| | Stensved Bio | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: Margit & Knud Larsen | Dato: 13.05.2014 | Stensved Bio set fra luften, årstal ukendt. Billede fra Margit og Knud Larsen
Stensved Bio blev oprindelig startet som en slags rejsebiograf i Stensved Kro af kromanden, der hed Olsen (fornavnet kender jeg desværre ikke). Olsen opførte umiddelbart efter 2. verdenskrig den nye selvstændige biograf med stor sal i trapper indeholdende 2 loger og 1. og 2.parket samt kiosk og 3 lejligheder. Endvidere var der (25 øres) cykelstald under biografsalen.
Biografen spillede 3-4 gang om ugen og blev oprindelig drevet sammen med biograf i Viemose forsamlingshus (hvor der var opstillet fast afspilningsinventar) 1 à 2 gange om ugen. | Læs mere her:
Alle danske biografer
Internet link:
Stensved Bio Vordingborgvej 39 4773 Stensved
| Tre Stensved Bio billetter, set på nettet
Biografen blev ret hurtigt efter opførelsen solgt til direktør fru A. Hass, som drev biografen frem til 1/3 1951, hvor den blev solgt til og derefter drevet af direktørparret Bernhard og Sofie Larsen frem til fjernsynets overtagelse af "forlystelsesmarkedet" på landet, hvorefter biografens kiosk var den eneste indtægtskilde indtil 30/9 1985, hvor bygningerne blev solgt til indretning af et hjem for børn med adfærds- og samspilsproblemer. Senere (dato ukendt) indrettet til lægecenter, som stadig eksisterer.
Sofie og Bernhard Larsen var mine forældre, som begge er døde forlængst. Vi var 3 søskende, men jeg har aldrig boet i biografen, da jeg forlængst var flyttet hjemmefra, men min bror Poul og søster Birgit deltog lidt i driften af biografen, Poul som operatør. | | | | Gå: tilbage - op Opdateret torsdag, 07 januar 2021 08:47:17 | | |