biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

• 2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Filmformater
Sensurround
Film- og Kinoteknik
Interview mm.
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

3 Falke Bio's Programhæfte til ”Rumrejsen år 2001”, juli 1980

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Per Hauberg, 3 Falke Bio og Bio Malling, juli 1980 Dato: 01.01.2020
"Rumrejsen år 2001"

Farvefilm på Danmarks største lærred og med fuld 6 kanal stereo - et lyd og lysorgie der aldrig vil blive overgået. Endelig i en biograf, der yder mesterens største værk fuld retfærdighed - se den igen og døm selv.

I den benhårde konkurrence med det stadigt fremmasende TV har verdens filmproducenter indenfor de seneste ca. 30 år udviklet et væld af filmsystemer, der alle har haft den samme opgave, nemlig såvel lyd som billedmæssigt at gøre det mere attråværdigt at se film i en biograf end i billedvaskemaskinen derhjemme i stuen. Hvert nyt system er blevet velsignet med et eller andet velklingende navn, der fra sin plads i et hjørne af biografannoncen helt skal overbevise den tvivlende forbruger om at det er NU, han eller hun skal styrte hen til biografen og investere en lille del af ugelønnen i en billet til en eller anden film, som alligevel bliver vist ”ganske gratis" i fjernsynet om 15-20 år.

-, og for hvert nyt navn, der er dukket op, er forvirringen blevet en tand værre, og biografgængeren er rykket et trin nærmere den immunitet overfor alskens reklamegas, vi kender i dag. Uanset, hvilken filmgenre, man er tilhænger af, er filmens indhold naturligvis det mest væsentlige, men tilskuerens helhedsindtryk må nødvendigvis også påvirkes af filmens teknik - og videre herunder: ikke blot fotografering, klipning og alt det, som ligger forud for filmens udsendelse til biograferne, men sandelig også den teknik, der præsteres i allersidste led: Fremvisningen i netop den biograf, hvor filmen opleves.

Da man i 1953 fandt ud af at strække billederne helt fra væg til væg med lanceringen af 20th Century Fox's epokegørende CinemaScope-system, og hurtigt derefter en lang række plagiater og bedre videreudvikling, forsynede man som en særlig luksus disse bredformatfilm med stereofonisk lyd, således at lyden ikke blot kom fra den normale højttalerposition i midten af billedet, når der pludselig var 10-12 meter fra den ene side af billedet til den anden: Nej, man anbragte tre højttalergrupper bag lærredet, således at lyden virkelig kom fra det sted på scenen, hvor den talende skuespiller stod. Men ak, for een gangs skyld var filmbranchen forud for sin tid. Folk værdsatte slet ikke fremskridtet. Hvem kendte overhovedet til stereoanlæg, som de i dag findes i næsten ethvert hjem? Ringe værdsat - forbistret kostbart på såvel produktionssiden som for biograferne, der måtte investere i såvel bredere lærred som kostbare, nye forstærkeranlæg - og derfor hurtigt ude af billedet igen.

Endnu en fornyelse på samme front skulle dog se dagens lys - endnu mere kostbar, - endnu mere avanceret: I 1955 lancerede amerikaneren Michael Todd et helt nyt filmsystem i samarbejde med American Optical og Phillips i Holland: I stedet for den hidtil anvendte 35mm film, der kørtes med en frekvens på 24 billeder pr. sekund, anvendte Todd en 70mm bred film, som han lod køre med en hastighed af 30 billeder i sekundet. Dette sidste for at opnå en bedre lydgengivelse. På den meget brede filmstrimmel blev der plads til ikke mindre end 6 lydspor på påklæbede magnetbånd - mage til de bånd, der anvendes i en båndoptager - 6 lydspor, som køres ud over hver sin forstærker og hver sin separate højttalergruppe - med andre ord: 6-KANALS-STEREO. 5 højttalergrupper er anbragt bag lærredet og den sidste kanal fordeles på et større antal højttalere, som er anbragt i selve biografsalen - på loftet eller side- og bagvægge, for yderligere at tilføje en slags tredie dimension på lydsiden. Da den nye filmstrimmel samtidig giver et billede, dobbelt så stort som hidtil, og derfor kun skal forstørres op halvt så mange gange, opnår man en forbløffende billedskarphed, selv på helt store lærreder. Dette imponerende filmsystem Todd-AO (eller, hos andre producenter, SUPER PANAVISION) blev præsenteret for publikum første gang med Todd’s egen film ”JORDEN RUNDT I 80 DAGE” - som dog i Danmark kun blev vist i 35mm [Cinestage, World Cinema, 03.10.1958] kopi, og derfor ikke gav det danske publikum tilnærmelsesvis den samme oplevelse som folk i andre lande.

• Gå til 3 FALKE BIO Københavns nyeste og mest moderne biografteater

Endelig i 1958 fik danskerne lejlighed til at opleve det, som rettelig burde have været det barslende fjernsyns dødsstød:
3 FALKE BIO åbnede den 24.10.1958 med Rodgers og Hammerstein’s musicalfilm "South Pacific", der imponerede så voldsomt, at filmen blev på plakaten uafbrudt i næsten fire år! Der var altså fra starten ingen grund til at frygte, at de voldsomme ekstraomkostninger kunne spilles hjem igen. Publikum var begejstret. Kun et enkelt led svigtede og blev een af grundene til at ”DET PERFEKTE FILMSYSTEM", som Fox benævnte sit nye flagskib, fik så kort en levetid i Danmark: Landets biografejere var for nærige, og ville ikke investere i nye maskiner og lydanlæg - en udgift, som i 1980-tal ville beløbe sig til rundt regnet 400-450.000 kr for en gennemsnitsbiograf. Eftersom kun ca 60 af landets dengang mere end 400 biografdirektører var villige til at følge med fremskridtet og dermed udstyrede deres teatre med den nye teknik, var de danske filmimportører og - udlejeres reaktion desværre meget naturlig: Med et så begrænset marked ville det være tåbeligt at hjemkøbe filmkopier til en stykpris helt oppe i 100.000 kroners-klassen, når samme film kunne hjemtages i almindelig 35mm kopi - uden stereolyd for under 20.000 kr.

• Gå til
Dansk premiere i 70mm: 1958 - 2020
• Gå til Danmarks 70mm og Storformat Biografer

I årene 1958 til 1977 præsenteredes i Danmark knapt 100 titler i 70mm, og af disse er i skrivende stund ca 25 tilbage i nogenlunde velbevaret, kørbar stand. Udviklingen i det danske biografvæsen har i løbet af halvfjerdserne videre bevirket, at snart alle store biografer, som virkelig egnede sig til at udnytte 70mm filmens fordele, er blevet bygget om til mindre sale, som ved automatisering og forenkling af biografens teknik fortsat skal kunne betjenes af een operatør, som derfor ikke kan afse den tid og opmærksomhed, det kræver at køre disse store film, hvorfor de ca 25 tilbageværende 70mm film i dag kun kan vises i ca 20 af de oprindelige biografer.

Endnu eksisterer altså den biograf, der har præsenteret hovedparten af disse kæmpeproduktioner - og netop nu - 22 år efter 3 FALKE BIO's indvielse, som Skandinaviens første Todd-AO teater, starter en ny epoke i biografens historie, idet vi i efteråret 1980 har planlagt en kavalkade, sammensat af de bedste af de tilbageværende 70mm film, i håbet om at vende udviklingen igen - bort fra de små, oplevelseshæmmende klyngebiografer med lærreder så små, at enhver detalje udviskes - tilbage til den store biograf, hvor det æstetiske instinkt hos mennesket stadig bliver kælet for ved hjælp af ikke blot bedre billeder og bedre lyd - men samtidig af skønnere omgivelser - bredere stole - større rækkeafstand (plads til både ben og bagdel......) - en sal, der ikke giver tilskueren klaustrofobi - rigtige fortæpper, der glider til side, i stedet for et tarveligt lysbillede af et teaterfortæppe eller det rene, bare ingenting, som visse film-supermarkeder klarer sig med under standardproceduren: Kunder ind - penge ind - kunder hurtigt ud igen - flere kunder ind.

Når virkningen af lyd og billede betyder så meget for en film, som tilfældet er i "Rumrejsen År 2001", bør man ikke gå på akkord og lade sig spise af med en gengivelse, der selv på det mindste punkt lader noget tilbage at ønske: Se derfor Mester Kubrick’s kæmpebilledbog i 3 FALKE BIO, og slut Dem til den kreds af udvalgte, der om føje år, når familien sidder samlet om tyvetommeren derhjemme, med blanke øjne kan fortælle børnebørnene om DENGANG, DER FANDTES RIGTIGE BIOGRAFER...!

• Gå til Pressen skrev om Rumrejsen år 2001

Velkommen i TRE FALKE BIO
Per Hauberg, juli 1980
 

Læs mere her:

MGM's ”RUMREJSEN ÅR 2OO1”

Pressen skrev om Rumrejsen år 2001

Per Hauberg - BIOGRAFMAND!

Bio, Malling

3 Falke Bio, Skandinaviens første Todd-AO Teater

Per Hauberg i 3 Falke Bio

Fakta om Bildformat

Film- og Kinoteknik

Internet link:



 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret lørdag, 11 januar 2020 16:22:57