| |
"Lawrence af Arabien" i Super Panvision
70 vender
tilbage til Imperial Bio |
Tilbage til
forsiden
|
Redigeret af:
Thomas Hauerslev |
Dato:
24.04.2018 |
Plakatdesigner John Stevenov's
danske "Lawrence af Arabien" plakat fra 3 Falke
Bio, 1963
I august 2018 er det atter mulighed for et fantastisk
gensyn med "Lawrence af Arabien" fra 1962. David Lean's mesterværk vender
tilbage til
Imperial Bio for tredie gang den 16. august 2018, i en blændende ny
70mm kopi fra SONY/Columbia Pictures. Det er 55 år siden "Lawrence af
Arabien" havde Danmarkspremiere og 110 år siden David Lean blev født. Oplev
magien ved at se en af de største og bedste film, der nogen sinde er produceret
i en biograf hvor lærredet er stort og buet! Med Oscarvindende fotografering, de
fantastiske locations, Maurice Jarre's berømte score og et manuskript af Robert
Bolt og Michael Wilson, er David Lean's "Lawrence af Arabien" et
mesterværk som du bør se i 70mm og 6-sporet stereofonisk digitallyd på Imperial
Bio's store lærred.
"Lawrence af Arabien" er instrueret af David Lean, og kostede 13
millioner US dollars at producere i 1962. "Lawrence af Arabien" blev
produceret af Sam Spegel og blev hædret med fik 7 Oscars, inklusiv Bedste Film,
Bedste Instruktør og Bedste Hovedrolle (Peter O'Toole). "Lawrence af Arabien"
regnes blandt verden bedste film. Peter O'Toole blev øjeblikkelig stjerne i sin
første hovedrolle som T.E. Lawrence, den britiske officer, der identificerer sig
med folket i Arabien og slutter sig til dem i deres kamp mod undertrykkelse.
Sammen med Peter O'Toole (T.E. Lawrence), ses følgende i de øvrige roller: Alec Guinness (Prince Feisal), Anthony Quinn (Auda
abu Tayi), Jack Hawkins (General Lord Edmund Allenby), Omar Sharif (Sherif Ali),
José Ferrer (Turkish Bey, Anthony Quayle (Colonel Brighton), Claude Rains (Mr.
Dryden) & Arthur Kennedy (Jackson Bentley, journalisten, der er baseret på
Lowell Thomas). To andre "stjerner"
der er værd at bemærke er fotografen Freddie Young's fantstiske fotografering i
Super Panavision 70 formatet (-, og som han vandt en Oscar for) og de storslåede
locations i Jordan og Spanien. Maurice Jarre har komponeret det berømte score,
og manuskriptet (baseret på Lawrence's egne bøger) er skrevet af Robert Bolt og
Michael Wilson. På tidspunktet for filmens premiere i 1962 blev Michael
Wilson ikke nævnt i filmens credits, fordi han var black-listet (Denne credit er
senere indsat i filmen, efter at det i september 1995 blev anerkendt af det
Amerkanske filmakademi, at han bidrog til manuskriptet).
Filmen, der varer 3 timer og 47 minutter, er blevet forkortet flere gange igennem tiden for at
biograferne kunne vise den mere end en gang om dagen. I 1988, blev filmen restaureret af Robert A. Harris og Jim
Painten. Et stor arbejde, der blev foretaget i tæt samarbejde med filmens
instruktør David Lean og filmens klipper Anne V. Coates. Ved re-premieren på det
nye endelige directors-cut i 1989, blev filmen atter en success og den blev
hyldet for de store flotte billeder af episke proportioner og den store
historie. Det er denne version det igen er blevet digitalt restaureret af Sony
Pictures Entertainment's Grover Crisp i 2008, og nu igen er tilgængelig i
autentiske 70mm kopier, så publikum kan se den for første gang, eller gensen
den, præcis som den så ud ved premieren i 1962. Filmen vises i sin originale
roadhow udgave med en overture, pause, entr'acte og udgangsmusik musik.
Handling
I en af biograflærredernes største episke historier fortæller denne monumentale
historie om T. E. Lawrence, der var bedre kendt som "Lawrence af Arabien",
og hans erfaringer på den Arabiske Halvø. Under Første Verdenskrig var han ansat
som korttegner i den engelske hær, og han lærte sig ørkenen at kende i detaljer.
Lawrence tilknyttes som ung idealistisk britisk officer til prins Feisal's lejr
(Alec Guinness). En arabisk stammehøvding der er leder af oprøret mod tyrkerne.
Med en række strålende taktiske manøvrer, lykkes det Lawrence af føre halvtreds
af Feisal's krigere igennem den glohede Nefud ørken på kun tre uger for at falde
tyrkerne i ryggen i den strategisk vigtige havneby Aqaba. Efter dette
succesfulde angreb mod de tyrkiske tropper og deres tog, får Lawrence's
triumferende lederskab næsten gudelignende status blandt hans arabiske brødre.
|
Læs mere her:
"Lawrence af Arabien" -
Optagelser startede for 60 år siden
"Lawrence af Arabien"
i Imperial Bio 3. juni 1990 - 28. juni 1990
Galleri:
"Lawrence af Arabien" i 70MM Dolby Stereo på DP70 #1644, Imperial Bio
Historien om 70mm Film i Danmark
Imperial Bio
3
Falke Bio, Skandinaviens første Todd-AO Teater
Internet link:
Scanning og restaurering
library.creativecow.net
|
"Lawrence of Arabia" / "Lawrence af Arabien"
Spilletid: 3:47, inklusiv ouverture, pausemusik og udgangsmusik.
13 spoler film. Fotograferet i: 65mm 5 perf, 24 billeder i sekundet.
Fotograferingssystem:
Super
Panavision 70. Præsenteret: På det buede
lærred i Super Panavision 70 med 6-spors Datasat digital stereo.
Formatforhold: 2,21:1. Land: USA. Produktionsår: 1962.
Verdenspremiere: 10.12.1962, Odeon Leicester Square, London, England.
Danmarkspremiere: 15.10.1963,
3 Falke Bio (Skandinaviens første Todd-AO
Teater). Re-premiere: Søndag den
3. juni 1990 - torsdag den 28. juni 1990,
Imperial Bio. 4 uger, 26 dage, 52 forestillinger. 70mm Festival: 26. april + 27. april 2008, Imperial Bio.
Directed by David Lean. Written by Robert Bolt and Michael Wilson.
Produced by
Sam Spiegel. Music by Maurice Jarre. Cinematography by Freddie Young.
Edited by
Anne V. Coates
Første del med ouverture (4 min 15 sek), og pause 2:18:40, fade out 02:18:55,
med musik uden billede slut 02:19:15. Anden del med entre d'acte 4 min 15 sek.
Sluttekster 01:24:15, med originale og 1988 / 2012 restaureringscredits, slut 01:27:29.
= 3:47 (P. Hauberg)
Academy Awards:
Best Art Direction-Set Decoration, Color John Box, John
Stoll, Dario Simoni
Best Cinematography, Color Freddie Young
Best Director David Lean
Best Film Editing Anne V. Coates
Best Music, Score - Maurice Jarre
Best Picture Sam Spiegel
Best Sound John Cox (Shepperton SSD)
Academy Award Nominated:
Oscar Best Actor in a Leading Role Peter O'Toole
Best Actor in a Supporting Role Omar Sharif
Best Writing, Screenplay Based on Material from Another Medium
BAFTA Awards:
Best British Actor - Peter O'Toole
Best British Film
Best British Screenplay
Best Film from any Source
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 01 januar 2024 18:16:34 |
|
|