| | Vig Biograf | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse | Dato: 06.06.2010 | Vig Bio, lørdag aften 25. maj 2024. Foto: Thomas Hauerslev
Vig Biograf (1948) Ravnsbjergvej 2
08.06.1948 -
Den første biograf i Vig blev indviet den 21. september 1913 af direktør L. Petersen. Biografen havde 150 pladser. Sideløbende med biografdriften drev L. Petersen i mange år Bramnæsvig Hotel, men ved indvielsen af en ny biograf i 1948 blev hoteldriften opgivet.
Den nye biograf fik plads til 250 personer og var opført ved hovedvejen der gik igennem byen. I mange år var det L. Petersen der stod spidsen for Vig Bio og han fik stor hjælp af sin kone Laura. Vig Bio fik installeret CinemaScope i 1961, biografen fulgte altid godt med, også rent teknisk.
Da L. Petersen døde i 1964 førtes biografen videre af Laura Petersen. Hun gennemførte en større modernisering af salen og i operatørrummet blev der opsat nye filmmaskiner af Dansk Biografteknik, det betød at filmene kunne vises uden pause.
I 1966 blev Vig Bio solgt til Købmand Verner-Toft Pedersen, han flyttede ind i boligen ved siden af biografen. Han drev Vig Bio frem til 1. november 1985, hvor han solgte biografen til Trundholm Kommune. Fra samme dato blev biografforeningen "Vig Bios Venner" oprettet. | Læs mere her:
Vig Biografteater
Kino, Asnæs
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | Vig Bio, lørdag aften 25. maj 2024. Foto: Thomas Hauerslev
Mens nabobiograferne i Nykøbing og Asnæs led biografdøden, fik Vig Bios Venner ved fælles hjælp reddet Vig Bio fra samme sørgelige skæbne.
Filmmaskinerne i operatørrummet blev renoveret i 1986, i filmkredse taltes der dog om, at denne renovering var for dyr. Det fortælles, at man fik tilbudt næsten nye filmmaskiner fra den lukkede biograf i Asnæs, men det billige tilbud blev afslået.
I 1987 blev foyeren renoveret og der blev indrettet en ny kiosk til et samlet beløb af 180.000 kr. På samme tidspunkt blev antallet af pladser reduceret til 200. Ombygninger har altid præget biografvennernes drift af Vig Bio - i 1988 blev den gamle lejlighed ved siden af biografen bygget om til en hyggelig cafe der blev drevet sideløbende med biografen.Vestsjællands Amt og Trundholm Kommune støttede ombygningen i fællesskab med det Danske Filminstitut.
Vig Bio er også kendt for at have Danmarks billigste biografpriser og er samtidig kommet med på Danmarkspremierelisten. I 1993 indrettede Trundholm Kommune et turistkontor i cafeen og i 1995 blev dette kontor flyttet til en nyindrettet foyeer i bigrafens nye indgangsparti. Vig Bio er Odsherreds eneste tilbageværende biograf. | | Lokal Biografhistorie Af Ebbe Juul Nielsen, oktober 1995. Renskrevet fra PDF af Anders M Olson, Lund, Sverige | | Vig Bio, lørdag aften 25. maj 2024. Foto: Thomas Hauerslev
1895 Verdens første offentlige biograf åbnede 28. december i Paris
1896 Første danske offentlige filmforevisning i "Panorama" ved Rådhuspladsen i København 7. juni
1904 Første danske permanente biograf "Kosmorama" på Østergade i København åbnede 17. september
1906 Odsherreds første biografbygning blev indrettet i en nybygning i urmager Andersens baggård i Algade i Nykøbing. Man nåede at lave både skrånende gulv, operatørrum og billetluge, men projektet blev opgivet og der blev aldrig vist film
1906 Odsherreds første biograf med filmforevisninger åbnede i Nykøbing under navnet "Nykøbings faste Biograftheater" på første-salen i "Jernbanehotellet" på Torvet (tidligere "Hotel Issefjord", nu Autogården - Mercedes) | | Vig Bio, lørdag aften 25. maj 2024. Foto: Thomas Hauerslev
1907 Offentlige filmforevisninger i Odsherred ved det omrejsende cirkus "Dannebrog" med én forestilling pr. uge om vinteren
1908 Første biograf i Holbæk i Afholdsforeningens hus i Vestergade
1908 Første biografbygning i Vig byggedes på Vig Hovedgade 26. Ejeren fik biografbevilling, men der nåede aldrig at blive vist film - istedet blev bygningen indrettet til cykel-og autoværksted. Og i nyere tid har der været møntvask. (En enkelt kilde oplyser, at den første biografbygning istedet var Vig Hovedgade 22, hvor forretningen "Brugsting" indtil fornylig var)
1913 Nykøbing havde på dette tidspunkt to biografer i en kort periode. Ifølge en avisannonce fra september 1913 åbnede den anden biograf "Scala-Teatret" sæsonen 5. oktober. Hvor denne biograf havde til huse og i hvilken periode biografen eksisterede vides ikke med sikkerhed | | Vig Bio, lørdag aften 25. maj 2024. Foto: Thomas Hauerslev
1913 Rejsebiografen "Daucke & Nathans Biograf-Teater" viste film ved to aftenforestillinger i et biograftelt på pladsen ved gasværket i Nykøbing
1913 Rejsebiografteater på Grevinge Afholds-hotel
1913 "Vig Biografteater" blev åbnet af Carl Hansen d. 21. september i permanente lokaler på Vig Afholdshjem, Vig Hovedgade 27 (nu elektriker Ernst Nielsen & søn). Biografsal med den oprindelige billetluge er delvis bevaret bag elektrikerbutikken
1920 Biografen i Nykøbing flyttede til et nyindrettet lokale i bagbygningen til Ahlgade 56 (nu advokat Gert Nørrevangs baggård). Biografen havde 140 pladser
1920 Biograf indrettedes i krostuen på Højby kro med operatørrum i en "kasse" udenpå den gavl, der vender mod Vandværksbakken | | Vig Bio, lørdag aften 25. maj 2024. Foto: Thomas Hauerslev
1923 7. juli overtog G. Hornbæch Afholdshjemmet i Vig - og driften af biografen på Afholdshjemmet blev kort efter overdraget til Laura og Laurits Petersen
1926 Restauratør Chr. H. Petersen overtog biografen i Nykøbing og flyttede den til den nyopførte "Regina" biograf i Havnegade 1. september
1927 Biografen på Højby kro lukkede
1933 Kai Vejlsgaard overtog "Regina" biografen
1940 Vagn Radmer kørte under hele besættelsen rundt på cykel med sin "Kramme og Zeuten" filmfremviser og viste film i foreninger og forsamlingshuse i Odsherred. Fremviseren var med tone-gengivelse
1944 "Asnæs Kino" åbnede
1948 8. juni byggede Laura og Laurits Petersen "Vig Nye Bio" som i dag er "Vig Bio", Ravnsbjergvej 2
1949 Marie Steen overtog "Regina" biografen
1963 Efter Laurits Petersens død videreførtes "Vig Bio" af Laura Petersen
1967 Verner Toft Petersen overtog "Vig Bio" efter sin mor, Laura Petersen | | Vig Bio, lørdag aften 25. maj 2024. Foto: Thomas Hauerslev
1973 Stig Jacobsen overtog "Regina" biografen
1974 Efter ganske kort tid solgte Stig Jacobsen "Regina" til Axel Nielsen
1985 1. november overtog Trundholm kommune "Vig Bio" og overlod driften af biografen til foreningen "Vig Bio's Venner"
1985 "Regina" lukkede 31. december
1986 "Kino, Asnæs" lukkede
1995 "Vig Bio's Venner" har 1. november drevet "Vig Bio" i 10 år
| | | | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Vig Biografteater | | | | | | | | Gå: tilbage - op Opdateret søndag, 26 maj 2024 07:28:21 | | |