| | Ulsted Biograf | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.02.2024 | Ulsted Kro med salen bagved - bemærk operatørrum th. (fotograf K.P. Andreasen)
Ulsted Biograf Vestergade 78
Åbnet 5. april 1926 Lukket 1966
Ulsted Kro stammer fra 1900 indrettet i en genopført købmandsgård efter brand, hvor en manufakturhandel blev krostue med værelser på første sal i forbindelse med åbningen af Sæbybanen og stationen placeret overfor. I januar 1926 får kroen biografbevilling ved købmand Klitgaard, der udvider salen til højre bagved med biografindvielse 2. påskedag den 5. april. Dagens dobbeltprogram består af ”En sømand han maa døje” og ”Elverhøj”. I 1928 påføres bygningen af sikkerhedshensyn et separat maskinrum placeret helt ude til højre med separat indgang. Købmanden hygger om sit publikum med en enkelt forestilling om ugen, men lader fra 1933 og installationen af tonefilm sin biograf blive drevet af de omrejsende selskaber. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | Ulsted Kro - og biograf cirka 1949 (Hals Arkiv)
I 1954 overtager Tage Christian Frederiksen kroen og moderniserer det næste år salen nu med 174 pladser og nyt udstyr med tanke på widescreen og driver den herefter selv. Som de fleste øvrige krobiografer i Vendsyssel er det en svær forretning at holde kørende op gennem 1960’erne med konkurrencen fra tv og i 1966 ophører den lige så stille og roligt, som den er begyndt. Hans bevilling udløber først i 1968, hvor der opslås ny bevilling til at drive biograf i byen, men der bliver ikke vist flere film.
Krosalen udvides bagtil i 1971 med satsning på middagsselskaber og større festivitas med dans, hvor operatørrummet i den forbindelse bliver garderobe. Tilbygningen bagved eksisterer de sidste år blot som garage, da salen efter kroens lukning rives ned og bliver gårdsplads. Forhuset omdannes til lejligheder i 2000 og ligner endnu sig selv fra udseendet i 1970’erne. Udbygningen til filmmaskinen eksisterer endnu som levn fra dengang, der var film på spil i Ulsted. | | Ulsted Biograf - tegning fra 1970
| | Ulsted Biograf - åbningsprogram | | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | | | | | |  • Gå til Ulsted Biograf | | Gå: tilbage - op Opdateret 18-03-2025 | | |