Kurt Petersen og hans Pictorialograph
Det første filmkamera i Danmark, 1897?

Pictorialograph 35mm kamera fra J. W. Rowe & Co., England, 1897. Foto: Flemming Berendt

Dansk Fotohistorisk Selskab vil gerne med dette temanummer [Objektiv #77, 1997] fremhæve Kurt Petersen som en af tidens store samlere af kinematografisk udstyr. Hans enestående samling kan måle sig med de bedste på europæisk plan. Kurt Petersens evige søgen efter filmudstyr inden- og uden for vort selskabs rækker er legendarisk. Det omfattende kendskab til fagområdet har skabt stor respekt om hans person. Det Danske Filmmuseum, Danmarks Tekniske Museum og Danmarks Fotomuseum har haft stor glæde af denne viden gennem tiderne.

Med udgangspunkt i Rowe kameraet er der [i 1997] iværksat en undersøgelse af en hypotese, som Kurt Petersen er fremkommet med, og som strider mod den gængse filmhistoriske tolkning af, hvem der først optog film i Danmark, og hvilket apparat som blev benyttet.

Kurt Petersen forklarer om Pictorialograph 35mm kameraet:

Det stod inde hos Svend Nielsen i Fag Foto (1), i 1977. Han havde faet det fra en antikvitetsopkøber, som havde fundet det omkring 1973-74 pa loftet af Bramminge Bio [Bramming Kosmorama] sammen med nogle film. På grund af brandfare blev filmene afleveret pa Filmmuseet. Han ville have temmelig meget for det, 20.000 kr. Det synes jeg var for mange penge, og jeg gik og lurede pa det. Det havde stået der i nogle år, og pludselig en dag, var det nedsat til 7.500 kr. Så sagde jeg ja. Den eneste oplysning jeg fik med i købet var, at det skulle være Danmarks første filmsoptager. Der var slet ingen tvivl om, at det var en gammel konstruktion. Jeg var yderst heldig med at købe det, for en uge eller to efter ville Fag Foto købe det tilbage for 20.000 kr. Det viste sig at to svenskere, den ene var filmfotograf, havde tilbudt 40.000 kr. for apparatet. Men det tilbud sagde jeg blankt nej til. For jeg var jo klar over at det kunne være noget værd. Alene den facon kameraet havde.

På Filmmuseet sad jeg og kikkede i alle deres Bøger. Men på det tidspunkt er der ikke noget der lignede mit apparat. Jeg skrev til England, til Barnes museet (2). Jeg var kommet på sporet af, at det måtte være engelsk, fordi jeg havde splittet det helt ad, så jeg, at gevindet pa skurerne var engelske. At det var tidligt, det kunne jeg jo „lugte". Men i 1988 får jeg et brev fra Barnes, som skriver, at han har fundet en tegning af apparatet i et gammelt blad fra 1897. Jeg kunne aldrig få fat på den oprindelige ejer i Bramming, for han døde i 1936. Men jeg spurgte også de efterlevende i Bramming, som dog ikke afslører noget om apparatets historie.

Var Pacht før Elfelt? (5)

At kunstmaleren Lauritz Vilhelm Pacht er den, der først viser levende billeder i Danmark, er en kendsgerning, det sker den 7. juni 1896 i hans „Panorama" på Rådhuspladsen. Marguerite Engberg henviser i bogen „Dansk Stumfilm I-II" desuden til, at Pacht viser et program af tidlige engelske film på et apparat, som han skulle have købt i London af den engelske filmpioner Birt Acres. Desuden konstaterer Marguerite Engberg, at Pachts operatør 14 dage efter premieren satte ild til bygningen som hævn over sin afskedigelse, samt at Pacht igen rejste til London og købte et nyt fremvisningsapparat og en række nye film. Disse sidstnævnte oplysninger er bl.a. baseret på vurderinger af Filmmuseets kurator Arne Krogh, som dog ikke havde entydige dokumentationer på rigtigheden. Men faktisk var det Kurt Petersen, som med sine studier af de engelske filmpionerer efterhånden overbeviste Arne Krogh om, at det første importerede kamera var af engelsk oprindelse og ikke, som man i mange år mente, at det skulle være fransk. Peter Elfelt er citeret for at have hjembragt et kamera fra Carpentier i Frankrig i 1896, som byggede brødrene Lumieres apparater. Denne oplysning er der til gengæld ikke belæg for, idet der aldrig er fundet et sådant eller dele af et sådant apparat herhjemme. Dermed ikke være sagt, at det ikke har eksisteret, og der er trods alt tekniske lighedspunkter mellem Nellerødmandens (3) og Carpentiers kameraer. Desuden er der mulighed for at Elfelt eller J. P. Andersen har haft adgang til Lumieres patent-tegninger.
 

”Det første danskbyggede kamera, Nellerødmandens, minder meget mere om et engelsk kamera end et fremstillet af Carpentier. Både Pacht og Elfelt, som var gode vennen havde været i England, og Elfelt fik sine film forevist hos Pacht før han selv er med til at etablere biografen Kinografen [Kinoptikon] i Frederiksberggade."

Kurt Petersen læser på et tidspunkt en artikel skrevet af den engelske filmpioner Robert W. Paul gengivet i bogen „Encyclopedia - Sound Motion Picture", James R. Cameron (Edit.) fra 1948. Han skriver bl.a.:

„The court painter to the King of Denmark, sent over by his royal master to fetch a projector, also had trouble with the arc lamp and had to return for further instruction."

Denne oplysning, som desværre ikke er dateret, kunne tyde på, at der er tale om Vilhelm Pacht, idet han var en anerkendt Charlottenborg maler. Men referencen hos Robert W. Paul kunne naturligvis også være en erindringsfejl og maske netop dække Peter Elfelt, som benyttede sin titel som Kgl. hoffotograf.

Da Kurt Petersen i 1977 købte Rowe kameraet hos Fag Foto var det med en lille lap papir inden i hvor der stod: ”Danmarks første filmkamera”. Men der eksisterer i dag heller ikke dokumentationer for denne påstand. Men Kurt Petersen har siden eftersporet sagen. Han skrev bl.a. til det anerkendte Barnes Museum of Cinematography i England og medsendte fotos af kameraet for at få præciseret fremstillingsåret for det, som han på dette tidspunkt ikke havde set referencer eller kilder til, men får først svar 3 år efter. John Barnes skriver, at han har fundet en annonce i et fotografisk fagtidsskrift fra 1897, hvor kameraet var afbildet i stregtegning, men med yderst sparsomme oplysninger i øvrigt. Det er her, Kurt Petersen for første gang får sat navn, år og producent på det gamle kamera. Det kaldes for en Pictorialograph og er fremstillet i 1897 eller før, af J. W. Rowe & Co. (4)
 

Pictorialograph 35mm kamera fra J. W. Rowe & Co., England, 1897. Foto: Flemming Berendt

Kurt Petersen falder desuden over en artikel, som Ellen Duurloo har skrevet i det populærvidenskabelige værk „Frem", fra 1926. Hun skrev:

”Denne Snedker Andersen (Nellerødmanden, red.), forbedrede nu det Optagelses- og Forevisningsapparat, som Elfelt havde købt af Pacht, og i Aarene 1897-99 foretog han så en Række Filmsoptagelser.."

Det er denne oplysning, der hos Kurt Petersen fremkalder tesen om, at de første film ikke nødvendigvis er optaget af Elfelt. Kurt Petersen har efterfølgende undersøgt korrekturforholdene omkring fremstillingen af „Frem" og kan konkludere, at oplysningen er korrekt i forhold til det oprindelige manuskript, som Ellen Duurloo havde forfattet.

Desuden lægger Kurt Petersen mere vægt på en udtalelse, hvor Peter Elfelt i 1920 refereres for at sige:

„Saa vidt jeg ved, tog Direktør Pacht de allerførste levende Billeder her i landet." (5)

Kurt Petersen sætter således et relevant spørgsmålstegn ved formodningen om, at Elfelt skulle være den, der først optager film herhjemme, og siger samtidig:

„Når Pachts første apparat formodentligt både kunne optage og gengive film, hvorfor skulle en tusindkunstner som Pacht så ikke også have forsøgt sig med optagelser?" Kurt Petersen fortsætter: „Det er også en kendt sag, at Elfelt opkøbte fotografier fra andre fotografer og solgte dem videre i sit eget navn. Hvorfor skulle han ikke have fået eller købt optagelser fra Pacht, de var jo venner?"

Vi lader det være et åbent spørgsmål til både medlemmer og ikke-medlemmer af Dansk Fotohistorisk Selskab at bidrage med tolkninger, referencer, bevismaterialer eller andet, som kan skabe klarhed omkring dette filmhistoriske aspekt.