| |
Piccolo i Villabyerne
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet
af:
Bent Jensen |
Dato:
22.01.2004 |
Undertegnede var, i en periode fra 1975 - 1977, ansat som piccolo i "Vildyrene", som Villabyernes Bio blev kaldt i folkemunde. Lønnen var formidable 5.60 Kr. i timen.
Vores job bestod i billetering samt anvise pladser. Hvis folk ankom efter at reklamerne var begyndt, skulle vi med en lommelygte guide dem til deres ladser. Vores absolutte hadejob, var når den store plakat på gavlen mod IRMA skulle skiftes, det var med livet som indsats, at man kravlede op på en stige med ca 5 m2 plakat flagrende i vinden, det var ikke altid den sad helt lige.
Også fejning af salen var upopulært, især efter 4-forestillingen om søndagen. Kors hvor kunne de unger svine på 2 timer.
Efter denne rengøring, var der lige en times pause. Den skulle jo straks udnyttes til at hente pommes frites i Villabyernes grill. (den eksisterer stadig).
Villabyerne havde mange gode film på programmet, men det kneb af og til med publikummerne. Det var der råd for, hver gang det kneb med billetsalget, skiftede vi til en Trinity film, og så var den hjemme. Folk var vilde med den store bamse med den dårlige synkronisering, pyt med det, der er øretæver i luften.
Anders Rose var en venlig, men bestemt herre. Når nogle af de voksne kontrollører var syge, måtte Rose selv tage tørnen. Det var vi drenge jo lidt kede af´, for så var vi jo tvunget til at sidde i salen under hele filmen og være på vagt. Undertegnede så f.eks. James Bond
"Lev og lad dø" ............ 84 gange,!!!!
I øvrigt skiftede Villabyerne adresse uden at flytte sig. Den endte sine dage på Vangedevej nr. 12.
Jeg har i dag adskillige James Bond film på video og DVD. Pånær en...... gæt selv hvilken..
|
Læs
mere her:
Villabyerne – Østerbyvej 12 i
Vangede
Villabyernes
Bio, Gentofte
Kino Teatret,
Aabenraa
Wide-Screen Biografmusik
Internet link:
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 01 januar 2024 18:16:48 |
|
|