Biografmuseet's Formål

"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den sidste nye superbiograf."

Forord | Ris & Ros
Ansvar | Kontakt
 

BIOGRAFER
Oversigt
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

Rejsebiografer
Pop-Op | Pioner
1000 & 2000 Vintage

KÆDER AF BIOGRAFER
Kosmorama | Biorama | Fotorama | Rialto | Lademan | Saga | Sandberg | Nordisk Film Biografer | CinemaxX

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 Widescreen
1953 CinemaScope
1954 Panavision
1954 VistaVision
1954 Perspecta
1955 Todd-AO
1957 Ultra Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super Panavision 70
1959 Super Technirama
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension 150
1970 IMAX
1972 Pik-A-Movie
1972 Ominmax
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65

NYHEDER

• 2027 | 2026 | 2025
2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Filmannoncer
Biografdrift Annoncer
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Store Lærreder
Holger Pind
Stoleplaner
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden

Indhold | Opdateret
Din historie | Søg
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 


Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Brønderslev Biografteater / Biografen / Kino / Blomsten

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.05.2025
Brønderslev Biografteater / Biografen / Kino / Blomsten
Algade 35-37 (siden Algade 61-63)

Åbnet 1. maj 1925
Lukket 10. november 1975

Genåbnet 20. januar 1978
Lukket 18. juni 1982

Genåbnet 5. december 1982
Lukket 11. januar 2004

Smedemester Henrik Henriksen køber i 1923 en grund ved siden af en lille skole for de mindste klassetrin på Algade, som nu står foran at blive forsynet med 200 pladser i en lækker biograf, der skal matche Bien på Bredgade, hvor Henriksens forrige biografteater lå placeret nærmest skråt overfor. Brønderslev Biografteater på Algade er byens niende i rækken, da han de seneste fire år har indlogeret sig midlertidigt på Hotel Brønderslev. Det er samtidig den første biograf i byen, der er opført til formålet.

Ved åbningen er der butik på hver side af indgangen til billetkontor og en nydelig forhal. Bagved er salen smukt iklædt meterhøje træpaneler under lyse overvægge med små lampetter, der udstråler et behageligt lys. Operatørrummet er placeret på første sal i forbindelse med ny direktørlejlighed.

Brønderslev Biografteater åbner i maj 1925 og bliver allerede ene i byen få uger senere, da den konkurrerende biograf Bien brænder i juni for først at genåbne 4½ måned senere. Direktør Henriksen er straks behjælpelig med bl.a. at få en meget omtalt spejderfilm vist herovre i stedet.

I januar 1941 sælger Henriksen til fhv. ekviperingshandler Henry Villadsen og fru Ingeborg, som renoverer biografen med 180 nye stole og maskineri i operatørrummet. De omdøber samtidig biografens navn til Kino. Her ses fra 1947 en del danmarkspremierer fra bl.a. Criterion, men også International Pictures og Codania leverer spritnye film til Kino, der kører gelinde sammen med Bio, sådan som Bien ofte stak ud, hvor der de næste mange år ikke er det store at berette fra Algade.

I november 1967 overtager mejerist Ole Nielsen på en forpagtningsaftale med bevilling fra marts, hvad man ikke var udpræget begejstret for i kommunen, da han kun havde beskeden erfaring med biografdrift ved at have assisteret familien Villadsen de foregående måneder. Da der ikke var andre ansøgere, havde man imidlertid intet andet valg. Nielsen moderniserer lidt her og der med udskiftning af nogle sæder og lidt opmaling af foyeren. Nyt maskineri lader til at blive sat på pause og mandag den 11. november 1975 lukker Kino på grund af store tab efter sidste visning af Chad Everett ”I brændpunktet”. Nielsen køber sig herefter en restaurant i Hjørring.

I januar 1976 skulle restauratør Erik Pedersen overtage for også han at servere omkring borde i salen aldeles uden film, men der kom en ko på isen, da man pludselig blev uenig om prisen. To kreditorer, nemlig Vendelbobanken og familien Villadsen, har et samlet tilgodehavende på cirka 120.000 kroner. Biografen ender i stedet på tvangsauktion, hvor den i april 1977 for 180.000 kroner sælges til restauratør Kirsten Bojer fra Aalborg, der heller ikke har tænkt sig at drive biograf. Især fordi Biens direktør Fuglsang i lønligt håb om aldrig at se film igen på Algade havde købt al inventar og sikret sig, at der blev indført en deklaration om, at der ikke længere måtte drives biograf i ejendommen.

Denne er imidlertid bortfaldet i forbindelse med tvangsauktionen, så efter at have stået tom i et par år, overtages den efterhånden stærkt medtagne Kino i oktober 1977 af udenbys biograffolk, der søger nye græsgange. Beboelsen får selv en grundig omgang men salen den helt store tur, da kun 144 nye stole giver bedre benplads, ligesom der opsættes nyt loft og paneler. I den udvidede foyer forbedres toiletforholdene, ligesom det bliver et behageligere rum at opholde sig i før filmstart, der klares fra et panel i salen, hvis filmen ellers er lagt i, da maskinerne er blevet fuldautomatiske.

Der vil i gennemsnit blive vist 20 forestillinger ugentligt, hvilket er noget flere end ovre hos Bien, hvor Kino med det nye navn Blomsten springer ud fredag den 20. januar 1978. Direktør er Preben Østerfelt fra Boulevarden og Københavneren, hvor Svend Erik Devantier fra en stilling på Vesterbro Bladet nu er daglig leder i Brønderslev. Bernhard Bonde forestår med regnskabsmæssig uddannelse den administrative del af ledelsen, som også omfatter de øvrige biografer.

Stilen vil blive som i det forandrede Nørrebros Biografteater, der efter en flakken som Hjerter Dame i april 1977 var blevet til den gode københavner med klunkemøbler og fokus på et gammelt, dansk repertoire. Derovre hyres sågar en ældre frøken til at spille ved klaveret og et klassisk musikarrangement kunne såmænd havde været berettiget også til Blomsten, der som første program lægger ud med intet mindre end en stumfilm, sådan næsten da, i form af ”Silent Movie” instrueret af Mel Brooks. Stilen i Brønderslev er dog i sig selv værd at bemærke, da man ligeledes her føres årtier tilbage med rødt plys, høje paneler og gamle lamper. Alene prosceniet ligner et ældre teater med fornemt tæppespil som draperi foran lærredet.

Det er en meget køn biografsal, hvor programmet henover sommer i stigende grad tager form efter Nørrebrogade med fx Kjeld Petersen i ”Solstik” kl. 19 efterfulgt af, hvad der derovre sædvanligvis kun var på plakaten sjældne gange ved midnatstid, men her allerede kl. 21 ”Knald i baghuset” . En kiosk er også god at have, men kan ikke konkurrere med den superlækre chokoladebutik, der i årtier har lokket ved siden af til højre med portudgang imellem fyldt med billedskabe.

Da Bien fra efteråret begynder at stikke med to sale, bliver det vanskeligere for Østerfelt & co., hvor Svend Erik Devantier vender tilbage til København for senere at blive direktør for Bio Vanløse. I maj 1979 overtages Blomsten af Heinrich Rasmussen, der frem til januar med sin hustru Signe havde drevet Biografen i Hinnerup. Det nye direktørpar vender tilbage til at benytte samme ældre navn også i Brønderslev altså slet og ret Biografen.

Rasmussen foretager sig ikke mange synlige forandringer på grund af den nylige renovering, men nøjes med at fjerne nogle stolerækker yderligere, hvorved Biografen kommer ned på 117 pladser. I operatørrummet er maskinerne dog nye, hvor apparaturet til 96.500 kroner blot er leaset. Fra den 8. maj bydes på Dustin Hoffman i ”En god dag at dø”.

Nu starter den helt store ballade, hvor man sjældent har set to biografdirektører så rygende uvenner. ’En ægte biografkrig’ lyder det helt nede fra Aalborg i Stiftstidende. ’Det er fuldstændig vanvittigt’, siger Rasmussen. ’I andre byer med to biografer, kan man tale sammen’. ’Her hilser vi ikke engang på hinanden’, men det kan han nok også takke sig selv for. Det kulminerer i november 1981, hvor Fuglsang i et af sine udhængsskabe ophænger et smædebrev sendt fra Rasmussen skrevet i et yderst vulgært og sjofelt sprog fyldt med injurier, hvis indhold aviserne afholder sig fra at gå i dybden med, efter halvdelen dog er endt på forsiden af Vendsyssel Tidende.

Politiet anlægger sag ganske overraskende ikke mod Rasmussen men i stedet Fuglsang på grund af brevets ’anstødelige og fornærmelige karakter’, der stillet til beskuelse vakte forargelse blandt forbipasserende her i det offentlige rum, hvad man dårligt forstår, når man fx skæver til plakaterne for pornofilm. Fuglsang forklarer sig med, at han var blevet groft provokeret til at hænge det op og kan ikke indse, at han skal straffes for det. ’Det burde slet ikke være mig, men min kollega, som skulle sidde her i retten i dag’, lyder det i januar 1982 efterfulgt af udsagn om politistatsmetoder, hvor anklageren truer med både bøde og hæftestraf. Det ender med at koste ham 500 kroner, som hvis bøden ikke blev betalt kunne forvandles til fire dage på vand og brød. En noget skrap kost!

Den 18. juni 1982 lukker Biografen på grund af forestående sommerferie, men genåbner ikke og i oktober kommer den atter på tvangsauktion. Rasmussen kunne ikke længere få leveret film, da han ikke havde overholdt betingelserne for afregning af filmleje til distributørerne, hvor han skylder 23.500 kroner og leasingfirmaet har i øvrigt tømt operatørrummet. Huset sælges for 201.000 kroner, så selv drænet for værdi, er stedet fortsat interessant.

Biografen overtages af Ella Pedersen, der lader sin 19-årige søn Fritz forestå den daglige ledelse med genåbning den 5. december, hvor der igen er ført nyt maskineri op i privaten. Han må komme bedre overens med Fuglsang, der altid havde udvist flink interesse for ungdommen, for der lyder ikke meget andet mellem dem end, at tre sale i byen fortsat måtte være et par stykker for meget.

Da Fuglsang opgiver at drive Bien & Orkideen i 1991, gøres der mere ved Biografen, som året efter får digitallyd og i 1993 moderniseres foyeren atter. I december 1995 erstattes de slidte stole, der heller ikke var nye i 1978 med 80 nye model Comfort 2500 undtagen de tre første cowboyrækker, der fortsat måtte være som en saddel. Biografen rummer stadig 117 pladser. Også gulvtæpperne udskiftes op mod jul, hvor facaden er blevet forskønnet til noget nær sit oprindelige udseende.

Sidst i årtiet støtter kommunen med 15.000 kroner årligt, men i 2001 sætter Fritz Pedersen biografen til salg for at lukke sidst i marts 2002. Brønderslev Kommune går nu ind i en redningsplan, der ikke handler så meget om tilskud, men at sikre interesse for videre drift via en støtteforening. Det ender dog fortsat med at være et privat foretagende, da den 26-årige landbrugsuddannede Jacob Højer overtager både bif og beboelse i maj 2002. Han ejer på dette tidspunkt også den gamle biograf i Tylstrup, som efter at have stået tom i årtier netop er ved at blive bygget om til lejligheder og håber for den gode forretnings skyld også at kunne indrette en ekstra lejlighed oppe under taget i Algade.

Med ellers rigeligt gå-på-mod viser det sig ikke helt nemt at få Biografen til at fungere og i februar 2003 sætter Højer den til salg efter yderligere fald i besøgstallet til kun 10.000 det forgangne år, hvilket da inkluderede perioden, der var lukket. Det er bare mindre end eksempelvis Fjerritslev, der samme år omvendt fejrer rekord i nyere tid med 12.000 gæster. At en film som ”The Matrix” med Keanu Reeves sælger sølle 33 billetter på en uge, vidner om, at stedet har tabt sin ungdom.

Et projekt til modernisering af salen i forbindelse med Brønderslev som kulturby var estimeret til at koste en halv million kroner, hvor kommunen skulle støtte med 114.000 kroner, men da den så overraskende siger nej, brister ballonen. Sidste forestilling vises søndag den 11. januar 2004, hvilket i enhver henseende bliver en agtværdig afslutning på en saga i form af ”Ringenes Herre – Kongen vender tilbage”. Udstyret bliver stående en rum tid, hvis nogen skulle have lyst til at lave biograf andetsteds i byen. Det er der heldigvis – men for den gamle er tiden omme.

I 2007 præsenteres et større, delvist sammenhængende ejendomsbyggeri i tre etager fra Torvet ned mod Tygelsgade, der tager livet af alle de gamle bygninger på strækningen mellem Algade og Østergade således også den engang så elskede biograf. Den 18. august 2005 er der atter mulighed for at se film i byen, da BASbio åbner i BASaren på hjørnet af Nørregade og Valdemarsgade.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer

7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer

Historien om 70mm og De Store Formater

CinemaScope | Widescreen
VistaVision | Todd-AO

"Windjammer" i Cinemiracle
"Dette er Cinerama"!
Vises "i Sensurround"

High-Impact biografdesign
 
  
  

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om Brønderslev Biografteater (1906) | Brønderslev Biografteater (1907) | Brønderslev Biografteater / Biograf-Teatret | Brønderslev Biografteater / Biograf-Teatret / Biografteatret Bien / Bien & Orkideen | Brønderslev Biografteater (1908, marts) | Brønderslev Biografteater (1911) | Brønderslev Biografteater / Biografen | Brønderslev Biografteater (1921) | BASbio, Brønderslev
 
 
  
  

• Gå til Brønderslev Biografteater / Biografen / Kino / Blomsten
 
Gå: tilbage - op
Opdateret 08-04-2025