biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Danmark 1904-2020
København 1904-2020
Premiere 1911-2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

• 2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Kino-Teatret (Lyngby) / Kino-Lyngby / Lyngby Kino

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 31.03.2022
KINO-TEATRET (LYNGBY) / KINO-LYNGBY / LYNGBY KINO
Lyngby Torv 7
Åbnet 31. maj 1929
Lukket 30. december 1977

Kino-Teatret på Lyngby Torv var byens første rigtig gode biograf, efter de levende billeder i mange år havde været henvist til Lyngby Biografteater på Jernbanevej, der var opført i 1908 som erstatning for de allertidligste visninger i Hotel Rustenborgs festsal lige ved siden af.

I begyndelsen af 1900-tallet var Lyngby en meget lille by og selv i starten af 1930’erne var der gårde og marker kun få meter væk. Den direkte vej fra Hovedgaden til Klampenborg eksisterede slet ikke endnu, den blev anlagt i 1950 og først så sent som i 1973 ved åbningen af Lyngby Storcenter ligner det moderne, centrale Lyngby det, vi kender i dag. Magasin var eksempelvis opført på hjørnet i 1961, hvor der forud havde været benzintank og bilværksted. Det trekantsformede torv mellem stationen og hovedgaden dannes formelt i 1929 ved opførelsen af to lange fløjbebyggelser med forretninger i stueetagen og lejligheder på etagerne ovenfor, hvert kompleks med tre etager samt loft, der med tiden også bliver beboelse. I den brede ende op mod Jernbanepladsen åbner det nye rådhus i 1941 beklædt med grønlandsk marmor, meget storladent og særdeles moderne. Udenfor er der fortrinlige parkeringsmuligheder.

• Gå til stoleplan Kino Teatret

Placeringen er ideel for en ny biograf. Den opføres på højre side set oppe fra stationen i gården bagved nr. 7. Indgangen sker med et par trin op til en rummelig vestibule med hhv. cigarkiosk og konfektureforretning på hver side og to billetsalg foran indgangen ind til mindre foyer holdt i smukke farver med udhængsskabe og toiletter og på åbningsdagen fyldt med store blomsterdekorationer. Der er to adgange til biografsalen bagerst, der strækker sig skråt mod højre i gården bagved. En bred baldakin opsættes med Kino-skilte på hver side og der kommer også skilt helt nede omkring hjørnet til Hovedgaden. Der var portudgang både mod torvet og hovedgaden samt bagtil direkte mod stationen. Udgangene var fyldt med plakater til kommende film og skabene mod hovedgaden eksisterer mange år efter biografens lukning, hvor de benyttes af øvrige forretninger.

Salen var i sig selv flot og stolt – og ganske stor med højt til loftet indrettet med 500 stolepladser, proscenium med orkesterplads foran scenen og lærredet med smukt fortæppe. Også her i salen er farverne glimrende afstemt og siddepladserne bekvemme og magelige. Rygning er desuden tilladt, hvilket mangfoldige askebægre også henleder opmærksomheden på. ’Der findes næppe noget sted i landet et så smukt og stilfuldt biografteater som Kino-Teatret her’, skriver lokalpressen. Enkefru Nielsen efter Biorama's stifter, Søren Nielsen, kan være stolt af sin biograf, som nu er byens tredje i familiens eje. Hovedprogrammet har titlen ”Vendetta”. Som forfilm vises i denne såvel som i mange andre biografer landet over en nyligt optaget dokumentarfilm, der skal vise om alt det smukke og nye i Lyngby. En ægte reklamefilm. Få dage efter er der premiere på en regulær safarifilm, som bliver et stort tilløbsstykke.

Ved åbningen af den nye biograf lukker byens gamle Biografteater og det er bevillingshaveren, der selv har holdt flyttedag. Enkefru Helga Nielsen når blot at drive sin nye biograf i to år, da hun dør 1931. Børnene forsøger herefter at overtage bevillingen, men efter nogen tovtrækkeri ender den i stedet hos skuespiller Henry Seeman, der nogle år forinden havde fået bevilling til at indrette Bagsværd Bio. Den bevilling får han nu i februar 1932 flyttet hen til Kino-Teatret, hvor han allerede moderniserer lokalerne. Kommunen var i øvrigt vrissen over ikke selv at få bevillingen, den ville man vældig gerne have haft fingrene i.

Biografens repertoire består nu af alle de store film, danske, amerikanske, tyske og svenske. Særligt komedierne var populære. I 1939 forkorter biografen sit navn ved at skrotte ’teatret’ og blot kalde sig Kino-Lyngby. Da Seeman dør i 1948 overdrages bevillingen til hustruen, Agnes Nørlund Seeman, som allerede tog stor del i den daglige drift. Fra 1958 kunne biografen vise film i CinemaScope, men moderniseres ikke synderligt. Der fjernes nogle rækker i forbindelse med det nye bredformat. Man konkurrerede ellers ihærdigt med en helt ny nabobiograf, der var opført på Jernbanevej fuldstændig samme sted, hvor den oprindelige havde været placeret. Befolkningstallet var vokset drastisk gennem årene, så allerede i 1938 var der givet tilladelse til endnu en biograf i byen, hvorved Lyngby Bio kunne slå dørene op til en sal, der lige var en tand større. Denne tager navneforandring til Bio Lyngby få år senere.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
De to biografer følges mange år ad i tykt og tyndt og dækker størstedelen af repertoiret, der forinden har haft premiere inde i centrum. Sommetider er man med på danmarkspremierer, oftest konkurrenten, der sommetider tilmed har solopremierer. Bio spiller jævnligt et mere sofistikeret repertoire, mens Kino langt overvejende holder sig til den brede underholdningspalet.

I marts 1973 sælger den nu 90-årige Agnes Seeman Kino-Lyngby til Preben Philipsen, der i forvejen driver Rialto på Smallegade og som er ved at udvide med et større antal biografer. Eftersom biografbevillingssystemet er ophævet kort forinden, kan Philipsen overtage biografen pr. 1. april. Agnes Seemans sidste program er ”Mød mig på Cassiopeia”, hun dør blot tre dage senere.

Philipsens biografkæde kaldte sig Rialto-gruppen og her havde man store planer for biografen på Torvet, der ville omfatte en gennemgribende modernisering af salen, hvor kun skallen skulle stå tilbage. Lærredet skulle gøres større, der skulle opsættes nye stole på en ny terrassehældning, nyt fuldautomatisk udstyr i operatørrummet foruden installation af 70mm, sådan som man allerede havde fået det på Jernbanevej tilbage i 1965. Foyeren skulle også fremstå væsentlig mere moderne og tilmed større ved en betragtelig udvidelse ind under den løftede sal. Samme tanker havde man for den ligeledes nyerhvervede biograf på Søborg Hovedgade, hvor Søborg Teater skulle omdannes til to sale – plus supermarked.

Philipsen ansætter Morten Schyberg som direktør. Hans farfar, skuespilleren Robert Schyberg, havde drevet biograf i Charlottenlund 50 år forinden, hvor han først overtog det ældre Allé-Teater på Jægersborg Allé i 1922 og siden åbnede et nyt i 1935, som var på familiens hænder helt frem til lukningen i juni 1971.

Fra 17. september 1973 kalder biografen sig for Lyngby Kino og man kommer snart også til at skulle konkurrere med sig selv, idet kæden tilmed åbner biograf i Lyngby Storcenter, der indvies den 2. oktober. Den nye biograf navngives Rialto 2 og åbner dørene mandag den 12. november 1973 med forestillinger lige fra om formiddagen. Det var aldrig set før udenfor Københavns midte, selvom et helt nyt Bagsværd Bio dog var åbnet halvandet år forinden med daglige forestillinger fra kl. 13.

Planerne var mangfoldige, men ingen af ombygningerne blev ført ud i livet. I en imponerende salgsskrivelse beregnet på udlandet og mulige investorer præsenterer kæden alle sine nye biografer, hvor Lyngby Kino noteres som ombygget henover foråret og sommeren 1973 med genåbning i august. Det var desværre ren ønsketænkning – også hvad angår 70mm. Det installeres i stedet i Rialto 2, hvor det kun kommer i brug ved enkelte lejligheder.

Økonomiske problemer med den formentlig alt for store mundfuld gjorde, at Philipsen må sælge alle sine biografer fra igen på nær Rialto 1 inde på Smallegade, som ender med blot at beholde på en lejekontrakt. Lyngby Kino havde ellers alle dage kolossal succes med danske film og ”Olsen-banden”-filmene kom op i biografen på Torvet, ligesom Disney-tegnefilmene frem til 1973 udelukkende havde hjemme her. Trods prolongation på eksempelvis ”Olsen-banden på sporet” i 1976 efter mange udsolgte huse, kunne det øvrige repertoire ikke måle sig. Muligvis var man selv ude om det, idet Rialto 2 havde fået hele byens – og omegnens – interesse og den nye centerbiograf overtog snart det meste fra Disney, ligesom konkurrencen med Bio Lyngby fortsat var benhård. Lyngby Kino og Rialto 2 bliver nu en del af Lademann-koncernen, men her kunne man heller ikke forbedre driftsresultatet. Året derpå deles ”Olsen-banden ser rødt” i marts med Rialto 2, som viser filmen både formiddag og eftermiddag, mens kopien om aftenen flyttes hen på Torvet.

Fredag den 30. december 1977 sættes det sidste punktum for biografæraen på Lyngby Torv. Siden jul har man vist ”Navarones kanoner” kl. 19.30. Forud havde programmet bestået af ”Emmanuelle”, men der var heldigvis fundet en bedre film at slutte af med. Dagen før nytårsaften skrives ’sidste dag’ med store bogstaver i annoncen, der dog ved en fejl også indrykkes i nogle aviser den 1. januar. Lademann-kæden fortsætter driften af Rialto 2, som siden får to sale og bliver til Lyngby Teatret. Denne biograf eksisterer indtil Kinopalæet åbner som ny multiplexbiograf lige overfor på Klampenborgvej bag Magasin i august 2001.

Biografen stod tomt et år. Fra den 8. januar 1979 og to måneder frem fremviste kommunen en planlægningsudstilling over byens kommende aktiviteter i foyeren. Herefter blev den indrettet til turistkontor, mens biografsalen og den inderste del af foyeren blev revet ned og omdannet til privat vej, have og legeplads. Der var ønske om at omdanne til en bowlingbane, men det ansås som værende for dyrt og uhensigtsmæssigt. Man fandt heller ikke salen velegnet til andre formål. I 2022 er der slikbutik og frisør i det oprindelige indgangsparti, mens konturerne i haven særligt ved en murstensforsænket væg giver et hint om den tidligere biografeksistens.
 
 
  
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om
 
 
  
  

• Gå til
Kino-Teatret (Lyngby) / Kino-Lyngby / Lyngby Kino
 
Gå: tilbage - op
Opdateret onsdag, 30 marts 2022 13:55:22