Biografmuseet's Formål

"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den sidste nye superbiograf."

Forord | Ris & Ros
Ansvar | Kontakt
 

BIOGRAFER
Oversigt
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

Rejsebiografer
Pop-Op | Pioner
1000 & 2000 Vintage

KÆDER AF BIOGRAFER
Kosmorama | Biorama | Fotorama | Rialto | Lademan | Saga | Sandberg | Nordisk Film Biografer | CinemaxX

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 VistaVision
1955 Todd-AO
1957 Ultra Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super Panavision 70
1959 Super Technirama
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension 150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65

NYHEDER

• 2027 | 2026 | 2025
2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Filmannoncer
Biografdrift Annoncer
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Store Lærreder
Holger Pind
Stoleplaner
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden

Indhold | Opdateret
Din historie | Søg
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 


Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Fakta om Imperial Bio (1990)
"Den mest moderne og bedst designede biograf i Nordeuropa"

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas Hauerslev, 18.01.1990 Dato: 12.12.2018
Billetkontorets åbningstider:

Billetkontoret har åbent alle dage og åb-ner en halv time før 1. forestilling og lukker ca et kvarter efter sidste forestillings start. Billetter købes ved indgangen eller reserveres forud på telefon 33 11 18 21 fra kl 13.00 til kl 20.00. Reserverede billetter skal være afhentet en halv time før forestillingens start. Pladsreservering kan ske en uge forud. Alle pladser er bløde lænestole. Fra 11. række og tilbage er der 10 cm mere benplads. 18. og 22. række er sofarækker.

Folkepensionister:

Til forestillingerne før kl 18.00 sælges folkepensionistbilletter til reducerede priser. Dog ikke til fredag, lørdag og søndag.

Transport:

Buslinierne 1 og 14 kører lige til døren. Vesterport station, Hovedbanegården og Rådhuspladsen ligger kun få minutters gang fra biografen.

Imperial Bio's adresse:

Imperial Bio Ved Vesterport 4 DK-1612 København V

Særarrangementer:

Biografen er med sine 1179 pladser særdeles velegnet til store arrangementer. Foyeren rummer nemt 1179 mennesker, der kan bevæge sig rundt i to etager. 2 barer er med deres righoldige udvalg af slik, kaffe, popcorn, øl og vin istand til at tilfredsstil-le selv de mest kræsne. Biografsalen udlejes til foredrag, filmkørsel og særarrangementer. Henvendelse sker til Pathe-Nordisk Film Biografer på tlf 3314 7606 mellem kl 08.00 og 16.00.

Selve salen:

Biografen er opført 1960-1961 og var dengang som i dag Københavns mest moderne biograf. Første film på plakaten var "Exodus" i Super Panavision 70 og Todd-AO lyd. Oprindeligt var der 1521 pladser. Antallet reduceredes for få år siden til fordel for nye franske Quinette stole. I dag er der 1179 pladser.

Danmarks største biograf:

Imperial Bio er som den første biograf i verden udstyret med køleloft. Aluminiumsloftet køles på oversiden af en kold luftstrøm således, at loftet altid er 10 grader C under salens temperatur. Resten af overskudsvarmen fjernes med et traditionelt ventilationsanlæg, der indblæser frisk luft opvarmet til stuetemperatur. Denne kombination sikrer en varmebalance og en fugtighed i salen, der er ideel både sommer og vinter.
 
Læs mere her:

Imperial Bio

Internet link:


Imperial Bio
Ved Vesterport 4
1612 København V

 

Filmteknik i korte træk

 
Lydsiden på film er idag meget avanceret elektronik. på 35mm film er der ved siden af billedet 2 smalle lys-striber. Et såkaldt dobbelt bilateralt lydspor. Lyden fremkommer ved at lyse igennem disse spor på en lysfølsom chip. Det kaldes optisk lyd. På 70mm film ligger der 4 magnetbelægninger af jernoxyd. Når filmen passerer gennem maskinen aftastes lyd med et tonehoved som det kendes fra en båndoptager. Hastigheden er 57.15 cm/ sek. Det kaldes magnetlyd. Imperial Bio er udstyret med Dolby Laboratories Inc's Sound Processor model CP200. Med denne enhed kan biografen vise 70mm med 6-kanals magnetlyd, 35mm med 4-kanals optisk lyd samt mono og 16mm magnet- og optisk lyd. Over 7000 biografer verden over har installeret Dolby Stereo. Imperial Bio's Dolby anlæg er suppleret med en Spectral Recording SRA5 enhed. Kort fortalt giver Dolby Stereo SR Compact Disc lyd i biografen. Kun meget få biografer i Danmark har fået installeret Dolby Stereo SR. Højttaler anlægget er JBL's 4676A-2, som er det største biografanlæg USA's mest kendte højttalerfabrik kan levere. Teknikere fra Dolby Laboratories Inc i London betegner Imperial Bio's lydanlæg som værende mellem verdens 5 bedste. Døm selv.

Biografen hører til blandt de biografer i Danmark, der er bygget til det store Todd-AO format. Todd-AO er 70mm film med 6-sporet stereofonisk magnetlyd. Det normale er 35mm film med optisk lyd. Der er altså tale om en dobbelt så bred film med et 4,5 gange så stort billedareal. Det giver nogle meget skarpe billeder på meget store lærreder. Samtidig er billedet flimmerfrit og står klippefast på lærredet. Farvegengivelsen er uovertruffen. 70mm er filmens Rolls-Royce format. Siden "Star Wars" er omtrent 170 film udgivet i 70mm i USA. I samme periode har 4 titler fundet vej til Danmark i 70 mm. Den seneste var "Out of Africa" fra 1985. Den kørte i 8 måneder med samme 70mm kopi i Imperial Bio. Det er den biograf i verden hvor den har gået bedst. Samtidigt var det 80'ernes mest sete film i Danmark og Imperial Bio's største succes nogen sinde. De nærmeste byer hvor 70mm kan opleves jævnligt er Hamburg og London. I USA er 70mm meget almindeligt og folk er meget kvalitetsbevidste. Ofte har det vist sig, at belægningsprocenten er højere med 70mm end med 35mm kopier af samme film. 70mm udstyr er dyrt, og det koster penge at tjene penge. Desværre er der ikke mange biograffolk her i landet, som har indset det endnu. Imperial Bio kan køre 70mm med 6-sporet stereofonisk magnetlyd på et meget stort lærred.

Til daglig vises to slags filmformater. Der er tale om Widescreen og CinemaScope. Widescreen vises med sfæriske linser og har et sideforhold på 1.66:1. Det vil sige billedet er 1.66 gange bredere end det er højt. De øvrige Widescreen formater er 1.75:1 og 1.85:1, der lidt bred-ere. Midt i 1954 lanceredes CinemaScope af 20'th Century Fox. I Danmark skete det i Rønne Bio d 14. juni 1954 og dagen efter i Kinopalæet i København. Første film i CinemaScope var "The Robe". Til CinemaScope kræves en speciel linse, en Anamorphot, som spreder lyset horisontalt. Oprindeligt var formatet 2.55:1 med 4 magnet-lydspor. Idag er formatet 2.35:1 med optisk lyd. Det er således et meget bredt og imponerende billede. I mange små biografer bliver billedet ikke bredere men smallere i stedet. Det er en uheldig og utilfredsstillende løsning da man ikke opnår ønskede virkning med Imperial Bio's lærred er buet for at sikre et knivskarpt billede. Et buet lærred er med til at gøre det spændende at opleve en rigtig biografforestilling. Når det store fortæppe går til side, og man hvirvles helt ind i handlingen, opfyldes alle ens forventninger.

Lærredet i Imperial Bio er blandt de største i landet:
 
 
Format
(bxh)
Objektiv
f:
Lærred
bredde (m)
Lærred
højde (m)
Lærred
areal (m²)
Relativt
format
16mm 50mm 6,67 5,08  33,9  1,31:1
1.66:1 60mm 11,65 7,34 85,5 1,59:1
1.75:1 55mm 12,78 7,34 93,8 1,74:1
1.85:1 50mm 13,71 7,34 100,6 1,87:1
2.35:1 90mm 15,66 6,54 102,4 2,39:1
2.21:1 99mm 15,66 7,34 114,9 2,13:1
 
   
Meget af biografens udstyr er belønnet ved de årlige Academy Awards (OSCAR) uddelinger. Det er det amerikanske filmakademi's højeste udmærkelse. Objektiverne er Ultra Star HD fra ISCO Optic i Vesttyskland. Alle filmens spoler er sat sammen så de fylder godt 3300 meter. Denne "spole" ligger ned på en rund aluminiums-plade. Med ruller føres filmen frem til kinomaskinen og retur. Dette Non-Rewind system ST270 fra KINOTON i Vesttyskland sikrer den mest skånsomme behandling af filmen. Kinomaskinerne har kørt uafbrudt siden starten i 1961. De er fremstillet specielt til Todd-AO film af PHILIPS i Holland i 1954. Kinomaskinen kaldes DP70. Det står for Double Projector 70mm. Lysgiveren, en 6500 W Xenon lampe, afgiver foruden lys meget varme. Kinomaskinerne er derfor vandkølede. Billedfrekvensen er 24 billeder/sek. DP70'erne kan også køre med 30 bill/sek med hvilke de to første Todd-AO film "Oklahoma" og "Around the world in 80 days" var optaget. Den 3. Todd-AO film blev optaget med 24 bill/sek. Filmen var "South Pacific". Det var den første Todd-AO film i Danmark. Premiere 24. oktober 1958 i 3 Falke Bio. I Imperial Bio er kun det bedste godt nok.
 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret onsdag, 08 januar 2025 11:29:42