David Copperfield” instrueret af A.W. Sandberg her i lille Danmark baseret på Charles Dickens’ internationalt berømte roman.

Trods den beskedne størrelse eksisterede Kino-Teatret ganske længe, nemlig helt frem til 1974. Omkring 1940 annonceres ofte blot som ’Kino’. Biografen har et vindfang ind til en lille foyer med billetsalg bagerst til venstre, mens operatørrummet ligger til højre ligesom salen. Udenfor ses et beskedent Kino-skilt og to plakattavler omkring indgangsdøren, mens endevæggen ud mod Banegårdspladsen med tiden udstyres med større reklamer. Ind mod biografmuren lå en lidt særpræget men også elegant kiosk, der solgte cigarer, aviser og chokolade. Først i 1955 kom der også søde sager indenfor, hvor billetsalg sammen med en ny chokoladebutik blev rykket længere ud i foyeren, der hermed formindskedes. Det indvendige vindfang blev i denne forbindelse sløjfet. Udvendigt endte Hans Riber Bertelsens cigarkiosk med at holde flyttedag, hvilket skabte til flere plakatskabe ud til gaden. Allerede i 1948 havde Dinesen tumlet med planer om at bygge en ny og større biograf, der skulle række ind på hr. Riber Bertelsens grund ved siden af; det er i øvrigt hans svigersøn.

Efter installationen af CinemaScope sidst i 1950’erne fjernes et par rækker og antallet af siddepladser reduceres til 149. Det ændrer desværre ikke på en fortsat nedgangsperiode for biografen op gennem 1960’erne. Efter en lukkeperiode, som ikke kan identificeres nærmere, genåbner Frode Holm Svendsen på en ny bevilling omkring august 1966 og er ligesom sin forgænger aktivt involveret i planer om en ny, storbiograf, der sandelig også skulle indeholde en særlig børnefilmssal med plads til 250 udover den almindelige biografsal, der skulle få plads til 600. Svendsen kender alt til god PR og reklame, da han har arbejdet for Gutenberghus Reklame Film i en halv menneskealder, senest i spidsen som direktør. Den nye biograf ville skulle placeres andetsteds i byen, muligvis i forbindelse med en ny centeropførelse og det ligger allerede klart, at den gamle biografbygning, der også rummer to etager ovenfor med beboelse samt på dette tidspunkt en lægeklinik, skal rives ned.

Biografen havde gennem lange tider problemer med at samle tilstrækkeligt publikum. Belægningen lå nu blot på omkring 35%. Det var også mere end vanskeligt at få de mest interessante film, mens de endnu var blot relativt nye. Det var derfor et repertoire ’på godt og ondt’, som direktøren selv formulerede det. Åbningstiden blev ellers udvidet og man forsøgte sig med temaaftener. Dinesen havde allerede vist midnatsprogrammer natten til søndag, men nu kunne de også ses natten til lørdag og søndag eftermiddag var der naturligvis et særligt program for børnene. Derudover spillede biografen traditionelt hver dag kl. 19 og 21.

Forsøgsvis viser biografen nu også et mere kunstnerisk repertoire, bl.a. bestående af titler fra det nystartede Camera Film og det påtænkes at starte en filmklub. Året efter er der helt andre harske toner i læserbreve, der klager over et ensporet repertoire med westerns og andre trivialitetsfilm. På dette tidspunkt har Holm Svendsens hustru overtaget driften og forsvarer sig med, at der ingen kom til disse mere sofistikerede titler og man derfor havde været nødsaget til at skifte hest. I 1968 viser man en titel, der bestemt måtte betegnes i kategorier ’trivialitet’ nærmere end ’kunst’, da man uden at vide det får københavnerpremiere på ”Dansk Call-Girl i Rom”, en italiensk film, der tre år forinden har haft danmarkspremiere i Fredericia. Titlen lød da ellers som noget, der i sig selv ville kunne trække?

Fru Holm Svendsen dør i 1972 og der er kun tre ansøgere til den nyopslåede bevilling. Den ene hed Ib Mossin, men det blev den mere ukendte Solveig Beck, der kunne sætte sig i direktørstolen de sidste to år af biografens levetid. Op til lukningen gik biografen så dårligt, at hun bestemt ingen tanker gjorde sig om at involvere sig hverken økonomisk eller på anden vis i den nye biograf. Biografbevillingssystemet blev ophævet samme år, hun fik sin direktørpost, så kommunen kan selv tage initiativ til den fremtidige drift og hyrer midlertidigt Anders Roose fra Villabyernes Bio til den opgave. Det var ikke første gang, han trådte til, når en biograf havde desperat brug for en eksperthåndsrækning.

Kino-Teatret lukker den 1. februar 1974 og tre uger senere slås dørene op for den nye biograf, der som planerne foreskrev, kom til at ligge i det nye Ballerup Center. Efter lukningen rives bygningen ned og en nyt, større bygningskompleks bliver opført på dens sted og henover naboadressen. I dag ligger Ballerup Apotek på hjørnet af Banegårdspladsen og den gamle stationsvej, der nu hedder Centrumgaden.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
  
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om Ballerup Bio (1974)
 
 
  
  

• Gå til
Kino-Teatret (Ballerup) / Ballerup Kino
 
Gå: tilbage - op
Opdateret onsdag, 30 marts 2022 13:55:19