biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Danmark 1904-2020
København 1904-2020
Premiere 1911-2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

• 2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Kastrup Biografteater

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 19.03.2022
Kastrup Biografteater annoncerede vist aldrig på egen hånd.

KASTRUP BIOGRAFTEATER
Alléen 51
Åbnet 30. august 1918
Lukket 9. maj 1954

Sognefoged og gårdejer Dirk Peter Dirchsen har af politimesteren i Tårnby fået tilladelse til at drive biografteater på Alléen i Kastrup lige dér, hvor Amagerbanen krydser for enden af et lille butikstorv med en række bazarforretninger, der både rummer bager, slagter, grønthandel og skotøjsforretning m.v. Her åbner Kastrup Biografteater således fredag den 30. august 1918 med plads til 150 gæster fordelt på tretten rækker i en sal malet i grågrønne farver. De første tre er bænkerækker beregnet til børnene, mens resten er klapstole. Udendørs er der to store udhængsskabe på hver side. En lille stentrappe fører op til døren ind til vestibulen med to bænke og et lille billetsalg til venstre. Til højre var der for enden en solid jerngitterport, hvor man pænt ventede, før der blevet givet adgang til salen. Foran denne er et askebæger placeret lige ved døren, hvor man venligst bedes slukke sin cigaret, idet rygning bestemt ikke er velanset i Kastrups Biografteater, der har to udgangsdøre i hver side.

• Gå til stoleplan Kastrup Biograf

Der er ikke mange ansatte i biografen. Før tonefilmen er det billetdamen, der sætter sig tilrette ved kvarteret nede foran lærredet, når forestillingen begynder. Det var hr. Dirchsens hustru. Han selv var en herre med fyldigt korpus og fungerede som kontrollør og hjælpende operatør, hvor der kun var én fremføringsmaskine, hvilket betød pause omkring hvert kvarter, hvor man kunne smøge den udenfor. Hr. Dirchsen måtte holde et vågent øje med, at der ikke var flere indendørs efter genopstarten, end der havde været fra begyndelsen. De uvorne unger kaldte ham ’grisevogteren’.

På dette tidspunkt varer et almindeligt program halvanden times tid. Åbningsfilmen er den dansk-norske ”Fjeldpigen” med Alf Blütecher og biografen spiller kun fredag, lørdag og søndag. Komedier vises der med tiden masser af: Buster Keaton, Harold Lloyd, Charlie Chaplin… alle de amerikanske stumfilmshelte. Siden blev Marx Brothers populære og Fy & Bi var alle dage til at dø af grin over ude i Kastrup Biografteater, der med tiden blot blev til en ’bio’ i annoncerne.

Biografen eksisterede ganske mange år, men i begyndelsen af 1950’erne følte man virkelig, der var brug for noget større og bedre, selvom man allerede nu længe havde vist film hver dag. Mod nord var adskillige kæmpebiografer i drift, tænk bare Amager Bio, Aladdin og Merry. Allerede i begyndelsen af 1940’erne luftedes vidtløftige planer, men de strandede alle på grund af krigen. Nu gør kommunen sit til, der kan sættes skub i en storbiograf, der tænkes opført i forbindelse med det nye butikstorv, Kastrup Midtpunkt. Dirchsen får lov at flytte sin bevilling over i den nye biograf, mens det er kommunens hensigt at opføre to biografer yderligere for at tilfredsstille behovet. Det bliver dog ved den ene. Det gamle Kastrup Bio spiller sidste gang søndag den 9. maj 1954, hvor ”Den blå gardenia” med Anne Baxter er på programmet.

Efter lukningen blev der indrettet frisørsalon i foyeren, mens salen blev udlejet til SAS. Hele bygningen blev siden revet ned og en kæmpe lagerhal opført umiddelbart bagved. I dag er denne også jævnet med jorden. Et stort ubebygget område smyger sig nu omkring en anelse grønt ved Amagerbanen, der her mange årtier senere er genopstået som metrolinje ud til lufthavnen. Placeringen er lige ved Kastrup Station.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
  
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om Kastrup Bio
 
 
  
  

• Gå til
Kastrup Biografteater
 
Gå: tilbage - op
Opdateret onsdag, 30 marts 2022 13:55:21