Kjøbenhavns Panorama

"Kjøbenhavns Panorama", af Vilhelm Pacht, der i 1896 også var den allerførste til at vise levende billeder i Danmark, da han åbnede Kjøbenhavns Panorama på Rådhuspladsen, der dengang var Halmtorvet. Fotograf ukendt, public domain

Kjøbenhavns Panorama
Den Frie Udstillings lokaler
Halmtorvet

07.06.1896 - cirka 01.04.1900

I Den Frie Udstillings lokaler i en træpavillon på Halmtorvet foran det nye rådhus, der var under opførelse, indrettede tidligere kunstmaler Lauritz Vilhelm Pacht forsommeren 1896 et forevisningslokale for levende billeder. Det var første gang i Danmark, man kunne se film, som vi kender det i dag og blot et halvt år senere end de allerførste filmforevisninger fandt sted i Paris, hvor programmene var franske. Pacht gav det navnet Kjøbenhavns Panorama. En indbudt kreds overværede begivenheden allerede lørdag den 6. juni, mens den officielle åbning fandt sted søndag den 7. juni kl. 12 under stor festivitas. Programmet i den danske hovedstad bestod af en god håndfuld korte, engelske film af omkring et minuts varighed, som blev vist med titlen ’Kinoptikon’ – ordet optræder første gang i de danske aviser den 8. maj, hvor denne nyeste opfindelse med ’bevægelige, legemsstore billeder’ præsenteres enslydende. I åbningsprogrammet ses bl.a. markedsscener, sporvogne og busser i bevægelse, fodgængere, en rytter til hest, billeder til havs med søen i oprør osv. Det bedste ’billede’ var ifølge pressen et jernbanetog, der ankommer til perronen lige mod tilskuerne. Om ikke skræk og rædsel så stor spænding fra dag ét og det er usikkert, om publikum overhovedet havde faste siddepladser. Skribenten fra dagbladet Dannebrog var virkelig fremsynet, da han som afrunding på sin fyldige avisomtale af denne nye, vellykkede opfindelse konkluderer, at

”Ja, hvem véd: maaske man inden ret længe sidder hjemme i sin Dagligstue og følger den sidste Operanyhed i Theatrofonen, mens samtidig Kinoptikon’ets Billeder gjengiver én Optrinene på Scenen…”.

Forevisningsapparat kom fra Birt Acres’ britiske Kineopticon og der blev spillet hver dag mellem kl. 14 og 22. Entréen kostede 50 øre for voksne, som altså rakte til måske ti minutters levende billeder, men der var så tilmed et supplement af lysbilleder. Bestemt ikke en pris for enhver at betale. Børn kom ind til halv pris. Det forklares i avisomtaler, hvordan de levende fotografier blev projiceret fra et hul i bagvæggen over på den modsatte væg i betydelig forstørrelse.