Historien om CinemaScope |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: Thomas Hauerslev | Dato: 24.01.2025 |
 Princip
for CinemaScope. Øverst som scenen ser ud i virkeligheden. Nederst er
billedet komprimeret horisontalt med en faktor 2x.CinemaScope var en 35mm filmproces lanceret af 20th Century-Fox i 1953. CinemaScope gav tilskueren i biografen en illusion af virkelighed takket være det brede billede i formatet 2,55:1. CinemaScope komprimerede et horisontalt billede under optagelsen med en faktor 2x, og udvidede det igen når det blev vist i biografen. CinemaScope var en videreudvikling af anamorfose, altså det princip at et forvrænget billede ser normalt ud, når det bliver gengivet. Princippet kendes helt tilbage i det 16. århundrede hvor billeder blev malet forvrænget, og kun kunne gengives normalt ved at se på det med buede cylinderlignende spejle. CinemaScope havde premiere 16. september 1953, og processen eksisterede til 1967. CinemaScope var en videreudvikling af et anamorfotisk linsesystem udviklet af den franske optikingeniør Dr. Henri Chrétien i 1927. Dr. Chrétien kaldte sit objektiv for Hypergonar. Et cylinderbaseret objektiv, der skulle placeres foran kameraobjektivet. Hypergonaren var en videreudvikling af et kampvognsperiskop han havde udviklet under første verdenskrig. Dr. Chrétien havde ladet fremstillet et antal objektiver, der både kunne bruges foran kameraobjektivet, og til biografens filmprojektor. Han forsøgte forgæves at gøre filmindustrien interesseret i hans system. • Gå til Hvad CinemaScope Byder på • Gå til CinemaScope Efterårets revolutionerende Filmnyhed • Gå til Udtalelser om CinemaScope-Demonstrationen i København den 24. September 1953 |
Læs
mere her: Hvad CinemaScope Byder på CinemaScope Efterårets revolutionerende Filmnyhed Udtalelser om CinemaScope-Demonstrationen i København den 24. September 1953 Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer 7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer Historien om 70mm og De Store Formater • CinemaScope | Widescreen • VistaVision | Todd-AO • "Windjammer" i Cinemiracle • "Dette er Cinerama"! • Vises "i Sensurround" High-Impact biografdesign |
 En
af de originale Hypergonar objektiver fremstillet af Professor Henri
Chrétien. Foto: Thomas HauerslevI slutningen af 1940erne oplevede den amerikanske befolkning stigende velstand. Mange fik råd til TV, bil, ferie og de flyttede i parcelhuse i forstæderne, langt væk fra storbyernes centrum. Fritiden kunne nu bruges på andet end biografture. De amerikanske filmselskaber mærkede den stigende konkurrence i kraft af færre solgte billetter til deres film i biografen. Det stod klart for filmproducenterne, at der skulle noget spektakulært til, for at lokke publikum i biografen. Svaret var "det store lærred", der var bredere og større end TVs beskedne 4:3 format. Cinerama kom først i efteråret 1952, og den store succes medvirkede til, at 20th Century-Foxs chef Spyros Skouras og studiets tekniske direktør Earl Sponable rejste til Paris i Frankrig kort tid efter. Her mødte de Dr. Henri Chrétien og sikrede sig rettighederne til hans Hypergonar, som de lancerede som CinemaScope. Dr. Chrétien leverede tre Hypergonar objektiver til 20th Century-Fox, der alle blev testet. Det viste sig at kompressionsfaktoren skiftede imellem 1,87x midt i billedet, til 2,37x i hver side af billedet. Det betød, at en skuespiller der gik på tværs af biograflærredet, tog på midt i billedet, og tabte sig igen i højre og venstre side af billedet, når filmen blev vist med en anamorphot med en konstant 2x kompressionsfaktor. Desuden skiftede kompressionsfaktoren også afhængigt af om det var et close-up eller en scene længere væk. Den første film blev "Men jeg så ham dø", der allerede havde været i produktion i 6 uger i standardformat. Alle dekorationer blev revet ned, og produktionen startede forfra i CinemaScope. Hele filmen er optaget med et 50mm [prime] grundobjektiv med Hypergonaren foran. Det tre første Hypergonarobjektiver blev foruden "Men jeg så ham dø" brugt til produktionen af "Tre piger søger en millionær" og "Duellen på havets bund". Med CinemaScope fik biograflærrederne vokseværk i bredden, samtidigt med at lydsiden blev udvidet til 4-spors magnetlyd. Tre højttalere bag lærredet, og en effektkanal fordelt på mange højttalere i biografsalen. 20th Century-Fox stillede krav til biograferne om, at alle CinemaScope film skulle vises med 4-spors magnetlyd, der i væsentlig grad bidrog til den nye oplevelse, der lå meget langt fra TV oplevelsen i sort/hvid og mono lyd. Biografejerne var dog ikke tilfredse med kravet om det nye lydsystem. Det var dyrt for små provinsbiografer og upraktisk i de populære drive-in biografer overalt i USA. Kravet faldt bort i 1957, og fra da af blev CinemaScope film også leveret med optisk lyd, og med mag-optisk lyd. Filmformatet blev ved den lejlighed ændret til 2,35:1. Den 24. september 1953, kun 12 dage efter verdenspremieren arrangerede 20th Century-Fox en demonstration af CinemaScope i Saga i København. Danske biografejere var begejstrede for det nye system med Mirakel-spejllærred og Stereofonisk lydanlæg og i løbet af få år blev der leveret CinemaScopeanlæg til de fleste danske biografer. Premieren foregik i Bio i Rønne mandag d. 14. juni 1954. Kvalitet og fortræffeligheder var 3D briller overlegent og blev beskrevet som: "Naturlig dybde i billederne uden at bruge ekstra briller". Konkurrencen med TV var dårligt begyndt i Danmark endnu, hvor fjernsynet kun lige havde taget sin spæde begyndelse i oktober 1951. |
|
 Invitation
til Danmarkspremieren på CinemaScope i Rønne Bio 14. juni 1954.Udfordringen med Hypergonarens ujævne kvalitet gjorde det nødvendigt at udvikle nye CinemaScope kameraobjektiver. Bausch & Lomb producerede næste generation af objektiver. Desuden blev der fremstillet anamorphoter [projektionsobjektiver] til biograferne. De første anamorphoter var prismebaseret - i modsætning til cylinderbaserede objektiver. Panavision leverede mere end 35.000 Super Panatar [og senere Ultra Panatar] prismeanamorphoter til biograferne fra 1954 til 1957. I samme periode lancerede konkurrende filmselskaber CinemaScopelignende systemer, og markedsførte dem som Warner SuperScope, Arriscope, Agascope, Scaniascope, Francescope, Panavision og mange flere. Fælles for dem alle var en kompressionsfaktor på 2x. CinemaScope blev utroligt populært, og der blev produceret mange film i processen af de fleste selskaber i Hollywood, der lejede objektiverne af 20th Century-Fox. Nogle eksempler på CinemaScope film fra andre selskaber er "Lady og Vagabonden" (Disney), "Silkestrømper" (MGM) og "Broen over Floden Kwai" (Columbia). CinemaScopes biograflærreder, der blev større og større skete på bekostning af skarphed. Datidens Eastman Kodak farvenegativfilm var ikke finkornede nok, og grænsen for hvor meget et billede kunne forstørres var nået. For at kunne fremstille bedre biografkopier var nye filmformater med større negativer nødvendige. 20th Century-Fox udviklede CinemaScope 55, med et negativ, der var ca. 4 gange større end 35mm. Paramount Pictures udviklede VistaVision. Technicolor udviklede Technirama og American Optical Company udviklede Todd-AO. I 1957 udviklede Panavision og MGM i samarbejde et prismeanamorfotisk system til 65mm film med en kompressionsfaktor på 1,25x. Processen blev lanceret som MGM Camera 65 (Fra 1962: Ultra Panavision 70). I 1958 udviklede Panavision deres Auto-Panatar 2x, et anamorphotisk 35mm system som kvalitetsmæssigt var CinemaScope overlegent. "Filmed in Panavision" blev endnu mere populært end CinemaScope, og bruges den dag i dag, næsten 70 år senere. Panavision havde forfinet teknikken, og kunne præsentere en fejlfrit billede, uden CinemaScopes skavanker. Selv om der ikke optages flere film i CinemaScope, bruges det anamorfotiske format 2,35:1 stadig. CinemaScopeformatet ses i biografen i formatet 2,39:1, men også i TV, når en film vises med sorte bjælker over og under billedet. Det kaldes "letterbox", eller "brevkasseformat". CinemaScope blev kendt som "den fattige mands Cinerama". Cinerama havde vist vejen, og brudt 4:3 formatets dominans siden stumfilmstiden, men det var CinemaScope, der gjorde bredlærredformatet populært i biografen over hele kloden. I 1954 modtog Henri Chrétien en Oscar for hans arbejde med CinemaScope. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om CinemaScope | Filmnyhed | Udtalelser |
|
 • Gå til Historien om CinemaScope |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret 02-02-2025 |
|