Se
"Cleopatra" i BIOGRAFEN! |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: Thomas Hauerslev | Dato: 28.08.2021 |
 "Cleopatra"
Historiens største og mest imponerende underholdningsfilm. Verdens
dyeste film da den kom frem. Fra Gentofte Kino's nyhedsbrev: Golden Days åbningsfest. Glæd dig til at opleve storfilmen "Cleopatra", når Gentofte Kino er vært for åbningen af årets Golden Days festival. Borgmester Michael Fenger byder velkommen til Golden Days festival, når Gentofte Kino og Golden Days Gentofte skyder festivalen i gang med storfilmen "Cleopatra". Filmen fra 1963, med Elizabeth Taylor i glansrollen som den egyptiske dronning, er den episke fortælling om Cleopatra og hendes stormombruste forhold til Julius Cæsar (Rex Harrison) og Marcus Antonius (Richard Burton). "Cleopatra" er fortsat en af de dyreste produktioner i filmhistorien, og filmen er på alle måder storslået, så der er i den grad noget at glæde sig til. Statister i tusindvis samt de storslåede kostumer og filmens enorme budget har bidraget til dens ikoniske status, og vi glæder os til at vise filmen på det store lærred. Fredag den 3. september kl. 18.00, Billetpris 150 kr. inkl. introduktion og et glas vin Slaglinier fra filemens danske premiere i 1964: CLEOPATRA en overdådig fryd for øjet Et forrygende pragtopbud som tilfredsstiller vor trang til fuldkommenhed Så storslået som noget der nogensinde har været vist på det gigantiske lærred Cleopatra er ét stort farvestrålende overflødighedshorn af sex og skønhed |
Læs
mere her: Gentofte Kino Gentofte Kino præsenterer 70mm filmfestival Film produceret og præsenteret i Todd-AO Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark Biografer på biografmuseet.dk Danmarks 70mm og Storformat Biografer Film- og Kinoteknik Hvad CinemaScope Byder på Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer |
Talentbeskrivelser fra filmens originale program fra 1964
|
|
 Elizabeth
Taylor. Filmstill fra filmens premiere. 20th Century Fox, 1963Hun er en skønhed, som er elsket af fotograferne, fordi det i deres verden er velkendt, at det er næsten umuligt at tage et dårligt billede af hende. Hun er filmverdenens største stjerne, fordi hun er smuk, og fordi hun er en skuespillerinde med et enormt talent. Den dyreste filmproduktion i filmens historie og den fineste samling talenter står bag hende ved hendes fremtræden som Kleopatra, Egyptens dronning. Elizabeth Taylor ... I 1951, kun 19 år gammel, blev hun for første gang indstillet til en Oscar. Der tilkommer George Stevens al mulig ære for at have givet hende Montgomery Clift som medspiller i "En plads i solen". Heri spiller hun sin første voksne rolle - en rig, forkælet og ødelagt ung kvinde. Da Joseph L. Mankiewicz præsenterede hende i "Pludselig sidste sommer", var hun en fuldendt og erfaren kunstnerinde. "Hun er forbløffende hurtig," sagde han engang, "til at leve sig dybt ind i en rolle og i betydningen af hver enkelt scene". Hun har dog selv fastslået: "Jeg har ikke nogen spilleteknik, det eneste jeg kan, er at være". Selv om hun er engelsk, kom hun til at kende U.S.A. allerede som barn, idet hun hvert år rejste dertil med sine forældre. I 1939 flyttede familien til Californien. Få år senere søgte MGM en engelsk pige til at spille sammen med Roddy McDowall i "Lassie kom hjem". Ti år gammel blev Elizabeth Taylor valgt. Men Elizabeth Taylor slog først rigtigt an ved sin fremtræden i "National Velvet", og hendes berømmelse øgedes, som hun modnedes til en stadig mere betagende skønhed. Hendes MGM-år blev hendes afsluttende dramatiske skole. Når hun ikke spillede i film som "Vi og vores fader", "Cythia", "Den tossede alder" og "Brudens fader", studerede hun andre skuespillere som f. eks. Clark Gable, Joan Crawford og Katharine Hepburn. I "Giganten", "Det gyldne træ", "Kat på et varmt bliktag" og "Pludselig sidste sommer" var hun den modne unge skuespillerinde, som var signe evner bevidst. Hun fik en Oscar for hver af de tre sidstnævnte, og opnåede ligeledes den eftertragtede pris for sin fremstilling af rollen i "Ikke for penge". Et uendelig bevæget øjeblik indtrådte, da hun, stadig svag efter sin nylig overståede sygdom, kom frem foran tilskuermængden for at modtage sin Oscar. |
|
 Richard
Burton. Filmstill fra filmens premiere. 20th Century Fox, 1963Richard Burton er en af nutidens mest veltalende og fængslende skuespillere. Han er født i landsbyen Pontrhydhfen (udtales Pontradeven) i det sydlige Wales, hvor man kun taler walisisk. Engelsk lærte han først at tale, da han var omkring ti år gammel. Hans fader var minearbejder og havde tretten børn. Takket være sproglige vanskeligheder ville Richard Jenkins, som hans fødenavn var, have været bestemt til at arbejde i kulminerne fra han var fjorten hvis ikke en lærer ved navn Phillip Burton havde fattet interesse for ham. Burton lagde mæerke til drengens iver efter at lære noget, og han underviste ham i engelsk, historie og matematik. Dette satte ham i stand til at bestå den adgangseksamen, som er nødvendig for at få en videre uddannelse. Burton blev ved med at støtte Richard og adopterede ham til sidst. Han fik et stipendium til Oxford, hvor han hurtigt fandt vej til skolens dramatiske selskab. Da det stod ham klart, at han ville være skuespiller, fandt han, at Burton var et bedre navn end Jenkins, og han tog derfor sin velgørers navn. Den anden verdenskrig afbrød hans karriere som skuespiller. Efter tre år i R.A.F. vendte Richard imidlertid tilbage til teatret, og hans debut fandt sted i Londons West End i Emlyn Williams' skuespil The Druid's Rest. Han fik sin første filmrolle i den walisiske film "Dolwyns sidste dage". Kort efter stod han igen på scenen, denne gang sammen med John Gielgud og Pamela Brown i "Damen vil nødig brændes", og herefter steg Burtons stjerne hurtigt. I 1953 nåede han sine drømmes mål, at spille »Hamlet« på Old Vic. Samme år spillede han i den første CinemaScope-film "Men jeg så ham dø". Siden da har han optrådt skiftevis i film og på teatret. Blandt hans film har været "Rachel", "Ørkenrotterne", "Teaterblod", "Alexander den Store", "Og regnen kom", "Ung vrede", og "Den Længste dag". På teatret har han spillet i Lillian Hellmann's Montserrat, Bernard Shaw's Kaptajn Brassbounds omvendelse, Anouilh's Leo Cadia og for ganske nylig — i Camelot. Om sit talent som musical skuespiller har han ligeud sagt: "Jeg kan ikke synge. Jeg gik til Rex Harrison og spurgte, om han ville lire mig at synge, sådan som han gjorde i My Fair Lady. Jeg gør, som Rex har lært mig". Burton er 180 cm høj, bredskuldret og kantet. Han kan lejlighedsvis flamme op i ærlig vrede, men han køler ligeså hurtigt af igen. Hans udmærkede og klare forstand parret med en solid og grundig uddannelse sætter ham i stand til at deltage i samtale eller diskussion om vidt forskellige emner. Da han aldrig har været i tvivl om, at det var skuespiller, han ville være, er det at spille komedie for ham et ønskejob, og han holder af det. Ikke alene hos publikum har han vundet anerkendelse, også, betydelige skuespillere regner ham for en af vor tids store. |
|
 Rex
Harrison. Filmstill fra filmens premiere. 20th Century Fox, 1963Joseph L. Mankiewicz mente, at Rex Harrison, som er af de kendteste og mest populære skuespillere i dag, ville være den helt rigtige til rollen som Julius Cæsar. Hans ansigt er magert, kantet og med et intellektuelt udtryk, som dog altid er mildnet af antydningen af et smil. Det er hans bestandigt gode humør, der forener Harrison med hans charme — en blanding af typisk engelsk ro, en aldrig overdreven munterhed og en altid oprigtig hensynsfuldhed over for sine medmennesker. Han er en vidunderlig tilhører, hvilket er ham til nytte i hans spilleteknik. Han blev født i Huyton, Lancashire, England, i 1908 og stod første gang på scenen i Liverpool's teaterselskab, hvor han høstede stor erfaring i dusinvis af stykker. Han kom til London i 1930 og blev hurtigt umådelig populær i West End, hvor han optrådte i Getting George Married, Another Language, Design for Living og Sweet Aloes. I det sidstnævnte stykke (af Noel Coward) havde han sin debut pa Broadway i 1936. Da han vendte tilbage til London var det i Terence Rattigans fuldtræffer Fransk uden tårer. Omtrent på det tidspunkt begyndte han ogsa at gøre indtryk pa filmens publikum. Han spillede i "Mænd er ikke guder", "Storm in a Teacup", "Borgen", "Night Train" og "Major Barbara". Hans lette og behændige stil parret med hans stemme, der rummer både en snert af bidskhed og humor, gjorde ham til stjerne såvel pa lærredet som på scenen. Under krigen gjorde han tjeneste i R.A.F. Næppe var han hjemme, før han optrådte i "Elvira går igen", der blev en dundrende succes. Han fulgte den op med en anden film af høj kvalitet, "Notorious Gentleman". Hollywood bejlede til ham, og han var et stykke tid borte fra England, men vendte tilbage for at spille i Anna og kongen af Siam. Han blev i filmens højborg i tre år hvor han spillede med i "The Ghost and Mrs. Muir", "Slægten fra Harrow" og "The four Poster". I lighed med andre betydelige engelske skuespillere regner han sig først og fremmest for teaterskuespiller, som også optræder i film, og han er ikke sikker på, hvad han ville vælge, hvis han blev stillet over for et valg. Hans kærlighed til teatret nåede sit højdepunkt med My Fair Lady, som gjorde ham til den mest populære engelske skuespiller, siden Laurence Olivier havde erobret USA. Hans Henry Higgins vil snart genopstå, omskrevet for film. I forvejen var han dog allerede kendt på Broadway og havde spillet i adskillige teatersucceer bl. a. Anne Boleyn, Forhekset, Venus i kikkerten og Fire oberster og kærligheden. Efter My Fair Lady spillede han i Anouilhs Den forelskede kamphane og opvejede denne tilbagekomst til scenen med en film "Sorte kniplinger". Han er gift med den engelske skuespillerinde Rachel Roberts, og det meste af sin tid uden for rampelyset tilbringer han i sin villa. |
|
 Biografbillet
fra Imperial Bio, søndag den 3. maj 1964, 5. dag efter premieren.Spilletid (4 timer, 3 minutter) + pause. Optaget i: 65mm 5 perforationer, 24 billeder i sekundet. Film format: Todd-AO. Præsenteret: På Kino's CinemaScope lærredet i fuld digital DCP kvalitet. Formatforhold: 2,21:1. Oprindelsesland: USA. Produktionsår: 1962. Verdenspremiere: 12.06.1963 Rivoli, New York, USA. Danmarkspremiere: Imperial Bio, 29.04.1964 (onsdag) - 11.06.1964. Spillede kl 15 og 19:30 Repremiere: Park Teatret 29.6.1967-2.7.1967, Rialto 10.1.1972-16.1.1972 + 25.2.1972-16.4.1972 + (sidste film) 2.5.1980-30.6.1980. Senest vist i den originale Todd-AO version: 70mm Festival, Imperial Bio, 2008. Cast / Crew: Produceret af Walter Wanger for 20th Century-Fox i Todd-AO. Instrueret af Joseph L. Mankiewicz. Drejebog af Joseph L. Mankiewicz, Ranald MacDougall og Sidney Buchman. På grundlag af beretninger af Plutarch, Suetonius, Appian og andre historiske kilder, samt "The Life and Times of Cleopatra," af C. M. Franzero. Musik komponeret og dirigeret af Alex North. Klippet af Dorothy Spencer. Fotograferet af Leon Shamroy. Production Design af John DeCuir Elizabeth Taylor (Cleopatra), Richard Burton (Mark Antony), Rex Harrison (Julius Caesar), Hume Cronyn (Sosigenes) Martin Landau (Rutio) and Roddy McDowall (Octavian) OSCAR Vinder: Best Art Direction-Set Decoration, Color John DeCuir mfl. Best Cinematography, Color Leon Shamroy Best Costume Design, Color Irene Sharaff Best Effects, Special Visual Effects Emil Kosa Jr. OSCAR Nomineringer: Best Actor in a Leading Role Rex Harrison Best Film Editing Dorothy Spencer Best Music, Score - Alex North Best Picture Walter Wanger Best Sound James Corcoran (20th Century-Fox) & Fred Hynes (Todd-AO) |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:16:20 |
|