Aabenraa Teater / Kino-Teatret / Kino / Kinorama, Aabenraa |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 14.04.2023 |
 Aabenraa Teater.Aabenraa Teater / Kino-Teatret / Kino / Kinorama (Aabenraa) Havnegade 12 (fra 1947 H.P. Hanssensgade 12) Åbnet 26. december 1923 Forsikringsinspektør, løjtnant A.P. Andersen får i foråret 1923 tilladelse til at opføre en bygning på den nye Havnegade med teater indrettet som både levende scene og til ’fremføring af lysbilleder’, altså film. Han har navnlig taget bestik af Horsens Ny Teater (fra 1909). Murene opføres af ’gode fuldbrændte sten i kalkmørtel’ og farves udvendigt med gulligt puds. Taget er af røde, hollandske teglsten. Forhus og sal opvarmes både ved varmluftsanlæg og centralvarme. Selve salen indrettes med 298 parketpladser på let skrånende gulv samt 100 på en for tiden mægtig balkon, i alt 398 klapstole i træets lyse naturfarver. Væggene er indrammet i felter med forgyldte lister. I den store kælder under scenen er der foruden fyrrum også omklædningsrum og garage, mens der i den modsatte ende under foyeren forefindes toiletter i hver side og en særdeles rummelig garderobe i midten. Arkitekterne Kampmann, Kierulff & Saxild har tegnet teaterbygningen, der finjusteres af lokalarkitekt Jep Fink på vegne af ingeniørfirmaet. Fink har forud med succes indrettet flere af byens større rum og kommer efterfølgende til at færdiggøre den nye biografsal på Storegade, hvor Metropol nu bliver til Biografen. • Gå til De Gamle Biografer i Aabenraa • Gå til 8mm film om Aabenraa Kino Teater Aabenraa Teater overtager funktionen fra det tidligere Stadt Theater i Vestergade, som i 1922 blev solgt tilbage til tyskerne, der nu som Deutsches Haus ikke har i sinde at benytte det som hidtil, ligesom biografforestillingerne, der indtil da havde fundet sted i huset sideløbende med teaterforestillingerne, var blevet hjemløse. Det levende teater viste i denne tid sine forestillinger i Folkehjem på Haderslevvej, hvor tilrejsende teaterselskaber var benovet over den altid store tilstrømning men mindre imponeret over faciliteterne bag scenen, der var nemlig ikke nogen. Nu havde man endelig fundet en ny bevillingshaver til biografforetagendet, nemlig Andersen selv, mens teaterdirektør Jacob Jacobsen i oktober kunne beskue de nye forhold og uden forbehold erklærer, at det bliver ’det smukkeste og bedst indrettede teater i de sønderjyske landsdele.’ |
Læs mere her: • Kosmorama (1907) • Kosmorama (1908) • Kolosseum • Hotel Stadt Hamborg – Teater med Levende Billeder • Metropol-Teater / Metropol Lysbilled-Teater / Metropol Kino-Teater / Metropol-Biografen / Biografen • Germania-Lichtspiele (Germania-Lysbilleder) / Johannsen’s Kino-Teater / U.T.-Lichtspiele (U.T.-Lysbilleder) / U.T. • Theatret (Stadt Theater) / Teatret / Theater-Bio • Biografen – Folkehjem De Gamle Biografer i Aabenraa 8mm film om Aabenraa Kino Teater Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Aabenraa
Teater set fra scenen i 1923. Foto: Hejmdal, public domainEn forsænket musiktribune foran den stilfulde sceneåbning indrammes af en kraftigt profileret indfatning, der dekoreres på kønneste vis. Ved biografforestillinger afskærmes scenerummet på siderne, mens et lærred hejses ned fra loftet fire meter inde på den dybe scene og således med ganske god afstand fra 1. række, hvilket på denne tid gør alle pladser lige attraktive. Over facadens indgangsdøre i glas flankeret af tempelsøjler lyser teaternavnet i guldbogstaver. Billetkontoret er placeret til venstre indenfor i vestibulen. Bagved er der fra den kvadratiske foyer adgang direkte til salen, mens brede trapper i hver side fører op til balkonen og ved siden af tilsvarende trapper ned. Aabenraa Teater åbner 2. juledag 1923 kl. 20 med A.W. Sandbergs danske version af Charles Dickens’ ”David Copperfield” fra 1922 og salen debuterer dermed som biograf. Det bliver en helt forrygende succes, premiereaftenens forestilling var udsolgt længe forinden. Nøjagtig tre år senere er der danmarkspremiere på ”Lykkehjulet” med Fy & Bi. Allerede kort tid efter åbningen indførte Teatret tvungen garderobeafgift på 25 øre til samtlige forestillinger, hvilket kunne holde den ordinære, stærkt afgiftsbelagte billetpris kunstigt nede, mens en markant del af indtægterne nu kom direkte fra garderoberne. Der var også mindre indtægter fra omvandrende chokoladesalg, men dette dog begrænset, da publikum ikke kunne tvinges til at fylde sig med søde sager. Distributørerne følte sig snydt for en procentdel af entréindtægten. Teatret her var jo såmænd et rigtigt teater, så en garderobe helt naturligt forekommende, sådan som publikum forventede det i de levende teatre og enhver større biograf og denne nye sal var endog meget stor. Praksis med at opkræve tvungen afgift blev imidlertid erklæret ulovlig i 1924, hvor direktør Andersen fik en sag på halsen anlagt af skattedepartementet. Garderoberne blev ikke nedlagt af den grund og eksisterede usædvanligt nok helt frem til den store sals lukning i 1985. Den blev dog næppe længere benyttet på den tid, men skilt og forhæng var der endnu! |
|
 Aabenraa
Teater sal og balkon i 1923Fra den 8. februar 1930 er Teatret tidligt med på tonefilmen, da der her blændes op for Al Jolson som ”Den syngende nar”, der i København et halvt år forinden havde fået folk til at stå i kø fra Nørrebros Runddel op til Colosseum-biografen. Anlægget er også amerikansk. I juli 1931 var det tæt på oversvømmelse, da vandet var løbet over sine bredder nede ved havnen og nu stod helt op til teaterbygningen. Ny direktør fra 1936 er Holger Hennings, som i 1941 ændrer navnet Kino-Teatret, sommetider annonceres blot som Kino. Løjtnant Andersen ejer fortsat bygningen. 2. juledag 1939 indvies et nyt tonefilmsanlæg, mens et tolv kvadratmeter stort lærred erstatter det gamle. Allerede i krigens år har Kino-Teatret en danmarkspremiere helt for sig selv, da ”Hans hemmelige model” med Alida Valli fra ASA har danmarkspremiere her den 20. marts 1944, tre måneder før denne i København får premiere i Colosseum. Senere følger adskillige splinternye film i den store sal oftest fra mindre distributører som Rex og Simonex. Også det amerikanske Criterion gør sig gældende, ligesom Palladium udover sine danske titler giver en tysk danmarkspremiere fremme i 1964, som man deler med Kino i Odense, over et år før ”Fuglekræmmeren” med Ilse Werner når forbi Nora i hovedstaden. |
|
 Aabenraa
Teater under opførelse. Foto:
Hejmdal, public domainHavnegade skifter i 1947 navn til H.P. Hanssens Gade efter den danske politiker, der var født i 1862, to år før man mistede Slesvig og Holsten. Han spillede en stor rolle særligt under genforeningen og havde før da i 1914 opfordret dansksindede mænd til ikke at flygte fra tysk militærtjeneste under devisen ’Gør din pligt og kræv din ret’ – retten til at være dansk. Ikke alle i det officielle Danmark var lige begejstret for Hanssens tilgang til historien, da han i 1919 nu som minister i Zahles radikale regering havde været fortaler for, at Danmark kun skulle have den del af Slesvig tilbage, der ved fri afstemning tilkendegav sit danske tilhørsforhold. I Aabenraa fik han sit navn mejslet om ikke i mursten, så i hvert fald på vejskilte for eftertiden på den store hovedfærdselsåre gennem byen, ligesom han fik rejst et mindesmærke over sig. 2. juledag 1956 blev Kino-Teatrets nye CinemaScope-anlæg indviet med Walt Disneys ”Lady og Vagabonden” og opgaven varetaget af et par nyindkøbte Bauer-maskiner, der fungerer upåklageligt de næste mange årtier. Den 7. marts 1955 er der livlig danmarkspremiere sammen med Palladium i København på Rock Hudson i ”Den store læge”. På Storegade er Biografen ophørt ved udgangen af marts 1963, da bygningens ejer i 1957 havde mistet biografbevillingen og dermed forsøgt at få sat huslejen gevaldigt i vejret, hvilket afstedkom, at Biografen i 1963 flyttede på Folkehjem, mens den gamle sal blev til moderne supermarked. I maj 1966 lukkede så allerede det nye biograflokale, uden den aldrende Demuth fandt erstatning. Tilbage i 1963 var også Kino-Teatret kommet i farezonen, da den ligeledes alderstegne Andersen havde fået samme gode idé og udbudt bygningen til salg uden nogen garanti for fortsat biografdrift. Mange frygtede, Aabenraa pludselig ville stå helt uden biograf, hvilket i fald godt kunne bebrejdes det håbløse bevillingssystem. Man var allerede ofte ganske filmløs, når der fra tid til anden fortsat blev spillet teater på scenen. En ny biografbevilling udstedes, da Demuth opgiver sin, hvorved også kommunen lufter sin interesse. Lejemålet i Kino-Teatret stod i første omgang til at udløbe i august 1966, men blev via afgørelse i boligretten forlænget til februar 1967 mod en vis lejeforhøjelse. Hele byen fulgte spændt med, om det mon blev nødvendigt at opføre en helt ny biograf, men det gjorde det ikke, selvom også Hennings valgte at frigøre sig for biograflivets genvordigheder. Den gamle løjtnant var på dette tidspunkt død og datteren, fru Kirsten Petersen erklærede sammen med sine to søstre, at man naturligvis ikke var interesseret i en standsning af driften i den mellemliggende periode, inden bevillingsspørgsmålet var afgjort. Herved blev Hennings faktisk siddende i direktørstolen selv flere måneder efter, hans bevilling i teorien var udløbet. Det blev fru Kirsten Petersen, der blev ny biografdirektrice og fortsatte virket sammen med sin mand, Werner. Kino gennemgår straks i sommeren 1967 en tiltrængt modernisering med 373 nye stole, nye farver, gulvtæpper, ny scene og beklædning på væggene. Nyere stole på en del af de bedste pladser havde man allerede fået fra Biografen i Storegade, da den lukkede i 1963, en behagelig polstret fornøjelse i forhold til de dengang 40 år gamle træstole, men nu blev de alle udskiftet. Et nyt lydsystem blev opsat af Dansk Biograf Teknik. Man havde også tænkt på at installere Todd-AO-maskiner, men var blevet det frarådet fra flere sider og fandt i øvrigt, at salen var for lille! Det opfriskede rum indvies med Axel Strøbye og Ghita Nørby i ”Min kones ferie”. 1970’erne glider man fredsommeligt igennem. Theater-Bio genopstår i den gamle teaterbygning bag Vestergade i 1977, men bliver ingen alvorlig konkurrent, da Kino til stadighed tilbydes de mest attraktive titler. Lige før jul 1983 åbnes en ny Kino 2 med 105 pladser på den gamle scene med en ny filmmaskine fra Italien. Lærredet i den store sal blev rykket nogle meter frem, hvorved de første rækker blev fjernet. Der var herefter 350 pladser i Kino 1 incl. balkonsæderne. Adgangen til den nye sal skete helt udefra ved en tilbygning nede for enden til højre for scenen. I marts 1985 sælges bygningen for 2½ mill. kroner til Arbejdernes Landsbank, der vil indrette den store sal til banklokale, mens Kino 2 samt alt udstyr fra den oprindelige sal overtages af Jens Peter Matthiesen og frue, der i forvejen driver Kosmorama 1-2 og Kino i Haderslev. I de tre måneder, der går, før den store sal lukker for ombygning, driver Matthiesen dem begge og lægger ud med sønderjysk premiere på Bille Augusts ”Tro, håb og kærlighed”. Det nye direktørpar ønsker fortsat to sale og finder snart ud af at indrette Kino 3 i kælderen under scenen i de oprindelige omklædningsrum. Den nye sal bliver lidt mindre end scenesalen ovenfor og har tilmed lidt bedre benplads på rækkerne mellem de blot 54 stole. Biografdirektør Christensen fra Gråsten havde forinden fået blod på tanden og afsøgte muligheden for selv at indrette ny biograf i byen, men det blev Matthiesen, der kom i hus med sin. Den gamle Bauer årgang 1957 blev i februar 1986 flyttet ned i den nye kælder-kino. Åbningen blev et par måneder forsinket, da man måtte foretage nogle yderligere udgravninger for at få plads til det hele. |
|
 1986 bliver med en fremgang på 60% i forhold til året forinden et rigtig
godt Kino-år, selvom publikum her som nogle af de eneste sagde nej tak
til Walter og Carlo i ”Yes – det er far”, hvis humor ikke rigtig faldt i
sønderjydernes smag. Den blev ellers lanceret som Aabenraas første
danmarkspremiere nogensinde, hvad den i forhold til det tidligere
beskrevne bestemt ikke var. På disse kanter er man endnu langt mere til
tysk humor i form af Otto Waalkes, hvis nye ”Otto”-film man i 1987
strømmer til på disse kanter, importeret af Preben Calender Christensen
fra den nye biograf i Tønder og udlejet gennem Constantin Film uden
overhovedet at få premiere på Sjælland. Traditionelle, danske Morten
Korch-strimler, der lå tæt op ad de tyske hjemstavnsfilm, var man dog altid
glad for også hernede i det gamle grænseland. I januar 1987 var begge sale blevet udstyret med Dolby Stereo og de næste mange år driver Matthiesen sine biografer i al fredsommelighed. Kino i Haderslev måtte han desværre skille sig af med i februar 1986, men herefter var der sideløbende drift med to sale i hver by frem til generationsskiftet. I Haderslev overtages Kosmorama i 2006 af Torben Jølnæs, mens Per Matthiesen bliver ny direktør for Kino i Aabenraa. I 2007 overtager han Kosmorama i Sønderborg, hvorved biograferne i 2009 føres sammen i navn til Kinorama. Nogle år senere bliver filmene digitale. I Ugeavisen Aabenraa kan man i juni 2018 læse en superspændende artikel, der fortæller om Per Matthiesen, der nu har købt hele ejendommen, hvor Arbejdernes Landsbank hidtil holdt til med en drøm om, at den gamle teatersal kan blive genindrettet som biograf efter 30 års bankudlån. Den havde nu i 2018 allerede stået tom i flere år. Datteren har neglesalon i forhuset, mens gamle Kino i forklædning som Kinorama fortsat hygger om sit stampublikum i sine to sale omme bagved, der i dag har plads til 80 i ’den store’, mens lillebror, nu sal 2, er nået ned på 41 sæder. ’Salen er her stadig og oppe under loftet er alle de gamle stuklofter, så det kunne blive rigtig godt’, forklarer Per Matthiesen glædesstrålende, ’men det ligger ude i fremtiden og er ikke noget, der kommer til at ske lige med det samme’, lyder det i forlængelse heraf. Dette skal ses i lyset af, at Per Matthiesen og fru Anitta da i Sønderborg netop havde åbnet et spritnyt Kinorama i shoppingcentret Borgen i februar 2018 med fuld luksus over hele linjen til en pris af 15 millioner kroner alene i inventar. Folk fra hele Sønderjylland strømmer fortsat i 2023 hertil, så man er udmærket bevidst om, at man stjæler kunder fra sig selv. En række gammelt interiør fra den tidligere biograf i Sønderborg blev indtil videre opmagasineret i H.P. Hanssens Gade. Som svar på coronanedlukningen foranstaltede Matthiesen et Drive-In biograf-arrangement i Rødekro med ”Klovn – The Final” henover tre dage i april 2020. Denne by har været uden biograf lige siden 1964. Indtil videre er der endnu intet nyt fra vestfronten om den gamle sals genkomst, men alt godt kommer som bekendt til den, der venter. Ud mod H.P. Hanssens Gade står facaden så smuk som for hundrede år siden. • Gå til Kosmorama (1907) • Gå til Kosmorama (1908) • Gå til Kolosseum • Gå til Hotel Stadt Hamborg – Teater med Levende Billeder • Gå til Metropol-Teater / Metropol Lysbilled-Teater / Metropol Kino-Teater / Metropol-Biografen / Biografen • Gå til Germania-Lichtspiele (Germania-Lysbilleder) / Johannsen’s Kino-Teater / U.T.-Lichtspiele (U.T.-Lysbilleder) / U.T. • Gå til Theatret (Stadt Theater) / Teatret / Theater-Bio • Gå til Biografen – Folkehjem |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om De Gamle Biografer i Aabenraa |
|
|
• Gå til Aabenraa Teater / Kino-Teatret / Kino / Kinorama (Aabenraa) |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:14:33 |
|