biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

"Mit Afrika" i 7OMM i Malling Bio
Eneste visninger i provinsen, 11-14 november 2021

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Per Hauberg, Malling BioDato: 08.11.2021
Sidney Pollacks 7-dobbelte Oscarvinder: OUT OF AFRICA - På 70mm film med seksporet magnetlyd !

Kun tre biografer i dagens Danmark har udstyret til det ædleste af alle analoge filmsystemer: 70mm film med 6-kanals stereofonisk magnetlyd. To i København og een i provinsen. Min medfødte beskedenhed forhindrer i at tvære alverden i dette, men siges skal det, at jeg er pavestolt over at være eneste biograf udenfor VALBY bakke, der teknisk er istand til, som opfølgning til kæmpesuccesen med Bille Augusts "Pagten", at kunne byde på et længe ventet gensyn med Sidneys Pollacks vidunderlige Karen Blixen-fortælling "Mit Afrika" (Out of Africa) fra 1985 med Meryl Streep som Karen Blixen og Robert Redford og Klaus Maria Brandauer som mændene i hendes liv. Filmen er løst baseret på Blixens "Min Afrikanske Farm".

Det eneste tilbageværende eksemplar af "Mit Afrika" er 70mm originalkopien, som i sin tid blev vist til den danske gallapremiere i københavnske Imperial Bio med festklædt - og feststemt publikum fra såvel Hollywood som Amalienborg i februar 1986 - den dag i dag i imponerende fin stand, alderen taget i betragtning og de mere end 1500 forestillinger, den er brugt til.

Ganske, som det er tilfældet, når fotoentusiasten lader digitalkameraet bliver derhjemme, og drager ud med et stykke fint, gammelt finmekanik, hvor alt gøres manuelt, og der der tolv 6x6 billeder på en rulle filmnår, eller når feinschmeckeren derhjemme skubber CD'spileren til side og henter en traditionel pladspiller og vinylpladerne frem igen, for at få den renest tænkelige lyd, er det for rigtige filmelskere det samme, når man for første gang i mange år igen ser en rigtig, gammeldags filmstrimmel med den særlige billedstruktur, den nu engang rummer -og ikke mindst analoglyden, som i dette tilfælde endda er den fornemste af alt, hvad biograferne gennem historien har kunnet byde på: "6 kanal magnetisk, stereofonisk lyd". Når man hører John Barrys mageløst smukke musik til "Mit Afrika" bliver man "omvendt" i samme øjeblik. Når så samtidig synsindtrykket er David Watkins Oscarbelønnede billeder af Afrika... -Mit hjerte, hvad vil du mere?

Ikke mindre end syv Oscars hentede filmen hjem ved uddelingen i 1986 - her er lige et kik til den vigtigste: Årets bedste film - og med netop DE tre herrer til at gennemføre hæderen, er der også for alvor skruet op for højtiden:

Nu fører det altså tre veteraner sammen: En 61 år gammel filmprojektor (Philips DP70), en 37 år gammel film, og en endnu ældre filmnørd.

Fremviseren, som kørte sin første forestilling tilbage i august 1960 i Palladium i København (Premieren på Cole Porters "Can-Can" i 70mm Todd-AO), har sammen med sin tvilling trofast kørt alle mine forestillinger i årene 1974 til 2012. -Den har stået stille, siden det nye, digitale udstyr tog over for ni år siden, men er nu efter mere end et års renovering og tilpasning til alt det nye, der er kommet til i de mellemliggende år tilbage igen på sin plads, udbygget til at kunne køre ca. to timers film uden pause (førhen var der spoleskift hvert tyvende minut). -Derfor det oprindelige behov på to maskiner pr. sal.

Selvfølgelig har ethvert dannet menneske i Karen Blixens fødeland set Pollacks mesterværk - men det er 35 år siden -og oplevelsen er ikke blevet mindre siden dengang. -Se - og se igen !

Spilletider ( 4 dage !! ) og billetter døgnet rundt på www.mallingbio.com
 
Læs mere her:

Bio, Malling

Imperial Bio

"Mit Afrika" gallapremiere i Imperial Bio 18. februar 1986

Jeg havde en farm i Afrika

Rungstedlund, Rungsted. "Mit Afrika" i 70mm på Karen Blixen Museet
 
  
  
  
  
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 08 november 2021 06:53:48