| | Center Bio, Vollsmose | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse | Dato: 01.06.2010 | I 1975 fik Odense en lille ny biograf på 134 pladser i Vollsmosecentret. Biografens direktør var Niels Nicolaysen og han var i en periode også direktør for Ejby Kino. Inspektør for biografen var Gert Luhr.
Center bio måtte nøjes med en plads som re-prisebiograf i Odenses filmverden og det var meget hårde betingelser. Når filmene nåede Center Bio havde folk set dem i en af byens andre biografer.
Allerede i 1976 blev der skiftet direktør og ny mand på posten blev Ole Jensen, men han holdt kun i to år inden han gav op. I 1978 blev Center Bio overtaget af Odense Kommune og biografen skiftede navn til Bio Vollsmose.
Odense Kommune, der i mange år havde drevet Folketeatret, satte denne biografs direktør, Bjørn Feldballe Petersen, til også køre Bio Vollsmose.
Det var ikke nemt, som Feldballe selv sagde: Biografen er bygget 10 år for sent -.
Feldballe overlod i 1982 biografen til sin operatør Erik Nielsen, men trods hårdt arbejde måtte han lukke i 1984. Biografen blev efter lukningen omdannet til butikker. | Læs mere her:
Internet link:
| | | | | Gå: tilbage - op Opdateret torsdag, 07 januar 2021 08:47:18 | | |