Biografmuseet's Formål

"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den sidste nye superbiograf."

Forord | Ris & Ros
Ansvar | Kontakt
 

BIOGRAFER
Oversigt
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

Rejsebiografer
Pop-Op | Pioner
1000 & 2000 Vintage

KÆDER AF BIOGRAFER
Kosmorama | Biorama | Fotorama | Rialto | Lademan | Saga | Sandberg | Nordisk Film Biografer | CinemaxX

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 VistaVision
1955 Todd-AO
1957 Ultra Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super Panavision 70
1959 Super Technirama
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension 150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65

NYHEDER

• 2027 | 2026 | 2025
2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Filmannoncer
Biografdrift Annoncer
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Store Lærreder
Holger Pind
Stoleplaner
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden

Indhold | Opdateret
Din historie | Søg
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 


Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Teater-Biografen / Roxy Biograf / Roxy / Roxy 2 / Saga 2

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Dato: 01.02.2023
Roxy Nakskov (postkort)

Teater-Biografen / Roxy Biograf / Roxy / Roxy 2 / Saga 2
Vejlegade 31

03.10.1919 - 02.11.1984

Ligesom Helsingør Teater, det senere Kosmorama, var særdeles tidligt på færde med at vise en række regelmæssige filmforestillinger, foregik det tilsvarende tidligt i Nykøbing Falster og først lidt senere i Nakskov, hvor Nakskov Teater i Hotel Skandinaviens store sal fra 1867 blev benyttet til kinematografiske billeder, der med særdeles detaljerede annoncer kundgjorde, at man 2., 3. og 4. juledag 1904 kunne opleve disse fantastiske scener hver aften kl. 20.15. Programmet varede 1¾ time, så det var virkelig storslået!

Året derpå blev succesen gentaget den 10. og 11. december 1905, hvor programmet bl.a. bestod af den kendte ”Rejsen til månen” samt indianerkampe med cowboys, en historie om ”Tornerose”, en tur gennem Londons Zoo og franske drivgarnsfiskere foruden ”En sømands oplevelser” og ”En hjortejagt i Skotland”. Ligeledes blev der vist film ved flere lejligheder i 1906.

Som regulær biograf genåbner lokalet som Teater-Biografen fredag den 3. oktober 1919 med et to timer langt dobbeltprogram bestående af Constance Talmadge i ”Lykkens automobil” samt den korte farce ”Fattys første kærlighed” foruden ”En jagtekspedition gennem Afrika”. Publikum var vældig fornøjede; Teater-Biografen var da uomtvisteligt også byens bedste biograf i 1919, på dette tidspunkt byens største med 394 pladser, selvom nogle dog blot var bænkerækker. Bygningen er placeret til venstre for hotellet med en indgang, som måske ikke synede af alverden, men indvendigt var der tale om en stor sal med balkon og sideloger, dyb scene med sceneloft og et tilsvarende stort proscenium. Det var såmænd blot en hr. overassistent Jensen ved Lollandsbanen, der havde opnået biografbevillingen, så man behøvede ikke altid være noget ved musikken for at få sig en biograf.

I 1938 frasælger hotellet teaterbygningen, som overtages af K. Winther Christiansen, der også får biografbevillingen. Han renoverer på dette tidspunkt biografen, så den fremstår helt ny med genåbning den 26. august. Teater-Biografen hedder nu Roxy Biograf eller slet og ret Roxy. Adgangen mellem hotellet og biografen sløjfes. Udvendigt er facaden er renoveret og præsenterer sig stilfuldt oplivet af rødt neonlys med indgang gennem en stor, buet skydedør. Forhallen er fikset op i friske farver og der er indrettet nye toiletter, mens salen er malet i bronze, grønne og gule farver fremfor det tidligere tapetmønster. Lærredet er meget større end hidtil, hvor et nyt fortæppe stråler i bronze, mens loftet nu fremstår hvælvet med nye, ganske enorme lamper, som også hænger ned fra sidelogerne. Tilsvarende nye lænestole er betrukket med mørkegrønt velour. Én række er fjernet og der er således fremover 260 pladser på gulvet og 115 på balkonen, der endnu fortsat har et par gamle bænkerækker stående. Sidetarmene, som de blev kaldt, havde han fået anbefalet at fjerne, da de kun tilførte biografen få siddepladser, hvorfra man alligevel temmelig dårligt kunne se og kunne have givet en større rumvirkning, men det var for omkostningstungt. Orkestergraven foran scenen er fremover tildækket under forestillingerne. I operatørrummet er de relativt nye kinomaskiner ikke udskiftet, men har fået nye lampehuse, ligesom der er installeret nyt toneanlæg. Intet var med andre ord at kende igen. Teaterforestillinger og musikalske arrangementer vil fortsat finde sted, men biografdriften er nu i højsædet.

Efter direktør Christiansens død i 1952 blev bevillingen givet til hans hustru Ketty, som i 1958 forestår installationen af CinemaScope. Teaterdriften er endnu ikke helt opgivet og selv Det Kgl. Teater benytter sporadisk salen helt oppe i 1960’erne, men erklærede sig til sidst så utilfreds med forholdene, at man flytter sine planlagte forestillinger andetsteds hen. Herefter holder Roxy sig fornuftigt nok til filmene.

I 1974 overtages driften af sønnerne Fritz og Jørgen samt Peter Christiansen, som i 1976 ombygger til to sale. Den 12. oktober 1976 blev Roxy 2 indviet på balkonen og blev gerne benyttet af gratister, der let kunne snige sig op ad trapperne, efter man havde overværet aftenens første program i sal 1. Der gik vist sport i det blandt byens ungdom. Balkonsalen havde på dette tidspunkt 103 pladser og stolene var fortsat et udvalg af de gamle fra ’38. Sidelogerne var nu forsvundet.
 
Læs mere her:

Biograf-Teatret Dania / Ørnebiografen *)
Biograf-Teatret Vejlegade / Vejlegades Biograf / Saga Teatret (1946) / Saga 1+2

Biograf-Teatret Søndergade / Søndergades Biograf
Kinoteatret / Kino
Teater-Bio

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
Roxy går konkurs i 1982 og sælges på tvangsauktion, hvor den købes af Erik Hansen, der også havde købt den gamle Kino tilbage i 1965, hvilket kunne indikere, at biografen nu skulle overgå til andet formål, men Hansen, der på dette tidspunkt også drev Saga, genåbner Roxy torsdag den 4. marts med ”Speed Driver”. Det er dog ikke den store men kun balkonsalen, der benyttes efter grundig rengøring samt en tur med malerpenslen men ellers uden modernisering. Tanken var også at genåbne den store sal, men den var i meget dårlig stand. ’Der var ikke gjort noget ved den i hundrede år’, som Hansen forklarede. Den 16. maj 1983 lukkes dørene igen men endnu en genåbning finder sted den 28. november 1983. Navnet er nu ikke længere Roxy 2, men Saga 2 til nogen forvirring rundt om. Det giver biografen endnu et år at leve i. Allersidste forestilling finder sted den 2. november 1984 med Graham Chapman som ”Kaptajn Gulskæg” på programmet.

Roxy blev herefter købt af et boligselskab og revet ned i oktober 1987. Hotellet ved siden af var forud ombygget til friskole og blev siden til lejligheder. En ny beboelsesejendom er opført, hvor Roxy lå.

• Gå til Biograf-Teatret Dania (Nakskov) / Ørnebiografen *)
• Gå til Biograf-Teatret Vejlegade / Vejlegades Biograf / Saga Teatret (1946) / Saga 1+2 (Nakskov)

• Gå til Biograf-Teatret Søndergade / Søndergades Biograf (Nakskov)
• Gå til Kinoteatret / Kino (Nakskov)
• Gå til Teater-Bio (Nakskov) 
 
 
   

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om
 
 
   
   

• Gå til
Teater-Biografen / Roxy Biograf / Roxy / Roxy 2 / Saga 2
 
Gå: tilbage - op
Opdateret onsdag, 08 januar 2025 11:32:50