Historien om Widescreen | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: Thomas Hauerslev | Dato: 26.12.2024 |
| Widescreen er en fællesnævner for en gruppe af 35mm filmformater, der har et formatforhold, der er bredere end 1,33:1 og 1,37:1. 35mm film med 4 perforationer pr. billede, 1,33:1 (stumfilm) blev standardiseret i 1909. 35mm standarden blev ændret til 1,37:1 (Academy) i 1932, da der blev gjort plads til et optisk lydspor ved siden af billedet. Der er to hovedgrupper af brede filmformater. Widescreen hører til gruppen af flade (flat) filmformater, i modsætning til anamorfotiske filmformater som f.eks. CinemaScope (scope). Ordet "widescreen" blev defineret som udtryk af Hollywood's filmselskaber i 1953. Film fotograferet i formatforhold større end 1,37:1 har været anvendt siden de første film så dagens lys. Et eksempel fra 1897 er "The Corbett-Fitzsimmons Fight", der blev fotograferet i 1,65:1 på 63mm film. Abel Gances "Napoleon" fra 1927 indeholdt 20 minutter i Triptych formatet på 3:1. Grandeur 70mm fra 1930 havde et formatforhold på 2:1. Konverterer til widescreen Cinerama's panoramalærred i 1952 markerede et vendepunkt for præsentation af film i biografen. Større filmformat, stereolyd og et bredt formatforhold, der gav tilskuerne en hidtil ukendt fornemmelse af at være med i filmen. Filmproducenterne så muligheden for at sælge flere billetter når deres film blev præsenteret på et panoramalærred. Illusionen af virkelighed fungerede bedre på et bredt lærred. 20th Century Fox demonstrerede CinemaScope i april 1953, imens andre studier besluttede sig for et billigere alternativ der blev døbt "widescreen". Filmproduktioner under optagelse i det daværende Academy format 1,37.1, blev konverteret så de passede til de nye widescreen formater, og anvendelsen af Academy formatet til biograffilm blev udfaset på mindre end fire måneder i første halvdel af 1953. De nye widescreen formater fungerede alle sammen på samme måde. Ved at reducere højden på 35mm billedet med nogle millimeter, og dernæst projicere billedet med et objektiv med en kortere brændevidde kunne billedet forstørres til widescreens nye proportioner på 2:1, 1,85:1, 1,75:1 og 1,66:1 osv. Et 35mm billede i Academy formatet er 20,9 mm i bredden og 15,2 mm i højden, og den tilsvarende billedhøjde i 1,85:1 er 11,3 mm. Forskellen er 3,9 mm og betyder, at lærredets højde/breddeproportioner ændrer sig fra 6 x 8 meter i Academy formatet til 6 x 11 meter i widescreen. • Gå til Demonstration af Widescreen paa Fanø • Gå til Da filmen fik format • Gå til Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer Forskellige formater Studiernes konvertering til widescreenproduktion skete uden at blive enige om en fast standard. Således lagde MGM sig op ad 1,75:1, Universal brugte 2:1 og 1,85, Columbia Pictures 1,85:1, Paramount Pictures producerede i 1,66:1. I Europa blev 1,66:1 fremherskende. I maj 1953 havde en af de første widescreen produktioner premiere i USA. Det var Universal Pictures' "Torden-Bugten", der var optaget i Academy formatet og konverteret til 1,85:1. Den første film fotograferet i 1,85:1 var "The Stranger wore a gun", der havde premiere i juli 1953 i USA. Widescreen blev demonstreret første gang i Danmark ved et arrangement på Fanø den 10. august 1953. Der var grundlæggende to måder at konvertere en film til widescreen. Laboratoriet kunne dække toppen og bunden af billedet med en bredere sort billedstreg på filmen (hård afmaskning), eller biografen kunne lade fremstille en smallere maskeplade, der passede til de nye panoramaformater. Konvertering af 1,37:1 til f.eks 1,85:1 betød, at den originale billedkomposition som fotografen og instruktøren havde forestillet sig, blev beskåret i højden, og dermed fik filmen et andet udtryk end oprindeligt tiltænkt. Udvikling og forbedringer Produktionsomlægning til widescreen og manglende standardisering af formater betød at biograferne skulle bygges om, udskifte lærredet, installerer flere højttalere og forstærkere, og indkøbe et sæt objektiver og et sæt maskeplader til hvert enkelt widescreen format til hver maskine i operatørrummet. En betragtelig udgift, der ikke var lige populær blandt alle biografejerne. I modsætning til Cinerama, var widescreen ikke noget stort filmformat. Den store forstørrelse af et 35mm widescreen billede til biografens panoramalærred skete på bekostning af billedkvaliteten. Et korrnet og uskarpt billede gjorde det nødvendigt at udvikle større negativer for at kunne fremstille bedre biografkopier. Inden for en kort årrække blev der udviklet nye filmsystemer som f.eks CinemaScope (1953), VistaVision (1954), Todd-AO (1955), Technirama (1956) og MGM Camera 65/Ultra Panavision 70 (1957), IMAX (1970) og Super 35 i starten af 1980erne. Sideløbende med kameraudvikling har Eastman Kodak mfl. også forbedret kvaliteten og lanceret finkornede negativ- og positivfilm. Filmsproget flytter sig De klassiske flade widescreen formater fra 1953 anvendes stadig i filmproduktion, endda i flere formater og variationer end nogensinde tidligere. Academy formatet til biografbrug blev erstattet af widescreen i 1953, men blev fortsat anvendt til TV produktioner indtil HDTV formatet 16:9 (1,78:1) blev introduceret. Der er eksempler på moderne film, der er produceret i Academy formatet 1,37:1 som f.eks "Ida" (2014) hvor det næsten kvadratiske billede understreger filmens udtryk i sort hvide billeder. "Oppenheimer" (2023), er optaget i en kombination af IMAX (1,43.1) og Panavision System 65 (2,21:1). I IMAX 70mm versionen er 2,21:1 optagelserne "letterboxed" inde i IMAX billedet, hvilket betyder at filmen har samme bredde, men højden skifter fra scene til scene. Ændringen af formatet undervejs i en film er instruktørens værktøj til at fortælle historien. I 70mm versionen, som blev vist i Danmark, er hele filmen formateret i 2,21:1, hvilket betyder at IMAX scenerne er beskåret i toppen og bunden. Skiftende formater i samme film stiller store krav til fotografen's blik på matskiven. Fotografen skal sikre, at historie kan fortælles i flere formater. Moderne widescreen 16:9 widescreen, er i dag en global standard, der anvendes i filmkamerarer, på computerskærme og i smartphones. På smartphones er det populært at filme i det lodrette "tall screen" format (1:2), der er det modsatte af widescreen. 1:2 passer ikke til biografens lærreder eller TVs 16:9 format. En metode til at sikre at det oprindelige visuelle udtryk bevares i widescreen, og for at tilpasse de forskellige formater til hinanden på f.eks TV skærme, anvendes en kombination af letterboxing (sorte bjælker over og under billedet), pillarboxing (sorte bjælker på hver side af billedet) og windowboxing (sorte bjælker på alle fire sider). Widescreen ses også i populærkultur i f.eks popkoncerter hvor en "storskærm" præsenterer en dynamisk visuel baggrund, der passer til musikken. | Læs mere her: Demonstration af Widescreen paa Fanø Hvad CinemaScope Byder på CinemaScope Efterårets revolutionerende Filmnyhed Udtalelser om CinemaScope-Demonstrationen i København den 24. September 1953 Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Demonstration af Widescreen paa Fanø | Historien om CinemaScope | Da filmen fik format. En opgave om den tidlige udvikling af filmformater | |
 • Gå til Historien om Widescreen | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 28-12-2024 |