biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Danmark 1904-2020
København 1904-2020
København Omegn
Premiere 1911-2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

• 2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Holte Biograf Teater / Holte Bio / Reprise Teatret (1964), Holte

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, SlagelseDato: 23.01.2010
Personalet i Reprise Teatret i august 2009. Foto Thomas Hauerslev

Holte Biograf Teater / Holte Bio / Reprise Teatret (1964),
Øverødvej 10-12
2840 Holte
6.8.1919 -

Repriseteatret i Holte hører til blandt de ældste biografer i Danmark. Biografen der åbnede i 1919 er samtidig en af de mest spændende, både hvad indretning og filmvalg angår.

• Gå til galleri Reprisen i Holte, August 2009

Som den første biograf i Søllerød Kommune åbnede Holte Biografteater dørene onsdag d. 6, august 1919. Det skete i den samme bygning på Øverødvej, hvor biografen også ligger idag. Biografens åbningsfilm var "Ravneungerne". Holte Biografteater havde 200 pladser og var ved indvielsen bedre end nabobiograferne i Lyngby og Birkerød.

Den første bevilling til biografen blev givet til den kendte Lyngbyfotograf A.Th. Collin, men da denne ved indvielsen i 1919 var fyldt 70 år havde han ikke i sinde at drive sit teater personligt. Han fik derfor myndighedernes tilladelse til at lade en af sine sønner blive daglig leder.
I 1922 døde den gamle Collin og enken overtog bevillingen.

I stumfilmens dage havde Holte Biografteater en Pianist til at spille, så vidt det vides en af Holtes mange musiklærerinder. Holte Biografteater blev en succes og i Søllerød Kommune kom der flere biografer til bl. andet i Skodsborg og Vedbæk.
I 1934 købte Søllerød Kommune Collin ud og overtog biografen men stadig med Collin som leder indtil 1940, hvor direktør A. Bisgård blev ansat som leder af biografen.
 
Læs mere her:

Reprisen Galleri, August 2009

Biografer på biografmuseet.dk


Biograferne i København 1904 – 2020

København Omegn Biografer

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien

 
Marylin Monroe har sin plads i Reprise Teatret i august 2009. Foto Thomas Hauerslev

I årene efter skete der store forandringer. Der blev udskiftet filmmaskiner, stole, ventilationsanlæg og en ny cykelstald blev bygget. I løbet af 4 år havde Bisgård tredoblet biografens omsætning. Antallet af pladser var i ombygningsperioden blevet forøget til 283.

Bisgård havde bevillingen indtil 1955. Som ny direktør ansatte man Henry Lassen der kom fra en inspektørstilling i Colloseum i København.

I 1958 blev der installeret CinemaScope i Holte Bio. Selv om biografen ikke forandrede sig meget gennem årene, så fulgte man altid med rent teknisk.

I 1959 skete der et "skift" mellem kommunens biografdirektører. Holte Bio fik Einar Lundberg som ny direktør, han kom fra det lukkede Skodsborg Biografteater og Henry Lassen fik direktørstillingen i den nyåbnede Center Bio i Nærum. Lundberg fik dog kun tre år i Holte Bio, han døde i september 1962. På det tidspunkt var pladsantallet helt oppe på 300.

Efter Lundberg blev Ulrik Uhrskov i 1962 ny direktør og han ændrede i 1964 biografens navn til "Reprise Teatret", med kælenavnet Reprisen. Biografen oplevede mange spændende ting i de følgende år bl. andet oprettede Uhrskov sit eget filmudlejningsselskab - Repriseteatrets Filmudlejning. Dette selskab importerede i midten og slutningen af 60erne en række specielle film der sikkert ikke var kommet op i Danmark. Flere af filmene var gamle perler fra 30erne bl. andet "Nul i opførsel" og "Spillets Regler". Alle filmene fra Repriseteatrets Filmudlejning blev i starten vist med engelske understekster, men blev ret hurtigt efter premieren forsynet med danske undertekster.
 
 
Reprise Teatret i august 2009. Foto Thomas Hauerslev

Uhrskov udsendte hvert kvartal et flot program med biografens kommende film. Blandt Uhrskovs egne favoriter var film som "Jules og Jim" - "Lawrence af Arabien" og "Omstigning til Paradis". Disse film blev vist mange gange i Repriseteatret. Uhrskov var også istand til at få succes med film, der ikke kunne gå andre steder, det var måske miljøet i Holte der passede bedre.

Inventaret i Reprisen har altid været specielt og da nogle folk ville købe nogle af tingene, begyndte Uhrskov en form for antikvitetsforretning i biografen.

Ulrik Uhrskov havde biografen frem til 1979 hvorefter Bjarne Håkansson kom til. Reprisen fik i sommeren 1995 en ansigtsløftning, men den specielle atmosfære er stadig intakt og biografen har i 1995 plads 150 personer.
 
 
  

• Gå til
Holte Biograf Teater / Holte Bio / Reprise Teatret (1964), Holte
• Gå til galleri Reprisen i Holte, August 2009
 
Gå: tilbage - op
Opdateret torsdag, 18 marts 2010 05:49:50