biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Danmark 1904-2020
København 1904-2020
Premiere 1911-2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

• 2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Strand-Teatret

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 31.03.2022
STRAND-TEATRET
Strandvejen 203
Åbnet 26. december 1926
Lukket 31. marts 1971

Der gives i 1924 tilladelse til at opføre en ny biograf i Hellerup som supplement til det ældre Hellerup Biografteater, der var åbnet på Strandvejens nr. 143 tilbage i 1908. Det bliver Hellerup Klub A/S ved direktør Bøgelund, der opnår tilladelsen i forbindelse med nye klub- og selskabslokaler samt restaurant, der åbner på hjørnet af Øregaards Allé (i dag Ahlmanns Allé på strækningen ned mod Strandvejen), hvor der tidligere havde ligget posthus. To måneder forinden var Park Teatret åbnet længere inde ad vejen, der indenfor Københavns kommunegrænse er blevet til Østerbrogade. Dette biografteater bliver drevet på Københavns Idrætsparks bevilling og har ligesom Strand-Teatret en restaurant placeret ved siden af til højre. Også på Strandvejen 203 er selskabslokalerne indrettet ovenfor, men modsat Park er der ingen balkon i Strand-Teatret, hvor biografsalen isoleret strækker sig bagud i venstre side med 394 pladser, hvilket kun er halvt så mange som den større Østerbro-biograf. Syv år senere omdannes en stor del af klublokalerne først til apotek og siden hotel, der også tilføjes en helt ny fløj.

• Gå til stoleplan Strand Teatret

Foyeren er forbundet med restauranten gennem dennes garderobe, så det bliver oplagt at kombinere biografturen med et gourmetbesøg. Derudover har biografen en selvstændig garderobe i modsatte side. Endnu i stumfilmstiden havde roberne nærmest mere ekstravagante forhold end deres ejermænd – og fruer. Biografens indgangsparti er i sig selv småt med en lille vestibule og billetsalg flankeret ligesom eksempelvis Aladdin af hele to kiosker med salg både mod gaden og den lidt mere rummelige foyer inde bagved, der har to bærende søjler placeret i midten af lokalet. Der er indrettet toiletter bagerst i hver side, damerne til venstre og herrerne til højre. I midten er er der endnu et lille udsalg mellem de to indgange til salen, som er udstyret med 21 rækker, heraf 10. række med ekstra god benplads. Operatørrummet ligger på et indskudt plan foran salen over den bagerste del af foyeren. Foran det ganske store proscenium er der en større orkesterplads, end man ofte ser. Igen mærkes det, at arkitekterne har lært af erfaringerne fra øvrige, større biografbyggerier. I dette tilfælde er det ikke en erfaren biografarkitekt, der står bag byggeriet, der opføres i nyklassicistisk stil og det bliver da også Robert Hilligers eneste byggeri af sin art.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
Strand Teatret (1926) som kontorlokaler, 28. maj 2020. Foto Thomas Hauerslev

Åbningsfilmen 2. juledag 1926 er Decil B. DeMilles ”Hvad i kødet er båret”, der har haft danmarkspremiere i Kino-Palæet to måneder forinden. Åbningstalen holdes af klubbens formand, postmester Otto Larsen. Efter den store premiereforestilling, hvor dirigent Max Baltz fik stor ros for sin indsats, fortsatte festen naturligvis i restaurationslokalerne. Strand-Teatret kalder sig med årene blot ’Strand’ i annoncerne og spiller helt vanligt omkring kl. 19 og 21 med ekstra forestilling for børnene søndag eftermiddag. Repertoiret er populært og oftest særdeles familievenligt.

For biografens vedkommende finder den største ombygning sted i august 1938, hvor gulvets hældning ændres med trappetrinsopbygning og inddragelse af orkesterpladsen, der var blevet overflødig ved tonefilmens ankomst, så der nu bliver plads til 423 gæster. De første otte rækker er de oprindelige, mens nye og lidt bredere stole erstatter de bagvedstående og i stedet for den benfri række er der kommet nye sofapladser. Foyeren shines op med kokosløber fra foyeren ind til salen, mens kiosken til venstre nedlægges til fordel for en større vestibule og billetsalget rykkes lidt ind ind til venstre. Garderoberne fjernes helt, hvorved hele foyeren forekommer større end tidligere. Udvendigt opsættes en ny baldakin i halvbue-form med neonlys.
 
 
Strand Teatret (1926), Strandvejen 208, 28. maj 2020. Foto Thomas Hauerslev

Hellerup Klub ejer og driver biografen gennem alle år med skiftende direktører. Første mand i direktørstolen er instruktør og skuespiller Martin August Blom, som får biografen godt fra start. I 1934 søger han og tildeles personligt bevilling til biografdrift helt inde i Københavns centrum, hvor han overtager Kinografen på Frederiksberggade fra Nordisk Film, der i forbindelse med den reviderede biograflov af 1933 må koncentrere sig om Palads. Således bliver Axel Kjærgaard ny direktør på Strandvejen, mens biografens unge inspektør, Haagen Fritz-Petersen følger sin stedfar ind til Strøget. Han bliver også siden biografdirektør og i 1954 får Kjærgaard selvstændigt biografbevillingen til Søborg Teater for næsen af den hidtidige direktørs søn. Herefter bliver H. Tommerup direktør for Strand-Teatret i 1955. Han afløses i 1957 af Jens Maegaard, der gennem 25 år har været inspektør i Metropol, men allerede året efter tilbydes Maegaard nu stillingen som direktør for Nørreport Bio, hvilket han tager imod. Så er det fra 1958 en hr. H. Pernø, der kan kalde sig ny direktør, men også han forlader stillingen efter et blot års tid.

Strand-Teatret har på dette tidspunkt lidt svært ved at navigere mellem filmene og publikum, hvilket må siges at være overraskende den helt igennem fortrinlige placering og det store publikumsunderlag taget i betragtning. Biografen spiller fortsat de mest populære film, men supplerer jævnligt med finere, kunstneriske titler, som også ses i eksempelvis Gentofte Kino – eller Park Teatret for den sags skyld. Af disse kunne Strand notere sig for enkelte danmarkspremierer, første gang allerede den 17. november 1947, hvor man sammen med Boulevard Teatret havde premiere på Marc Allégrets franske ”Dramaet på Lunegarde”.
 
 
Strand-Teatret Hellerup 1938

I 1959 er det Viggo Ellemann, der kan skrive direktør på visitkortet. Han blev på posten i henved ti år og kan i forbindelse med biografens 40 års jubilæum i 1966 endelig konstatere et lille opsving, efter tv-nysgerrigheden har fortaget sig en anelse. Man har i april ulejliget sig med at udskifte de gamle træstole på de første seks rækker, der alle var oprindelige stole fra åbningen i 1926. De øvrige stole ombetrækkes og med lidt bedre benplads rummer teatret nu 403 pladser. For bedre akustik opsættes for første gang paneler langs væggene og fremvisningsudstyret får også en mindre opgradering. Udenfor er der allerede kommet væsentlig flere parkeringspladser i forbindelse med opførelsen af et nyt bibliotek bagved, men nu flisebelægges alle udgangspartier, så man ikke risikerer at træde ud i mudder efter regnvejr.

Pr. 1. januar 1969 er der igen økonomisk krise at spore i Strandvejsbiografen, tallene er atter på vej ned. Hellerup Klub ønsker at lukke biografen og omdanne den til øvrige formål, mens man ansætter Knud Lynge som endnu en ny direktør. Også han havde en fortid som inspektør for Metropol, som særligt takket være Disneys tegnefilm men bestemt også af mange andre årsager endnu var særdeles velkørende. Gentoftes kommunalbestyrelse strittede imod en lukning, men der var ingen vej udenom og efter et års tovtrækkerier gives tilladelse til ombygning.

Strand-Teatret lukker samme dag som både Aladdin på Amagerbrogade og Brøndby Strands Bio også drejer nøglen om, onsdag den 31. marts 1971. Sidste program er ”Jalousi’ det med blomster” med Marcello Mastroianni. Denne sidste afskedsaften spilles kun kl. 19.30. Efter lukningen sættes en ny etageadskillelse ind i den tidligere biografsal, der herefter fungerer som kontorer.
 
 
  
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om
 
 
  
  

• Gå til
Strand-Teatret
 
Gå: tilbage - op
Opdateret onsdag, 30 marts 2022 13:55:20