På Biografmuseet.dk kan man allerede
downloade en så vidt muligt komplet oversigt over samtlige
danske biografpremierer
i spillefilmslængde. Listen dækker alle film i ordinær distribution over
cirka 45 minutter, hvilket betyder fra 1911 og frem. Indtil videre er
denne liste ajourført indtil marts 2020 og opdateres løbende.
Listen er opbygget i forhold til de københavnske premieredatoer, men
provinspremierer forud er også noteret samt film, der ikke har været
vist i københavnsområdet. På samme måde findes nu også for første gang
nogensinde en komplet gennemgang af samtlige biografer beliggende i
Københavns Kommune samt på Frederiksberg siden 1904, hvor
den første biograf, der
udelukkende viste programmer med levende billeder, åbnede på Strøget i
København. Optegnelsen indeholder flere referencer til endnu tidligere
filmforevisninger, hvor den allerførste fandt sted i juni 1896 på
Halmtorvet, der i dag er identisk med Rådhuspladsen. Her åbnede
Kjøbenhavns Panorama i en stor træpavillon den 7. juni 1896. Nogle
Drive-in biografer i København er poppet op og forsvundet relativt
hurtigt igen, men historierne her omhandler kun biografer med tag over
hovedet. Enkelte af disse har blot eksisteret nogle få måneder og var
typisk blandt de første, der interimistisk blev indrettet i eksisterende
forretningslokaler med klapstole og en enkelt filmfremviser. Sjovt nok
eksisterer hovedparten af disse lokaler fortsat i dag og man bemærker
tydeligt, hvor små disse første biografer var og hvor nødvendigt det har
været at få etableret langt større biografsale med bedre komfort. Mange
af de første biografteatre havde dårligt nok en foyer.
Biografkapitlerne er en faktuel gennemgang af den enkelte biografs
historie med subjektive vurderinger af både biograf og repertoire for at
sætte lidt krydderi på stoffet. Man behøver naturligvis ikke være enig.
Kapitlerne er ikke teknisk detaljerede, men der er dog en del referencer
til kinomaskiner, nye filmformater og lydsystemer m.v. Særligt i
kapitlerne vedrørende
Kinopalæet og Palads. Der
findes allerede udførlige artikler på Biografmuseet.dk om
70mm og
Cinerama etc.
Biografbevillingssystemet fylder uundgåeligt en del, idet det har haft
en kolossal indflydelse på både antallet af biografer og repertoiret.
Desuden har ejerforholdene bestemt også haft betydning. Der er som
krydderi tilsat anekdoter, der belyser begivenheder af mere eller mindre
væsentlig karakter. Nogle er humoristiske, andre mere alvorlige og
enkelte har været af skelsættende betydning, uden man egentlig har været
klar over i det i eftertiden. Gennemgangen efterlader også billedet af
glemte personligheder, der har betydet langt mere, end de reelt er
krediteret for. Andre, som de fleste husker i dag, eksempelvis Ole
Olsen, har haft kolossal betydning for stumfilmsproduktionen på Nordisk
Film men ikke betydet særlig meget for biografudviklingen.
Her må Sophus Madsen, der bl.a. indrettede det nye Palads, nærmere siges
at have været banebrydende. Han var tilmed også direktør for
Dansk-Svensk Film og siden International Film, der stod bag importen
af en række væsentlige titler.
Ligeledes er
Grand Teatret legendariske
leder, Urban Gad, i dag langt mere omtalt end sin kone, Esther Gad, der
nok i virkeligheden var den, man skulle takke for det Grand, vi kender.
Herudover er der Constantin Philipsen, der indrettede landets første
rigtige biograf, Kosmorama, som udelukkende koncentrerede sig om
filmforevisninger og siden det oprindelige
Palads Teater i den gamle
hovedbanegård, hvor det viser sig,
paladset slet ikke var
så stort i antal siddepladser, som man har troet siden.
Der er studeret film- og biografbøger gennem årtier for at indsamle
viden foruden utallige aviser, heraf samtlige udgaver gennem 110 år for
en enkelts vedkommende, for at sammenholde og krydstjekke historier og
oplysninger, heriblandt også byggesager og tegninger. Der har
naturligvis åbenbaret sig flere overraskelser af stort og småt
undervejs, hvilket utvivlsomt vil få nogen til at stille spørgsmålstegn
ved dette eller hint, men alle forhold er nøje gransket.
|