| | Kulbuelys og 16mm i Imperial Bio En sjælden 16mm forevisning i januar 1988 | Tilbage til forsiden
| | Skrevet og fotograferet af: Thomas Hauerslev | Dato: 23.04.2016 | Imperial Bio's mangeårige og rutinerede filmoperatør Rene Pfaff forbereder en af de meget sjældne 16mm forevisninger. I baggrunden ses de store Philips DP70 Todd-AO maskiner.
Et privat selskab havde lejet Imperial Bio en formiddag i januar 1988, for at se en 16mm film på det store lærred.
Maskinen var en 16mm fra Leitz Wetzlar. Meget robust of driftsikker. Selv om maskinen næsten aldrig viste film, blev den kørt en gang om måneden i en halv times tid, så olien ikke "groede fast" i værket.
Så vidt vides, har den kun været i brug til regulære forestillinger, en enkelt gang i starten af '70erne, hvor Imperial Bio viste Tin Tin film.
Maskinen var udstyret med kulbuelys, som en af de sidste maskiner med den slags lys i Danmark. Her følger en serie billeder fra denne sjældne forestilling. | Læs mere her:
Imperial Bio
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store Formater
• CinemaScope | Widescreen • VistaVision | Todd-AO
• "Windjammer" i Cinemiracle • "Dette er Cinerama"! • Vises "i Sensurround"
High-Impact biografdesign | Imperial Bio i 1982 med lærredet afmasket til 16mm. Maskinens objektiv havde en brændevidde på 50mm, lærredet var 6,67 meter bredt og 5,08 meter højt, et areal på 33,9 m2, og et relativt formatforhold på 1,31:1. Billedet kunne afmaskes i bredden og i højden til 16mm. | Imperial Bio's Store Lærred | Afstanden imellem kullene justeres. Filmen er lagt i, forestillingen er klar til at køre.
For at starte lyset, skulle det negative og det positive stykke kul føres sammen, så en lysbue kunne springe imellem dem. I samme øjeblik, skulle kullene trækkes en anelse fra hinanden, så lysbuen var stabil, og gav mest lys.
| | I lampehuset reflekteres lyset i spejlet, der sender det hen imod filmen, gennem objektivet, og ned på lærredet. Lysbuen imellem kullene ses tydeligt på dette billede.
På siden af lampehuset sidder der et inspektionsvindue, hvor man kan se om lyset står rigtigt.
I løbet af forestillingen brænder kulstængerne, så man er nødt til at flytte stængerne tættere imed hinanden hele tiden, for at sikre, at lysbuen imellem de to stykker kul, ikke går ud. Meget ofte var kulbuelampehuse motoriseret så kullene flyttede sig automatisk.
Det er et meget kraftigt lys, og vinduet er lavet af noget glas, der gør, at man kan se direkte på flammen uden at man får ødelagt synet.
| | Her kan man se hvor kraftigt kulbuelys er, med lampehuset åbnet og kullene i fuld sving.
| | Forestillingen er igang, og filmoperatør Rene Pfaff checker, at alt kører som det skal. 16mm er noget småt materiale, så man skal tæt på, for at se, at alt er OK.
| | Forestillingen er igang, og Leitz maskinen kører som smurt.
| | Kulbuelys set igennem inspektionsvinduet.
| | Håndrevet mobilt spolebord til 16mm film. Filmen er spolet tilbage, og klar til at blive returneret. Bemærk æsken fra Union Carbide med extra kul i baggrunden. | | | | | Gå: tilbage - op Opdateret lørdag, 27 december 2025 18:24:05 | | |