Historien om VistaVision |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: Thomas Hauerslev | Dato: 02.02.2025 |
 8-perf
VistaVision med optisk lydspor i stigeskrift fra filmen "The Battle of
the River Plate" af Powell og Pressburger. Det amerikanske krisskib USS
Salem spillede rollen som det tyske krigsskib Admiral Graf Spee, i
filmen fra 1956, Rank Film.VistaVision var et 35mm sfærisk (flat) widescreen filmformat udviklet i årene 1953-1954. Negativet havde 8 perforationer (perf) pr. billede som det kendes fra stillbillede kamera og løb horisontalt igennem kameraet med en hastighed af 24 billeder i sekundet. VistaVision var en kombineret optage-, kopierings- og visningsteknk, der gjorde det muligt at fremstille konventionelle 4-perf 35mm widescreen reduktionsfilmkopier af meget høj kvalitet. Technicolor fremstillede de skarpere kopier, der kunne køre på alle kinomaskiner i alle biografer. Biografkopierne havde optisk tonespor, og ofte kodet med Perspektas dimensionale lydside. Filmprocessen var i praktisk anvendelse til fra 1954 til 1961. Afledt af et ønske om at vise film i det nye panoramaformat på større og bredere biograflærreder i 1953 blev det tydeligt, at kvaliteten af 35mm widescreen filmkopierne ikke var tilstrækkelig god. Filmproduktioner i widescreenformatet 1,85:1, der blev forstørret til de nye panoramalærreder, gav et kornet og uskarpt billede og kvaliteten var ikke tilfredsstillende. VistaVision formatet blev udviklet af Paramount Pictures (USA) for at forbedre billedkvaliteten i biografen ud fra en vision om, at det var muligt at fremstille bedre kopier, hvis negativet var større og dermed havde bedre opløsning. Et stort negativ Lederen af Paramount Pictures kamerafdeling Loren Ryder og hans medarbejdere udviklede et system hvor filmen bevægede sig horisontalt igennem kameraet, i modsætning til konventionelle 35mm filmkameraer, hvor filmen løber vertikalt igennem kameraet. Filmtypen var 35mm film, hvilket var praktisk, så man kunne benytte eksisterende 35mm Bell and Howell fremkalder- og kopieringsmaskiner når negativet skulle nedkopieres til standard 35mm biografkopier. Negativarealet på ca 25mm x 36mm (0,991" x 1,485") var næsten fire gange større end konventionelt 35mm 1,85:1 widescreen. Det store negativareal var velegnet til at fremstille filmkopier i alle formater fra 1,85:1, 2:1 og 2,35:1 (scope kopier) proklamerede Paramount i deres pressemateriale. Fotograferne blev opfordret til at komponerer billederne i 1,66:1, men samtidigt også at sikre sig, at biografkopierne kunne anvendes i formaterne 2:1 og standardformat. Der kendes ikke eksempler på anamorfotiske (scope) kopier, og det er tvivlsomt om der er fremstillet standardformatversioner fra VistaVision. I praksis, blev VistaVision kun anvendt til widescreen. |
Læs
mere her: Hvad er VistaVision? Nyheder om VistaVision fra FILMAKTIESELSKABET PARAMOUNT Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer 7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer Historien om 70mm og De Store Formater • CinemaScope | Widescreen • VistaVision | Todd-AO • "Windjammer" i Cinemiracle • "Dette er Cinerama"! • Vises "i Sensurround" High-Impact biografdesign |
 Rank
Film's Gaumont Kale's 8-perf maskineDen første film i VistaVision var Paramounts musical "White Christmas" (Det Glade Firkløver 1954), men VistaVision formatet blev også brugt af andre filmselskaber som f.eks. af The Rank Organisation i England, der producerede "The Battle of the River Plate" (Havets Tiger = Jagten på Graf Spee) i 1956. Den sidste VistaVision produktion var "One Eyed Jacks" (Når Mænd Hader, 1961). I 1959 lancerede Eastman Kodak en meget finkornet 35mm negativfilm Eastmancolor type 5250. Den nye negativtype, blev anset for at være tilstrækkelig til at opnå den nødvendige kvalitet af biografkopierne. CinemaScope, Panavision og 70mm processerne blev de dominerende formater på den tid. VistaVision blev udfaset og blev ikke længere anset for at være nødvendig for at opnå den ønskede kvalitet. VistaVision 8-perf kopier VistaVision var oprindeligt ment som et optageformat, men der opstod også et behov for at præsentere nogle af de meste præstigefyldte produktioner i 8-perf VistaVision. På den måde kunne man få et lysstærkt og meget skarpt billede på biograflærredet, og dermed få det fulde udbytte af det store negativ. En begejstret filmanmelder i London (UK) kaldte VistaVision systemet "Motion Picture High Fidelity". Paramount tog citatet til sig og anvendte det i markedsføringen af VistaVision. Radio City Music Hall i New York var en af meget få nordamerikanske prestigebiografer, som skulle vise VistaVision biografkopier. Century Projector Corporation fremstillede på kort tid et mindre antal maskiner, der kunne vise horisontal 8-perf VistaVision. I modsætning til konventionelle kinomaskiner hvor filmen løber fra overspolen, igennem værket, til underspolen, løb VistaVision film fra underspolen op og vandret igennem værket, og derefter videre op til overspolen. Hæder og restaurering Den 30. marts 1955 modtog Loren Ryder og John Bishop på vegne af hele den tekniske stab hos Paramount Pictures en Academy Award (Oscar) for udviklingen af VistaVision. VistaVision var Paramount Pictures prestigesystem, og næsten 100 film blev optaget i formatet, herunder en del kortfilm. VistaVision produktionerne "The Searchers" (Forfølgerne, Warner Brothers 1956), "Vertigo" (En Kvinde Skygges, 1958) og "North by Northwest" (Menneskejagt, Metro-Goldwyn-Mayer 1959) og er restaureret og genudgivet i 70mm versioner, der bevarer filmenes oprindelige formatforhold. Lignende systemer I 1956 lancerede Technicolor Technirama formatet, der grundlæggende var det samme format som VistaVision, blot forsynet med en 1,5x prismeanamorfot, der gav et anamorfotisk negativ med et formatforhold på ca. 2,25:1. I 1970 lancerede det Canadiske Multiscreen Corporation deres IMAX 65mm/70mm format, der ligesom VistaVision og Technirama også kørte vandret igennem kamera og kinomaskine. MGM Camera 65 og 20th Century-Foxs CinemaScope 55 var ligeledes to anamorfotiske systemer udviklet med et lignende foremål, at et stort negativ var nødvendigt for at sikre den bedste kopikvalitet. |
|
 Paramount
præsenterer i VistaVision Irvin Berlin's musical "Det Glade
Firkløver" premiere i Palads, København den 29. april 1955.Renæssance, videreudvikling og den digitale nutid VistaVision fik en renæssance midt i 1970erne idet kameraerne blev anvendt til at fotografere special-effects og baggrunde til filmproduktioner. Det vandrette 35mm format var et attraktivt alternativ til det dyrere 65mm format. Eksempler på disse film er bl.a. "Star Wars" (Stjernekrigen, 1977), “Enemy at the Gates” (2001) og "Poor Things" (2023). Der er udviklet nye VistaVision kamerarer heraf flere, der kan optage op til 200 billeder i sekundet. Andre modeller kan bruges til timelapse, og nogle kan løbe baglæns. Moderne digitale filmkamerarer er udstyret med fuldformat billedsensorer, der er større end VistaVision og Todd-AO negativformaterne. Et eksempel er ARRIs digitale Alexa 65 med en billedsensor, der måler ca 54mm x 26mm. Det analog 35mm VistaVision format har været en del af filmbranchen i mere end 70 år og anvendes kun sjældent idag. "The Negative" fra 2016 er en kortfilm produceret, instrueret og fotograferet i VistaVision af den danske filmfotograf Ziryab Ben-Brahem. Den amerikanske helaftensfilm "The Brutalist" (2024) er produceret i VistaVision og i august 2025 kommer "One Battle After Another". |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om VistaVision | Historien om CinemaScope | Da filmen fik format. En opgave om den tidlige udvikling af filmformater |
|
 • Gå til Historien om VistaVision |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret 28-05-2025 |
|