biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Danmark 1904-2020
København 1904-2020
Premiere 1911-2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

• 2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

"Ørneborgen"
41 års Jubilæum 1969 - 2010

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas Hauerslev med assistance fra Stefan Adler (Sverige), Tak Miyagishima (Panavision), Mike Coate & Rick Mitchell (USA), Jakub Klima (Tjekkiet), Herbert Born (Tyskland).Dato: 21.11.2010
Opdateret 28.12.2021
Redaktøren med den danske plakat til  "Ørneborgen" i gården på "Burg Hohenwerfen", hvor filmen blev optaget i 1968. Foto: Charlotte Hauerslev.

I marts 2009 aftalte jeg med "Cinema Retro"'s redaktør Dave Worrall at skrive en artikel til ham om de tekniske detaljer om premierekopierne af “Ørneborgen” / "Where Eagles Dare" – en af de bedste krigfilm, der nogensinde er lavet. Men eftersom jeg er for ung til selv at have oplevet den oprindelige premiere personligt, bad jeg nogle gode venner af in70mm.com om at gå tilbage i tiden, til dengang hvor en biografforestilling var en begivenhed, og en film var noget, der under særlig omstændigheder kunne ændre ens liv. Først i teksten er der lidt baggrundsinformation om en livslang interesse for filmen, og derefter kan du læse erindringer fra 1969, da "Ørneborgen" havde premiere.

“Ørneborgen” blev filmet on-location i de østrigske Alper i de små landsbyer i Lofer, Werfen og Fauerkogel ved Ebensee. Slottet Hoenwerfen var den vigtigste location, hvor det meste af slottet’s eksteriørscener blev filmet. Alle indendørs scener blev filmet i Storbritannien’s Borehamwood studier uden for London.

"Ørneborgen" havde ifølge datidens avisannoncer Europapremiere i Danmarks førende 70mm biograf 3 Falke Bio den 20. januar 1969. Filmen spillede helt frem til den 5. juni samme år - mere end 4 måneder. Siden fulgte en stribe repremierer i samme biograf i 1971, 1974, 1977, 1978 og endeligt i 3 uger fra den 1. juli 1980. Den sidste gang den blev vist offentligt i København var i Tivoli Bio i seks dage fra den 6. februar 1984. I 15 år var det en meget populær reprisefilm. Ikke blot i København, men overalt i Danmark.

• Gå til Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020
• Gå til Repertoireoversigt for 3 Falke Bio 1958-1982

Da jeg var barn i 1970'erne var der særligt én film jeg virkelig gerne ville se, og det var "Ørneborgen". Jeg husker biografannoncernes advarsel: "STRENGT forbudt for børn". Som regel var 16-års-film kun "forbudt for børn". Dette extra "strengt" fik mig bare til at ønske at se filmen endnu mere. Et smart reklametrick af MGM's danske marketingafdeling den gang. Endelig da jeg var 15 år gammel fik jeg omsider set den. Det var den 8. juli 1978 til fire-forestillingen i 70mm i 3 Falke Bio i København for at være helt nøjagtig. Det var næsten 10 år efter premieren.
 
Læs mere her:

"Ørneborgen"'s 40 års Jubilæum fejres med særudgave af "Cinema Retro"

Widescreen Weekend 2009, Bradford, England

Widescreen Weekend 2003 report

På Rumrejse med Stanley Kubrick

Vises "i Sensurround". En ny dimension til film

Cinema Retro fejrer James Bond's 50 års jubilæum


Internet link:

Cinema Retro

Burg Hohenwerfen
Werfen
Haus Egger/Zum Wilden Hirsch
Ebensee cable car in Feuerkogel
 

Redaktøren med skuespilleren Derren Nesbitt i Bradford, marts 2009. Derren Nesbitt spillede Major von Hapen i "Ørneborgen". Foto Mark Trumpeteler

Jeg har elsket filmen fra den første gang jeg så den. Historien, Ron Goodwin's musik, handlingen, de stereotype naziskurke, skuespillerne, fotograferingen, ja det hele. En rigtig spændende film. Jeg er altid forundret af Major Smith’s (Richard Burton) afsløringer i spole 4 om, hvem der er spion for hvem, og hvad der i virkeligheden foregår.

Min favoritskurk er naturligvis den engelske karakterskuespiller Derren Nesbitt's portræt af SS Major ”von Hapen”. Måske det mest uhyggelige portræt nogensinde af en Gestapochef på film. Nesbitt formår at tryllebinde os i åndeløs spænding med pseudotysk filmaccent når han siger:

"Strange... I seem to remember... that the cathedral was on the OTHER side of the square".

Bliver Mary Ellison (Mary Ure) afsløret allerede her? Alt i alt, et fantastisk manuskript, dialog og skuespil! Højdepunktet for min interesse kom i 2009, da jeg mødte Derren Nesbitt i England til en encore 70mm forestilling af "Ørneborgen". Det var en festlig dag i selskab med selveste Major von Hapen. Jeg producerede efterfølgende en kortfilm med Derren Nesbitt "in conversation" om filmproduktionen af filmen. Filmen er pr. 2022 set mere end 116.000 gange.

• Gå til YouTube og se og hør om produktionen af "Ørneborgen".

“Ørneborgen”
blev udgivet på VHS og Betamax videobånd i begyndelsen af 1980'erne, og senere fulgte LaserDisk versionen, med den fulde roadshow version med pause, pausemusik og entr'acte. I takt med disse udgivelser blev filmen allemandseje, og "Ørneborgen" forsvandt stort set fra biograferne. Reprisernes tid i biograferne var overstået. De senere udgaver på DVD (2003) og BluRay (2010) var en skuffelse for mange die-hard entusiaster, da disse versioner var "general release" versionen uden pause osv. I slutningen af 1990erne oplevede "Ørneborgen" noget der lignede en biografrenæssance (i meget begrænset omfang). Sjældne 70mm kopier fandt frem til 70mm filmfestivaler Bradford (UK), Malmø (Sverige), Karlsruhe (Tyskland) og Krnov (Tjekkiet). Meget få 70mm kopier har overlevet til idag, så det blev en eftertragtet pilgrimsrejse for mange, at opsøge disse forestillinger, hvis man ville se filmen som den oprindelig blev præsenteret på det store buede lærred i "70mm med 6-sporet stereofonisk magnetlyd".

• Gå til Biografmuseet's Historie om 70mm film og De Store Formater
 

 
Annonce fra Europapremieren i København.

"Ørneborgen"
var næsten blevet kult, og den dag idag er Burg Hohenwefen en stor turistattraktion i Salzburgerland! En stor svensk hjemmeside (senere lukket), beskrev filmens historie, skuespillere, locations og meget andet.

I dag, MANGE år senere, kan jeg stadig se filmen en gang imellem, og stadig nyde det faktum, at jeg stadig ikke er helt klar over om jeg har forstået plottet. Det er den unikke kvalitet ved denne film. ”Ørneborgen” har fulgt mig i alle disse år, og jeg har set den mange gange. Jeg har endda vist den til mine børn og hustru, som også kan li’ den. Det er en virkelig spektakulær film, der er en kilde til fortsat god underholdning. Vi har oven i købet besøgt flere af de steder i Østrig hvor filmen er optaget.

• Gå til "Ørneborgen"'s 40 års Jubilæum fejres med særudgave af "Cinema Retro"
• Gå til På Rumrejse med Stanley Kubrick
• Gå til Vises "i Sensurround". En ny dimension til film
• Gå til Cinema Retro fejrer James Bond's 50 års jubilæum
 
Film trailer youtube.com

Sheldon Hall, UK:

WHERE EAGLES DARE had its world premiere on 23 Jan 1969 at the Empire, Leicester Square (it interrupted a run of the 70mm version of GONE WITH THE WIND).

It was given a trade press preview in an unfinished state, without the music score, in the US in early December 1968.

 
Annonce fra London

Filmen er fotograferet i 35mm af Arthur Ibbetson med Panavision's anamorfotiske [CinemaScope] linser. Det betyder, at han komponerede billederne i forholdet 2,35:1 - et filmformat, som er 2,35 gange bredere end højden.

Den europæiske premiereversion af “Ørneborgen”, var i 35mm optisk mono, men filmen blev også vist i 35mm stereo i 4-spors magnetlyd, i de biografer der var udstyret til at vise det format. I modsætning til USA, blev filmen i Europe lanceret i en ”Roadshow” version, med pausemusik og en entr'acte før anden halvdel af filmen begyndte. Premieren i de største europæiske biografer foregik i 70mm med 6-sporet stereofonisk magnetlyd.
 
Rick Raskin, Manassas Virginia, USA:

I saw it in 35mm 4-track magnetic in Pensacola, Fla. There was no intermission.
Annonce fra Norge

Med Panavision's Micro Panatar printerobjektiv på Technicolor's laboratorium i London, blev filmens 35mm negativ optisk forstørret (blæst op) til et 65mm interpositiv, som blev brugt til at fremstille et nyt 65mm negativ.

Det store 65mm negativ blev derefter brugt til at fremstille 70mm kopierne. En proces, der blev andvendt, når et stort antal 70mm kopier var nødvendigt. Endeligt blev de 6 magnetlydspor kopieret i realtid på 4 jernoxid magnetlydstrimler placeret i kanten af filmen. Det er meget tidskrævende og kostbar proces, fordi den jernoxid, der anvendes til filmkopier skal lægges på efter at filmen er kopieret, og herefter tørre, før de kan indspilles.

35mm og 70mm kopierne i Europa var alle roadshow versioner med pause. Amerikanerne havde ikke pause, musik eller entr'acte i deres kopier, og der var kun en meget begrænset 70mm udgivelse i USA.

“Ørneborgen” blev vist i Skandinavien, Holland, Belgien og flere andre steder i originalversionen. Dvs, der er tradition for at vise filmen på originalsproget. Disse lande har deres egne firmaer, der er i stand til at præge disse to linier undertekster på 35mm filmen. Når filmen bliver vist i biograferne, kan man se to linier med hvide bogstaver nederst på filmen.

Når det gælder tekstning af 70mm film, var der kun ét firma, der kunne udføre dette arbejde, og det var firma Titra i Bruxelles. Filmen blev oversat lokalt, og når teksterne var klar, og der var læst korrektur på teksterne, blev de sendt til Bruxelles. Herefter lavede Titra en serie kliceheer i metal, som blev trykt ind i filmstrimmelen. Stort set alle 70mm kopier til det Europæiske marked er blevet tekstet af Titra i Bruxelles.
 
 
Annonce fra Holland

Nogle europæiske lande har tradition for at eftersynkronisere (dubbe) film til deres eget sprog. En avanceret teknik, der er anvendes i Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien for at nævne nogle af de steder hvor filmen blev dubbet. Eftersynkronisering betyder, at lokale skuespillere genindtaler de oprindelige linjer i hans eget sprog, hvilket skaber en tysk, italiensk, spansk eller fransk version af filmen. Normalt er det den samme tyske skuespiller, der eftersynkroniserer den samme skuespiller fra film til film.

For at indspille den tyske version af “Ørneborgen”, blev den tyske skuespiller Herbert Stass ansat til at indspille Clint Eastwood's stemme, Richard Burton blev indspillet af Holger Hagen, som også var Dean Martin og James Garner's tyske stemme. Erich Fiedler dubbede Ferdy Mayne og Wilhelm Borchert dubbede Anton Diffring.

Når eftersynkroniseringen var færdig, blev lydsporet remixet og var herefter klar til at blive anvendt i den nye lokale sprogversion af filmen. Lydsiden for alle film er en kombination af tre forskellige lag af lyd: dialog, musik og effekter. Det er derfor en forholdsvis enkel sag at bytte det originale engelske dialogspor med en ny tysk (eller fransk, italiensk mfl) version til at fremstille 35mm og 70mm kopier til biograferne. “Ørneborgen” var tilgængelig i 70 og 35mm i magnetiske stereoversioner og 35mm optisk monolyd med original- og eftersynkroniseret dialog i hele Europa.

I Tyskland fik filmen titlen "Agenten Sterben Einsam" ("Agenter Dør Alene") og i Norge og Sverige blev det forskellige version af ”Ørnereden” ("Ørnredet" i Norge og "Örnnästet" i Sverige). Filmen havde ikke premiere i alle europæiske lande. Et eksempel er Tjekkoslovakiet, i den gamle østblok, hvor den ikke havde premiere før 1989 af politiske årsager.
 
 

Stefan Adler (1954-2017) Fortæller
Tidligere chefoperatør på Draken biografen i Götenburg, Sverige og redaktør på Swedish Widescreen Pages

 
Svensk annonce fra 1975 fra Stefan Adler’s arkiv.

Mit liv med "Ørneborgen" begyndte første gang da jeg satte foden i Draken's operatørrum i Göteborg som rystende high school teenager samtidig med, at jeg skulle lære at blive filmoperatør. Ifølge IMDb havde den Sverigespremiere den 23 januar 1969, og det er sikkert rigtigt, for mit første besøg i Draken var i marts måned, og ”Ørneborgen” spillede stadig for udsolgte huse.

Jeg havde ingen anelse om, at "Ørneborgen" ville følge mig igennem hele min karriere som filmoperatør i Draken.
 
 
"Ørneborgen" - slottet Hohenwerfen som det så ud i sommeren 2007 i den lille Østrigske bjergby Werfen. Foto Thomas Hauerslev

Det var en blow-up 70mm kopi i formatet 2,21:1 med lyd på alle seks kanaler, men den havde ikke den klassiske retningsbestemte dialog som de ”rigtige” 70mm produktioner havde. Billedet var fair, men langt bedre end senere 70mm blow-ups, sandsynligvis fordi en stor del af filmen var mørke day-for-night optagelser.

Kopien var på 8 spoler, med en samlet længde på 5192 meter. I hele premiereperioden og de efterfølgende repremiereperioder, som varede i næsten 20 år, spillede vi stort set de samme 70mm road-show kopier. Jeg tror, der var fire af dem med svenske undertekster. Spole 1 startede med MGM’s løve og spole 5 sluttede med pausen, hvor Clint Eastwood har skjult dynamit i hele mødelokalet og forlader lokalet, lukker de store døre med den sidste sprængsnor til dynamitten. Herefter var der et fade-out og et ”Pause” kort, mens temaet spillede.
 
 
Anden svensk annonce

Spole 6 startede med en entr'acte, med Ron Goodwin's "snare drum ostinato" og temaet i ca. 2½ minut, derefter et fade-in og så flugten på trappen. Spole 8 sluttede med meget korte sluttekster. 35mm kopierne havde også pause, og 4 spor magnoptical kopierne havde også entr'acte.

"Ørneborgen" var en af Draken’s store blockbuster hits. Før ”tragedien” med "hectaplexes", DVD og kabel-tv, var vi i stand til at vise filmen mere eller mindre hele tiden, og den var faktisk aldrig ude af distribution. Af de samlet 51 70mm titler, som blev spillet på Draken fra 1966 (efter at Cinerama udstyret var udskiftet med 70mm udstyr), og indtil jeg sluttede min karriere i 1988, var "Ørneborgen" den mest populære og vellykkede af alle repremiererne.

Den havde Sverigespremiere i 1969 og re-premiere i ’72, '74, ’75, '78, '80, '82 og '84. Ingen af de re-premierer spillede mindre end 8 uger. Hvis jeg husker det rigtigt, havde den også repremiere i vores nabo 70mm biograf Victoria omkring '76 eller '77. Tal om en blockbuster! Jeg må have vist den mere end 1000 gange. Den er stadig i mit blod og jeg hopper stadig ud af min stol, når jeg ser overkørslerne komme, når den lejlighedsvis bliver vist på TV.
 
 

Tak Miyagishima (1928-2011), Sr. Vice President, Engineering Panavision

 

Panavision Micro Panatar objektivet for optisk forstørrelse af 35mm film til 65mm/70mm film. Billede: Tak Miyagishima, Panavision.

Hvis min hukommelse stadig er i orden, så blev ”Ørneborgen” ”blæst op” i London og printerobjektivet, der blev brugt har serienummer MP-133. Vores arkiv afslører, at objektivet blev anvendt i London netop på dette tidspunkt.

Dettee printerobjektiv deformerede et anamorfotisk 35mm billede og derefter blev det kopieret på 65mm negativ i laboratoriet. Det anamorfotisk element var - igen, hvis jeg husker korrekt - 4 dobbelt (to par prismer) med hvert par indstillet på en deformationsgrad på 1,414 (da 1,414² er 2) og det faktiske printer objektiv, der blev brugt, var formentlig enten 120mm og 150mm eller 200 og 250 parret sammen som et sæt. Disse objektiver ville så forstørre 35mm billedet til det korrekte 65mm billede (0,700 tomme højden til 0,870 tomme højde). Disse mål var CinemaScope billedets's dimensioner i 1969/1970. Som du måske erindrer, så var 0,700 tommer standardhøjden for 35mm's billedhøjde på den tid, i stedet for 0,690 tomme, som billedhøjden er dag.

Jeg har vedlagt et billede af printerobjektivet som jeg har scannet. Jeg har fotoet på mit kontorvæg direkte foran mig, så jeg kan se på det hver dag. Husk på, at holderen, som holder obtikken er den samme for hver printer, som vi fremstillede. Den eneste forskel var printerens optik. Fotografiet viser også, at printeren’s montering var justerbar i tre retninger. Det ville være for og bag, venstre og højre, samt højden. Mikrometre skruerne blev placeret således, at enhver lille justering kunne foretages og registreres.
 

 

Et eksempel på 35mm til 70mm forstørrelsesprocessen (blow-up)

 
35mm magnetisk-optisk (magnet/optisk lydspor) kopi med Fox perforation.

I denne interiør scene fra begyndelsen af filmen, ses det tydeligt, at billedet er "presset sammen" i det vandrette plan fordi den er filmet i Panavision. Panavision objektivet fotograferer billedet med en anamorfotisk kompression med et formatforhold på 2:1. Hvilket betyder, at der er dobbelt så meget horisontal billedeinformation end vertikal billedeinformation. Mennesker ser tynde og høje ud i dette eksempel.

Når filmen vises i biografen sidder der et særligt objektiv på projektoren [filmfremviseren] til at deformere det forvrængede billede, så det ser normalt ud på lærredet. Den anamorfotiske process kaldes for Panavision, men andre versioner af den samme grundlæggende princip kaldes også for CinemaScope, TohoScope, WarnerScope, FranScope og en masse andre "scopes”.
 
 
70mm magnet kopi.

Dette er 70mm version af den samme scene, men forstørret med Micro Panatar objektivet. Det var almindeligt på den tid, at forstørre 35mm negativet til fuld 70mm højde, og dermed miste noget billedeinformationen fra hver sin side af 35mm negativet.

Se hvordan denne scene ser ud i 35mm sammenlignet med 70mm versionen.

Senere blow-ups af anamorfotiske film (som f.eks. "The Deer Hunter" og "The Untouchables") blev forstørret en anelse mindre for at sikre at hele 35mm negativet blev kopieret på 70mm filmen. Disse blow-ups havde en bredere billedstreg, men beholdt det oprindelige 2,39:1 anamorfotiske billedformat som fotografen havde tænkt sig. Fordelen med disse 70mm blow-up, var mere lys på lærredet fra det store billede i projektoren, bedre billedstabilitet, bedre kontrast og klarere farver.
 
 

Rick Mitchell (1946-2011), Hollywood, USA:

 
Annonce fra premieren i Los Angeles.

Så vidt jeg husker var “Ørneborgen” en af de første film der havde premiere med en modificeret roadshow politik, hvor filmen havde 70mm premiere en måned forud for sin generelle premiere, i meget få udvalgte biografer. De kopier jeg så her på Paramount biografen på Hollywood Boulevard (nu El Capitan), havde ikke en pause og hverken overture, eller walk-out musik. Den blev sandsynligvis spillet på den facon i New York og eventuelt Chicago, men jeg ved det ikke med sikkerhed. Efter den første 35mm first-run premiere, blev filmen skåret ned til 131 minutter, som ikke virkede ligeså godt som den oprindelige version på 158 minutter. Den fulde version blev også anvendt til 16mm nontheatrical kopierne.

Denne ændrede roadshow politik opstod som følge af et vigende salg af billetter til traditionelle roadshow film i efteråret 1967, samt den uventet publikum respons på "2001", som MGM var villig til at afskrive som et flop, fordi dens forsalget af billetter var langt under salget til "Grand Prix". Imidlertid blev ”2001” et stort hit takket være de unge mennesker, der købte billetterne lige før filmen startede.

I løbet af 1968, begyndte biograferne at droppe den etablerede roadshow staffage, som betød forudreservererede pladser, højere priser og kun to daglige forestillinger. Den nye måde at præsentere film på, som jeg tror blev kaldt ”special engagement”, handlede om, at at gøre disse forestillinger til noget særligt, selv om det ”kun” var 70mm blow up. Filmene blev vist i 70mm i ganske få biografer i nogler uger før den landsdækkende premiere, til almindelige priser og hele dagen. Så vidt jeg husker var "Hello, Dolly!", "Ryan's Daughter" og "Patton" de sidste film, der nød godt af den traditionelle roadshow premiere her i Nordamerika. Der var nogle film, som var en slags mellemting imellem de to med pause, og kun to daglige forestillinger og kun i få byer, og det var "Airport" og "Paint Your Wagon". I løbet af de næste par år blev premieremønstret overalt som ”Ørneborgen”'s premiere. I begyndelsen af halvfjerdserne, var det kun Fox og Warners, der lod deres film have premiere på denne måde, og som regel kun i Los Angeles og i New York med 70mm kopier, der blev fremstillet til brug i Europa, hvor roadshowing stadig var kommercielt levedygtige.
 
 

Mike Coate, Hollywood, USA:

 
Annonce fra Los Angeles premieren.

“Ørneborgen” havde ikke en ”roadshow” premiere i USA, i hvertfald ikke i Los Angeles eller New York

Fra Variety's anmeldelse den 9. December 1968.

"Den kopi, der blev vist [ved presse forestilling den 3 december 1968 i Rivoli biografen] i New York var en [158 minutters] Super Panavision 70mm kopi, beregnet til det europæiske marked, komplet med pause, da filmen bliver bendlet som en roadshow premiere i udlandet. Amerikanske biografer får filmen leveret i Panavision og uden pause."

Fra en pressemeddelelse:

MGM var vært ved et pressearrangement og visning af filmen i Las Vegas, Nevada, 7-11 februar 1969. Filmen blev vist i Cinerama biografen den 8 feb.

Filmen have en eksklusiv Los Angeles premiere den 12. marts 1969 i 70mm i Loew's biografen (-, der hedder El Capitán idag). I New York havde ”Ørneborgen” 35mm premiere samtidigt i Astor, Murray Hill og ORPHEUM biograferne. Slaglinierne i Los Angeles var:

"I det spektakulære 70mm" og "Det Store Billede... De store Stjerner. Filmen du har ventet på!”.

 

 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret tirsdag, 28 december 2021 11:52:25