Kinopalæet med CINERAMA
Skandinaviens måske mest Spektakulære 7OMM Biograf

”Lau var i sin biografdrift utroligt visionær – F.eks. var Kinopalæet (1950-59) den første biograf i hovedstaden, som var blevet udstyret med et komplet CinemaScope anlæg. Allerede den 18.6.1954 havde Kinopalæet haft premiere på ”Den sidste kommando”, der var den første CinemaScope film, der blev vist i København. Alt i en kamp mod det omsiggribende tv medie.”

• Gå til Gå til Cinerama-sagen, Uddrag fra bogen om Lau Lauritzen, Jr.

Berlingske Aftenavis skriver den 9. februar 1962, at Henning Karmark førte forhandlinger med MGM i Paris om at få Cinerama til Kinopalæet. Forhandlingerne lykkedes og mandag den 18. juni 1962 starter ombygningen af Kinopalæet til Cinerama. Kinopalæet bliver Danmarks første og eneste biograf udstyret med fire maskiner til at vise film. Tre maskiner til de tre film og en maskine til at afspille de syv lydkanaler. For 700.000 kr blev to nye operatørrum samt det enorme lærred installeret. Herefter var det Lau Lauritzen's ret og pligt at opføre Cinerama film i 5 år. Sidste film før lukning er "Sex, Solskin og Studiner". Det var ikke kun i København, at der var planer om Cinerama. To år tidligere, i januar 1960 annoncerer fotograf Reimert Kehlet (1885), Aalborg, at han vil bygge en Cineramabiograf i Aalborg og at arkitekt Vilhelm Bøgh er sat på opgaven. Reimert Kehlet mente, at Cinerama var fremtiden for biograferne.

"De nye systemer trænger sig frem overalt, og det vil være meningsløst at stritte imod."

Kehlet var indehaver af ejendommen på Bispensgade, hvor City Bio havde til huse. Hans plan var at købe naboejendommen og indrette det til en Cinerama biograf med et lærred på 20 meters bredde. Der var imidlertid meget store financieringsopgaver, der skulle løses før det kunne lade sig gøre, og planerne blev aldrig til noget.
 

Premiere

Fredag den 31.08.1962 var der Festpremiere kl 20:00 på den 6 år gamle "Verdens Syv Vidundere" (1956). Gallapremieren var til fordel for FN's børnefond UNICEF under protektion af den amerikanske ambassadør Mr William McBlair, Jr. De ordinære Cinerama billetpriser var kr 4 - 6 - 10 - 11 & 15. Spilletiderne var 19:00 & 21:30 samt om lørdagen endvidere kl 15:00. På søndage blev filmen vist kl 16:00 & 19:30. Politiken skrev i anmeldelsen den 1. september 1962 (redigeret):

"Vi har ikke set noget lignende. Hvis De vil have udvidet deres horisont, skal De absolut gå i Kinopalæet, for der er lærredet 30 meter langt og 10 meter højt. I de heldigeste øjeblikke giver det store, krumme lærred en mageløs fornemmelse af at være på stedet, og som pompøs rejsefilm udkonkurrerer den det meste af, hvad man ellers har set i genren.

-, at jorden er dejlig, kan Cinerama sandelig føre beviser for på stor og lammende måde. Sammensmeltningerne af de tre filmstrimler er desværre ikke helt tilfredsstillende. Især i de lyse scenerier er lærredet tydeligt delt op i tre partier, der tilmed hopper op og ned i forskellig takt; det giver en mild form for søsyge."

Cineramateknikerne blev i Danmark indtil Møller og Alskjær havde fået tilstrækkelig indsigt i driften af anlægget. Herefter kom Muncer jævnligt på besøg og spurgte: "Everything OK?".

Når en film en gang imellem knækkede, skulle den pågældende operatør meddele de øvrige operatører et fodnummer, som de kunne lægge i efter. For at kunne positionere et bestemt sted i Cinerama filmene, var der i kanten af hver af filmens tre paneler indkopieret et nummer for hver fod film. På den måde kunne man i tre forskellige operatørrum lægge filmen i maskinerne på nøjagtigt det samme sted. Dette fodnummer skulle sidde præcis samme sted på alle tre maskiner. Ellers ville de tre paneler og lydsporet komme ud af synkronisering med hinanden, når filmen blev startet. Ved havari viste man en 35mm "break down" film på Bauermaskinen om Cinerama films tilblivelse og deres kompleksitet. Undervejs blev Cinerama checket og lagt i maskinerne igen. Hvis det var et alvorligt knæk, aflyste man forestillingen.
 

7OMM Super Cinerama

Nye Tider

Pga manglende "storfilm" var der i april-maj 1971 planer om at ombygge de alt for store indgangs- og foyerforhold. Kinopalæet skulle bygges om til 3 biografer à 700/175/175 pladser. Den ene biograf skulle udelukkende være Art Cinema, som det var "in" at bygge på det tidspunkt. Ombygningen ville koste 800.000 kr. Planerne blev skrinlagt.

Fra åbningen i 1959 havde ASA Studierne haft produktionsbevillingen til Kinopalæet. Bevillingssystemet ophæves i 1972 og der er tre ansøgere til Kinopalæet i efteråret 1971. Lau Lauritzen søger også, men han vil dog ikke have biografen. Han var kun er interesseret at sikre sig, at mindre velfunderede personer ikke kommer ind. Alt det tekniske udstyr er Lauritzens personligt. De to andre ansøgere er Just Betzer og Preben Philipsen. Preben Philipsen overtager Kinopalæet 1. februar 1972, da bevillingssystemet er ophævet. Huslejen er 600.000 kr årligt. Samme forår køres en "Giganternes Kavalkade" med mange af de film, som tidligere havde haft premiere i Kinopalæet. 

Niels E. Andersen erindrer omstændighederne ved "Giganternes Cavacade":

"Preben Philipsen havde planlagt en større ombygning af biografen i sommeren 1972, men inden ombygningen gik i gang, foreslog jeg Direktør S.A. Christensen at man tog en værdig afsked med det store Cinerama lærred. Jeg forslog at man støvsugede udlejningsselskaberne for 70mm film og kørte en større kavalkade med disse film. Det blev så til "Giganterne Kavalkade". Det blev en ret pæn succes for biografen, men et enormt slid i operatørrummet, der lå ret mange 70mm film på de forskellige lagre og vi skiftede film 2 - 3 gange om ugen".

Program "Giganternes Cavalcade" (* = 70mm):

"Borte med blæsten" (16à12) – 16.6.1972-18.6.1972*

"Det Beskidte Dusin" (16) – 19.6.1972-22.6.1972*

"Fjernt fra Verdens Vrimmel" (12) 23.6.1972-25.6.1972*

"Vi Vandt Vesten" (12) 26.6.1972-29.6.1972

"Doktor Zivago" (12) 30.6.1972-2.7.1972*

"Bibelen… i begyndelsen" (12) 3.7.1972-4.7.1972*

"Når Guldfeberen Raser" (a) 5.7.1972-6.7.1972*

"Ben-Hur" (12) 7.7.1972-9.7.1972*

"S.O.S. Nordpolen" (12) 10.7.1972-13.7.1972*

"Grand Prix" (12) 14.7.1972-16.7.1972*

"Karavane Mod Vest" (a) 17.7.1972-18.7.1972*

"Hopla, Vi Lever!" (12àa fra 1971) 19.7.1972-20.7.1972*

"Rumrejsen år 2001" (a) 21.7.1972-23.7.1972*

"Indianerne" (12àa) 24.7.1972-25.7.1972*

"Waterloo" (12) 26.7.1972-27.7.1972*

"Ørneborgen" (16) 28.7.1972-30.7.1972*

"Giganten" (16à12) 31.7.1972-1.8.1972

"Patton - Pansergeneralen" (16) – 2.8.1972-3.8.1972

"Krig og Fred" (16àa) kinopalæet 4.8.1972-6.8.1972

"Disse Prægtige Mænd i Deres Flyvende Maskiner" (a) 7.8.1972-8.8.1972*

"The Greatest Story Ever Told" (a) 9.8.1972-10.8.1972*

"Rio Bravo" (16à12) kinopalæet 11.8.1972-13.8.1972

"Kanonbåden San Pablo" (16) 14.8.1972-15.8.1972*

"Woodstock" (A) 16.8-17.8.1972

"Den Længste Dag" (16à12) 18.8.1972-20.8.1972
 

James Bond film kavalkade 1979. Foto Thomas Hauerslev

Kinopalæet's nye direktør, Preben Philipsen, ombygger og moderniserer Kinopalæet i perioden 21. august  - 15. oktober 1972 for 2.000.000 kr. Preben Philipsen driver i forvejen Rialto biografen i den anden ende af Gammel Kongevej og er søn af Constantin Philpsen, der startede det første Kinopalæet i 1918. Cinerama lærredet tages ned, og erstattes af et konventionelt buet Todd-AO lærred på ca. 16 x 7 meter. Det er omtrent samme størrelse som i Imperial Bio. Der kommer en lille scene og der installeres helt ny belysning i salen. I salen udlægges 1300 kvadratmeter nyt tæppe og der opsættes ny vægbeklædning i palisander. Kinopalæet genåbner 16. oktober 1972 med 975 pladser. Nye turkis Odense stole med dobbelte armlæn designet af arkitekt MDA Kurt Østervig installeres i den bagerste halvdel af biografen. Stolene på de forreste rækker ombetrækkede i samme farve. Filmoperatør Niels E Andersen husk nogle detaljer fra ombygningen:

Det store røde fortæppe blev nænsomt taget ned, renset og syet til så det passede til den nye scene. Det gamle Lamel lærred blev taget ned og blev erstattet med et nyt og tidssvarende lærred og så kom der et længe savnet maskespil, der kunne klare alle filmformaterne, helt uden hjælp fra kontrollørerne. Efter ombygningen fortsatte arbejdet i operatørrummet uændret og der skete ikke det helt store i resten af den tid jeg var operatør i Kinopalæet. Det var i salen den store forandring skete, der blev sat nye vægge op, ny belysning, nye moderne blågrønne stole. Men ikke mindst så kom der en stor scene foran lærredet. Denne scene blev bl.a. brugt til åbningspremieren efter ombygningen, hvor Stig Lommer og Aage Stentoft optrådte.

• Gå til Niels E. Andersen om sin tid i Kinopalæet i København

Der er gallapremiere på "What's Up Doc?", der overværes af USA's ambassadør Fred Russel, imens Stig Lommer og Aage Stentoft underholder på scenen. Filmen er en stor succes, og Københavnerne nyder de nye stole. Preben Philipsen overtager samme år en stribe andre biografer i provinsen og København. Hermed er Danmarks første biografkæde en realitet. Under navnet "Rialto Cinema Group - Danmarks første biografkæde" udsendes en farvestrålende brochure om alle biograferne. I 70'erne kører Kinopalæet de solide Amerikanske underholdningsfilm med bl.a. Clint Eastwood og Charles Bronson. Den 1. april 1976 overtager Lademan driften af Kinopalæet. Samtidigt har de også overtaget driften af Imperial Bio og flere andre biografer i København.

James Bond Agent 007 filmene har også premiere her, og de vender tilbage næsten hvert år i kavalkadeform. I 1976 vises en ny film hver dag kl 2 - 4:15 - 7 og 9:15, som det hed dengang. I 1978, '79 og '80 vises filmene en uge af gangen. Det var unægtelig en stor oplevelse at se James Bond på det store lærred. Efter lukningen af Kinopalæet flyttede James Bond kavalkaden til Palads Teatret, men det var ikke den samme oplevelse som i som Kinopalæet.

Da Sandberg koncernen overtager Kinopalæet den 1. januar 1978, skal der ikke længere være billetlager i Charlie operatørrummet. Kinopalæet bliver en af København's Stjernebiografer, som er en hel "familie" af biografer i centrum af København.

Til "Moonraker" premieren 13. august 1979 blev der installeret Dolby Stereo model CP50 med Philips effektforstærkere. I slutningen af 70'erne pålægges nyt tæppe i foyeren med "KINOPALÆET" vævet ind i mønsteret.

Kinopalæet havde et meget imponerende operatørrum set fra salen. Store vinduer afslørede alt det tekniske og de store DP70 70mm maskiner. Det var spændende at sidde og kikke på operatøren, imens han arbejdede. Jan Niebuhr husker tydeligt Kinopalæet's store projektionsruder:

"Jeg har altid været dybt fascineret af livet i operatørrum. Jeg husker også, Kinopalæet i København, som havde nogle gigantiske projektionsruder, hvor man kunne se alt, hvad der foregik operatørrummet. Sommetider var det mere spændende at vende sig om og prøve at følge med i overkørslerne end at se det, der skete på lærredet."

Bland de opertørtekniske finurligheder erindrede filmoperatør Rene Pfaff (1957-2020) i '80erne, at de gamle Ascraft kulbuelampehuse først blev udskiftet i september 1976, da Kinopalæet gik over til xenonlys. Kolben til maskine 1 kunne kun tændes på kniven, og imellem maskinerne sad der en skråpult på væggen fra Cinerama dagene. På et af formaterne (CinemaScope) skulle man huske at stoppe fortæppet, ellers kørte det helt ud i siderne så man kunne se opspændingen af lærredet.
 

Lukning og Nedrivning

Under nedrivningen i 2001, dukkede der to filmplakater op i hvad der oprindeligt havde været billetkontor. Foto: Thomas Hauerslev

Kinopalæet lukker om aftenen den 12. februar 1981. Den sidste film var "Cattle Annie and the Little Britches". Filmen var i øvrigt en kort oplevelse i Danmark da filmselskabet fandt filmen for lang og rask væk klippede ca. 20 minutter ud af den siger Jan Niebuhr.

Kinopalæet genåbner højst overraskende 27. februar 1981 for at vise "Circus Casablanca" t.o.m. 15. marts 1981. Filmen blev vist ved forpremierer allerede d 25. og 26 februar. Derefter var det uigenkaldeligt slut for en af de mest spektakulære biografer i Danmark. Filmoperatør Jan Niebuhr kører begge de to lukkedage.

Jeg overværede, hvordan mange af de dengang store og flotte bio paladser, vi faktisk havde i København måtte dreje nøglen om. Jeg er højt sandsynlig den eneste operatør nogensinde som har lukket den samme biograf TO GANGE! Det var den flotte Cinerama Biograf Kinopalæet på Gammel Kongevej, som lukkede i 1981. Den genåbnede en måned senere for et specielt 1. uge arrangement – "Cirkus Casablanca" af Erik Clausen – for derefter at lukke igen denne gang for stedse. Jeg var der begge de aftener. Tale om skæbnen.

• Gå til Jan Niebuhr, chefoperatør

Efter lukning kom Dolby Stereo CP50 og Philips effektforstærkere til Cinema 1 på Rådhuspladsen. De mindst slidte stole endte i Jylland og i Studio Bio på Vesterbrogade. Maskinerne kom til Bio Trio, bio 4 og ensretterne kom til Imperial Bio. I BioTrio kører maskinerne frem til foråret 1993 hvor de blev nedtaget og hensat i Imperial Bio. Gulvtæppet forsøges solgt til andre Kinopalæer i Jylland, men det var ikke nemt. Det lægges derefter på i Reventlovsgade, hvor ABCinema A/S havde hovedkvarter.
 

Jeg kan huske, at jeg så den her film ["Verdens Syv Vidundere"] sammen med min søster, da jeg var barn. Jeg husker den tydeligt, og jeg har tænkt så meget på den i mange, mange år, fordi dengang var man jo ikke ude og rejse. Det var fuldstændigt fantastisk for mig at se Niagara, og pyramiderne som jeg senere selv har oplevet. I det hele taget de spektakulære steder i verdenen, det var fuldstændigt fantastisk, og jeg har aldrig nogen sinde glemt den.

• Gå til Publikum husker "Windjammer" og Cinerama

I 2015 vendte CINERAMA tilbage til København, da Cinemateket i en weekend kunne præsentere en håndfuld digitalt restaurerede film for et begejstret publikum. Producer Randy Gitch fortæller:

Vi turnerer Europe rundt med vores ”2015 European Cinerama Tour”, og København er vores syvende stop. Vi er glade for at bringe Cinerama tilbage til København, fordi Cinerama blev vist her for længe siden. Der burde være mange, der stadig kan huske oplevelsen, ligesom mange andre verden rundt husker denne oplevelse. Alle Cinerama filmene er blevet konverteret til et digitalt format. Et helt specielt letterbox format som vi kalder SMILEBOX, der konverterer billederne fra de tre filmstrimler, så det ser ud som om, at man ser filmen på et stort buet lærred. Det er i virkeligheden en simulering af et buet lærred. Vores øjne ser denne særlige formatering, og vores hjerne tror at vi ser et buet lærred. Det vil sige, at når vi vise filmen på et fladt lærred, får vi oplevelsen af at se filmen på et buet lærred.

• Gå til Interview med producer Randy Gitsch