| | Ole Skou Olsen, Cinerama filmoperatør i Kinopalæet | Tilbage til forsiden
| | Skrevet af: Thomas Hauerslev, baseret på interview fra 1991 | Dato: 01.03.2010
Opdateret: 07.04.2023 |  Dagen før nedrivningen i 2001 begyndte, stillede Ole S. Olsen op til fotografering foran A operatørrummet, som skimtes i baggrunden. Foto: Thomas Hauerslev.
Ole Skou Olsen (f. 16.07.1932), tidligere ansat i Philips, var filmoperatør (Primært som spolemand) i Kinopalæet i perioden hvor biografen viste CINERAMA. Filmoperatør på Filmmuseet i lang årrække. Kunstmaler med debut på Åbenrå Kunstmuseum i 1964. Har solgt malerier til bl.a. Statens Museum for kunst, Statens Kunstfond, Stiftsmuseet i Maribo og Museum Narodove, Stettin.
Berlingske Aftenavis skriver den 9. februar 1962, at Henning Karmark førte forhandlinger i Paris om at få Cinerama til Kinopalæet. Forhandlingerne lykkedes og mandag den 18. juni 1962 starter ombygningen af Kinopalæet til Cinerama som den eneste biograf i Danmark. For 700.000 kr blev to nye operatørrum samt det enorme lærred installeret. Herefter var det Lau Lauritzen's ret og pligt at opføre Cinerama film i 5 år.
Cinerama Inc. havde en politik med, at det eksisterende operatørpersonale i en biograf der fik Cinerama, skulle fyres. Eksisterende personale var modstandere af nyt udstyr, så de skulle ud. Direktør Lau Lauritzen, Jr. og Inspektør Reinar Reinborg, der var byens skrappeste inspektør, ville dog ikke tillade dette, og det faste personale, filmoperatørerne Møller og Alskjær, der var tilknyttet Kinopalæet i forvejen, blev ikke fyret. Ole Olsen startede på ugeløn først på sommeren 1962 som spolemand. Til hver forestilling skulle der bruges en mand til hvert operatørrum samt en spolemand, ialt fire operatører. Ialt blev der ansat 6-7 operatører til at køre anlægget.
| Læs mere her:
Kinopalæet, 70mm & Cinerama Luxus i Hovedstaden
Kinopalæet under nedrivning i november & december 2001
Kinopalæet, København 1918
Kinopalæet, København 1950
Niels E Andersen om Kinopalæet i København
Internet link:
Ole Skou Olsen
|  Ole S. Olsen i "Charlie" operatørrumet i 1962. Billede fra Filmmuseets samling. Fotograf ukendt.
Ombygningen, der tog omtrent 2 måneder, var meget hektisk. Cinerama anlægget blev installeret af et engelsk team på 3 - 4 mand. De var ansat af Cinerama, Inc., der rejste rundt i hele verden og installerede Cinerama biografer. Cinerama teamet boede på hotel og arbejdede fra tidlig morgen til sen aften. Nogle gange til kl 4 om morgenen. Ernest Muncer var chefen, der beskrives som vittig, sjov, dygtig, geni, perfektionist og en hård negl med et Clark Gable overskæg. Ernest Muncer døde i slutningen af 80'erne. Cinerama teamet brød sig ikke om at blive sagt imod, og "de drak som et hul i jorden", og omgangstonen var også meget hård, erindrer Ole Olsen. Bl.a. blev Møller, der var Kinopalæets chefoperatør og en meget patentlig mand, ofte skældt ud af Ernest Muncer.
• Gå til Kinopalæet med CINERAMA
• Gå til Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
• Gå til CINERAMA Vender Tilbage (2015)
Der var ingen danske teknikere med til at installere Cinerama anlægget. Englænderne kunne dog ikke få fortæppet til at fungere og lokale teknikere overtog dette arbejde, og fik tæppet til at køre. Kinotekniker Ernst Jacobsen, fra firmaet Widenborg, solgte kul til Kinopalæet. Ernst Jacobsen lavede også Cinemiracle i Forum og i Det ny Scala.
Century G7 (Westrex) kinomaskinerne var brugte da de ankom til Kinopalæet i en stor container. Hele udstyret blev spredt ud i foyeren og Cinerama folkene kunne se, at maskinerne var i dårlig stand. Maskinerne og akslerne var rustne, og de var kørt fast i lejerne. De var blevet hensat uden tanke for genanvendelse. Den specielle 7 kanals tonemaskine var ny. Rusten blev slebet af, af operatørerne. Dernæst skulle de tre maskiner slæbes op i operatørrummet via en vindeltrappe for enden af den store foyer.
Det var muligvis Cinemiracle maskinerne fra Det Ny Scala, der blev genanvendt. Fra anden kilde oplyses det, at maskinerne kom fra Holland i en stor flyttebil. Dette er formentlig heller ikke korrekt, da Hollands eneste Cinerama biograf i Rotterdam stadig havde maskinerne i 1966. Kinopalæet's eksisterende venstre Bauer U2 maskine [maskine] blev hensat på gangen for at gøre plads til en Cinerama maskine. Den anden Bauer U2 maskine blev brugt til reklamefilm, samt en kort orienteringsfilm om hvad Cinerama var for noget.
| |  Ernest Muncer installerede Cinerama biografer over hele Europa. Foto: Cinerama
Maskinerne blev installeret med millimeters nøjagtighed, og helt specielle opmålingsprocedurer blev anvendt. Afstanden til lærredet blev udmålt med specielle sigteinstrumenter. Aschcraft Super Cinex lampehusene var enorme. 160 A med vandkølet roterende positivkul 12-14 mm i diameter. Et kybernetisk system sørgede for, at Beckeffekten var maksimal hele tiden. Der blev kørt prøver med testfilm i Cinerama formatet. Uddrag af "How the West Was Won" blev brugt. Til at teste "gigoloerne" blev der også anvendt en speciel testsløjfe.
Cineramaoperatørrummene A og C (i siderne) blev delvist hængt op i taget. Det medførte, at man skulle være meget forsigtig, hver gang man trådte ind i lokalet. Rummet gyngede lidt, hvilket tydeligt kunne ses på lærredet, når filmen kørte. Projektionsruderne var dyre. De tre Cinerama operatørrum blev kaldt Able, Baker og Charlie. I daglig tale blot "A-kabinen" og "Charlie". B operatørrummet blev ikke kaldt for noget specielt. Projektionsafstanden fra B maskinen var 37 meter og fra A og C maskinen 21 meter. Adgang til A-kabinen skete via taget og en lille trappe. (Fra anden kilde hævdes det, at operatørrummene blev kaldt for Mette, Marie og Maren. Det har muligvis været i forbindelse med Cinemiracle).
CINERAMA lærredet blev hængt op den 15. august 1962. Teknikerne startede opsætningen i den ene side og arbejdede sig gradvist over til den anden siden. Det var 27,2 x 9,7 meter, og gik fra væg til væg og fra gulv til loft. For at undgå krydsrefleksioner og deraf følgende udvaskning af kontrasten på det kæmpestore lærred var lærredet opbygget af 2150 lodrette lameller. De var fastspændt i loftet på midten og i gulvet. De skulle sidde i en meget præcis vinkel i forhold til hinanden og i forhold til salen. Disse lameller overlappede hinanden, og var lavet af perforeret plast i 1,5 - 2 cm bredde. En mand hang oppe under loftet, og smed disse lameller ned til en mand, der satte dem fast med en krog. Lamellerne blev leveret i ruller med en diameter på ca 15 cm.
| |  På grund af træk fra ventilationsanlægget i salen kom der ofte uorden i lamellerne. Med film på lærredet kunne man se, hvor to lameller var kommet ind i hinanden. Operatøren måtte så under forestillingen kravle op i rigningen bag lærredet, og bringe orden i lamellerne igen. De skulle checkes jævnligt, og de knækkede ofte som følge af, at de sad i spænd.
Fredag den 31.08.1962 var der Festpremiere kl 20:00 på "Seven Wonders of the World" i det imponerende Cinerama. Gallapremieren var til fordel for FN's børnefond UNICEF under protektion af den amerikanske ambassadør Mr William McBlair, Jr. De ordinære Cinerama billetpriser var kr 4 - 6 - 10 - 11 & 15. Spilletiderne var 19:00 & 21:30 samt om lørdagen endvidere kl 15:00. På søndage blev filmen vist kl 16:00 & 19:30.
Cineramateknikerne blev i Danmark indtil Møller og Alskjær havde fået tilstrækkelig indsigt i driften af anlægget. De første 14 dage efter premieren kørte anlægget fint, og Cinerama teknikerne havde gjort sig klar til at rejse, da problemerne begyndte. C maskinen satte sig [fast] på et tidspunkt med et øredøvende brag. Tandhjulene blev fræset af, så det "sprøjtede" til alle sider. Motoren var brændt sammen og tandhjulene smadret. Man mente, at de ikke havde kunne tåle at henstå. En tekniker blev sendt af sted om natten til Sverige for at hente en reservemaskine.
Der var mange mekaniske fejl, og der var mange aflysninger. Ejner Møller blev frustreret, og ville ikke køre med udstyret. Efterhånden som fejlene blev rettet, kom anlægget til at køre hæderligt, og var kun plaget af rutinefejl fra operatørernes side. Herefter kom Muncer jævnligt på besøg og spurgte: "Everything OK?".
I starten var der en operatør ved navn Egon Nisker, der havde kørt Cinemiracle i Forum. Han fortalte Ole Olsen, at han skulle sørge for at få jobbet som spolemand. Det job var attraktivt, da man skulle spole film tilbage og holde filmen ved lige. De tre andre operatører skulle stå og arbejde med billedflytteren under alle forestillinger. Dette skulle gøres for at holde horisonten lige imellem de tre maskiner. Nisker trak sig tilbage, da han opdagede, at Møller var 1. operatør, og han derfor ikke selv kunne blive det. Ole Olsen blev senere Møllers afløser.
|
|  Kinopalæet set fra lærredet imod de tre operatørrum. "Able" (venstre), "Baker" (center) og "Charlie" (Højre) i 1962. Billede fra Filmmuseets samling. Fotograf ukendt.
På en normal dag mødte man en time før første forestilling, og gjorde Cinerama spolerne klar til at lægge i. Møller passede B (Baker) maskinen, der var mastermaskine, og de de "framere" sad i siderummene hhv A (Able) og C (Charlie). Ole Olsen kontrollerede deres ilægninger, da de ikke var filmoperatører. Da de lærte det selv, skulle Ole Olsen stadig checke ilægningerne, da Møller var meget pertentlig.
En af disse "framere" blev kaldt "Lange Petersen". Han var en stille flink dreng på 17-18 år og filmfanatiker. Ofte gik han ned og købte en stor pakke smørrebrød. Et par gange på et ganske bestemt tidspunkt når han var på arbejde, stoppede alle tre maskiner midt i 7-forestillingen. Man regnede med, at det var en periodisk fejl, men det viste sig, at når "Lange Petersen" havde spist sit smørrebrød, faldt han i søvn. Hans lange ben ramte da den fælles stopknap på maskines sokkel under lampehuset, som standsede hele anlægget. Dette gentog sig 2-3 gange, før man fandt årsagen. En anden af "framerne" var en meget underlig fyr. Han var meget stor og tavs. Han gik altid rundt med en flaske snaps i inderlommen og knurrede. Han blev senere fyret pga druk.
Reklamefilm og den specielle 35mm Cinerama introduktionsfilm blev kørt på Bauer maskinen. Introduktionsfilmen blev kun vist til den første Cinerama film, og varede kun få minutter. Formatet menes at være 1.37:1. Lowell Thomas fortalte publikum, hvad de nu skulle være vidne til.
| |  Baker operatørrum kl 14:50. Filmperatørerne Alskær checker lyd, Møller checker kul, Nisker kikker på lærredet. Ole spoler film, og herren i baggrunder kender redaktionen ikke navnet på. Foto: Filmmuseet
Lydsiden var også gjort klar til at spille. Efter reklamen var der en tæppepause, så det store røde Cinerama fortæppe kunne køre ind. Herefter kørte det ud igen og prologen kunne begynde. A og C maskinen var låst elektrisk sammen med B maskinen. Når Møller startede B-maskinen, startede A, C og lydmaskinen samtidig. Efter en skov af tæppemærker blev der vist Cinerama trailere og herefter selve Cinerama filmen på Danmarks største biograflærred nogensinde.
Det var et stort arbejde at klargøre Cinerama trailere. De skulle passe med et huls nøjagtighed på fire spoler (tre spoler film og en spole med lydsiden). Til det formål havde man en speciel Synchronizer, hvor alle fire spoler kunne lægges i samtidig. Efter ca 1,5 times spilletid var der en pause, så man kunne skifte spoler. Ofte var der ouverture efter pausen til anden halvdel af filmen. Tapesplejseren, som man kender idag, blev iøvrigt opfundet til Cinerama i 1952. Det var en speciel tynd tape, der blev anvendt dengang.
Når en film knækkede, skulle den pågældende operatør meddele de øvrige operatører et fodnummer, som de kunne lægge i efter. For at kunne positionere et bestemt sted i Cinerama filmene var der i kanten af hver af Cinerama filmens 3 paneler indkopierede fodnumre. På den måde kunne man i tre forskellige operatørrum lægge filmen i maskinerne på nøjagtigt det samme sted.
Dette fodnummer skulle sidde præcis samme sted på alle tre maskiner. Ellers ville de tre paneler komme ud af synkronisering med hinanden når filmen blev startet.
| |  "Seven Wonders of the World" med Cinerama's egen Lowell Thomas midt i billedet. Billede fra Filmmuseets samling. Fotograf ukendt.
Når filmene knækkede, bestilte man hos Technicolor, Ltd. i London det antal fod, der skulle bruges til erstatning. Det blev omgående sendt afsted med flyver, så man kunne sætte det i dagen efter. På filmen stod hvilke filtrering (lyssætning YMC), der var anvendt. Det skulle oplyses til laboratoriet, så de kunne få erstatningen til at matche bedst muligt i farverne. Det passede dog kun sjældent. Der var altid en farveforskel.
Ved havari viste man en almindelig 35mm "breakdown" film om Cinerama films tilblivelse og deres kompleksitet. Hvis det var et alvorligt knæk, aflyste man forestillingen.
På et tidspunkt knækkede "How the West Was Won", og der blev genstartet forkert. Møller, der var en ældre mand med briller, havde svært ved at læse de fodnumre, der var indkopieret i perforationen. På det store lærred kunne man se et skovlandskab, som passede fint sammen imellem de tre paneler. Imidlertid var B maskinen lagt forkert i, og var derfor kommet for langt bagud. James Stewart kommer ridende ind fra venstre og forsvinder midt i billedet, for dernæst at dukke op på højre side af lærredet. Et specielt fænomen der kun er muligt i Cinerama. Inspektøren Reinborg kom skrigende og gasblå i ansigtet op i operatørrummet:
| |  Lærred med fortæppe. Billede fra Filmmuseets samling. Fotograf ukendt."Vi er til grin!!! De griner af os".
Han var den gammeldags autoritær type, der absolut ikke syntes, det var morsomt.
Et vandrør til kølingen af A-maskinen sprang midt under en forestilling. Vandet fossede ned i spolekasetterne, og ødelagde filmen. Efter sigende så det meget mærkeligt ud på lærredet. Billedet blev nærmest "flydende".
De engelske Cinerama teknikere havde beregnet et optimalt punkt omkring 7. række, hvor den bedste panorama effekt kunne opnås - Cinerama Sweet Spot. Når Cinerama kørte, var samlingerne, også kendt som "join lines", tydelige at se, men i scener, hvor samlingerne ikke var så markante, var det et meget flot og imponerende billede. Det mest generende var farveforskellene på de tre paneler.
| |  Fra kant til kant var lærredet 21 meter bredt. Pilhøjden var 7,4 meter og arealet var 263,8 kvadratmeter. Lærredet buede 146 grader og formatet var 2,79:1. Radius var 10,668 meter og fortæppets radius var 10,21 meter. Fra 1. række var der 9 meter til lærredet. Der var kun ca 10 cm sort maske på gulvet. Selv om lærredet var meget buet lignede det på afstand et almindeligt lærred. Billede fra Filmmuseets samling. Fotograf ukendt.
Det var meget dyrt i personaleomkostninger, og Henning Karmark ønskede derfor at komme ud af aftalen med Cinerama. Cinerama, Inc. gav dog ikke op. De overtog istedet driften af Kinopalæet, og ansatte Lau Lauritzen som direktør med en årsløn på kr 130.000. Det var ikke lovligt efter daværende danske forhold.
• Gå til Cinerama-sagen, Uddrag fra bogen om Lau Lauritzen, Jr.
Da det begyndte at gå dårligt og det viste sig, at Cinerama ikke var den forventede succes, blev der tit og ofte kørt prøveforestillinger på de Cinerama film, der ikke havde været vist endnu.
Den sidste Cinerama film i Danmark blev "Cinerama Holiday".
| |  Pause/Intermission title card fra "Hold da helt ferie"/"Cinerama Holiday" af Halas and Batchelor. Bemærk de to samlinger i billedet, og de mange cigaretter.
Det blev besluttet at holde op med at køre Cinerama film og vende tilbage til almindelige film. Hele operatørpersonalet blev sagt op undtagen Møller og Alskjær. Ole Olsen sagde selv op, hvilket var første gang i Reinborgs historie, at nogen have sagt op. Ole Olsen mistede også en hel ugeløn i forhold til de øvrige operatører. Den sidste dag "begravede" personalet C maskinen. De havde lavet en tavle med en krans, hvor der stod: "Elsket og savnet". Reinar Reinborg blev meget sur.
Kun fem Cinerama film blev vist i Kinopalæet.
"Seven Wonders of the World"
"How the West Was Won" (MGM)
"The Wonderfull World of the Brothers Grimm" (MGM)
"Cineramas South Seas Adventure" og
"Cinerama Holiday".
De to MGM spillefilm blev vist i original versionen med danske undertekster. Folk klagede over, at de var svære at læse, da de var meget små. De øvrige film var indtalt på dansk. Poul Reichardt havde indtalt "How the West Was Won" Cinerama traileren på dansk.
| | | | | 
• Gå til Ole Skou Olsen, Cinerama filmoperatør i Kinopalæet | | Gå: tilbage - op
Opdateret lørdag, 20 marts 2010 14:40:58 | |
|
|
