Biografmuseet's Formål

"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den sidste nye superbiograf."

Forord | Ris & Ros
Ansvar | Kontakt
 

BIOGRAFER
Oversigt
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

Rejsebiografer
Pop-Op | Pioner
1000 & 2000 Vintage

KÆDER AF BIOGRAFER
Kosmorama | Biorama | Fotorama | Rialto | Lademan | Saga | Sandberg | Nordisk Film Biografer | CinemaxX

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 VistaVision
1955 Todd-AO
1957 Ultra Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super Panavision 70
1959 Super Technirama
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension 150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65

NYHEDER

• 2027 | 2026 | 2025
2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Filmannoncer
Biografdrift Annoncer
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Store Lærreder
Holger Pind
Stoleplaner
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden

Indhold | Opdateret
Din historie | Søg
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 


Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Rødding Biograf / Rødding Bio (1927)

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Dato: 30.06.2023
Rødding Biograf / Rødding Bio (1927)
Vestergade 9 (i dag Rødding Vestergade 9)

Åbnet 11. november 1927
Lukket 12. december 2002

Marinus og Petra F. Hartmann har drevet biograf på Hotel Rødding siden 1921 og nu skaffet kapital til at opføre en rigtig biograf på Vestergade i øvrigt akkurat overfor det oprindelige Røddinger Lichtspiele, der lå i Vestergade 6 mellem 1910 og 1920. Det er en flot murstensbygning opført af lokalarkitekt L.P. Aakjær inspireret af vestslesvigsk hjemstavnsstil med rødt murstensværk i klassiske træk her brudt af søjlemotiver omkring indgangsportalen med nydeligt indrettet beboelse for direktørfamilien på første sal. Bygningen blev stærkt rost både dengang og siden. Familien Hartmann har bevillingen gennem alle år frem til 1978, hvor Petra Hartmann (f. 1903) sælger biografen efter at have drevet den et par år alene efter mandens død som 91-årig i 1976.

Tilbage i 1927 indrettes hall’en – ja, for her træder man også ind, hvis man skal op i privaten – med billet- og chokoladekiosk, mens salen rummer plads til 250 gæster. Det afholdte direktørægtepar tager imod fra fredag den 11. november 1927, hvor der lægges ud med Sally Eilers i ”En Mor”, som annoncen bedyrer, er set af 250 millioner mennesker. Ligesom forud vises filmene også i Christiansfeld, hvortil Hartmann også har bevilling til forestillinger med rejsebiograf. De hidtidige filmmaskiner er disponible, efter den nye biograf på Vestergade har fået fast udstyr. Et orkester bestående af en trio sørger for musikken til de stumme billeder. Fra juli 1931 begynder filmene også at tale her i Rødding.

I forbindelse med visningen af den stolte stavnsbåndsfilm ”Kongen bød” fra 1938 flankeres indgangen af to store Dannebrogsflag. Familien Hartmann var til gengæld mindre stolt af de tyske film, man var tvunget til at sætte på plakaten under 2. verdenskrig. Modstandsfolk gjorde deres for, at filmene ved flere lejligheder ganske enkelt ikke blev vist ved simpelthen at lykkes med at stjæle dem, hvilket forårsagede nogle gevaldige problemer for direktøren.

I 1960 installeres CinemaScope, hvor første film er ”Erobreren” med John Wayne som Djengis Khan. Antallet af pladser reduceres her til 224 og i 1965 installeres to nye Bauer B-12 maskiner i operatørrummet. Enkefru Hartmann bor fortsat på første sal, da hun i juni 1978 sælger biografen til Rødding Kommune, som herefter udlejer salen på en forpagtningsaftale.

Driften lægges i hænderne på Anders Holm Knudsen, der forud har drevet biografen i Egtved. Han lægger ud med ”Olsen-banden deruda’” til kolossal succes og omsætningen er kun opadgående de næste år. Kommunen bevilger straks nye stole og gulvtæpper i november. Ved at reducere antallet af sæder til 135 opnås bedre benplads. I januar 1979 justeres filmmaskinerne til at kunne tage store 1800-meter spoler med fjernbetjening via det nu sammenbragte billet- og sliksalg og i juni overtager Holm Knudsen også Vamdrup Kino.

I 1983 udløb forpagtningsaftalen og Anders Holm Knudsen valgte at søge mod nye biografeventyr, ligesom han havde skilt sig af med biografen i Vamdrup, der havde voldt en del besvær. Driften i Rødding overgår til Preben Calender Christensen, der sideløbende drev den kommunale biograf i Toftlund. I 1985 fjernes en del af stolene og der er herefter plads til 107 ved opsætning af enkelte nye. Da Christensen i 1986 nu er i færd med at indrette biograf i Tønder, vender Holm Knudsen tilbage til Rødding med overtagelse ved årets begyndelse. I juni 1986 males biografen overalt i sit indre.

Fra februar 1988 overtager Holm Knudsen også Brørup Bio, men den 30. marts 1989 opsiger han atter sin forpagtningsaftale med kommunen for at redde det nødlidende Aars Biocenter i maj. Ved overgangen til ny forpagter planlægges nu en renovering af bygningens ydre, der bl.a. omfatter reparation af taget efter en mindre vandskade, ny træbeklædning på gavlarealet samt garagen ind mod nabobutikken, der allerede har fået opsat en tilsvarende. I salen skal lærredet skiftes og gulvet lod til at gynge. Særligt toiletforholdene er det fortsat kritisk med og operatørrummet trænger efterhånden til en generel renovering bl.a. ny forstærker.

I maj 1989 forpagtes Rødding Bio nu ud til fire unge mennesker med Johan Seeberg som ansvarlig for programlægningen. To år senere er han og fru Anna Lise ene om driften. Bio holdes lukket i august 1989 for en udskiftning hele gulvet, hvor det viser sig, at man havde været på gyngende grund på grund af et omfattende angreb af skimmelsvamp. 113 let brugte stole opkøbes fra den nedlagte Center Kino i Brabrand ved Aarhus og i foråret 1990 installeres EDB-billetsystem som en af de første biografer i provinsen.

Al teknisk udstyr udskiftes ved Værkstedet for Lys og Lyd i december 2000 i dagene op til jul, hvor man starter op igen 1. juledag med ”Italiensk for begyndere” kl. 14 og 19 samt ”Flugten fra hønsegården” kl. 16 og spændingsfilm kl. 21.15 på et nyt, fremskudt lærred og helt ny lydgengivelse med ’ægte THX’ og Dolby Digital i 8 kanaler samt spritny filmfremviser. Prisen for teknikken alene lød på 556.000 kroner og det var vel også på høje tid. De to Bauer-maskiner havde da kørt næsten uafbrudt i 35 år. Året derpå var det planen at udskifte alle stolene, men så kommer et helt nyt projekt på banen.

Biografen når akkurat at fylde 75 år, før sidste forestilling finder sted den 12. december 2002 med ”Harry Potter og hemmelighedernes kammer”. Fem dage senere åbner en helt moderne biograf i Rødding Centret med ”Ringenes Herre” del 1 og 2.

’Rødding Biograf’ stod der helt frem til 2020 på facaden henover indgangen med sine små, kvadratiske ruder, men i foråret 2004 har kommunen solgt biografen til tøj- og skoforretning Frank ved siden af, der efter ombygning forbandt de to forretninger med ny indgang imellem. I salen sælges herefter dametøj, mens beboelsen på biografens første sal har fået hall’en helt for sig selv foruden en ny udestue og tagterrasse, hvor der før var operatørrum.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
   
   

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om Rødding Bio (2002) | Rødding Biograf / Rødding Biografteater (1921) | Røddinger Lichtspiele
 
 
   
   

• Gå til
Rødding Biograf / Rødding Bio (1927)
 
Gå: tilbage - op
Opdateret 08-01-2025