 |
Biografmuseet's Formål:
"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og
billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig
igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den
sidste nye superbiograf."
• Forord |
Ris & Ros
• Ansvar |
Kontakt
|
BIOGRAFER
• Skematisk Oversigt
• København |
Omegn
• Nordsjælland
• Vest, Midt & Syd
• Bornholm
• Møn, Bogø
• Lolland & Falster
• Fyn, Thurø, Tåsinge
• Langeland & Ærø
• Sydjylland |
Øst
• Midt-Vest |
Nord
• Rejsebiograf, Drive-In og Open
Air
PIONERBIOGRAFER
•
Kjøbenhavns Panorama Kinoptikon
• Panoptikons
Kinoptikon
•
Panorama Hafnia
•
Kinoptikon
•
Odeon Teatret
• Kalender
7OMM FORMATET
• Historie |
Biografer
• Film |
Maskiner
• 3 Falke Bio
• Kinopalæet
• Imperial Bio
FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 Panavision
1954 VistaVision
1955
Todd-AO
1957 Ultra
Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super
Panavision 70
1959 Super
Technirama 70
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension
150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65
NYHEDER
• 2027 | 2026 | 2025
• 2024 |
2023 |
2022
• 2021 |
2020 |
2019
• 2018 |
2017 |
2016
• 2015 |
2014 |
2013
• 2012 |
2011 |
2010
• 2009 |
2008 | Arkiv
BIBLIOTEK
• Premierer 1911-2020
• Filmannoncer
• Biografdrift Annoncer
• Film- og Kinoteknik
• Teknikkalender
• Store Lærreder
• Holger Pind
• Stoleplaner
• Interview |
Farvel
• Filmfestival
• Det Store Udland
• Olsen Banden
• Indhold |
Søg
• Din historie |
|
|
Åbnet 1. januar 2005
Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder
forbeholdes.
|
 |
Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store
filmformater
in70mm.com
|
| |
Rejsebiograf, Drive-In og Open Air
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet af: Thomas Hauerslev |
Dato: 01.06.2025 |
I juni
1896 kom de første rejsende til Danmark med "levende billeder". Det var
Emil og Max Skladanowsky
fra Berlin, der demonstrerede ’Bioskopet’ på Pantomime Teatret i Tivoli i
København.
Foto: Thomas Hauerslev
Rejsebiograf er en biograf, der flytter sig
fra sted til sted, i modsætning til en biograf med fast adresse.
Rejsebiografen gav forestilling i mindre byer og på småøer, der normalt
ikke havde fast biograf. Forestillingerne foregik ofte i menighedshuse,
forsamlingshuse, den lokale kro eller i hotellets festsal. Medio det 20.
århundrede var der mere end 30 danske rejsebiografer fordelt over hele
landet. Den enkelte rejsebiograf dækkede ofte en fast række af byer over
et stort område.
Rejsende med "levende billeder"
Rejsende med "levende billeder" har eksisteret
siden de allerførste fremvisninger i København. Allerede tre dage efter
kunstmaler Lauritz Vilhelm Pacht åbnede sit
Kinoptikon af
levende billeder i sit Københavns Panorama på Rådhuspladsen i juni 1896,
besøgte Emil og Max Skladanowsky i Tivoli og demonstrerede ’Bioskopet’.
Fra den 7. juli 1896 viste pariserjournalisterne Henri Gerard og Charles
Marcel film i Koncertpalæet (Odd-Fellow Palæet). I
Cirkus Variété ved
Axeltorv var Wargraph præsentationen afslutning på programmet i 1898.
Operatøren var en ung mand fra Storbritannien ved navn Alfred E. Gee
(1878-1970), der senere blev dansk gift, og fik en lang karriere i
City
Biografen
i Aalborg. Hertil skal også nævnes nordmændene
David Fernander og
Rasmus Hallseth, der
turnerede i Jylland før det store biografboom i 1904. De første rejsende
pionerer var alle fra udlandet.
•
Gå til
Levende Billeder før 1904
En af de første
danskere der bød sig til var James Hansen (1864-1909) fra
Lolland-Falster, der i perioden 1899 og nogle år frem turnerede hele
Danmark rundt med sit program af Edisons Levende Billeder. Film og
foredrag om Thomas Edison med tilhørende musik.
•
Gå til
Rejsebiografer sorteret efter postnummer (2025)
•
Gå til
Pop-Op biografer sorteret efter postnummer (2024)
Simpelt Udstyr
Udstyret var meget simpelt i de tidlige år. En
kinomaskine med håndsving fordi elektricitet ikke var tilgængeligt
endnu, en lyskilde med kalklys, måske et lille lærred hvis man da ikke
anvendte en hvid væg. Hertil selvfølgelig flere forskellige ruller film.
I de tidlige år varede filmene kun et minut og så skulle man lægge en ny
film i. Samlet set skulle det hele være transportabelt. Indtil
begyndelsen af 1930erne var det stumfilmsbiografer.
I 1950erne og 60erne
blev det hele strømlinet med moderne transportable maskiner,
forstærkere, højttalere og lærred, samt film fra udlejningsselskaberne.
Det hele kunne være en stationcar, med lærredet rullet sammen på taget
af bilen. Oftest var det herren, der stod for det tekniske, imens fruen
tog sig af salg af billetter, regnskaber og sørgede for sliksalg i
pausen når der skulle skiftes filmspole på fremviseren. Sliksalget var
et kærkomment tilskud til omsætningen da der ikke skulle betales
billetafgift.
Den moderne version
Den moderne version af rejsebiografen anvendes
til de populære sommerbio rundt omkring i de danske byer.
Forestillingerne foregår i byens parker og på åbne pladser. En variation
af rejsebiografen, er open-air temaforestillinger på steder der
relaterer sig til filmen. F.eks. blev Sydney Pollacks
"Mit
Afrika" vist på
Rungstedlund
(2010) hvor Karen Blixen boede og Kenneth Branaghs
"Hamlet" blev vist på
Kronborg
(2013) hvor William Shakespeares historie foregår.
|
Læs
mere her:
Rejsebiografer sorteret efter postnummer (2025)
Levende Billeder før 1904. Biografmuseets
kalender om de tidlige film- og biografpionerers virke
Film- og Biografhistoriske
Begivenheder. Biografmuseets kalender om vigtige begivenheder siden 1904
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og
nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store
Formater
•
CinemaScope
|
Widescreen
•
VistaVision
| Todd-AO
•
"Windjammer" i
Cinemiracle
• "Dette er
Cinerama"!
•
Vises "i
Sensurround"
High-Impact
biografdesign
|
Drive-in i Danmark
En Drive-in biograf er en biograf under åben himmel hvor bilister kører ind
og ser film imens de sidder i deres biler. Parkering af bilerne er anlagt på
sådan en måde, at bilerne kan køre ind og ud uden at genere de øvrige
biografgæster. Desuden skal der være plads til at kunne åbne dørene, og
bevæge sig rundt imellem bilerne. Underlaget kan være græs, grus eller
asfalt. Bilerne parkeres typisk i koncentriske cirkler i vifteform med
bilens forende i retning mod lærredet. Forestillinger forgår efter mørkets
frembrud og kan i princippet afvikles året rundt, men kolde vinteraftener
kan sætte begrænsninger. Varme i bilen og medbragte tæpper anbefales.
I Danmark har drive-in biografer været en del af biograflandskabet siden
1961, da biografdirektør Mogens Fisker åbnede
Villabyerne Drive-In-Bio i en
grusgrav i Lynge ved Farum. Drive-In havde plads til 1000 biler og den
første film var Skandinavienspremieren på "Voyage en Ballon" den 7.
juli 1961 kl 21.30. På premiereaftenen stod billedet klart og skarpt på det
36 meter brede lærred. Der var 72 meter fra operatørrummet til lærredet.
Bilisterne hørte filmens lydside via et nedgravet teleslyngeanlæg og en
lejet ekstern Beolit transistorradiomodtager fra
Bang & Olufsen
A/S i Struer. Teknikken tiltrak folk fra mange europæiske lande, der
gerne ville se hvordan teknikken fungerede. I Europa var den kun drive-in
biografer i Rom og Frankfurt på den tid. Fra slutningen af 1980ene blev
filmens lydside udsendt via FM radio.
Der er en særlig biograf- og skovtursstemning ved drive-in biografer og det
er ikke usædvanligt at komme i god tid, og nyde sin aftensmad før
forestillingen begynder. Nogle steder er der plads til at medbringe
havestole og sidde ved sin bil i det fri. Hvis filmen er uskarp, dyttes der
livligt, så filmoperatøren kan løse problemet.
|
|
Container
Kino i Nordhavnen, maj måned 2020. Foto: Per Tofte Nielsen
Øvrige Drive-in biografer
Drive-In Bio fik konkurrence i 1971 da Henning Bendtsen, kendt som
instruktøren Carl T H Dreyers cheffotograf, åbnede
Bil Bio på
parkeringspladsen syd for Rødovre Centret (I dag Rødovre Centrum). Bil-Bio
eksisterede til 1982. Desuden har der været kortlivede drive-in biografer
følgende steder: Drive-In
Copenhagen, Refshalevej 179 (1998-1999),
Action House Drive-In,
Løkken (1999-2000),
Drive-In Copenhagen, Refshalevej 114, (2000),
Drive-In Fifty Eight,
Hedensted (2000) og
Cinematekets Corona pop-up drive-in under i Københavns Nordhavn i maj
2020.
En variant af drive-in biografen var "Skrot-In
Bio" i Nansensgade i juli 1994. Københavns Sommerunderholdning
inviterede publikum indenfor, hvor de kunne sætte sig til rette i en række
skrottede biler. De omtrent 80 biler var parkeret med forhjulene løftet op
på to EUR paller. Lærredet var monteret på en husgavl, og 35mm kinomaskinen
var en Bauer B5.
Andre typer open-air biografer
Afledt af drive-in biografideen, har open-air rejsebiografkonceptet vundet
indpas i Danmark siden de tidlige 1990ere. Særligt er de populære "bike-in"
/ "walk-in" biografer i byernes parker og på åbne pladser, der har
tiltrukket et stort publikum. Det er typisk en sommeroplevelse, hvor
publikum ofte ankommer på cykler, eller med barnevogne og medbringer madkurv.
Christianacykler ses ofte fyldt med tæpper, strand- og havestole. Fælles for
begge oplevelser er en biograf- og filmoplevelse hvor byens huse og træer
gør det ud for biografens vægge, og udsigten til stjernehimlen er biografens
tag.
I de seneste år er også live-TV blevet på populært når store sports- og
kulturbegivenheder vises udendørs på store LED skærme foran publikum. Den
moderne teknologi har sikret, at de levende billeder i dag kan ses i fuldt
dagslys.
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Biografer på Grønland
og Færøerne |
Pop-Op biografer
|
|
|
|
• Gå til
Rejsebiograf, Drive-In og Open Air |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 28 maj 2025 17:52:16 |
|
|