biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Hundslund Biograf

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Kim Plauborg Dato: 24.01.2021
Her fortæller Kim Plauborg historien om sin farfars biograf - Hundslund Biograf, i Hundslund ved Horsens. Kim var kun et par år gammel da den lukkede og har ikke selv nogen erindring om biografen. Med hjælp fra Kim's far og hans to farbrødre, som hjalp til bl.a. som filmoperatører, og som stadig er "still going strong", har de hjulpet med detaljer og anedokter. Kim viser materiale fra familiens samling af gammel korrespondance med Bang & Olufsen i Struer, familiebilleder, avisudklip og filmannoncer fra biografens historie. Kim Plauborg ved Hundslund Kro, 10. januar 2021.

Biografen åbnede på Hundslund Hotel den 13. november 1948 og viste i 25 år film for områdets borgere.

Hundslund Biograf
Landevejen 19
8771 Hundslund

Carlo Antonius Plauborg og hans hustru Hanne Plauborg flyttede fra Varde til Hundslund i 1947 og overtog byens hotel. Ganske kort efter overtagelsen af hotellet indgik Plauborg en købsaftale med Bang og Olufsen på tonefilmsanlæg til den nette sum af 21.640 kr. Det brugte supersymfoniske BOFA toneapparat var af den tids fineste konstruktion. Biografen blev indrettet i den store sal, hvor der var plads til 200 personer på magelige 8-mandsbænke.

Gå til galleri Hundslund Biograf's levering fra Bang & Olufsen, Struer
 
”Jeg har elsket og levet”, en romantisk sangfilm om komponisten C.E.F. Weyse med blandt andre Johannes Meyer, Aksel Schiøtz og Karen Lykkehus, blev den første film, der rullede hen over lærredet, og biografgængerne var yderst tilfredse.

C.A. Plauborg udtalte til indvielsen, at han ønskede, at de kunne vise

”Gode og lødige Film … til baade Glæde og Gavn for Byen og Egnen”.
 

Læs mere her:

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Biografer i København og på Frederiksberg

Biografer på biografmuseet.dk

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Film- og Kinoteknik

Hvad CinemaScope Byder på


Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer

Internet link:
Nogle billeder fra den nye Hundslund Biograf. Øverst ser man Biografejer C. A. Plauborg til venstre, og Operatør Aage Nielsen, Søvind, ved den moderne Fremvisningsmaskine. Nederst ses Hotellet med Indgangen til Biografen. Facaden har faaet nyt ansigt, idet Filmsbilleder og Biografreklamen pryder Forsiden. Billede fra Odder Dagblad 18. november 1948, side 5.

De efterfølgende år blev der vist et utal af film for både børn og voksne. Det var både danske og udenlandske film som fx Tarzan, Jeanne D’Arc, De Tre Musketerer, De Pokkers Unger, Den Knaldrøde Pirat, Dumbo, Pinocchio og Far til fire.

Selvom de fleste sikkert var tilfredse med biografturen, var der dog også en enkelt klage i 1955, der nåede i avisen, efter ”Ingen mands kvinder” blev vist.

En herre indrykkede efter forestillingen et læserbrev hvor han bl.a. skriver

”I nærbillede ser man den gamle præst med opslaaet bibel staaende ved graven, og faar lige hørt ham begynde at tale, da der – som saa ofte før – fra en del af de unge tilskuere lyder højlydt fnisen og latter, der fuldstændig overdøver toneanlægget”, ”… da spørger man uvilkårligt, om det mon er skik og brug i Hundslund at fnise og grine i det øjeblik præsten siger de sidste ord over den døde”, ”De burde skamme sig”.

C.A. Plauborg svarede efterfølgende med et læserbrev, hvor han bl.a. skrev:

”Jeg beklager i allerhøjeste grad den omtalte episode”, ”at biografkulturen skulle være ringere i Hundslund end andre steder, er det en fuldkommen ubevist paastand. I disse tider er der desværre nogle uopdragne unge alle steder, men i fremtiden vil jeg tage med noget fastere haand paa de faa urolige der findes blandt mit publikum.”


Plauborg var kendt for at have et godt tag på de lokale karle, men her havde der åbenbart været lidt for meget larm under forestillingen.

I 1973 viste biografen den sidste film. Plauborg måtte erkende, at tiden var løbet fra den lokale biograf, og at publikum ikke længere ville sidde på træbænke, når de skulle se en film.

Kim Plauborg fortæller:

"Hotellet blev efter min farfar solgte det, drevet som Hundslund kro i en årrække, men som for mange andre landbykroer har den været vanskeligt at få til at løbe rundt. Kroen lukkede derfor for en del år siden og har stået ubenytttet hen. De lokale Hundslund borgere og Odder kommune har for nylig forsøgt at lave et projekt hvor kroen skulle renoveres og bruges til andet formål. Seneste nyt er dog desværre at den nu skal rives ned."

Særligt Morten Koch-filmene var meget populære, og det hænger måske sammen med, at Morten Korch i perioder boede og arbejdede på den nærliggende Alrø i Horsens fjord. Han lod sig inspirere af omgivelserne på Alrø. Bakkegården og Møllegården er gårde, som kan genfindes i Mortens Korchs forfatterskab og filmatiseringerne.

I 1955-1958 blev udvalget af film indskrænket noget, da de store amerikanske filmselskaber, repræsenteret i sammenslutningen MPEA, var utilfredse med den lave procentsats, som biograferne betalte til selskaberne. MPEA lavede en blokade mod danske biografer, der først fra 1958 igen fik adgang til de store amerikanske film. Fx fik "Borte med Blæsten" først premiere i 1958.
 

 
Bogen om Hundslund Biograf i Plauborg familiens eje

Familien samlede særligt i de første 7-8 år avisudklip vedrørende biografen. Der er således flere artikler om indvielsen, hvor man kan læse om hvordan biografen blev til med opbakning fra lokalsamfundet, og hvordan den blev meget positivt modtaget. Desuden indeholder bogen hundredvis af filmannoncer og omtaler fra aviserne.

Kims far Tom Plauborg fortæller:

De første film, der blev vist, var nitratfim, som var meget brandfarlige. De blev senere afløst af acetatfilm, der var mindre brandfarlige, men til gengæld gav problemer med at limen, som vi svejsede filmrullerne sammen med, ikke kunne holde. Det gjorde, at filmen sprang, hver gang den kom til en samling, og så blev der pibet og hujet fra publikum i salen. Det samme kunne ske, når vi operatører ikke var opmærksomme nok til at holde kulbuelyset korrekt justeret. Filmen kunne blive helt sort, og så blev der ringet på klokken fra salen, så vi kunne vågne op. Operatørens opgaver var desuden at få filmen, der blev leveret i 5 ruller, samlet i 2 store ruller, som så kunne vises med en lille pause midtvejs. Filmene blev spolet med håndkraft, så det var lidt af et arbejde. Vi skulle jo også gerne vise filmen den rigtige vej og ikke på hovedet eller baglæns.

Efter forevisningerne skulle filmen deles de samme steder igen. Når filmen nåede til en samling, kom der nogle prikker på lærredet, og så gjaldt det om at være hurtig og sætte et lille stykke papir i spolen. Efter sidste forevisning var det nemt at finde samlingerne ved de små papirlapper og opdele den igen, inden skulle den gøres klar til forsendelse til den næste biograf.

 

 
BOFA 35mm kinomaskine fra B&O Museet i Struer. Foto: Thomas Hauerslev, 2020

Specifikation på kinoanlægget fra købekontrakten:

1 Stk. brugt, gennemrepareret Kinomaskine med 1500 Mtr. Spoler og Brandkassetter, Lampe og Lampehus med 250 mm Spejl.
1 Stk. BOFA Massebane Tonehoved Type 34,
1 Stk. BOFA aut. Filmsbrandslukker Type AF 1,
1 Stk. Ensretter for Buen,
1 Stk. BOFA Ensretter for Tonelampen,
1 Stk. BOFA Kontrolhøjttaler Type E,
1 Stk. BOFA supersymfonisk Forstærker Type V.44.
1 Stk. BOFA supersymfonisk Lydsystem Type H3-6-6-B2,
1 Stk. BOFA Filmskab for 1500 Mtr. Spoler,
1 Stk. BOFA Safir-Grammofon, enkelt,
1 Stk. BOFA Omspoleapparat,
3 Stk. BOFA Kinovinduer,
1 Stk. Matperforeret Kinolærred,
1 Stk. Asbesttæppe,
1 Stk. BOFA Salsregulator,
 
 
Familien Plauborg foran Hotel og biografen Plauborg i 1960  

Eksempler fra Bogen om Hundslund Biograf

 
Forskellige annoncer

 
 
18. november 1948. Odder Dagblad

 
 
1950 "De Røde Heste"

 
 
3. november 1996. Horsens Folkeblad
 
 
Avisudklip

1948-11-16

1948-11-18
 
 
Avisudklip

1955-09-28

1955-10-05
 
 
   
   
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 07 november 2021 16:57:07