biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Bio, Nexø

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, SlagelseDato: 19.04.2011
Forhenværende Bio i Nexø fotograferet 21. juli 2011. Nu fungerer Bio som diskotek "Hit'en". Foto: Thomas Hauerslev

Kun et år efter åbningen af Bornholms første biograf i Rønne fik Nexø fast biografteater i 1908. I Brogade 4 blev der indrettet en teatersal med 150 siddepladser. Bogtrykker P.L. Gornitzka blev biografens første bestyrer og da tilstrømningen var stor, forsøgte man sig med faste spilletider, hver onsdag, lørdag og søndag. Imidlertid dalede tilskuertallet ret hurtigt og i 1909 stod salen tom i nogen tid. Der kom dog hurtigt gang i forestillingerne igen og der blev vist film med musikledsagelse.
 
Læs mere her:



Internet link:


 
Forhenværende Bio i Nexø fotograferet 21. juli 2011. To udgange fra den gamle biografsal. Foto: Thomas Hauerslev

I 1913 blev C.F. Sørensen ejer af biografen, han flyttede i 1915 biografen hen på Hotel Nexø hvor der vistes film i salen. Forholdene var ikke helt tilfredsstillende og d. 26. september 1925 åbnedes et helt nyt biografteater på hjørnet af Brogade og Bryggeristræde. Første film var en western "Karavanen" - frk. Helga Klindt Jensen spillede klaver og kørelærer Ove kloe var operatør.
 
 
Foto fra Ole Taudal's bog Lolland - Falsters og Bornholms Biografer.

I begyndelsen af 30erne kom tonefilmen også til Nexø. I 1945 måtte direktør Harald Sørensen, der havde fået bevillingen, tilbage til salen på hotellet. Russiske bomber knuste fuldstændig biografen i Nexø, så Harald Sørensen måtte indrette en intermistisk biograf i hotelsalen. Filmfremviseren af typen Zeiss-Ikon købte han fra Rønne Bio og han klarede sig på denne måde i nogle år. Hjørnegrunden i Torvegade blev købt og d. 31. juli 1949 kunne en helt ny biograf med 274 pladser indvies. Det var ellers en vanskelig tid, der var stadig rationering på mange ting og op gennem 50erne og 60erne fik flere og flere fjernsyn og det påvirkede biografbesøget. Harald Sørensen holdt derfor igen med at investere i nye filmformater som f. eks. CinemaScope.
 
 
Han opnåede dog at fejre 40 års jubilæum som biografejer, men overlod i 1974 Nexø Bio til datteren Doris og hendes mand A. Damgaard. Nexø Bio blev herefter istandsat og der blev indkøbt nye engelske Kalee filmmaskiner som kunne klare både normalfilm, Widescreen og CinemaScope. Da Nexø Bio i 1975 havde været i samme families eje i 50 år blev det fejret med Chaplin i "Moderne Tider". og "Manden der ikke kunne dø". med Robert Redford. Damgaard fortsatte med Nexø Bio frem til 1. februar 1988 hvor biografen blev overtaget af Anette Kjærgaard og Tommy Madsen. Biografen lukkede i juli 1989 og på slutningen fungerede salen som kombineret biograf og diskotek. Efter lukningen blev Nexø Bio bygget om til diskotek og natklub.
 
 
Nye Kalee Filmmaskiner i Nexø Bio´s operatørrum i 1974. Til venstre i billedet direktør A. Damgaard. Foto fra Ole Taudal's bog Lolland - Falsters og Bornholms Biografer.
 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret torsdag, 07 januar 2021 08:47:14