Import og distribution i 1906 | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: Jes Graversen, biografmuseet.dk | Dato: 01.01.2026 |
 Hvor mange liv har en kat - danmarkspremiere 20.8.1906 i Fotorama (Aarhus). Katten har det svært i Frederiksberg-Biografen på Gl. Kongevej men dog syv liv i Kosmorama fra 24.8.1906. Napolis Kinorama-Teater ligeledes på Frederiksberg har besøg af samme sejlivede kat (3. sidste dag, annonce 28.8.06)Som nævnt i introduktionen arbejder biografmuseet.dk på en fuldstændig registrering af samtlige foreviste film i stumfilmsæraen fra 1896 til omkring 1930, hvilket vil blive et fyldigt supplement til vores allerede fuldkomne optegnelse over spillefilmspremierer i perioden 1910-2020. Endnu er den kun færdiggjort til og med 1906, men indenfor en overskuelig fremtid vil vi have et fuldstændigt overblik over alt, hvad der er blevet vist i de danske biografer, hvilket ingen andre nogensinde hidtil har dokumenteret. Opbygget som kalender afslører titlerne en hel del om, hvad publikum gerne vil se foruden ikke mindst den filmhistoriske udvikling fordelt på genrer. Herudover blev filmene den helt nye kilde til information om alt, hvad der skete rundt om i verden. Reportagestof og eksotiske optagelser fra fjerne verdensdele fyldte godt i programfladen. Mange af de tidligste film er allerede omtalt i vores biografhistorier, hvor de typisk har været del af et åbningsprogram. Langt de fleste titler ses først registreret nu, hvor antallet af film nærmest eksploderer for at mætte biograferne, der skyder op som paddehatte, mens filmindslag på storbyernes varietéer efterhånden står i skyggen. Filmene købes i 1906 fortsat hjem fra udlandet af cirka 10 biografer, som herefter sælger dem videre, hvilket forstærker konkurrencen om at være først med det nyeste. I Aarhus er publikum i efteråret vrisne over, at mange film opføres i begge byens biografer med forskellige titler. Hermansen ved Fotorama redegør for, at han altid er først på pletten, hvilket ofte er sandt, da byens Kosmorama på dette tidspunkt ledes af den samme, der driver Københavns Biografteater. Dette var startet af Ole Olsen, som fortsat står for filmimporten i konkurrence med Constantin Philipsen københavnske Kosmorama, ligesom flere biografer på Frederiksberg er selvforsynende. Resultatet er, at man også i hovedstaden kan se samme film præsenteret vidt forskelligt. Hvem ville gætte, at ”Den barmhjertige dommer” en uges tid forinden havde spillet som ”Den nøgne fattigdom”? Et andet løjerligt eksempel var en kattefilm i august 1906, der med premiere i Aarhus fire dage senere spillede tre steder i København og således nu i fire biografer med helt forskellig titel. Her er man dog ikke i tvivl om, at det er samme missekat. Det var også den samme hund, der et år forinden havde medvirket i ”Rescued by Rover”, men her var den engelske film så populær, at selskabet måtte indspille tre versioner af historien, for at følge med kopiefterspørgslen, hvoraf man fik to at se i Danmark. Begge de københavnske strøgbiografer var allerede fra start begyndt at købe film hjem i flere kopier både med henblik på videresalg men også udlejning på ugebasis. Endnu foregår det uden monopol. I Aalborg er der sidst i 1906 tre biografer foruden to varietéer, der viser film, mens Søren Nielsen i Odense endnu hygger sig som byens eneste biografdirektør med filmimport til flere biografer incl. københavnerfilialen Biorama på Østerbro og deler som regel kun fornøjelsen med en enkelt varieté. Herudover kan både Silkeborg og Fredericia noteres for import af et mindre antal titler på egen hånd således i sidste by direktør Rasmus Hansen Schou, som på baggrund af kæmpesucces med den første, større tyske film i form af historien om ”Kaptajnen fra Köpenick” havde forsøgt at få en kopi hjem til sig selv fra Berlin for blot at konstatere, at den nu var blevet forbudt af de tyske myndigheder. I Danmark var det nogle år endnu oftest politimesteren, der afgjorde, hvad publikum måtte se, hvor man kan notere sig, hvorledes jyderne har været begunstiget, især når det drejede sig om det pikante. Særligt i Aalborg fik man syn for sagen, mens man før århundredeskiftet måtte et godt stykke forbi Valby Bakke for at opleve det allerførste kys på film. Helt nøjagtigt fandt denne begivenhed sted i Roskildes pavillonbygning Trægaarden den 2. juli 1899. Filmen blev annonceret som seneste ’parisernyhed’, men er herudover ikke blevet identificeret. På samme måde kunne publikum blive bildt hvad som helst ind, hvilket fx gjorde sig gældende for en endnu tidligere fransk strimmel af den helt slemme slags, som vi slet ikke kan frigøre os, da dens eksistens fik indflydelse på bl.a. driften af Arena Teatret som varieté med filmindslag og mystiske filmhistorier på Købmagergade, før den helt afklædte dame – for nu at afsløre indholdet – bevægede sig frit omkring i Jylland. ”Susanne i badet” blev efterhånden præsenteret som værende teaterskuespillerinden Dagmar Hansen, når ikke den endnu dristigere danske skønhed Lona Barrison lagde navn til. Markedsføringsidéen stammede i øvrigt fra Constantin Philipsen, der tog hende med under armen hele vejen til Bergen. Filmen, altså. I løbet af 1906 begyndte man flere steder at se annoncer med ’eneret’ for visningerne, selvom det ikke nødvendigvis var sandt. Dette gjorde sig særligt bemærket for Napolis Kinorama-Teater på Frederiksberg, hvis ledelse i næste generation vil blive hævet til tindernes top for det nye Roxy, ligesom de kommer allerførst med tonefilmen. Dyre annoncemillimeter i københavnske dagblade betyder, at en række helt korte farcer ofte slet ikke blev nævnt i biografernes repertoire, hvilket er medvirkende årsag til vores tidskrævende arbejde. I hovedstaden blev filmene nemlig også kun sjældent omtalt i avisspalterne. Selv nye danske film gjorde man ikke et stort nummer ud af, hvilket har forvirret senere filmhistorikere, der har troet, at flere af Ole Olsens importer var danske. Han havde med vedtægter af 14. maj 1906 etableret Ole Olsen Film-Industri omdøbt i september til aktieselskabet Nordisk Films Kompagni (Nordisk Films-Co). Nordisk Film fejrer sidenhen med Magistratens borgerbrev (tildelende selskabet ’fotografnæring’) pr. 6. november officielt sin fødselsdag denne dato og allerede i marts samme år havde Thomas Sørensen Hermansen startet Dansk Kine Foto-Film-Industri i Aarhus. Dette er de allerførste selskaber, der udover udlejning påbegynder en produktion af danske film foruden naturligvis kongelig hoffotograf Peter Elfelt, der allerede med flere biografeventyr bag sig fortsat sælger ud af sine dokumentaroptagelser. Også i Aarhus er der endnu kun tale om sådanne med let iscenesættelse for virkningens skyld, mens Olsen fra duer og måger i januar (ikke meget anderledes end Pacht ved Københavns Panorama sidst i 1897) snart højnede ambitionsniveauet. I marts 1906 havde han kastet sig over handlingsfilmen med ”Et opløb på Frederiksberg”, hvor primitivt det end har været og altså ikke – som filmhistorien senere vil have det og man endnu kan slå op hos Det Danske Filminstitut – var de store vingesus med gevaldige produktioner som ”Galejslaven” 80 meter lang og dertilhørende premiere 8.1.1906 i Københavns Biografteater. Her foruden angivelse af såvel instruktør (Viggo Larsen, biografteatrets bestyrer) samt fotograf Axel Sørensen. Han er for sit vedkommende i august 1907 medfotograf på en film, man rent faktisk har begået og som alle husker for tid og evighed, da denne rent faktisk eksisterer, nemlig den berygtede historie om ”Løvejagten” med Elleore i Roskilde Fjord som stand-in for det mørke Afrika. | Læs mere her: Biografmuseet.dk fejrer 130 år med levende billeder i Danmark Pionerbiografer og Pionererne Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer 7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer Historien om 70mm og De Store Formater • CinemaScope | Widescreen • VistaVision | Todd-AO • "Windjammer" i Cinemiracle • "Dette er Cinerama"! • Vises "i Sensurround" High-Impact biografdesign |
 En af de første ”American Wargraf” annoncer med det frække indhold. Trægaarden i Roskilde juli 1899 med The American Wargraf, Kys og Lona Barrison. Klik på annoncen, og se det HELE.Den anden film vedbliver at være en fransk affære fra 1905 med originaltitlen ”Au bagne”, som havde premiere netop denne dag i Olsens biograf – altså noget ganske andet end de af Olsens ”Små vidundere” man kunne opleve i samme program som indgår i ”En sporvognstur gennem København”. Denne kan sammen med flere danske optagelser fra året endnu ses i dag. Det samme kan den franske titel knap 8 minutter lang – oprindelig ganske nøjagtigt 215 meter – instrueret af Ferdinand Zecca. Med andre ord var fødslen af dansk spillefilm måske ikke helt så farverig, som vi danskere siden har tegnet vores egen filmhistorie, men væsentlig nok på et tidspunkt, hvor europæisk film i kølvandet på Frankrig og England først er ved at komme i omdrejninger. For angivelse af de tidligste distributørforhold fungerer disse ved udgangen af 1906: • Nordisk Films Kompagni (Nordisk Films-Co.) ved Ole Olsen • Kosmorama ved Constantin Philipsen • Kinografen ved Alexander Christian og Peter Elfelt • Runddelens Biografteater (m.fl.) ved Levi Kopowski • Napolis Kinorama-Teater ved Theodor Mogensen • Biorama (m.fl.) ved Søren Nielsen • Biografen på Gl. Kongevej ved Oscar Emanuel Nathansohn • Aarhus Fotorama ved Thomas Sørensen Hermansen | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Biografpionererne | |
 • Gå til Import og distribution i 1906 | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 02-01-2026 |