Biografmuseet.dk fejrer 130 år med levende billeder i Danmark | Tilbage til forsiden | ||
| Skrevet af: Jes Graversen & Thomas Hauerslev, biografmuseet.dk | Dato: 01.01.2026 | ||
 Åbningsannonce fra 1896 af Københavns Panorama med forevisning af KinoptikionI 2026 er det 130 år siden de første "levende fotografier" blev vist i Danmark. Den 7. juni 1896 begyndte de første kinomaskiner at køre to steder i København. Dels foregik det i kunstmaler og fabrikant Lauritz Vilhelm Pachts Kjøbenhavns Panorama Kinoptikon indrettet i en stor træpavillon på Rådhuspladsen, men samme aften blev der også vist ’levende billeder’ – ’Bioscopticon’ i forlystelsesstedet Wodrofflund på Frederiksberg. Kunstmaler Pacht må derfor betragtes som Danmarks egentlige biograf- og filmpioner, idet det var ham, der bragte de levende billeder til Danmark. ’Levende fotografier’ & ’levende billeder’ var en skelsættende kulturel begivenhed, som i de første år tiltrak mange nysgerrige tilskuere, indtil nyhedens interesse falmede få år senere omkring 1903 og 04. • Gå til Import og distribution i 1906 • Gå til Biografpremierer i stumfilmsæraen 1896-1930 • Gå til Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020 • Gå til Biografpionerer • Gå til Drejemændene og de Levende Fotografier • Gå til Samtale med filmveteranen, biografdirektør Alfred J. Gee, Aalborg • Gå til Alfred James Gee og hans aktiviteter • Gå til Olav Lind Eriksen: Biograferindringer og Anekdoter fra et liv i Operatørrummet • Gå til Kurt Petersen og hans Pictorialograph • Gå til Biografmuseets kalender om de Levende Billeder før 1904 • Gå til Pionerbiografer i København • Gå til Biografer på biografmuseet.dk Der var tre steder i Københavns indre by i perioden 1896-1900, der bredt kan defineres som pionerbiografer. Etablissementer af en blivende karakter med lokaler indrettet til forevisning af et blandet program bestående af plader (lysbilleder) og levende billeder. Stederne brugte ordene Panorama eller Kinoptikon som en del af navnet. I 1896 er det nemlig stadig for tidligt at kalde en biograf for en "biograf". Ordet ’biograph’ om film ses første gang i avisen Dannebrog i oktober 1897 og året efter den 2. august 1898 i en annonce i Slagelse for ’The American Biograph’, der netop er kommet til landet med denne by pudsigt udvalgt til danmarkspremiere. Den spæde begyndelse tog fart i København og spredte sig hurtigt ud over hele landet. Det er meget overraskende at opdage, hvor udbredt fremvisning af film faktisk var i hele landet i de 8 år der gik, inden Kosmorama åbnede i 1904. | Læs mere her: Pionerbiografer og Pionererne Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer 7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer Historien om 70mm og De Store Formater • CinemaScope | Widescreen • VistaVision | Todd-AO • "Windjammer" i Cinemiracle • "Dette er Cinerama"! • Vises "i Sensurround" High-Impact biografdesign | ||
 Annonce 8. juli 1896 for den parisiske Kinematograf i Koncertpalæet ved de unge pariserjournalister Henri Gerard og Charles Marcel. To film er kolorerede.Rejsende fra Norge, Frankrig, Tyskland og England besøgte Danmark med film og projektorer i kufferten. De rejste fra by til by, hvor de viste levende billeder på varietéer, kroer og hoteller overalt i Danmark. De første var Max Skladanowsky, Henri Gerard & Charles Marcel, Oskar Messter samt øvrige, der nævnes her på siderne. Hurtigt fulgte danskere som James Hansen, der købte sine film af varietéerne, hvor de udenlandske selskaber langt overvejende fik vist deres film i større byer, mens danskerne i typisk mindre byer rykkede ind i forsamlingshuse og lignende. De fleste af disse allertidligste pionerer er glemt i dag, men alle spredte de budskabet om de levende billeder til den danske befolkning fra Gedser til Skagen og Bornholm med, hvor de kickstartede den eksplosion af biografer, der opstod i kølvandet på åbningen af Kosmorama i 1904 til den nyeste i Agger på den jyske vestkyst i 2025. biografmuseet.dk fejrer alle disse begivenheder med en omfattende mængde tekst om dem alle, hvilket betyder en komplet gennemgang af samtlige biografer i hele landet siden 1896, ligesom vi sideløbende har færdiggjort en liste over samtlige danske biografpremierer i spillefilmslængde (over 45 minutter) fra 1910 til 2020 med plads til senere udvidelse. Ligeledes er vi i færd med kulegravningen af det tidligste filmrepertoire, som vil munde ud i en fuldstændig premierekalender over samtlige biografforeviste film over 1 minuts varighed i stumfilmsæraen nærmere bestemt årene fra 1896 til omkring 1930 med angivelse af premierested uanset landsdel incl. københavnerpremierer. Listen er betydelig og arbejdet særdeles vanskeligt samt ikke mindst tidskrævende, hvorfor vi endnu kun har formået at færdiggøre de første ti år, dvs. frem til 1906. Enkelte biografer har blot eksisteret nogle få måneder, hvor de første typisk var af den karakter, som interimistisk blev indrettet i eksisterende forretningslokaler med bænkerækker eller klapstole samt en enkelt filmfremviser. Sjovt nok eksisterer hovedparten af disse lokaler fortsat i dag, hvor man tydeligt fornemmer, hvor små disse allerførste var og hvor nødvendigt det har været at få etableret langt større biografsale med bedre komfort. Mange af de første biografteatre havde dårligt nok en foyer eller blot et venteværelse af betydning. Arbejdet med at beskrive alle Danmarks mere end 1170 biografer startede i princippet for mere end 30 år siden, men tog for alvor fart i 2020. Bag dette arbejde ligger der et særdeles grundigt forarbejde således, at alle historierne nu er revideret i hidtil uset detaljeringsgrad. Arbejdet, der foreløbigt har taget seks år, er muliggjort ved groft sagt at dykke grundigt ned i samtlige danske aviser fra 1895 men også mange inden da for eksempelvis at få den fuldstændige historie bag et sted som Vesterbros Biografteater, der endte sit lange liv så sent som i 1987, hvor det da hed City Bio, som mange københavnere endnu mindes. Også i Jylland har visse biografhistorier rod i endog meget gamle huse, som fx Ribe, hvor dog andre arkiver måtte i brug, mens fx den filmbegejstrede varieté Apollo i Aalborg ligeledes tilkaldte sig research allerede før århundredeskiftet. De ældste aviser, som har gjort læsning af gotiske bogstaver til et erfaringsprojekt, stammer tilbage fra 1830’erne. Her tænkes eksempelvis på Horsens, der bød på masser af spænding i Arbejdernes Biograf. Det er digitaliseringen af aviserne, som har gjort det muligt at læse dem online for at dokumentere og krydstjekke historierne og følge udviklingen i den enkelte biograf, hvilket også omfatter personerne bag. For oplysninger mindre end hundrede år gamle går vejen gennem Rigsarkivet. I nogle områder af landet er digitaliseringen ikke så fremskreden, som man kunne ønske, hvorfor vi bl.a. håber at kunne vende tilbage til fx Nordsjælland med grundigere research på et senere tidspunkt, da det desværre trods velvillighed rundt om er umuligt for os at besøge hver enkelt bys lokale arkiver for mere specifik dokumentation. Tidligere biografhistorier forsket på især overleveringer og bedstefars erindringer har desværre vist sig upræcise i en grad, at de faktisk ikke kan tillægges validitet, men hvor andet har været umuligt at opspore, må disse naturligvis fylde den smule, de endnu fremstår med. Herudover er biografmuseet.dk fortsat interesseret i at supplere hver enkelt historie med personlige historier i den tilknytning, de måtte være spændende for en bredere læserskare. I Sønderjylland var biograferne tyske indtil 15. juni 1920, men vi har valgt at medtage alle biografer i området fra første åbningsdag, da de naturligvis ikke opstod af den blå luft. Herudover har samtlige biografer i landet deres helt egen side med adresse for tiden dengang som nu samt angivelse af åbnings- og lukkedag. I de få tilfælde, hvor vi mangler helt præcise datoer, er der kun angivet aktuel måned eller endnu sjældnere blot et årstal. Arbejdet med at kortlægge alt pågår, hvilket også omfatter enkelte adresser, der i små byer som fx Brovst har undsluppet sig arkivernes opmærksomhed og hvor vi rent faktisk har været på lokalt detektivarbejde. Her har også kommunernes byggesagsarkiver været en stor hjælp, når der skulle findes relevante oplysninger på eksisterende ejendomme, hvor det befinder sig noget vanskeligere med bygninger, der ikke længere eksisterer. Der findes heller ikke mange billeder af de første biografer, men også af disse har landets lokale arkiver venligt leveret, ligesom vi benytter os af postkort og naturligvis lige så venlige fotos doneret af privatpersoner. Også her modtager vi gerne alt, hvad kan vi få. | |||
 Forlystelsesstedet Vodroffslund på Frederiksberg er for længst revet ned. I dag står der et vejskilt, der minder den rutinerede biografmuseum.dk læser om, at her blev der vist "Bioscopticon" levende billeder den 7. juni 1896. Foto: Thomas Hauerslev, november 2025Biografkapitlerne er en faktuel gennemgang af den enkelte biografs historie med subjektive vurderinger af både biograf og repertoire for at sætte lidt krydderi på stoffet. Man behøver naturligvis ikke være enig. Kapitlerne er ikke teknisk detaljerede, men der er dog en del referencer til kinomaskiner, nye filmformater og lydsystemer m.v. særligt i kapitlerne vedrørende Kinopalæet og Palads. Der findes allerede udførlige artikler på biografmuseet.dk om 70mm og Cinerama etc. Bevillingssystemet, der i praksis var i funktion helt frem til begyndelsen af 1970’erne, fylder uundgåeligt en del, idet det har haft en kolossal indflydelse på både antallet af biografer og repertoiret, ligesom ejerforhold spiller en stor rolle. At man skulle have en bevilling, betød ikke altid, at man ikke kunne råde over flere biografer eller måske endda temmelig mange særligt i de tidlige år, hvor vi i historierne afdækker mange hidtil ukendte forhold og sammenhænge, der måske giver en bedre forståelse af udviklingen. Som krydderi er historierne visse steder suppleret med anekdoter eller referencer til tiden, der belyser begivenheder af mere eller mindre væsentlig karakter. Nogle er humoristiske, andre mere alvorlige og enkelte har været af skelsættende betydning, uden man egentlig har været klar over i det i eftertiden. Gennemgangen efterlader også billedet af glemte personligheder, der har betydet langt mere, end de reelt er krediteret for, mens omvendt fx Ole Olsen som stifter af Nordisk Films Kompagni nok har haft kolossal betydning for dansk film men ikke personligt sat ret store aftryk på biografudviklingen. Her er Thomas Sørensen Hermansen fra Aarhus langt mere betydningsfuld som direktør i 1906 for Fotorama med snart en hel lille biografkæde foruden filmdistribution, der hurtigt overtages af stærkere pengemænd med Frede Skaarup i spidsen, som også involverer sig i Københavns teaterverden og mange andre eventyr. Det samme gælder Sophus Madsen, der bygger det nye Palads på Axeltorv i støvet af det gamle Palads Teater i den forhenværende hovedbanegård stort set klods op ad. Dette var startet af Constantin Philipsen, men ikke nær så stort i antal siddepladser, som man havde troet. Philipsen havde inden da med sine landsdækkende kosmoramaer bidrager til masser af omtale, mens Fotoramas banebrydende mangfoldighed på filmfronten snart indskrænkede sig, da Nordisk efter plagiat af ”Den hvide slavehandel” (se bl.a. historien i Panoptikon Teatret) ganske besynderligt får held til at overtage det århusianske foretagendes dygtigste mænd, mens selskabet i Aarhus omvendt får de danske film fra Nordisk i udlejning. Dette sker på et tidspunkt, hvor filmen havde nået teenagealderen og genindspilninger af den samme historie til bevidstløshed blev sprøjtet ud af filmfabrikkerne, endnu inden copyright for alvor gjorde sig gældende. Traditionen havde for alvor taget fart med ’kvinder-på-jagt-efter-en mand’ sådan helt bogstaveligt i utallige forklædninger fra USA til Frankrig fulgt af snart jagt efter alt muligt, men plagiaterne kunne såmænd føres helt tilbage til 1895, hvor de allerførst foreviste franske biograffilm produceret af Pathé Frères havde moret så eftertrykkeligt med en dreng, der trådte på vandslangen, så gartneren fik vand i hovedet, at alle andre filmselskaber straks måtte lave helt samme nummer. | |||
 Odeon Teatrets åbningsprogram den 22. juni 1902Opdatering af biograf- og filmhistorien Undervejs er der kommet mange nye detaljer frem og enkelte steder rykkes der gevaldigt ved den etablerede danske biograf- og filmhistorie. I litteratur om biografer og film i Danmark har der været nogle konventioner, som alle senere bøger og afhandlinger har stået på skuldrene af. Flere steder har det vist sig, at information har været mangelfuld og i nogle tilfælde helt forkert. Fejl og mangler er herefter ukritisk gentaget årti efter årti. Undervejs i dette kæmpe researcharbejde er stor mængde spændende fakta kommet for dagen. Fakta, der rokker ved historien om biografer og film i Danmark. biografmuseet.dk kan derfor rette en række fejl og unøjagtigheder, der har præget historierne i årtier, men som nu endelig kommer helt på plads. Der skal her meget kort gøres rede for, at det hvad biograferne angår, bl.a. handler om, hvornår Danmarks første biograf åbnede. Som tidligere nævnt må det konkluderes, at Odeon Teatret på Frederiksberg i 1902 skal betragtes som den første biograf, idet Odeon udelukkende viste et program bestående af film (levende billeder) og endda opført til formålet. Desuden gøres der herunder rede for hvem, der stod bag de første danske film og at ”Kørsel med grønlandske (slæde)hunde” derfor ikke kan være Danmarks første film, sådan som filmhistorikere hidtil har antaget. Yderligere har vores research afsløret, hvornår "Den østrigske barnemorderskes sidste dag" bedre kendt i dag som ”Henrettelsen” havde danmarkspremiere, hvad heller ingen andre har afdækket, idet ingen havde fundet frem til originaltitlen. Afslutningsvis gøres der i den mindre alvorlige afdeling rede for det faktiske antal pladser i Palads Teatret (1912). | |||
 Om Pachts optagelser af de første danske film - Dagbladet København 27.12.1897De første danske film Marguerite Engberg (1919-2021) definerede en permanent biograf som ’en biograf, der udelukkende viste film og havde daglige forestillinger’. Almindeligt anerkendt har det derfor hidtil været, at Kosmorama, som åbnede i 1904, blev anset for at være den første danske biograf. Det er imidlertid forholdsvis sent i relation til, at Københavns Panorama Kinoptikon åbnede hele 8 år tidligere. biografmuseet.dk’s research har samtidig dokumenteret, at Odeon Teatret henover tre måneder i 1902 viste et program udelukkende bestående af film således hele 2 år før Kosmorama. biografmuseet.dk rykker dermed ved historien, hvis denne definition skal være gældende. I sit imponerende hovedværk om "Dansk Stumfilm" (1977), baseret på årtiers forskning, beslutter Marguerite Engberg sig for, at det fortsat skal være Peter Elfelt, der tildeles æren at være dansk films pioner. Det passer bare ikke. Senere forskning antyder også, at Engbergs kilde hovedsageligt var dagbladet Politiken foruden kildemateriale stykket sammen af Nordisk Films arkiver og øvrige filmselskabers materialer heriblandt ikke mindst Palladiums i forhold til hendes lige så banebrydende og væsentlige arbejde med ”Fy & Bi”, der udkom i 1980. Alt sammen står endnu som hovedværker i forståelsen af dansk filmhistorie. Inden da tæller også referencen til særligt biografhistoriker Gunnar Sandfelds ”Den stumme scene” fra 1966, som dejligt krydret men ikke altid helt korrekt refererede til netop stumfilmsæraen, der efterhånden glemt supplerede med en del af samme, fejlbehæftede indhold udsprunget af 1950’ernes nye blik rettet mod fortiden. Dengang var der netop gået de omkring 50 år fra biografernes fødsel, hvor man tillagde 1904 væsentlig betydning og undlod i det allervæsentligste at udforske, hvordan man var nået dertil på et tidspunkt, hvor nulevende endnu kunne have kastet et anderledes lys over virkeligheden. På samme facon var der åbenbart ingen, der i tilstrækkelig grad gjorde opmærksom på, at film registreret hos Nordisk Film fra de tidlige år ikke var optagelser gjort af Ole Olsen, men importerede titler fra USA og Frankrig, som havde haft premiere i Olsens biografteater på Vimmelskaftet. Selv i dag kan man se en film som ”Galejslaven” opført som værende dansk fra 1906 så centralt placeret som hos Det Danske Filminstitut, selvom Engberg længe forinden selv forsøgte at viske de sidste udenlandske titler bort fra egne skriverier, ligesom der allerede tidligt i ”50 år i dansk film” udgivet i anledning af Nordisk Films 50-års jubilæum i 1956 var taget forbehold, hvis indledende ord vi bøjer os for med gengivelsen af disse:
Vi takker og nikker pænt tilbage, alt imens vi forsøger at rette op på fejlene, der har spredt sig også til en så væsentlig platform som den internationale filmdatabase IMDb, hvor man også kan finde flere af disse film, der aldrig har eksisteret. Dette viser sig ikke at være et dansk fænomen alene – også andre lande har film registreret, som aldrig er optaget. | |||
 Panorama Hafnia foreviser "De kongelige skal fotograferes" her på 2. uge i oktober 1899Peter Elfelts første film Her retter vi så blikket tilbage mod fotograf Peter Lars Petersen, der udnævnt til Kgl. Hoffotograf i 1901 tog efternavnet Elfelt. Det var ham, som ifølge samtlige filmhistorikere fik vist sine første film i Københavns Panorama 2. juledag 1897, men dette faktum gengivet i årtier, har vist sig at være en and baseret på en lige så gammel skrøne om, at den første film, han optog, var i Fælledparken i vinteren 1896-97, nemlig den om de grønlandske slædehunde. Filmen eksisterer ganske vist, men er først optaget sidenhen og blev såmænd aldrig forevist offentligt for en større kreds. Det var tværtimod Lauritz Vilhelm Pacht, der stod bag premierefilmene i julen 1897, da han i efteråret var begyndt at eksperimentere med film til sin biograf på Rådhuspladsen. Også ifølge Elfelt selv var det ganske rigtigt Pacht, der stod for de første optagelser, sådan som flere aviser helt korrekt nævner det i juledagene 1897. Havde Engberg ikke haft så travlt med at få brikkerne på plads i puslespillet, ville hun have taget denne oplysning mere alvorligt, når Elfelt selv før sin død i 1931 forklarer, hvorledes hans allerførste optagelser var af den kongelige familie samlet på Bernstorff Slot i 1900 og Engberg da – korrekt – retter det til (7.) september 1899. Ydermere findes der eget udsagn, hvor han forklarer, hvorledes han overtog stafetten efter Pacht endda med samme kamera – eller et identisk optageapparat, hvad der alt sammen også kan læses meget mere om her i vores kapitler om de tidligste biografer. Lørdag den 23. september 1899 er der således premiere på ”De kongelige skal fotograferes” i Panorama Hafnia, som drives af Holger Gleesen, hvilket filmhistorien i øvrigt heller ikke har korrekt, med Petersen leveringsdygtig af samtlige danske film til etablissementet, der også med forevisning af lysbilleder lå placeret i bagbygningen til Amagertorv 6. Denne var startet tre uger forinden den 3. september med tre øvrige optagelser gjort af Petersen i ugerne forinden, nemlig ”Badende drenge i Skovshoved” samt ”Damperen lægger til i Havnegade” og ”Cyklesammenstød ved Nørrevold”. | |||
| 14.1.1900 | ||
 Premiereannonce 14. januar 1900 for ”Den østrigske barnemorderskes sidste dag” / ”Henrettelsen” af Peter L. Petersen (Fra 1901 Peter Elfelt) med Francesca Nathansen, der spiller barnemordersken.I mellemtiden havde nogen digtet sig til, at filmen skulle være inspireret af en fransk barnemorderske, men i virkeligheden var det en tragisk, dansk affære, der havde givet Elfelt idéen, hvor en kvinde netop stod foran at modtage sin straf. Nu passede det bare bedre i januar, at en østrigsk kvinde akkurat var blevet idømt dødsstraf for sin brøde og galgen ventede. Om slutscenen fra selve henrettelsen nogensinde er optaget, er vi faktisk stadig ikke klar over, men den version, der fortsat eksisterer af filmen, rummer ellers det hele. Den har således aldrig været henimod et kvarter lang, sådan som udenlandske forskere har brugt kapitler på at redegøre for, mens vi danskere i forhold til udviklingen har forholdt os til en ret primitiv film ’fra 1903’ sammenlignet med fx den amerikanske ”Det store togrøveri” fra samme år og fransk filmindustri i enhver henseende overlegen. Tre somre og vintre gør dog en væsentlig forskel. Ikke mange år senere er dansk film nærmest banebrydende, tag bare Asta Nielsen og Poul Reumert i ”Afgrunden” fulgt af komik og kærlighedsdramaer med Valdemar Psilander; nu omfavner dansk film det hele og historien former sig, som vi kender den – tydeliggjort på skrift af ikke mindst Engberg og andre forfattere end ovenstående, der har bidraget væsentligt til filmforståelsen og til dels biografforståelsen. Her anser vi dog biografmuseets sider som den absolut mest ædruelige og omfangsrige kilde til anskueliggørelse af biografernes tilblivelse og udvikling foruden, at det forhåbentligvis er underholdende læsning. Anekdoter er der fortsat masser af – her med en lille afrunding, hvad angår de tidligste år i næste kapitel: | |||
 Palads Teatret (1912) med 1780 pladserDet helt nøjagtige antal siddepladser meldte Philipsen aldrig ud til offentligheden. De mest overdrevne tal fortalte om 3.000 sæder. Omkring åbningsdagen skrev alle aviser om 2.500 pladser, hvilket sikkert var, hvad Philipsen havde sagt i sin iver efter at imponere vidt og bredt, hvilket afgjort også lykkedes. Ingen talte naturligvis efter og ikke blot var tallet overdrevet – det var vildt overdrevet! En faktuel optælling af alle pladser i salen viser helt nøjagtigt 1.780 pladser. • Gå til Hvor mange siddepladser havde Palads Teatret, København i 1914? | |||
 Jens Poul Andersens kamera nummer 262 fremstillet imellem 1900 og 1902 ifølge JPA registrant af Dansk Fotohistorisk Selskab. Nummer 262 ligner til forveksling et Cinématographe. Foto: (antageligvis) Gunner Byskov. Gengivet med tilladelse af DFS.Spørgsmål i den tekniske og kreative afdeling Hvor eksisterende kilder (endnu) ikke giver et entydige svar tilbyder biografmuseet.dk en forklaring på nogle af de detaljer, der måske stadig svæver lidt i vinden. Forhåbentlig kan der en dag komme fyldestgørende afklaring på følgende:
| |||
 Amagertorv 6, set den 20. november 2025. Indgangen til Panorama Hafnia gik igennem porten til højre. Foto: Thomas HauerslevPremierelisten Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020 En vigtig del af historien er alle de film, der har været vist i de danske biografer siden 1896. På biografmuseet.dk kan man allerede downloade en så vidt muligt komplet oversigt over samtlige danske biografpremierer i spillefilmslængde, hvilket har resulteret i cirka 1708 A4 sider med premiere- og filmdata. Listen dækker alle film i ordinær distribution over cirka 45 minutter, hvilket betyder fra 1910-11 og frem. Indtil videre er denne liste ajourført indtil marts 2020, hvor der blev sat et midlertidigt punktum i forbindelse med den første nedlukning i forbindelse med den første COVID-nedlukning, men listen holdes fortsat ajour og vil senere blive opdateret i lidt mere simplificeret stil for årene derpå, idet digitaliseringen sprøjter film ud i så mange biografer, at det forekommer omsonst fortsat at holde rede på spilleforløb og repremierer i København, sådan som vi har hygget os med i årtier. Listen er af praktiske hensyn i forhold til vore hidtidige researchmuligheder opbygget i forhold til de københavnske premieredatoer, men samtlige provinspremierer forud er også noteret, ligesom det gælder film, der ikke har været vist i københavnsområdet ajourført med dansk og original biograftitel samt distributør og produktionsland foruden årstal angivet ud fra første, offentligt kendte forevisningsdato for et almindeligt biografpublikum. Premierelisten: Biografpremierer i stumfilmsæraen 1896-1930 Denne liste færdiggjort til og med 1906 indeholder samtlige handlingsfilm af over ét minuts varighed med premiere i stumfilmsæraen. Kortere film af historisk betydning kan også være noteret foruden redigerede eller fx kolorerede dokumentaroptagelser. Reportager, nyhedsstof, ugerevyer og reklamefilm er som udgangspunkt ikke medtaget uanset længde, hvor fx danske optagelser af samme begivenhed som Kongens død i 1906 kunne ses i adskillige biografer på baggrund af vidt forskellige optagelser, som løbende blev udvidet med ligtog og begravelse osv. Alfabetisk er ’å’ noteret fremfor ’aa’ i begge lister, men filmene ellers anført som de blev forevist med den oftest benyttede stavemåde. Heraf ses de mest populære ofte med en bred vifte af alternative titler ikke mindst de tidlige år, hvor biograferne handler individuelt med udlandet og hinanden, før der kom distribution med monopol, som vi kender det. Filmene er i denne liste opført med originaltitel, produktionsselskab og land samt årstal for første registrerede forevisning, hvor Danmark i mange tilfælde er første sted på en lang række franske film selv i forhold til hjemlandet, idet danske biografer fik kopierne sendt op til sig nærmest direkte fra laboratorierne. På denne liste er samtlige premierebiografer anført uanset hvor i landet. • Gå til Biografpremierer i stumfilmsæraen 1896-1930 • Gå til Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020 • Gå til Import og distribution i 1906 | |||
 Kgl. Hoffotograf Peter Elfelts skydeskive hos Det Kongelige Københavnske Skydeselskab og Danske Broderskab, Klampenborg. Foto: Thomas HauerslevPionererne og de sidste hvilesteder Mange af biograf- og filmpionererne er formentlig ukendte for de fleste mennesker i dag, men for biografentusiaster kan man stadig finde de fleste pionerers sidste hvilested, der eksisterer som historiske biografmindesmærker. De fleste er begravet i Københavnsområdet, men Thomas Sørensen Hermansenen (Fotorama) skal man til Jylland for at finde. Desværre er gravstedet for Danmarks allerførste biograf- og filmmand Lauritz Vilhelm Pacht for længst nedlagt. Det samme gælder tidligere nævnte Alfred James Gee, der som englænder flyttede til Danmark i 1898 for at starte sin betydelige karriere som filmforeviser i Cirkus Variété. Familien Gees monument og gravsted på Vester Kirkegård overgik til Københavns Kirkegårde som bevaringsværdigt i 2000. På et tidspunkt mellem 2000 og 2020 er gravstedet nedlagt/ryddet. • Gå til Biografpionerer biografmuseet.dk er udelukkende bygget op som en digital udgivelse, så der er ikke nogen bogversion tænkt ind i arbejdet, ligesom biografuniverset hele tiden ekspanderer. God fornøjelse med læsningen! | |||
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |||
 • Gå til Biografmuseet.dk fejrer 130 år med levende billeder i Danmark | |||
| Gå: tilbage - op Opdateret 22-01-2026 |