Biografmuseet's Mission • Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd • Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie • Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer
Nørre Søby - en lille by syd for Odense fik i 1948 sin egen biograf. Initiativtager hertil var byens smedemester Alfred Herluf der også havde den dengang krævede biografbevilling.
Nørre Søby Kino med 162 pladser åbnede for publikum d. 15. Maj 1948 med filmen "Livet på Hegnsgård" Operatørrummet var udstyret med en enkelt BOFA maskine så derfor var der altid indlagt en tvungen pause i forestillingerne - men dette til gavn for kiosk omsætningen.
I 1963 blev der installeret CinemaScope på BOFA maskinen og et par år senere blev maskinens kulbuelys udskiftet med moderne xenonlys.
Efter at have haft mange gode år i Nørre Søby Kino valgte Alfred Herluf i 1968 at overlade biografdriften til Erik Nielsen - men tiden var løbet fra Søby Kino så han lukkede med sidste spilledag søndag d. 25. April 1971 og biografen blev afhændet til andet formål.