biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Danmark 1904-2020
København 1904-2020
København Omegn
Premiere 1911-2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

• 2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Storehedinge Biograf-Teater (1907 – nr. 1)

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 06.11.2022
Storehedinge Biograf-Teater (1907 – nr. 1)
Algade 2

27.09.1907 - 21.12.1916

Karruselejer og rejsebiografdirektør Ernst Winther har den 22. marts 1907 åbnet permanent biograf i Kalundborg, hvor Biograf-Teatret så dagens lys og nu er tiden også kommet til en fast biografteater i Store Heddinge, dengang ofte skrevet Storehedinge, som Winther benytter som base for sin fortsatte rejsebiografaktivitet i nabobyer som Karise, Rødvig og Fakse Ladeplads. Også i selve Faxe, men her åbner en permanent biograf i december samme år. Hvor salen i Kalundborg indrettedes i et spisehus, er det også bespisningslokalet, festsalen på det gamle Hotel Stevns, der danner rammen om Store Heddinges første biograf. Salen er langstrakt med let, rundbuet loft og benyttes desuden til lokal optræden på en ganske lille scene. Der bliver plads til knap 250 gæster og dørene slås op torsdag den 27. september med et program bestående af billeder fra Niagaravandfaldet, kvindelig brydekamp og et humoristisk indslag med titlen ”Blå mandag” samt et farvekoloreret ”Kærlighedsdrama i Venedig”. Udvendigt er opsat et stort biografteaterskilt, mens en eksisterende plakattavle til venstre for indgangen med løbeseddel reklamerer for ugens program. Der spilles dagligt to forestillinger og hele fem på søndage.

Biografen bliver en succes så stor, at Hotel Stevns slet ikke kan rumme det, biografdriften overskygger ganske enkelt hoteldriften og lægger beslag på salen i en grad, at enhver anden udnyttelse syntes umulig. Winther flytter derfor allerede i december samme år et par hundrede meter væk til Vestergade 18, hvor han åbner biografteater 2. juledag i et nyistandsat lokale i Frk. Grams fhv. friskole. Tilsvarende var også hændt i Kalundborg, hvor det oprindelige biografteater havde holdt flyttedag efter seks måneder, i Store Heddinge holdt det første ikke engang i tre. Det være sig i første omgang – for efter nogen tid var interessen for de levende billeder i det nye lokale dalet så meget, at man nåede til enighed med hotellet om at genoptage driften hér, hvilket sker fra den 3. marts 1909. Der spilles fremover én gang hver aften henover sommeren, men fra efteråret lader der til at blive meget stille. Først fra den 31. august 1911 genoptages driften fire dage om ugen, torsdag til søndag og op gennem 1910’erne bliver det særdeles populært med gratis bal for gæster af biografteatret efter endt forestilling. I 1913 er salen malet op og moderniseret og publikum anbefales at benytte den flittigt.

På daværende tidspunkt havde Winther rykket pløkkerne op og var flyttet først til Køge, siden Haslev og endte i 1922 i Hobro. Han har da overladt gyngerne og karrusellerne – og biograferne på Sjælland til andre aktører. I Store Heddinge var biografdriften overtaget af snedkermester Jensen, som havde indrettet nyt værksted i hotellets baggård. Han sælger i maj 1916 biografvirksomheden til bogtrykker B. Jørgensen og broderen, malermester Adolf Jørgensen. Moderen, Anna Jørgensen var i øvrigt en af byens helt store personligheder, som fejrede 50-års jubilæum med sine forretninger. Brødrene går straks i gang med at finde placeringen for en helt ny biograf, som opføres til venstre for Jernbanehotellet, som naturligvis lå på Jernbanegade. Den sidste tid vises som regel kun to ugentlige forestillinger i den gamle sal, torsdag og søndag, men man var også pålagt strømbesparende foranstaltninger under verdenskrigen. Sidste forestilling finder sted torsdag den 21. december 1916, hvor besøget var magert, mens den nye biograf åbner nytårsaftensdag. Hele Hotel Stevns eksisterer endnu og har også i eftertiden lagt lokale til mangt og meget, i september 1969 eksempelvis koncert med selveste Deep Purple.

• Gå til mere om Storehedinge Biograf-Teater (1907 – nr. 2)
• Gå til mere om Storehedinge Biograf (1916)
• Gå til mere om Stevns Bio (1942) / Mødestedet Snurretoppen (1986)
 
Læs mere her:

Storehedinge Biograf-Teater (1907 – nr. 2)
Storehedinge Biograf (1916)
Stevns Bio (1942) / Mødestedet Snurretoppen (1986)

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

København Omegn Biografer

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
  
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til
København Omegn Biografer
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark
 
 
  
  

• Gå til
Storehedinge Biograf-Teater (1907 – nr. 1)
 
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 06 november 2022 07:39:06