biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Danmark 1904-2020
København 1904-2020
Premiere 1911-2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

• 2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Hvidovre Bio 1+2 / Hvidovre Bio 1-2-3

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 15.03.2022
HVIDOVRE BIO 1+2 / HVIDOVRE BIO 1-2-3
Hvidovre Stationscenter / Laurits Olsensvej 1
Åbnet 15. december 1978
Lukket 30. april 1989

14½ år efter det veldrevne Hvidovre Kino-Teater måtte lade livet til fordel for en motorvej, kommer der atter ny biograf til Hvidovre, der på dette tidspunkt er blevet en selvstændig kommune. Det er Arne Hübertz Knudsen, der åbner biografen i Hundige Stationscenter med to sale, der får hhv. 223 og 160 pladser. Knudsen har også overtaget Saga på Vesterbrogade, der bygges om til tre sale året efter, ligesom man åbner nye biografer i provinsen efter samme koncept som i Hvidovre, dvs. med to sale – alle disse kaldes Saga 1-2. Udlejningen af gamle Saga-titler foruden enkelte nye flytter på et tidspunkt også ud til Hvidovre.

Åbningen finder sted midt i julehandlen, fredag den 15. december 1978 og biografen bliver umiddelbart en stor succes. Åbningsprogrammet består af to familievenlige programmer, de danske film ”Landsbylægen” og ”Fængslende feriedage” med Dirch Passer og Jørgen Ryg. Til 21-forestillingen vises i den ene sal spændingsfilm i form af ”Dødens dukker”. I juledagene henvender man sig udpræget sig til de unge og yngre med ”Vil du se min smukke navle” samt ”Stjerneparaden”, der her i Hvidovre er i kort udgave og dermed identisk med ”Metropols Juleshow”, som strøgbiografen netop har taget af plakaten, mens titelprogrammet af samme navn fra 2. juledag inde i Tivoli Bio er længere. Desuden vises ”En fri kvinde” med Jill Clayburgh for de voksne, men det bliver på sigt ungdommen, der bliver biografens styrke.

Allerede tidligt melder problemerne sig dog, da centrumbiograferne opdager, hvilken størrelse, de har med at gøre. I november 1981 har biografen københavnerpremiere på Obel Films italienske discofilm ”Sjov i gaden lørdag aften”, som ikke vises andre steder på disse kanter og det samme gælder en deres egne, Saga-selskabets sidste titel ”Hollywood Patruljen” den 13. april 1987, der et halvt år forinden havde haft danmarkspremiere i Roskilde. Filmen slægtede ”Politiskolen”-serien på, men Nordisk Film viste den ikke i sine biografer og Saga på Vesterbrogade var for længst lukket. På dette tidspunkt er man dog begyndt at få danmarkspremierer i ny og næ på film, man deler med andre, men det er typisk på titler, der ikke kommer op i Nordisk Film Biografer, oftest danske film og antallet yderst beskedent. Sidste premiere er netop den danske ”Tekno Love” 25. marts 1989.

Allerede i 1982 var biografen tæt på at lukke igen, men klarede skærene. Forskellige inspektører har varetaget den daglige drift for Hübertz Knudsen, der har sine andre biografer at tænke på. I 1983 kommer Kai Altenov fra Palæ Teatret i Aalborg til Hvidovre, hvor han bliver til den bitre ende. Under ham indvies i 1986 en ny sal 3 med 64 pladser, men det er ikke nok til at skabe fornyet vind i sejlene. Arne Hübertz Knudsen beslutter, at Hvidovre Bio skal lukke søndag den 7. maj 1989, men faktisk drejes nøglen om allerede mindst en uge tidligere, søndag den 30. april 1989 – samme dag hvor Husum Bio og Tivoli Bio også tager afsked. Faktisk er der ikke annonceret siden torsdag den 20. april. Måske en mindre kærlig hilsen til Nordisk Film, der drev de to øvrige biografer og som han ikke uden ret gav skylden for at tvangslukke Hvidovre-biografen, da man ikke kunne få de nye film. ’Nordisk Film styrer udlejerne på den måde, at de siger nej tak til en film, hvis udlejerne lufter tanken om at leje den ud til f.eks. Hvidovre’, som han forklarer til Politiken få dage efter tæppefald. Siden har der ikke været biograf i kommunen, som biografdirektøren heller ikke havde høje tanker om. Modsat mange andre steder virkede byens embedsmænd – fuldstændig som i 1964 – ikke synderligt interesseret i, at byen skulle have nogen biograf. Hübertz Knudsen holdt sig siden til sin velkørende biograf i Hjørring, mens Altenov kortvarigt blev leder af den kommunalt drevne biograf i Bagsværd efter Birthe Mønsted, der overtog Kastrup Bio samme år efter sin mands død. Siden kommer Altenov til Gentofte Kino, hvor han i mange år er vellidt inspektør for biografen på vegne af indehaveren Erik Hamre, der samtidig var direktør for Buena Vista, dvs. Disney. Gentofte Kino bliver på dette tidspunkt den mest succesrige omegnsbiograf til København.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
  
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om Hvidovre Kino
 
 
  
  

• Gå til
Hvidovre Bio 1+2 / Hvidovre Bio 1-2-3
 
Gå: tilbage - op
Opdateret onsdag, 30 marts 2022 13:55:21