biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Palads Teatret Bag Facaden

Tilbage til forsiden
Skrevet og fotograferet af: Thomas Hauerslev Dato: 24.02.2018
En rundtur bag facaden for skuespiller, instruktør og biografentusiast Henning Sprogøe, Nordisk Film Biografer's Projektchef Per Jacobsen og biografmuseet.dk's Thomas Hauerslev oppe i tårnet ved flagstangen.

I januar 2018 fyldte en ikonisk Københavnerbiograf 100 år. Det er ikke så ofte, at en københavnerbiograf når at fylde 100 år. De fleste biografer lukker, bliver ombygget til supermarkeder eller rives ned. Mindst een biograf har heldigvis overlevet i mere end 100 år, og det er Palads Teatret på Axeltov, lige midt i København's hjerte. I anledning af den runde dag havde jeg sat
Nordisk Films Biografer's Projektchef Per Jacobsen i stævne til en rundtur i Paladsbygningen. Per har været ansat i Nordisk Film Biografer siden starten af 1980erne, og ved mere om den store bygning end de fleste andre. Per's far var også ansat i Palads, så det er flere generationer af Jacobsen familien, der har været tilknyttet Palads Teatret.

På en bidende kold aften i januar 2018 skulle vi se mange af de steder, som normalt er utilgængeligt for publikum, og lave en fotoreportage til biografmuseet.dk.

• Gå til Galleri: Palads Teatret bag Facaden

Palads Teatret har masser af spændende lokaler oppe på loftet, som i rigtigt mange år er blevet brugt som lager til dekorations- og udstillingsmaterialer. Der findes et værksted for reparation af biografstole med kopholdere i flere etager, armlæn og børnesæder. Gamle filmplakater, skilte, bunker af mannequindukker, enorme mængder af julepynt til at dekorere den store bygning, zombier, avartars, en Dødsstjerne, Julemanden og fire halmballer. Loftet rummer også Palads' historiske arkiv, der vedligeholdes af Filmoperatør Torben Abraham. Ventilationskanaler i store aluminiumsrør snegler sig rundt under taget, og sikrer, at publikum altid får fisk luft i de mange biografer i Palads. Store pumper snurrer og presser luften rundt i kanalerne.
 
Læs mere her:

Galleri: Palads Teatret bag Facaden

Palads Teatret, København

Nordisk Film Biografer fejrer Københavns historiske biograf: Palads fylder 100 år

Nordisk Films Biografer 100+ Topmoderne Biografer over hele Kongeriget

Biografmuseets biografhistoriske kalender

Statens Film Arkiv i Bagsværd

Internet link:

Det historiske operatørrum, hvorfra Petersen og Poulsen i den 10. oktober 1923 demonstrerede deres nye lydsystem til 35mm film. Bagerst i billedet ses den lille udstilling om denne begivenhed.

Det historiske operatørrum, hvorfra Petersen og Poulsen i dagende omkring den 12. oktober 1923 demonstrerede deres nye tonefilmsystem til 35mm film, anvendes den dag i dag. Der er oven i købet en lille udstilling om begivenheden for 95 år siden.

"Som et trylleslag blev lærredet for første gang for alvor rigtigt levende" skrev aviserne i 1923.

Teknikken er for længst væk, og meget er der sket med tonefilm og filmlyd siden den gang. Det ser man tydeligt, når man går hen over loftet på den smalle gangsti oven på Bio 1, hvor kobberkablerne til Bio 1's Barco's Auro 11.1 lydinstallation snor sig overalt. Digital biograflyd med masser af lydkanaler bag lærredet, effekthøjttalere og i loftet.

Ude på taget står det store aluminium PALADS skilt malet i guld, og belyst om natten. Det var skyfrit og månen og de omkringliggende bygninger gav oplevelsen et helt særligt touch. Kai Nielsen's guldbelagte skulptur "Ursus og Tyren" lyste flot op imod den knaldsorte nattehimmel.
 
 
Ude på taget står det store aluminium PALADS skilt malet i guld, og belyst om natten. Det var skyfrit og månen og de omkringliggende bygninger gav oplevelsen et helt særligt touch.

Det er ikke filmoperatører der viser filmene i dag. De blev sendt på tvungen pension, da den digitale teknik blev introduceret i Danmark i sommeren 2012. Idag kører alt helt automatisk på store computere. Reklamer, forfilm og hovedfilm. Formatskift, lys og tæpper. Nu er det mennesketomme operatørrum med summende digitale fremvisningsmaskiner med blinkede lysdioder. Maskinerne står på gulvet, i loftet, oppe og nede, så man skal passe på hovedet, når man går rundt. Ad lange korridorer går man fra den ene side af bygningen til den anden. Med udsigt til Vesterport station, ligger kontrolrummet hvorfra personalet styrer biografteknikken i Palads, Dagmar Teatret og Imperial Bio, og sågar så langt væk som til Greve, Næstved og Køge. Store TV skærme med overvågningsbilleder af alle salene på Sjælland.

Vi afsluttede vores tur i Per's gamle dekorationsrum- og filmplakatlager, der ligger oven på cafeen. En spændende rundtur i historiske omgivelser var slut. Vi startede i tårnet med de fine farver, oppe ved "PALADS" skiltet, og sluttede i stueetagen før vi gik hver til sit igen.

• Gå til Galleri: Palads Teatret bag Facaden
 
 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:17:29