biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

50 år med Agent 007 i Danmark
Kan du huske din første Bond film?

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Per Hauberg, Thomas Hauerslev, Per Jacobsen, Tøffe & Henning SprogøeDato: 05.04.2013
I dag er det 50 år siden at den første James Bond film "Mission: Drab" havde Danmarkspremiere. Det foregik i Nørreport Bio i København. Filmen blev lanceret som en "kriminalthriller" og blev spillet 4 gange om dagen: Kl 14, 16:15, 19 og 21:15.

Min første Bond-film var "You only Live Twice" under en kavalkade i 1973 i Nørreport Bio. Det var en kæmpe oplevelse, og var den "fedeste" film jeg nogen siden havde set. Jeg var 10 år gammel, og "sneg" mig ind til denne "Forbudt for børn" film, som de var cencureret til i "gamle dage". Jeg syntes jeg kan huske forfilmen til "Live and Let Die". Siden da har jeg været Bond fan og har indtil for nylig nydt at se de nyeste film, og gense de gamle. De første 9 film havde premiere - nogle sågar Verdenpremeiere - i Nørreport Bio, Saga Teatret og Kinopalæet. Fra film nummer 10 i serien "The Spy Who Loved Me", kom Imperial Bio også med på premierevognen.

Premieredato for James Bond's første 11 eventyr i Danmark:

"Dr. No" = 05.04.1963
"From Russia With Love" = 20.12.1963
"Goldfinger" = 26.12.1964
"Thunderball" = 17.12.1965
"You only Live Twice" = 11.09.1967
"On her Majesty's Secret Service" = 18.12.1969
"Diamonds are Forever" = 17.12.1971
"Live and Let Die" = 17.12.1973
"The Man with the Golden Gun" = 17.12.1974
"The Spy Who Loved Me" = 12.08.1977
"Moonraker" = 13.08.1979

Agent 007 Annoncer
 
Læs mere her:

Gallerier:

Agent 007 Annoncer
Agent 007 Bogomslag
Mission: Drab Filmprogram
Agent 007 "Mission: Drab" Pressemeddelelse

Agent 007 indtager København 2008
Bond Premiere i Empire Bio
Agent 007 indtager København 2012
Herlev Teaterbio's Danmarks Premiere på "Skyfall"

Internet link:

Stefan Adler, Göteborg

 
För min del var det "You only Live Twice" när den var ny. På Lorenbergsteatern i Göteborg. Det var den första barnförbjudna filmen jag lyckades ta mig in på trots att jag var vå år för ung. Då visste jag inte att jag skulle köra dem alla bara några år senare ;-)

Stefan Adler, Swedish Widescreen Pages
 
 

Jes Graversen, København

 
Jeg kan desværre ikke huske nøjagtig hvornår, da det var et års tid eller to før jeg begyndte at skrive det ned, men for mig var den første Bond-film ”I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste” i Kosmorama Helsingør omkring 1978. Min første Bond-premiere var ”For Your Eyes Only” den 10. august 1981 kl.14:20 i Palads Teatret. Dét husker jeg til gengæld tydeligt

Jes Graversen, Miracle Film Distribution
 
 

Per Hauberg, Malling

 
Min første Bond var "Du Lever kun To Gange" på 4. rk i Regina Teatret i Aarhus. Vi var fire 14-års knægte, som havde held til at få os lusket ind på premiereaftenen - og vi var alle meget optaget af, at censuren sagde 16 år. - Det var stort! Det var særlig stort på 4. række med Reginas daværende meget store lærred. Jeg husker ikke længere dimensionerne, men det passede flot til den 1.000 pladser store sal, og Westrex-maskinerne var tilpas langt borte til at give et knivskarpt scope-billede. Værre gik det, da DBT installerede de berygtede "Rock- og Rul Spaghetti'er -Victoria 8 med bakgear. Ved den lejlighed skrumpede lærredet 3-4 meter, fordi cinemeccerne ikke kunne klare tjansen på hverken billedro eller lys (periskop!).

Min far var ved at gå ud af sit gode skind, da han hørte, vi havde været inde at se filmen igen allerede en uge efter. "For mange lommepenge", mente han. Censuren er faldet! I dag står 007 vel på hylden som pausefisk til børnehaveklassen.

Jeg var voldsomt betaget af 007s ledsager i den film, Aki Wakabayashi - (IMDB er min ven - jeg kunne kun huske fornavnet, for det hed hendes rolle også) - og så fik jeg gevaldig lyst til at lytte til Nancy Sinatra. Aki ramte mig bekendt aldrig et dansk lærred igen, men Frk Sinatra blev på pladespilleren ret længe derefter.

Jeg tro'de iøvrigt, jeg var smart, da jeg i oktober [2012] erklærede at Malling Bio som supplement til "Skyfall" ville markere jubilæet med en komplet Bond-kavalkade. Det eneste, jeg ikke havde opdaget, da jeg bookede var, at DR også havde skrevet museumsstykkerne i deres kalender. Hver uge viste DR en ny, gammel 007 søndag aften i primetime, og så havde jeg den samme film torsdagen efter - en hel uge med hver. Største succes blev "Goldfinger" med 12 solgte billetter på en uge. Selv Per i Malling er efterhånden ved at tro på, at gamle film ikke hører til biografen længere. -Jeg afbrød kavalkaden efter film nr 10....

Nok om Bond for nu!

Per Hauberg, Malling Bio
 
 

Michael Hjorth, Osted

 
Jeg er ikke helt sikker, men mener det må være "Manden med den Gyldne Pistol", jeg har været 11-12 år, så det passer tidsmæssigt. Jeg husker derimod meget tydeligt at det var i Nørreport Bio, hvor jeg siden har set mange af dem, da der var kavalkade hver sommer.

Michael Hjorth
 
 

Roland Håkansson, Helsingborg

 
Jag var maskinist vid premiären 1963.08.26 på SAGA i Helsingborg (18 år). SAGA är nu riven och där byggs nu nytt hus med lägenheter. SAGA stängdes i Mars 1987

Roland Håkansson, Maskinist

 
 

Per Jacobsen, Store Merløse

 
Jeg er jo af biograf familie og så min første Bond film, "Diamanter Varer Evigt", i Vanløse Bio, hvor min far var operatør, det har været omkring 71/72.

Per Jakobsen, Nordisk Film Biografer A/S
 
 

Per "Tøffe" Nielsen, Brøndby

 
Min første James Bond film var ”Live and let die” som jeg så med min bedste skolekammerat i Nørreport Bio i 1974. Vi to 14 årige knægte var straks ”hooked”, og fik hurtigt samlet op på alle de forrige Bond-film, og hang i mange efterfølgende år i Nørreport Bio, som jo kørte 007-kavalkade i en uendelighed ! – Vi fik aldrig nok, og kunne filmene udenad ;-)

Vi fortsatte endda med at se kavalkaderne og premiererne på de nye Bond-film, da de flyttede til Kinopalæet på Gl.Kongevej.

Bedste hilsner Fra Per "Tøffe", operatør i Cinemateket.
 
 

Henning Sprogøe, Vanløse

 
Jeg var 11 år og James Bond film var Forbudt for Børn. De første Bond film gik i den rå Nørreport Bio, så min eneste chance var at fange Bond i Paris, hvor familien rejste til hver sommer i mange år. Der var kontrollørerne ikke så strenge. I sommeren 64 så jeg "Bons baisers de Russie" i biografen St. Germain Studio.

Biografen er revet ned, men mindet om overskurken Rosa Klebb som SMERSH oberst med springkniv i skoen, forsvandt aldrig.

Her er et billede til Museet af den forsvundne biograf.

Henning Sprogøe
 
 

Elizabeth Thomsen, England

 
Jeg tror det maa have været i Imperial Bio og "Spionen Der Elskede Mig" i 1977 ... men jeg er ikke sikker.

Elizabeth Thomsen, Raven Eye Media
 
 
   
   
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 16 december 2016 05:34:48