biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Park Teatret, Risskov

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas Hauerslev Dato: 19 Januar 2006
Park Teatret, 1979. Foto: Per Hauberg

Rejsebiografejer Edvard Betzer fik i 1953 en fast biograf i Risskov. Han var da 31 år og udlært som filmoperatør i Fotorama i Århus. Han udtalte til Århus Stiftstidende at hans mål var:

"-at vise lødige og kunstneriske film".

Opførelsessummen var på 300.000 kr. og arkitekt var Holger Pind, der også tegnede Palads i Århus. Holger Pind rejste til Paris for at studere 3-dimensionale film med henblik på Park Teatrets indretning. Park Teatret, Risskov åbnede ca. 10. august 1953. De oprindelige maskiner i Park Teatret blev udskiftet ca. 1956-57 til (efter pålidelig kilde) Bauer B14, da der skulle installeres CinemaScope med magnettone. Filmproducent Just Betzer rev i sin ungdom billetter over i dette teater. I starten af 60'erne var der vilde planer om at installere Cinerama. Det kom dog aldrig længere end til tegningerne.

Per Hauberg erindrer Park Teatret i 1968:

Da "Junglebogen" havde premiere i Århus, havde den premiere i Risskov. Det var jo før der kom store og mægtige mænd i den by. Meget store armbevægelser fra Gamle [biografdirektør] Betzer. Store annoncer [i aviserne], og det var så ligegyldigt, om han havde haft udsolgt hele sidste uge, så skulle der "STORE ANNONCER!" igen i morgen med "KÆMPE SUCCESS". Fatter og mutter erklærede, at så ville de godt med til "børnefilm" som det så smukt blive udtrykt. Vi drog afsted til Risskov, og det har været i januar 1968. Den havde haft julepremiere i 1967. Det var fandemeig kø langt hen ad Nordre Strandvej for at komme til dette bette billethul. Da vi endelig nåede frem, og kom ind under baldakinen, så kom Edward [Betzer], som jeg ikke kendte endnu, tøffende med en ølkasse, som han stillede foran indgangen og steg op på. Han var ikke så stor af statur, men så blev det "hældt" ud over folket at "Der er ikke flere billetter til kl 13, og 14:45, men vi sælger nu billetter til kl 16:30".

"Dét vil jeg være, når jeg bliver stor!", sagde jeg i gåseøjne til min fader.

Bauer U2 70mm maskiner er installeret midt i 1960'erne. 6. april 1969 (2. påskedag) er der premiere på "The Sound of Music" i Todd-AO version med 6 kanal magnetlyd. "The Sound of Music" vises til søndag d 20. april 1969. 314 nye Wesifa fra DKF stole blev også indkøbt. Der blev opsat palisander paneler og pålagt Haugefeldt gulvtæppe og meget andet jvf. Biograf Bladet. Per Hauberg drev flere år senere (1978-1979) Park Teatret hvor han ofte kørte 70mm film. Da Park Teatret viste "The Great Race" i 70mm bredfilm midt i 1970erne annoncerede Direktør Lars Bjørn Hansen på Århus lysavis vis-a-vis Århus Hovedbanegård med slaglinien:

"Todd er flot, 35 er snot".

En saftig slaglinie med en god portion jysk lune. En anden af Lars' slogans var:

"16 gi'r gejsten, indtil 70 kommer på tværs"

Park Teatret lukkede i 1982. U2 maskinerne blev nedtaget efter lukningen og henstillet i Grand Teatret Randers og brugt som reservedele for en Bauer B14. I dag (2001) er der en Dagli' Brugsen forretning i lokalet.
 

Læs mere her:

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Biografer i København og på Frederiksberg

Biografer på biografmuseet.dk

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Film- og Kinoteknik

Hvad CinemaScope Byder på


Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer

Internet link:
Bauer U2 maskinerne fotograferet i 1975. Foto: Per Hauberg

Adresse
Park Teatret
Nordre Strandvej 19
8240 Risskov

Direktør
Edvard Betzer (54-69)
Per Hauberg (78-79)
Lars Bjørn Hansen (82-83)

70mm Maskiner
Bauer U2

Billet telefon
7 84 84 (63-64)
17 84 84 (68-69)
06 17 84 84 (78-83)

Siddepladser
314 (63-83)
414 (58-59)
 
 
Bauer U2 maskinerne fotograferet i 1975. Foto: Per Hauberg

 
 
Bauer U2 maskinens betjeningsside fotograferet i 1975. Foto: Per Hauberg

 
 
Superbrugsmedarbejder viser 3 billeder fra det gamle Park. Foto Thomas Hauerslev, 20.07.2001
 
 
For mange år siden var dette en biograf. Foto Thomas Hauerslev, 20.07.2001

 
 
Udgang. Foto Thomas Hauerslev, 20.07.2001


 
 
Foto Thomas Hauerslev, 20.07.2001

 
 
Bagside af biografen med opertørrum. Foto Thomas Hauerslev, 20.07.2001
 
 
Superbrugsmedarbejder viser 3 billeder fra det gamle Park. Foto Thomas Hauerslev, 20.07.2001
 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 08 marts 2010 20:47:34