Kosmorama, København | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 KOSMORAMAØstergade 26 Åbnet 17. september 1904 Lukket 2. april 1923 Verdens første biografteater var beliggende i en salon i kælderen under Grand Café på Boulevard des Capucines nr. 14 i Paris. Her fik verdens første biografejer, Clement Maurice, tilladelse af myndighederne til at vise kinematografiske billeder i ’Cinématographe Lumière’. Den 28. december 1895 åbnede han således sit teater, der rummede plads til 150 gæster. Entréen kostede 0,50 francs og hver forestilling varede en halv time. Dengang måtte operatøren dreje fremvisningsapparatet med håndkraft og der var forestilling uafbrudt fra kl. 10 formiddag og lige til midnat. • Gå til Registrant over Constantin Philipsens arkiv • Gå til For 50 aar siden aabnede det første biografteater Programmet bestod af Louis Lumières allertidligste film fra 1894-95, der alle varede knap et minut. 108 af Lumières sammenlagt over 1.400 film kan i dag ses restaureret i samleværket fra 2017 af Thierry Frémaux, der blot bærer titlen ”Lumière!”. En enestående dokumentation. Flere af dem blev vist denne første dag i 1895, der gav biografens indehaver en indtægt på 35 francs. Det svarer dermed til, at der har været 70 mennesker inden døre i løbet af de fjorten timer, der blev vist film. Nogen strålende begyndelse kunne man dermed ikke tale om. Det varede nu ikke mange dage, før besøgstallet voksede og man rent faktisk begyndte at tjene penge. Udgifterne var dengang minimale. Forlystelsesskat og afgifter var endnu ikke opfundet og musikledsagelse benyttede man heller ikke endnu. Biografen på Boulevard de Capucines viste udelukkende film. Der foregik ikke andet. I Danmark fandt den allerførste filmforestilling sted på Halmtorvet (i dag Rådhuspladsen) allerede et halvt år senere, den 7. juni 1896. Det skete i Den Frie Udstillings lokaler, som lå i en træpavillon. Man gav det navnet K(j)øbenhavns Panorama, hvor Vilhelm Pacht, der oprindelig var uddannet kunstmaler, viste en håndfuld korte film af ligeledes omkring et minuts varighed under titlen ”Kinoptikon”. Disse film var af amerikansk oprindelse og blev spillet hver dag mellem kl. 14 og 22 til en entrépris af 50 øre. Det forklares i avisomtaler, hvordan de levende fotografier blev projiceret fra et hul i bagvæggen over på den modsatte væg i betydelig forstørrelse. Fremviseren i Panorama kom fra amerikanske Thomas Edison. Træbygningen gik op i røg under lidt dulgte omstændigheder i 1900. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 I Danmark var det ikke folk involveret i filmproduktion, der tog sig af de første filmforevisninger, men forretningsfolk fra underholdningsverden og primært den lettere ende. De blev kaldt ’gøglere’; et ord der muligvis forekommer mere nedsættende i dag end dengang. Forestillingerne var de første år et sammensurium af film, lysbilleder og forskellige former for optræden. Nogle biografer benyttede denne konstellation selv årtier senere, jf. bl.a. ’Cirkus-Varieté’ siden bedre kendt som World Cinema eller andre store forlystelsesetablissementer som den for længst forsvundne ’Kæmpe-Biografen’ på Aaboulevarden. Man tog ikke den nye opfindelse særlig alvorligt og slet ikke som noget, der ville blive permanent. Ikke længe efter visningerne i træpavillonen kunne man se levende billeder i eksisterende lokaler. Det var mindre forretningslokaler, der i et snuptag blev omdannet til de allertidligste teatre med levende billeder og anden underholdning. Det krævede blot den lokale politimesters tilladelse. Derudover var der ingen regler. Da danske filmpionerer begyndte at arbejde med filmoptagelser, kom der også markedskræfter til, der tænkte mere langsigtet. De første visninger af danske såvel som udenlandske film var alle primitive. De indeholdt ingen kamerabevægelser og selv da filmene blev en anelse længere, var der ikke rigtig nogen handling af betydning. Måske et enkelt komisk påhit, ting der gik i stykker. Derfor dalede nyhedens interesse også lynhurtigt i starten af 1900-tallet. Mange af de første biograflokaler eksisterede kun få år eller endnu kortere. | |
 Først i 1904 kom den, der i bred enighed anses som landets første rigtige, permanente biograf, der udelukkende viste film og ikke kombinerede visningerne med anden underholdning. Det var Kosmorama i Citypassagen på Østergade, som er den del af Strøget, der munder ud i Kgs. Nytorv. Biografen blev startet af Constantin Philipsen (1859-1925), der var uddannet fotograf. Han havde blandt meget andet arbejdet som teaterfotograf på Casino i Amaliegade. Allerede i 1876 havde den unge Philipsen vist lysbilleder på Svendborg Teater og som voksen havde han udviklet en visningsteknik med to billeder ad gangen, hvilket gav en helt særlig ’levende’ virkning. Han præsenterede nu sine lysbilleder rundt om i Danmark, i København bl.a. på Casino og populariteten bragte ham helt til USA, hvor han turnerede med sit lysbilledforedrag. Philipsens interesse for de levende billeder var tidligt vakt, men koncentrerede sig efterhånden om den kommercielle udnyttelse og ikke selve skabelsesfasen, selvom han også senere blev involveret i filmproduktion. Allerede i 1899 viste Constantin Philipsen med stor succes korte film i både Christiania (Oslo) og Drammen i Norge og i Danmark gik han hen og blev en af de helt centrale personer i den tidlige biografhistorie. | |
 Den 22. juni 1902 havde Philipsen som repræsentant for det franske Pathé Frères (i dag verdens ældste filmselskab grundlagt i 1896) i tilknytning til forlystelsesetablissementet St. Thomas på Frederiksberg Allé åbnet Odeon-Teatret (ikke at forveksle med den senere Odeon-biograf på Nørrebro) i en træbygning i stil med Panorama med plads til 200 gæster, som tidligere havde indeholdt museum og vokskabinet. Problemer i forbindelse med ombygningen havde i sidste øjeblik forsinket åbningen en uge. Åbningsforestillingens hovednummer var den elleve minutter lange ”Les sept châteaux du diable” fra 1901 af Ferdinand Zecca, som på dansk fik titlen ”De syv dødssynder”. Det var den hidtil længste film vist i Danmark og opbygget som skuespil i akter var den direkte sensationel. Det øvrige program bestod også kun af film, så det var faktisk en rigtig biograf, men Odeon-Teatret eksisterede kun i tre måneder. Allerede sidst i september 1902 måtte man lukke på grund af manglende publikum. Bygningen var i øvrigt pilrådden og styrtede sammen under et kraftigt snefald den efterfølgende vinter. Træbygningen blev ikke den sidste af sin slags, der kom til at huse biograf i københavnsområdet, men Philipsen nåede frem til, han måtte gå nye veje, hvis publikum skulle overbevises. Både film og biografindretning måtte der ske noget radikalt med. Således fandt han i 1904 frem til et lokale i baghuset inde til højre i Citypassagen, hvor Kosmorama slår dørene op den 17. september med plads til 153 gæster fordelt på klapsæder og bænke. Altså ikke mange flere end man kunne tage imod ad gangen otte år tidligere i Paris. Biografens navn er en sammentrækning af de græske ord ’kosmos’ (verden, universet) og ’horama’ (at skue). Der er billetsalg ud til passagen og til venstre herfor gennem et minimalt vindfang direkte adgang til salen. En uniformeret dørmand hidkalder interesserede publikummer blandt de forbipasserende ude på Strøget. Kun navnet over indgangen til passagen og et par plakater viser herudover vej til den nye biograf i Cityhus-komplekset opført mellem 1900 og 1901 i fem etager af arkitekterne Christian Arntzen og Erik Schiødte. Der lokkes med film fra hele jordkloden med forestillinger mellem kl. 14 og 21 og hvert program varer omkring 25 minutter. Salen benævnes som ’fikst udstyret’. Det tidligere forretningslokale er indrettet med stole, hvortil entré koster 50 øre. Billigere, unummererede rækker foran kan man fornøje sig på for blot 25 øre og filmprogrammer koster 5 øre. De levende billeder akkompagneres af rolig klavermusik frembragt af Th. Rasch, der i 1910 komponerer ”Gaucho-valsen” til Urban Gads ”Afgrunden”. Den stakkels Rasch tjener aldrig en krone på den, idet KODA-afgiften endnu ikke er opfundet. Man kommer i biografens første program på rejse gennem Italien fra Venedig til Napoli. Herefter følger trickfilmen ”Fra puppe til sommerfugl”, der tilmed var farvekoloreret. Som hovednummer følger man en dristig indbrudstyvs farefulde færd, der munder ud i en drabelig kamp med politiet på et hustag. Efter åbningen bliver det slået fast, at programmet er et fortrinligt indslag på en indkøbstur eller ved stævnemøder. Jo, man havde skam tidligt øjnet muligheder med de nye, spændende biografer, hvor lyset blev dæmpet. Alle film kommer udelukkende fra Pathé Frères, som Philipsen fortsat er i partnerskab med. Den første spilledag kom der 50 kroner i kassen, hvilket svarer til et sted mellem 100 og 200 gæster. Ligesom i Paris var det ikke just formidabelt, men også i København kom der snart vind i sejlene. Offentligheden havde ellers stærkt betvivlet, der overhovedet ville være omsætning i at vise levende billeder så tidligt som om eftermiddagen, men Philipsen havde været af den overbevisning, at Damerne dog lige så godt kunne se film i Kosmorama som spise kager på konditoriet. Kommende programmer blev sædvanligvis en kombination af rejsefilm, små underholdende historier og indslag om dramatiske historisk begivenheder. Det næste i rækken indeholdt således en film om ”Napoleon” og i december 1904 kunne man følge ”Marie Antoinette” i ni tableauer fra en overdådig havefest til skafottet, hvor hendes hoved falder for guillotinen. Alt sammen vanvittig spændende for det københavnske publikum anno 1904-05 og det varede naturligvis ikke længe, før Kosmorama fik konkurrence. På dette tidspunkt var Philipsen allerede selv i færd med at ekspandere i provinsen og i november 1905 åbner han Kosmograf-Teatret på Værnedamsvej, som allerede året efter erstattes af Royal Biografen ikke langt derfra på Vesterbrogade. | |
 Østergade 26 den 20. oktober 2021. Foto: Thomas HauerslevI september 1907 kommer grammofonen for en stund ind i biografsalen og film- og lydoplevelsen bliver til ’Biophonen’ med forhøjet billetpris. Man er for en stund fornøjet, men finder det dog hurtigt trættende og den traditionelle klaverledsagelse tager atter over. Filmene er ikke længere kun franske produktioner; der kommer også øvrige europæiske film på programmet, ligesom danske film begynder at fylde. Kosmorama er samme år pyntet op med elektriske lysekroner. I 1908 indgår sønnen af en velhavende forretningsmand, Hjalmar Davidsen, ejerskab med Philipsen og året derpå overtager han Kosmorama. Philipsen solgte i det hele taget mange af sine biografer efter kort tids forløb, mens han kastede sig over stadigt større biografprojekter. Det allerstørste skridt tager Philipsen, da han i 1912 køber sig ind i Københavns gamle banegård og bygger den om til Palads Teatret med 1.780 pladser. Det er intet mindre end revolutionerende for de fremtidige danske biografer. Få år efter opfører Philipsen også storbiograferne Kino-Palæet og Rialto. Hjalmar Davidsen går også ind i filmproduktion og i 1910 kommer ”Afgrunden” med den filmdebuterende Asta Nielsen og teaterskuespilleren Poul Reumert op i Kosmorama. Filmen er instrueret af Urban Gad og bliver tilsvarende skelsættende for dansk films videre udvikling for ikke at tale om Asta Nielsens karriere. Der er premiere den 12. september kl. 17.30 og med sine 38 minutter, er det den hidtil længste film produceret i Danmark. Prominente gæster som Emma Gad ses denne første dag for at overvære sin søns filmbedrift. Der spilles hvert tredje kvarter med sidste start kl. 22.45. Børn har ikke adgang. ’Over adskillige af scenerne var der en vildskab og lidenskab, der fuldstændig tog publikum fangen’, kan man læse dagen efter. Publikum står øjeblikkeligt i kø længere ned ad Strøget, end man nogensinde har set før og allerede dagen efter begynder man første forestilling kl. 13.45. Filmen vises til den 30. oktober, hvilket er usædvanligt længe på den tid, hvor programmerne oftest blev skiftet ugentligt. Det blev også biografens rekord. | |
 Efterhånden som filmene bliver længere, viser Kosmorama mellem de korte samleprogrammer også film af længere varighed men sjældent over en time. Disse har oftest gerne en kortfilm eller to hæftet på før hovedprogrammet. En række betydningsfulde danske film efter ”Afgrunden” kommer også op i Kosmorama. Mange af dem er fra filmselskabet Fotorama, som i mange år følger Davidsen og særligt omkring 1. verdenskrigs begyndelse er der desuden nu rigtig mange tyske på repertoiret. Krigen bliver ødelæggende for dansk filmproduktion i forhold til salget til udlandet, ligesom den europæiske filmproduktion ligger underdrejet. Det er i denne tid, Hollywood får overtaget. Dermed kommer de amerikanske film også indendørs på Østergade, hvor lystspil med Constance Talmadge får nærmest fast hjemsted i Kosmorama, der er blevet udvidet bagtil i sommeren 1911 med ny indgang, før man når helt ind i baggården. Herved skabes først nu en lille foyer med et minimalt billetsalg umiddelbart indenfor til venstre og en lille passage her bagved ind mod salen, der nu får plads til fem gæster flere end hidtil, nemlig 158. Der installeres samtidig toiletter for publikum i kælderen i bygningen på den modsatte side af passagen, så man skal helt ud af biografen, hvis man er trængende. Efter succesen som producent på ”Afgrunden” bliver Davidsen tilknyttet Nordisk Films Kompagni, hvor han fungerer som instruktør i en årrække. Han driver fortsat Kosmorama, men i 1922 har biografen i en alder af 18 år udtjent sin værnepligt. Biografen ligger trods den centrale placering lovlig tilbagetrukket og de nærmeste strøgbiografer er heller ikke meget bevendt. Fælles for dem alle er, at bevillingshaverne leder efter større og bedre lokaler. Det lykkes Davidsen at få en midlertidig bevilling til Det Lille Teater på Vesterbros Passage (Vesterbrogade), som hermed overgår fra teaterdrift til biograf i november 1922. I februar 1924 vender han tilbage til Strøget, da Alexandra Teatret på Nygade står færdigt. Denne nye strøgbiograf går hen og bliver byens førende indenfor ’kunstfilm’, hvilket svarer til ’artfilm’ i dag. Senere benyttede man også betegnelsen ’kulturfilm’ om de titler, der ikke umiddelbart blev anset som populærunderholdning. | |
 I Kosmorama overgår bevillingen midlertidigt til Urban Gad, der så eftertrykkeligt havde sat sit aftryk på netop denne biograf. Gad har i 1922 sammen med Thora Daugaard fået biografbevilling og står til at skulle overtage Metropolteatret i Mikkel Bryggers Gade, når dette også flytter over i nye lokaler på Strøget. I mellemtiden får man lov at gøre brug af Kosmorama, der dermed kan holde dørene åbne nogle måneder endnu, selvom lokalet er nedslidt. Sidste film på plakaten spiller endda længe. Det er A.W. Sandbergs vældigt populære danske udgave af ”David Copperfield”, man har overtaget fra Panoptikon, der selv overtog filmen fra Palads Teatret, hvor den havde haft premiere i december 1922. I Kosmorama spiller den fra 5. marts til 2. april 1923. Filmen er i normal spillefilmslængde og fylder dermed programmet helt ud. Blot fire uger senere lukker Victoria Teatret, der også er placeret på Strøget på hjørnet af Frederiksberggade og Nytorv. Her skal der nu være bankfilial og man har kig på Kosmoramas lokaler som midlertidig nødløsning, men det bliver ikke til noget. Efter Dickens-eventyret var første fuldgyldige kapitel i dansk biografhistorie overstået og Kosmoramas lokaler overgår efter nogen tid til almindelig forretning. Citypassagen som navn er for længst forsvundet, men indgangen fra Østergade eksisterer i dag dog uden biografens krummelurer. I Bernikow Gården, som den nu hedder, er det ikke til at se, lokalerne indenfor til højre engang rummede biografdrift, men det er jo også hundrede år siden. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Kosmorama: For 50 aar siden aabnede det første biografteater | |
 • Gå til Kosmorama | |
 • Gå til Kosmorama | |
| Gå: tilbage - op Opdateret tirsdag, 17 september 2024 08:20:25 |