Biograferne i København 1904 – 2020

På Biografmuseet.dk kan man allerede downloade en så vidt muligt komplet oversigt over samtlige danske biografpremierer i spillefilmslængde. Listen dækker alle film i ordinær distribution over cirka 45 minutter, hvilket betyder fra 1911 og frem. Indtil videre er denne liste ajourført indtil marts 2020 og opdateres løbende. Listen er opbygget i forhold til de københavnske premieredatoer, men provinspremierer forud er også noteret samt film, der ikke har været vist i københavnsområdet. På samme måde findes nu også for første gang nogensinde en komplet gennemgang af samtlige biografer beliggende i Københavns Kommune samt på Frederiksberg siden 1904, hvor den første biograf, der udelukkende viste programmer med levende billeder, åbnede på Strøget i København. Optegnelsen indeholder flere referencer til endnu tidligere filmforevisninger, hvor den allerførste fandt sted i juni 1896 på Halmtorvet, der i dag er identisk med Rådhuspladsen. Her åbnede Kjøbenhavns Panorama i en stor træpavillon den 7. juni 1896. Nogle Drive-in biografer i København er poppet op og forsvundet relativt hurtigt igen, men historierne her omhandler kun biografer med tag over hovedet. Enkelte af disse har blot eksisteret nogle få måneder og var typisk blandt de første, der interimistisk blev indrettet i eksisterende forretningslokaler med klapstole og en enkelt filmfremviser. Sjovt nok eksisterer hovedparten af disse lokaler fortsat i dag og man bemærker tydeligt, hvor små disse første biografer var og hvor nødvendigt det har været at få etableret langt større biografsale med bedre komfort. Mange af de første biografteatre havde dårligt nok en foyer.

Biografkapitlerne er en faktuel gennemgang af den enkelte biografs historie med subjektive vurderinger af både biograf og repertoire for at sætte lidt krydderi på stoffet. Man behøver naturligvis ikke være enig. Kapitlerne er ikke teknisk detaljerede, men der er dog en del referencer til kinomaskiner, nye filmformater og lydsystemer m.v. Særligt i kapitlerne vedrørende Kinopalæet og Palads. Der findes allerede udførlige artikler på Biografmuseet.dk om 70mm og Cinerama etc.

Biografbevillingssystemet fylder uundgåeligt en del, idet det har haft en kolossal indflydelse på både antallet af biografer og repertoiret. Desuden har ejerforholdene bestemt også haft betydning. Der er som krydderi tilsat anekdoter, der belyser begivenheder af mere eller mindre væsentlig karakter. Nogle er humoristiske, andre mere alvorlige og enkelte har været af skelsættende betydning, uden man egentlig har været klar over i det i eftertiden. Gennemgangen efterlader også billedet af glemte personligheder, der har betydet langt mere, end de reelt er krediteret for. Andre, som de fleste husker i dag, eksempelvis Ole Olsen, har haft kolossal betydning for stumfilmsproduktionen på Nordisk Film men ikke betydet særlig meget for biografudviklingen. Her må Sophus Madsen, der bl.a. indrettede det nye Palads, nærmere siges at have været banebrydende. Han var tilmed også direktør for Dansk-Svensk Film og siden International Film, der stod bag importen af en række væsentlige titler.

Ligeledes er Grand Teatret legendariske leder, Urban Gad, i dag langt mere omtalt end sin kone, Esther Gad, der nok i virkeligheden var den, man skulle takke for det Grand, vi kender. Herudover er der Constantin Philipsen, der indrettede landets første rigtige biograf, Kosmorama, som udelukkende koncentrerede sig om filmforevisninger og siden det oprindelige Palads Teater i den gamle hovedbanegård, hvor det viser sig, paladset slet ikke var så stort i antal siddepladser, som man har troet siden.

Der er studeret film- og biografbøger gennem årtier for at indsamle viden foruden utallige aviser, heraf samtlige udgaver gennem 110 år for en enkelts vedkommende, for at sammenholde og krydstjekke historier og oplysninger, heriblandt også byggesager og tegninger. Der har naturligvis åbenbaret sig flere overraskelser af stort og småt undervejs, hvilket utvivlsomt vil få nogen til at stille spørgsmålstegn ved dette eller hint, men alle forhold er nøje gransket.