| |
Historien om CinemaScope |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
Thomas
Hauerslev |
Dato:
24.01.2025 |
Princip
for CinemaScope. Øverst som scenen ser ud i virkeligheden. Nederst er
billedet komprimeret horisontalt med en faktor 2x.
CinemaScope
var en 35mm filmproces lanceret af 20th Century-Fox i 1953. CinemaScope
gav tilskueren i biografen en illusion af virkelighed takket være det
brede billede i formatet 2,55:1. CinemaScope komprimerede et horisontalt
billede under optagelsen med en faktor 2x, og udvidede det igen når det
blev vist i biografen. CinemaScope var en videreudvikling af anamorfose,
altså det princip at et forvrænget billede ser normalt ud, når det
bliver gengivet. Princippet kendes helt tilbage i det 16. århundrede
hvor billeder blev malet forvrænget, og kun kunne gengives normalt ved
at se på det med buede cylinderlignende spejle. CinemaScope havde
premiere 16. september 1953, og processen eksisterede til 1967.
CinemaScope var en videreudvikling af et anamorfotisk linsesystem
udviklet af den franske optikingeniør Dr. Henri Chrétien i 1927. Dr.
Chrétien kaldte sit objektiv for Hypergonar. Et cylinderbaseret objektiv,
der skulle placeres foran kameraobjektivet. Hypergonaren var en
videreudvikling af et kampvognsperiskop han havde udviklet under første
verdenskrig. Dr. Chrétien havde ladet fremstillet et antal objektiver,
der både kunne bruges foran kameraobjektivet, og til biografens
filmprojektor. Han forsøgte forgæves at gøre filmindustrien interesseret
i hans system.
• Gå til
Hvad CinemaScope Byder på
• Gå til
CinemaScope Efterårets revolutionerende Filmnyhed
• Gå til
Udtalelser om CinemaScope-Demonstrationen i København den 24. September
1953
|
Læs
mere her:
Hvad CinemaScope Byder på
CinemaScope Efterårets revolutionerende
Filmnyhed
Udtalelser om CinemaScope-Demonstrationen
i København den 24. September 1953
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og
nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store
Formater
•
CinemaScope
|
Widescreen
•
VistaVision
| Todd-AO
•
"Windjammer" i
Cinemiracle
• "Dette er
Cinerama"!
•
Vises "i
Sensurround"
High-Impact
biografdesign
|
En
af de originale Hypergonar objektiver fremstillet af Professor Henri
Chrétien. Foto: Thomas Hauerslev
I slutningen af 1940erne oplevede den amerikanske befolkning stigende
velstand. Mange fik råd til TV, bil, ferie og de flyttede i parcelhuse i
forstæderne, langt væk fra storbyernes centrum. Fritiden kunne nu bruges
på andet end biografture. De amerikanske filmselskaber mærkede den
stigende konkurrence i kraft af færre solgte billetter til deres film i
biografen. Det stod klart for filmproducenterne, at der skulle noget
spektakulært til, for at lokke publikum i biografen. Svaret var "det
store lærred", der var bredere og større end TVs beskedne 4:3 format.
Cinerama kom først i efteråret 1952, og den store succes medvirkede til,
at 20th Century-Foxs chef Spyros Skouras og studiets tekniske direktør
Earl Sponable rejste til Paris i Frankrig kort tid efter. Her mødte de Dr.
Henri Chrétien og sikrede sig rettighederne til hans Hypergonar, som de
lancerede som CinemaScope.
Dr. Chrétien leverede tre Hypergonar objektiver til 20th
Century-Fox, der
alle blev testet. Det viste sig at kompressionsfaktoren skiftede imellem
1,87x midt i billedet, til 2,37x i hver side af billedet. Det betød, at
en skuespiller der gik på tværs af biograflærredet, tog på midt i
billedet, og tabte sig igen i højre og venstre side af billedet, når
filmen blev vist med en anamorphot med en konstant 2x kompressionsfaktor.
Desuden skiftede kompressionsfaktoren også afhængigt af om det var et
close-up eller en scene længere væk. Den første film blev "Men jeg så
ham dø", der allerede havde været i produktion i 6 uger i standardformat.
Alle dekorationer blev revet ned, og produktionen startede forfra i
CinemaScope. Hele filmen er optaget med et 50mm [prime] grundobjektiv
med Hypergonaren foran. Det tre første Hypergonarobjektiver blev foruden
"Men jeg så ham dø" brugt til produktionen af "Tre piger søger en
millionær" og "Duellen på havets bund".
Med CinemaScope fik biograflærrederne vokseværk i bredden, samtidigt med
at lydsiden blev udvidet til 4-spors magnetlyd. Tre højttalere bag
lærredet, og en effektkanal fordelt på mange højttalere i biografsalen.
20th Century-Fox stillede krav til biograferne om, at alle CinemaScope
film skulle vises med 4-spors magnetlyd, der i væsentlig grad bidrog til
den nye oplevelse, der lå meget langt fra TV oplevelsen i sort/hvid og
mono lyd. Biografejerne var dog ikke tilfredse med kravet om det nye
lydsystem. Det var dyrt for små provinsbiografer og upraktisk i de
populære drive-in biografer overalt i USA. Kravet faldt bort i 1957, og
fra da af blev CinemaScope film også leveret med optisk lyd, og med
mag-optisk lyd. Filmformatet blev ved den lejlighed ændret til 2,35:1.
Den 24. september 1953, kun 12 dage efter verdenspremieren arrangerede
20th Century-Fox en demonstration af CinemaScope i
Saga i København.
Danske biografejere var begejstrede for det nye system med
Mirakel-spejllærred og Stereofonisk lydanlæg og i løbet af få år blev
der leveret CinemaScopeanlæg til de fleste
danske biografer. Premieren
foregik i Bio i
Rønne mandag d. 14. juni 1954. Kvalitet og
fortræffeligheder var 3D briller overlegent og blev beskrevet som: "Naturlig
dybde i billederne uden at bruge ekstra briller". Konkurrencen med TV
var dårligt begyndt i Danmark endnu, hvor fjernsynet kun lige havde
taget sin spæde begyndelse i oktober 1951.
|
|
Invitation
til Danmarkspremieren på CinemaScope i Rønne Bio 14. juni 1954.
Udfordringen med Hypergonarens ujævne kvalitet gjorde det nødvendigt at
udvikle nye CinemaScope kameraobjektiver. Bausch & Lomb producerede
næste generation af objektiver. Desuden blev der fremstillet
anamorphoter [projektionsobjektiver] til biograferne. De første
anamorphoter var prismebaseret - i modsætning til cylinderbaserede
objektiver. Panavision leverede mere end 35.000 Super Panatar [og senere
Ultra Panatar] prismeanamorphoter til biograferne fra 1954 til 1957. I
samme periode lancerede konkurrende filmselskaber CinemaScopelignende
systemer, og markedsførte dem som Warner SuperScope, Arriscope, Agascope,
Scaniascope, Francescope, Panavision og mange flere. Fælles for dem alle
var en kompressionsfaktor på 2x.
CinemaScope blev utroligt populært, og der blev produceret mange film i
processen af de fleste selskaber i Hollywood, der lejede objektiverne af
20th Century-Fox. Nogle eksempler på CinemaScope film fra andre
selskaber er "Lady og Vagabonden" (Disney), "Silkestrømper" (MGM) og "Broen
over Floden Kwai" (Columbia). CinemaScopes biograflærreder, der blev
større og større skete på bekostning af skarphed. Datidens Eastman Kodak
farvenegativfilm var ikke finkornede nok, og grænsen for hvor meget et
billede kunne forstørres var nået. For at kunne fremstille bedre
biografkopier var nye filmformater med større negativer nødvendige.
20th Century-Fox udviklede CinemaScope 55, med et negativ, der var ca. 4
gange større end 35mm. Paramount Pictures udviklede
VistaVision.
Technicolor udviklede Technirama og American Optical Company udviklede
Todd-AO. I 1957 udviklede Panavision og MGM i samarbejde et
prismeanamorfotisk system til 65mm film med en kompressionsfaktor på
1,25x. Processen blev lanceret som
MGM Camera 65 (Fra 1962: Ultra
Panavision 70).
I 1958 udviklede Panavision deres Auto-Panatar 2x, et anamorphotisk 35mm
system som kvalitetsmæssigt var CinemaScope overlegent. "Filmed in
Panavision" blev endnu mere populært end CinemaScope, og bruges den dag
i dag, næsten 70 år senere. Panavision havde forfinet teknikken, og
kunne præsentere en fejlfrit billede, uden CinemaScopes skavanker. Selv
om der ikke optages flere film i CinemaScope, bruges det anamorfotiske
format 2,35:1 stadig. CinemaScopeformatet ses i biografen i formatet
2,39:1, men også i TV, når en film vises med sorte bjælker over og under
billedet. Det kaldes "letterbox", eller "brevkasseformat". CinemaScope
blev kendt som "den fattige mands Cinerama". Cinerama havde vist vejen,
og brudt 4:3 formatets dominans siden stumfilmstiden, men det var
CinemaScope, der gjorde bredlærredformatet populært i biografen over
hele kloden.
I 1954 modtog Henri
Chrétien
en Oscar for hans arbejde med CinemaScope.
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn,
Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø,
Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om CinemaScope |
Filmnyhed |
Udtalelser
|
|
|
|
|
|

• Gå til Historien om CinemaScope |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
02-02-2025 |
|
|