| |
Bio, Glamsbjerg | Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse | Dato:
01.06.2010.
Opdateret 11.03.2021 |
Allerede
i 1916 havde Glamsbjerg et månedligt besøg af Fyens Rejsebio og på et
senere tidspunkt blev der opført en fast biograf med 140 pladser -
direktøren var på det tidspunkt H. P. Rasmussen. En større ombygning
fandt sted i 1964 så antallet af pladser kom op på 200 og ved samme
lejlighed blev der foretaget
CinemaScope
installation i operatørrummet.
I 1970 overtog Øjvind West Rasmussen direktørjobbet for biografen som
han omdøbte til West Bio og senere i 1975 West Cinema, dette skete
samtidig med at han købte
Glumsø Bio på Sydsjælland.
Øjvind West satte i 1986 biografen til salg og den blev købt af Teddy
Petersen som ændrede navnet til Biografen i Glamsbjerg og med ham i
spidsen skete der en del fornyelser bl.a. blev der lavet en scene og
pladsantallet blev skåret fra 166 til 120 og mens denne renovering stod
på var biografen lukket en måneds tid. Der var i disse år lidt
krisetider for de små biografer så Biografen i Glamsbjerg fik tilskud
fra Filminstituttet og efterfølgende "spyttede" Glamsbjerg Kommune også
lidt i kassen samt initiativpris fra Vestfyens Bank blev det også til.
I 1989 fik Biografen i Glamsbjerg en konkurrent - nemlig to nybyggede
biografsale i byens nye idrætscenter med henholdsvis 84 og 56 pladser.
Som direktør for disse biografer blev ansat Per Grunnet der før havde
været daglig leder af biografen i
Oure men trods stor succes
med ældre storfilm fik byens nye biografsale kun omkring et års levetid.
Idrætscentret gav underskud og rev biograferne med sig og Per Grunnet
lukkede derfor biograferne i 1990 hvorefter han blev direktør for
Gladsaxe Bio i København.
I 1992 blev biograferne genåbnet af Kjeld Mayland Nielsen fra
Ørbæk Bio men han
lukkede dem igen i 1993. Teddy Petersen solgte sin biografbygning i 1992
og det tekniske udstyr og stole blev solgt til Poul Fredskilde i Oure
Idrætscenter. I dag har tager Glamsbjerg Biografforening sig af
filmpublikummet i byen.
|
Læs
mere her:
Biografmuseet.dk's
liste over alle biografer i Danmark
Biografer på
biografmuseet.dk
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Film- og Kinoteknik
Hvad
CinemaScope Byder på
Stumfilm,
Tonefilm og nye Systemer
|
| |
| |
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
lørdag, 18 december 2021 14:04:53 |
|
|