biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Danmark 1904-2020
København 1904-2020
Premiere 1911-2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

• 2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Herlev Biografteater (1924) / Herlev Bio (1935)

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 25.03.2022
Herlev Biografteater (1924)

HERLEV BIOGRAFTEATER (1924) / HERLEV BIO (1935)
Herlev Torv 19
Åbnet 18. december 1924
Lukket 7. december 1958

Jens Peter Jacobsen, der ejede Herlev Kro, i tidernes morgen ’Herløv’, mente nok, der kunne tjenes penge i byen på andet end servering og udskænkning, selvom der så sent som i 1919 kun boede godt og vel 900 indbyggere i kommunen og landevejskroen fortsat havde sand på gulvet og end ikke toiletter. Alligevel fik den driftige kroejer i 1920 tilladelse til at vise levende billeder i sin krostue en gang om ugen. Efter et par år var det slet ikke tilstrækkeligt. Nok fortsatte rejsebiograferne uanfægtet rundt om i landet mange år endnu på kroer, hoteller og i forsamlingshuse, men Herløv var immervæk tæt på Københavnstrup, så her måtte der en rigtig biografbygning til.

Jacobsen tumlede længe med planerne, men fandt så plads ved en nyopført treetagers bygning lige i nærheden af kroen, hvor biografsalen placeres i gården bagved. Der var indgang gennem en halvlang portal i forhusets venstre side med plakatskabe flankeret af store butiksvinduer tilhørende naboforretningerne. Udenfor åbningstid var der lukket af med en stor gitterport. I den kønne foyer bagved er der billetsalg indenfor til venstre. Salen foran med adgang i hver side får plads til 186 gæster på hårde træstole men ellers lyst og behageligt indrettet. Operatørrummet blev kun udstyret med én fremføringsmaskine ved åbningen, så der var pause hvert kvarter, hvor man kunne få sig en smøg ude i gården – eller måske en øl... hvis da ikke en kage, for der var bageri i en tilsvarende, lidt mindre udbygning på den anden side af gården. Lidt senere kom der også chokoladekiosk i foyeren, hvor direktørens svigerdatter tog sig af de søde sager, mens sønnike fungerede som inspektør.

Biografteatret åbner torsdag den 18. december 1924 og sædvanligvis spilles der forestilling onsdag til søndag. Åbningsprogrammet er umådelig populært. Det består af ”Den unge Rajah” med den mest populære amerikanske filmskuespiller i hovedrollen, Rudolph Valentino. I anledningen af julen er foyeren pyntet op med et stort juletræ.

Jacobsen sælger biografen til Knud Anker Petersen og Oskar Hansen i november 1926, men beholder selv bevillingen noget længere. I 1930 var der end ikke 2.000 indbyggere i kommunen, så en del biografgæster kom rejsende til, når der var filmforestilling. Således bragte den lokale bus fra Hjortekær altid folk med sig og var bussen forsinket, blev forestillingen det også. Danske film var som de fleste andre steder særligt populære i Herløv Biografteater, der med tiden gled over til blot at kalde sig bio i annoncerne, mens der alle dage stod Biografteater på facaden.

Der blev installeret tonefilmsanlæg i 1930 og antallet af siddepladser skrumper fem år senere betragteligt til 122 ved en renovering, så allerede i 1937 var der planer om at opføre en ny og større biograf samme sted. Kommunale bygningsvedtægter satte beklageligvis en stopklods for den idé, ligesom krigen efterfølgende gjorde alle udvidelser umulige. Kommunen spændte atter ben i både 1948 og 1953, hvor der igen var nye skitseprojekter på tegnebrættet. Først i 1956 lysnede det, da Jacobsen nu endelig fik tilladelse til at opføre en ny biograf. Ikke på samme adresse men lige i nærheden. Således kan en splinterny Herlev Bio slå dørene op den 11. december 1958 på Herlev Bygade 30 med hele 523 pladser. Indbyggertallet på dette tidspunkt var da også tidoblet i forhold til 34 år forinden og byen vokser sig fortsat endnu større.

Kort efter lukningen blev biografsalen revet ned for at skabe plads til cykelgarage og parkeringspladser, mens indgangsportalen og foyeren bagved blev delt mellem de to eksisterende butikker i forhusets venstre side. Siden blev de slået sammen og har nu i flere årtier rummet forretning med guld, sølv og ure. Bageriet flyttede siden et par husnumre, men denne bagbygning eksisterer endnu.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
  
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om Herlev Bio (1958) / Herlev Teaterbio (1981)
• Gå til mere om Herlev Teaterbio (2003)
 
 
  
  

• Gå til
Herlev Biografteater (1924) / Herlev Bio (1935)
 
Gå: tilbage - op
Opdateret onsdag, 30 marts 2022 13:55:21